Kronik

Jeg forstår ikke, hvorfor vi i det offentlige skal dokumentere nøjagtigt det samme år efter år

Det er ineffektivt at bruge en meget stor del af sin arbejdstid på at evaluere det samme igen og igen. Evalueringer er nemlig tilbageskuende og forsinker det offentlige i at udvikle kerneydelserne til borgerne
Sosu-assistenter, sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte oplever stigende dokumentationskrav.

Sosu-assistenter, sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte oplever stigende dokumentationskrav.

Miriam Dalsgaard

26. april 2018

Besparelser og dokumentation fylder for meget i min hverdag som leder i det offentlige. Og det gør det ikke kun for ledere som mig, men også for medarbejdere på alle niveauer.

Jeg og mange andre bruger rigtig meget af vores arbejdstid på at gennemføre besparelser – aktuelt fordi vi som uddannelsesinstitution får tildelt to procent mindre hvert år over finansloven til undervisning. Når vi har gennemført besparelser, bruger vi efterfølgende mindst lige så meget af vores tid på at dokumentere, at uddannelseskvaliteten ikke er faldende, og at vi stadig når alle de fastlagte mål.

Jeg kan sagtens forstå behovet for, at resultater og kvalitet skal dokumenteres. Og jeg forstår, at der med uddelegering af ansvar og beslutninger også følger en forventning om eksempelvis dokumentation for, at de studerende har de kompetencer, man må forvente ved uddannelsens afslutning.

Vi har i læreruddannelsen, som jeg har størst kendskab til, mange systemer, der skal sikre, at vi når de fastlagte mål på et tilfredsstillende niveau – eksempelvis krav om prøver med ekstern censor, der skal sikre objektiv karaktergivning, samt krav om dimittend- og aftagerundersøgelser, hvor vi løbende får feedback fra tidligere studerende og deres arbejdsgivere, så vi kan justere uddannelsen på baggrund heraf.

Det er alt sammen fint og indgår i de nationale akkrediteringssystemer, der omfatter alle videregående uddannelser. Nationale systemer, der opvejer de internationale systemer, og som i sig selv er ganske omfattende.

VIA’s læreruddannelser i Aarhus, Silkeborg, Skive og Nørre Nissum blev i 2011 uddannelsesakkrediteret med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i spidsen. Alle fire steder kom akkrediteringen, som byggede på et omfattende og grundigt materiale, i hus uden problemer.

Vi lavede dengang et skøn over vores tidsforbrug, og det viste sig, at der gik samlet set to årsværk på den akkreditering – timer, der i stedet kunne være brugt på undervisning og udvikling af uddannelsen. Dertil kommer tidsforbruget fra EVA, som kan ganges op med antallet af læreruddannelser i Danmark. Og allerede året efter var politikerne klar med en reform af den nyligt akkrediterede læreruddannelse.

I juni 2012 blev der politisk indgået en aftale om reformen, og i marts 2013 var bekendtgørelsen klar.

Undersøgelser afløser hinanden

I 2015 blev læreruddannelsen så midtvejsevalueret – denne gang med Teknologisk Institut for bordenden og med et overvejende positivt resultat. Trods det faktum, at uddannelsen skulle udvikles og implementeres over en periode på fem måneder henover en sommerferie uden ekstra ressourcer, så konkluderede midtvejsevalueringen altså, at vi var godt på vej i forhold til intentionerne med reformen fra 2012.

I 2016 blev hele VIA University College institutionsakkrediteret – og læreruddannelsen var i fokus i de såkaldte audit trails, hvor vi indsendte tusindvis af sider med dokumentation på eksempelvis undervisernes uddannelses- og erhvervserfaring, forsknings- og udviklingsaktiviteter, vidensdeling og så videre. Igen et flot resultat med ros til vores kvalitetssystemer og uden en eneste anmærkning fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Sideløbende med ovennævnte har vi gennem de seneste år deltaget i andre nationale undersøgelser – et eksempel er Rigsrevisionens analyse af undervisningstimer på professionshøjskolerne. Men det er alligevel ikke tilstrækkeligt for det politiske system.

I øjeblikket er vi i gang med endnu en planmæssig og omfattende evaluering af læreruddannelsen, idet den politiske forståelse er, at nu, hvor det første hold studerende er kommet igennem læreruddannelsen fra 2013, er det allerede tid til at se, om mål og intentioner er indfriet.

Vi bliver igen i den igangværende evaluering spurgt om undervisernes uddannelses- og erhvervserfaring og deres deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Vi skal også komme med eksempler på studieplaner i en lang række fag og moduler og på bachelorprojekter, der i forskellige fag har fået forskellige karakterer. Vi skal dokumentere, hvordan vi underviser i brugsklaver og i færdselslære. Vi skal dokumentere, hvordan vi kontinuerligt samarbejder med både lærere og elever i folkeskolen og på universiteter og om hvad. Vi skal oplyse, hvor mange timer vi vejleder i bachelorprojekter, og hvordan vi udvælger censorer og så videre, og så videre …

Vi er foreløbig kun igennem anden del af den tredelte evaluering af læreruddannelsen.

Tredje del kommer blandt andet til at indeholde et besøg af en nationalt nedsat ekspertgruppe. Dette besøg er bygget op på samme vis, som da vi i forbindelse med uddannelses- og institutionsakkreditering havde et akkrediteringspanel forbi for at undersøge og interviewe. Vi ender med at bruge langt flere ressourcer på denne evaluering end de to årsværk, vi brugte på akkrediteringen i 2011! Og både Rambøll, Evalueringsinstituttet og ministeriet har desuden mange konsulenter i gang.

Ingen vidensdeling

Nu nærmer vi os det, jeg slet ikke forstår: Hvorfor er der en akkrediteringsinstitution og et akkrediteringssystem, når der fra centralt politisk hold tilsyneladende ikke er tiltro til deres arbejde?

Faktum er jo, at politikerne gang på gang ignorerer det grundige dokumentationsarbejde, Danmarks Akkrediteringsinstitution laver, og sætter egne undersøgelser i gang.

Kunne vi ikke i 2018 blive enige om enten at gøre brug af det ene eller det andet system? Det ville uden videre halvere den tid, jeg og rigtig mange andre i det offentlige bruger på dokumentation.

Jeg oplever det mildt sagt som påfaldende og ineffektivt at skulle dokumentere det samme igen og igen. Hvorfor er der ingen vidensdeling?

Jeg kan heller ikke lade være med at sætte spørgsmålstegn ved, om regeringen mon er klar over, hvor svært det i virkelighedens verden er at få enderne til at mødes, når uddannelsessektoren foreløbigt i seks år i træk er blevet pålagt at gennemføre to procents besparelser årligt – de såkaldte effektiviseringskrav – samtidig med, at vi er underlagt et krav om at styrke uddannelseskvaliteten?

Lad mig endnu engang understrege, at jeg til fulde bakker op om, at der ikke må spildes offentlige midler. Men at kræve besparelser uden at vedgå, at det har konsekvenser for kvaliteten, er urealistisk.

Her tillader jeg mig igen at bruge læreruddannelsen som konkret eksempel. På læreruddannelsen er det ikke muligt i særlig høj grad at høste besparelser på traditionel vis – eksempelvis må vi som uddannelse sikre, at der uddannes lærere til alle folkeskolens 17 fag. Det betyder, at vi ofte må oprette hold, som ikke er økonomisk rentable. Vi har desuden mange og dyre prøver. Bare for at nævne to eksempler.

Fjerner fokus fra fremtiden

Behovet for at have fast grund under fødderne i form af valid dokumentation og sikre svar på, hvad der virker, hvordan, hvor længe og hvorfor for at kunne styre bedst muligt, har medført et alt for stort fokus på indsamling af data, der desværre langt fra altid holder det, som loves. Og desuden altid viser et nyt behov for yderligere undersøgelser og mere dokumentation for at lukke alle huller. Det er skruen uden ende. Desuden er dokumentation per definition altid bagudrettet – mens vi burde bruge vores tid på at udvikle vores uddannelse for at møde fremtidens behov.

Kunne vi ikke blive enige om, at vi kun maksimalt må bruge fem-ti procent af vores arbejdstid på at spare og dokumentere og resten på at være tilstede i opgaven med de primære brugere, hvor end vi befinder os i det offentlige? Det kræver tillid, mod og vilje til at prioritere anderledes – og at turde lede på baggrund af det det fremtiden kræver af os, frem for at lade sig styre af endeløs dokumentation af fortiden.

Elsebeth Jensen er ansat som Uddannelseschef ved Læreruddannelsen og HF i VIA University College

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Michael Hullevad
  • lars søgaard-jensen
  • Flemming Berger
  • Eva Bertram
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Leo Nygaard
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Per Klüver
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Viggo Helth
  • Anne Schøtt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
Anker Nielsen, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Eva Bertram, David Zennaro, Viggo Okholm, Leo Nygaard, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Per Klüver, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Viggo Helth, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det demonstrerer politikernes handlekraft.
Det ville være rart, hvis politikerne og deres embedsmænd hvert år skulle dokumentere nytten af det materiale, de forlanger borgerne leverer. Gerne til hver af de involverede personer, altså en tilbagemelding, så man fik en bedre forståelse for kravene.
Det vil formentlig give en så stor arbejdsbyrde, at kravet om dokumentation mindskes.

Mogens Holme, jørgen djørup, Niki Dan Berthelsen, Michael Hullevad, Flemming Berger, Eva Bertram, Jørn Andersen, Claus Nielsen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Tinne Stubbe Østergaard, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Per Klüver og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

At være bagud skuende, sådan som disse evalueringer er, er angst præget. Hvis du vil noget nyt så brug nysgerrigheden se fremefter og brug dit mod og kreativitet. At se tilbage hele tiden holder fast i det eksisterende.

Jørn Andersen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Olav Bo Hessellund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Lad Moderniseringsstyrelsen, KL og de politikere, der deler dokumentationsbegejstringen, prøve et år med fuld dokumentation af nytten af deres eget arbejde, og lad os så se, om de kommer frem til en ny og bedre best practice.

Mogens Holme, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Erik Karlsen, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Claus Nielsen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Anne Eriksen, Tinne Stubbe Østergaard, Per Torbensen, Karsten Aaen, Karsten Lundsby og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Bo Albrechtsen

Sig NEJ !
Der er efterhånden intet at stille op i retning af argumenter og påvisninger af at de evendelige besparelser og dokumentationskrav er ødelæggende. Det er nu nået dertil at der kun er en ting at gøre : Sig NEJ til de vanvittige krav og begynd med civil ulydighed. Nægt at udfylde de uendelige dokumentationsskemaer. Nægt at spilde tid på ligegyldig dokumentation af allerede dokumenterede forhold. Vi ser gang på gang bekræftelse af tesen om at ethvert bureaukrati tenderer mod at skabe sine egne arbejdsopgaver.

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Egon Stich, Anker Nielsen, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Leo Nygaard, Claus Nielsen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Ken Sass, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Og her er der rigtigt mange timer og penge at spare for kreative og udviklende ledere inden for den offentlige sektor

Karsten Lundsby, Jens Winther, Michael Hullevad og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

Eneste vindere på hele balladen er virksomheder som Rambøll og alle de andre konsulentfirmaer. Gad vide, hvor mange milliarder, disse virksomheder årligt skovler ind fra den offentlige sektor? Det kan ikke være småbeløb. De er overalt.

Tragisk er det at se, hvordan kronikøren finder sig nødsaget til at afsige besværgelser, hvor hun bekender sig til det dokumentationshelvede, der spilder hendes og så mange andre menneskers tid, tid som kunne have været brugt til at skabe den kvalitet, dokumentationen skal tjene til at dokumentere.

Mogens Holme, lone hansen, Per Torbensen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Carsten Munk, Karsten Aaen, Claus Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen, Hans Aagaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Dokumentationen er ikke skabt for nogen nytte udover statistik og som værn mod enhver beskyldning om manglende effektivitet og besparelser...

At undervisning/ læring bliver ringere, at udgifterne bliver større end besparelserne, er ligegyldigt, så længe mistro og kontrol fra politikernes side kan tilfredsstilles!

lone hansen, Karsten Lundsby, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg forstår ikke behovet, men jeg forstår godt, at politikere selvfølgelig ikke synes, det er sjovt bare at skulle sørge for nogle rammer, kompetent fagligt personale kan fylde, og tilstrækkeligt med midler, til at det kan lade sig gøre. Det er imidlertid den opgave, de har påtaget sig indenrigspolitisk.
Da jeg gik i gymnasiet, var det de faglige foreninger og de tilhørende læreruddannende institutter, der på det område varetog fagligheden, ligesom det i høj grad var lektorerne på lærerhøjskolen, der sammen med de faglige foreninger stod for pædagogik og faglige mål. Det gjorde os stærke som samfund, men det blev ødelagt af normaliseringen, der i første omgang gjorde tjenestemænd til overenskomstansatte.

Karsten Lundsby, Jens Thaarup Nyberg, Egon Stich, Anders Reinholdt, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Werner Gass, Bettina Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Al den dokumentation og målstyring!

Det ligner venstrehåndarbejde udarbejdet i en eller anden DJØf'ers spisepause. Deres gratis......

Bettina Jensen

"Og her er der rigtigt mange timer og penge at spare for kreative og udviklende ledere inden for den offentlige sektor"

Desværre er der en stærk tendens til at kreative og udviklende ledere agerer historieløst, særligt indenfor den offentlige sektor som idag betragtes som virksomheder i samme genre som private firmaer. Overalt omtaltes det offentlige af kreative, udviklende ledere som butikken, firmaet og virksomheden - mens forvaltningsopgaven, nemlig at det offentlige skal løse fagligt funderede opgaver for skatteindtægter, uden anden hokus pokus. Lovgivning, forvaltning, fag og omsætning.

Det offentlige har været bebyrdet af netop kreative, udviklende og paradigmebrydende ledere, som i samarbejde med en neoliberalt sindet magtudøvelse på politisk niveau har nedbrudt forvaltningsprincipperne med new public management paradigmets forretningsmodelleringer (OPP/PPP, indtægtsdækket virksomhed, samskabelse etc.) og ledelsesdyrkelse som de mest fremherskende virkemidler - hvormed ressourceforbruget er øget, kvaliteten blevet sekundær og krydspresset på offentlige fagprofessioner forstærket. Og imens har omkostningseffektiviseringens kortsigtede bundlinjefiksering udvirket indskrænkelse af faglige hænder og udvidelsen af akademiske hjerner i kommuner og regioner landet over, hvilket har forstærket råbet om de kreative og udviklende ledere, som skal afbalancere de bizarre, strukturelle forhold.

Fagfolkene skal lede den offentlige sektor - i samarbejde med demokratiudøvende borger(repræsentanter). Men det kræver at vi for alvor bryder med det neoliberale paradigme og NPM-befæstningerne af den offentlige sektor samt begynder at gøre os grundige erfaringer med samledelse, kollektiv ledelse/koordinering, så vi kommer af med de primitive, hierarkiske strukturer, som i dén grad behøver bureaukratiet.

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Viggo Okholm, Karsten Aaen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Lige en rettelse:

mens forvaltningsopgaven, nemlig at det offentlige skal løse fagligt funderede opgaver for skatteindtægter (dvs. lovgivning, forvaltning, fag og omsætning), uden anden hokus pokus, glemmes.

"Det offentlige har været bebyrdet af netop kreative, udviklende og paradigmebrydende ledere, "

Nej, der har stort set ikke været nogen.

Karsten Lundsby, Egon Stich, Jens Winther og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Dokumentationen er ikke skabt for nogen nytte udover statistik og som værn mod enhver beskyldning om manglende effektivitet og besparelser..."

En del af dokumentationen udføres fordi borgeren har retskrav på at det offentlige dokumenterer sine handlinger i borgeres sager/anliggender, således at borgerens retsstilling tilgodeses. Dette er i og for sig ganske forståeligt, for borgeren skal jo kunne se hvordan magten i vedkommendes sag forvaltes - og have mulighed for at klage, tilkendes erstatning ved fejl o.lign. På den anden side er det udtryk for en dyrkelse af individets retskrav, som principielt ingen ende har, og som i tilknytning til den digitale udvikling og de voldsomme krav om datasikkerhed som (også i individets forståelige krav om fortrolighed) skal stilles hér, er endog meget ressourcekrævende og dermed besparelsesdrivende på bl.a. dét som fagfolk idag ville kalde kerneopgaven (dvs. dét som førhen blot kunne beskrives som opgaven, fordi de mange knopskydninger og sekundære opgavers fremmarch endnu ikke havde fundet sted).

"Men det kræver at vi for alvor bryder med det neoliberale paradigme og NPM-befæstningerne af den offentlige sektor samt begynder at gøre os grundige erfaringer med samledelse, kollektiv ledelse/koordinering, så vi kommer af med de primitive, hierarkiske strukturer, som i dén grad behøver bureaukratiet."

Selvsamme neoliberale paradigme og NPM bærer efter min mening den største skyld her som en del af det eskalerende bureaukrati. Offentlig ledelse har netop udviklet sig til et hierarki af lydige mellemledere uden fornøden ballast og ledelseserfaring og dermed bliver det ensidigt NPM strukturer der i en lang årrække har tegnet billedet.
Dette tilsiger næppe en frihed til at udnytte fagligheden, der dermed får en mindre rolle og måske tilligemed lejlighedsvist svigt indenfor f.eks sygehusvæsenet.

Individers mulighed for at klage bliver på den måde ikke tilgodeset, idet få har overblikket.
Politikernes tiltagende tildens til samtidig at maskere og undgå indsigter og endvidere stramme krav om styring af områder, der naturligt skulle ledes af faglighed indenfor pågældende område.

Karsten Lundsby, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Man må spørge : Hvorfor kan politikerne ikke indse dette. Hører de ikke efter, eller er det slet ikke dem der egentlig bestemmer.
Eller endnu værre : Vægter de deres egen centralmagt højere end demokratiet og det decentrale ansvar.

Mogens Holme, Karsten Lundsby, jørgen djørup, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

" Offentlig ledelse har netop udviklet sig til et hierarki af lydige mellemledere uden fornøden ballast og ledelseserfaring og dermed bliver det ensidigt NPM strukturer der i en lang årrække har tegnet billedet."

Uha. Der var mange ord der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Bettina Jensen

Med de kreative, udviklende mellemledere mener jeg netop lydige mellemledere, for parolen om kreativ ledelse har lydt gennem flere årtier (den er så at sige svanger med NPM, som netop var paradigmebrydende med det hidtidige forvaltningsgrundlag). Det er altså systemlydigt at tale kreative, udviklingsorienterede mellemledere op. Mere principielt mener jeg desuden at der ikke findes kreative enkeltpersoner, som selv kan udvikle (og da slet ikke så komplekse strukturer som dagens offentlige Danmark består af; der findes (og kan skabes) både viden og kreativitet i (sociale) udviklingsprocesser - men det kræver nogle andre, og indimellem diametralt modsatte, mobiliseringer at få et sådant fokus indlejret strukturelt end diskurser om den kreative leder (i en hvilken som helst kontekst).

Karsten Lundsby, Michael Hullevad og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jo, Nils Bøjden, det er sådan, det er. Heldigvis har folk en hukommelse, der kan huske, hvordan det var, da det fungerede, og prioriteringerne var på plads. Det er storken i kornmarken, hvor bureaukrati koster flere gange mere, hvad det ville koste at gøre arbejdet uden regelsætningens begrænsninger.

Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Egon Stich, lars søgaard-jensen, Bettina Jensen, Anne Eriksen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Vi kan nok ikke undgå ledelse, men at dyrke den som man er startet på indenfor de sidste 20 år er gået helt over gevind. Systemet dyrker lederne og bilder dem ind de er vigtigste og da de trods alt næsten tror på det tager de med kyshånd mod den lønmæssige side,som så igen betyder færre normkroner samlet set. Dem på "gulvet" som er de vigtigste uanset får mere arbejde og større krav med færre ressourcer.. Systemet burde stole på mennesket på gulvet og hermed gøre arbejdsglæden større.

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Steffen Gliese, jørgen djørup, Anders Reinholdt, Michael Hullevad og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Viggo Holm, ledelse er en funktion, og den kan udmærket gå på omgang, som det skete på universitetet, men også i praksis i mange institutioner med kendte, praktiske gøremål.

Steffen Gliese

Altså, vi lever i en tid, der religiøst dyrker hierarkiet og den enestående leder. Det er en stor fejl, der er aldrig kommet noget godt ud af det, men ingen har tilsyneladende nogen ideer om, hvordan vi kommer væk fra det igen.

Mogens Holme, Anne Eriksen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Det er lidt underligt, at det er lykkedes det offentlige at ansætte så mange uduelige skvadderhoveder.

Der er vist kun én løsning: reducere “det offentlige”!

Steffen Gliese

Nej, Jens Winther, lade det offentlige løse sine opgaver med den nødvendige stab af fagligt kompetente medarbejdere, der forstår opgavernes omfang.

Steffen Gliese

- og skaffe sig af med skvadderhovederne, selvfølgelig. Problemet er, at skvadderhovederne ikke er mere skvadderhoveder, end at det er dem, der sidder med magten. Så er det jo ikke så nemt at få dem vippet ud.

forleden så jeg via DR.dk et debatprogram hvori også blev debatteret stigningen i antallet af DJØFere i det offentlige over en årrække.

Professoren var af den opfattelse, at det skyldtes trimningen og udviklingen i den offentlige sektor med højere kvalitet, som den vigtigste kvalitet.

- Ja.., hvis man gerne vil tro det så er der da frit slag i bolledejen, og fint ser det ud på en PowerPoint og i et regneark, - men tiden har også skabt en registreringssyge af dimensioner i den offentlige sektor nedad i systemet, der også ser fint ud på papiret.

End el af den gamle registreringssyge i det private er man gået bort fra for længe siden, så man har sparet mange penge ved i stedet at sikre sig viden om kerneydelserne i stedet for.

Registreringssygen er ikke vejen frem for andre en DJØFerne, og ikke et mål i sig selv, og næppe et udtryk for effektivitetsforbedringer eller udvikling i den rigtige retning, - men når man kun læser tallene fra regneark og des lige, uden at dykke dybere i hvad der ligger bag tallene, fordi det er langt nemmere end at gå ud i virkeligheden og konstatere hvordan det reelt hænger sammen, så ender man med forkerte konklusioner, i sit lille støvede kontor.

Steffen Gliese

Espen Bøgh, der er reelt tale om en mekanisme, der kan begrænse den offentlige hjælp under dække af at dele sol og vind lige.
Det er imidlertid ikke det, den offentlige sektor skal, den skal hjælpe den enkelte ud fra de konkrete omstændigheder og i udtømmende grad, ikke blot ud fra en instruks om, hvad man kan have krav på.