Folk

FOLK

13. april 2018

Overtroiske

Det er fredag d. 13., og når vi rammer dagen, laver de fleste af os jokes om at være på vagt. Men for nogle mennesker er fredag d. 13. ikke til at spøge med. De lider nemlig af paraskavedekatria, som er fobien for fredag d. 13.

Kannibaler

Frygten kan nu godt være reel. En af nyere tids største ulykker var fredag d. 13. okt. i 1972, hvor et fly med et rugbyhold fra Uruguay katastrofelandede i Andesbjergene. De overlevende spiste de døde kammerater, før de blev reddet 75 dage senere.

Præsidenten

Den tidligere amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt var ikke bange for fredag d. 13., men for tallet 13. Han ville ikke rejse på d. 13. i måneden, gik ikke på 13. etage og undgik at holde middagsselskaber for 13 personer.

Ny superkvinde

Nu bliver det spændende at se, om fredag d. 13. får betydning for LO’s og FTF’s planer om sammenlægning, som de holder kongres om i dag. LO’s nuværende formand Lizette Risgaard forventes at indtage formandsstolen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Frederiksen

Engang bragte Information dagligt Walt Kellys udødelige tegneserie 'Pogo'. Blandt mange uforglemmelige højdepunkter var også alligatoren Alberts evigtgyldige replik: "Nej, det er kun når fredag den trettende falder på en tirsdag, at man skal blive hjemme under dynen!"