Læserbrev

Gevinsten ved ulønnet spisepause er en myte

Debat
13. april 2018

Tænketanken Kraka har konkluderet, at ulønnet spisepause vil give en samlet offentlig besparelse på 27-29 milliarder kroner. Og at det vil betyde en besparelse på 40-50.000 årsværk, som kan overgå til det private arbejdsmarked.

Beregningen er dog helt hen i vejret: Når man selv skal betale for sin spisepause, er man ikke forpligtet til at være til rådighed – endsige at være til stede på arbejdspladsen i spisepausen. Så hverken folkeskolelærere, gymnasielærere, sygeplejersker, læger, jurister eller andre specialister vil i princippet være til rådighed i det tidsrum.

Det ville være politisk uacceptabelt, hvis patienter ikke kan få hjælp, fordi afdelingens sygeplejersker holder frokost. Eller at ministeren ikke kan få svar, fordi sagsbehandleren er gået i byen i sin pause.

Myten om, at en medarbejderbetalt spisepause betyder forlænget arbejdstid, har derfor intet med virkeligheden at gøre. En medarbejderbetalt spisepause betyder blot, at de lokale ledere får besvær med at kombinere dagens vagtskema med et spisepauseskema.

Konklusion må være, at Kraka ikke er belastet med kendskab til, hvordan spisepauser i det offentlige forvaltes i virkeligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Ulla Knudsen

Vi skal vel lige have med, at lærere, herunder gymnasielærere, arbejder med en årsnorm, hvor medarbejderen krediteres for undervisningstimer plus timer til andre pålagte opgaver - men ikke timer til at spise frokost.

Altså ingen betalt frokost til lærerne.