Kommentar

Ghettoudspillet privatiserer den almene boligsektor

Regeringens udspil ligner et endeligt opgør med de almene boliger og dermed hundredtusindvis af hjem for helt almindelige unge, familier og ældre
19. april 2018

De almene boliger er målrettet alle, og der er ingen, der skal tjene penge på dem. Det lader til at virke som en rød klud på Liberal Alliance, Venstre og De Konservative.

Ikke mindst har uddannelsesminister Søren Pind sat lighedstegn mellem almene boliger, og det regeringen kalder ghettoer og parallelsamfund. Men det er ikke den almene boligsektor, der skaber sociale problemer. Og når man på den måde fejldiagnosticerer, må den foreslåede behandling selvsagt blive derefter.

Ulighed er et problem

Lad det være sagt med det samme. Vi har problemer med ulighed i København og i resten af landet, og vi skal gøre en effektiv indsats for at give mennesker med lave indkomster adgang til de bydele, der er ved at udvikle sig til velhaverghettoer, hvis ikke vi gør noget.

Regeringen fokuserer på de almene boligafdelinger, hvor mennesker med lave indkomster har råd til at bo, og de tror, at det er de mennesker, der er problemet. Her vil de begrænse borgernes mobilitet, indføre højere straffe og kontrol i områderne samt mere tvang på børneområdet – og ikke mindst smide folk ud af deres hjem for siden at sende bulldozere ind og rive velfungerende lejligheder ned. Fællesskabets værdier må ofres, så de stærke kan profitere, og de svage kan finde andre steder at bo.

I virkelighedens verden er beboere, almene boligselskaber og Københavns Kommune for længst gået i gang med at løfte de udsatte boligområder med de desværre begrænsede virkemidler, vi har til rådighed. Det gøres med en kombination af socialfaglige indsatser, pædagogiske løft og ikke mindst fysiske løft af boligområderne. Det er vi i gang med i Urbanplanen, i Mjølnerparken, i Tingbjerg og flere andre steder.

Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter, så der om få år vil være så mange beboere i job og uddannelse, at regeringen ikke længere kan stemple områderne som ghettoer. Ved at bygge flere almene boliger i de områder, der kun har ejerboliger, skaber vi mest effektivt en mere lige by.

En anden mulighed er at åbne op for, at den kommunale anvisningsret også skal kunne benyttes over for ejerboliger, andelsboliger og privat udleje. Desværre er selv nye almene boliger på dyre adresser for dyre til de fattigste københavnere, som er ramt af konsekvenserne af regeringens fattigdomsreformer – som ungeydelse, kontanthjælpsloft eller integrationsydelse. Her er det desuden nødvendigt at give kommunerne lov til at give tilskud til huslejen, hvis vi vil give disse københavnere adgang til de dyre adresser.

Fingrene væk fra lejernes penge

Det gør heller intet godt for de hundredtusindvis af beboere i almene boligområder, som ikke er udsatte og på regeringens sortliste, at det er deres, fællesskabets optjente penge i Landsbyggefonden, der skal bruges til at føre regeringens ideologier ud i livet.

Det betyder, at denne majoritet må kigge langt efter de renoveringer, som de igennem årene har sparet op til. Det kan betyde, at de må leve med skimmelsvamp, utætte tage eller helt generelt: bygninger i forfald i fremtiden.

Politikere har skræmt folk til at frygte kriminalitet – og nu vil regeringen bruge virkningen til hovedløse strafstramninger
Læs også

Regeringen vil nemlig finansiere nedrivningerne af boligblokke i de 16 udsatte områder med 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. Regeringens indgriben vil efterlade ni milliarder til 88 procent af de almene lejere, og når der allerede nu ligger ansøgninger om renoveringer for 13 milliarder kroner hos Landsbyggefonden, er det tydeligt for enhver, at regnestykket ikke går op. I København alene venter projekter for 1,77 milliarder kroner til renovering af mere end 9000 boliger.

Endeligt opgør med almen sektor

Sidst har boligminister Ole Birk Olesen (LA) netop annonceret, at regeringen går efter helt at sløjfe tilskuddet til almene boliger. Desuden med krav om tilbagebetaling af rentetilskud med tilbagevirkende kraft.

Man kan spørge sig selv (og ikke mindst regeringen), hvor alle almindelige mennesker, der ikke kan låne millioner i banken, skal finde boliger, når kun det private marked er tilbage. Et marked hvor udlejerne hytter deres eget skind og spinder guld på andre mennesker.

Ovenstående politik vil resultere i en udsultet almen sektor, som bid for bid må sælge grunde og lejligheder til det private boligmarked for at finansiere renoveringer i million- og milliardklassen. Med sin politik sørger regeringen for, at fællesskabets værdier ender på private hænder.

Ninna Hedeager Olsen er teknik- og miljøborgmester i København (EL) og Søren Egge Rasmussen er medlem af Folketinget for EL

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Benny Larsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Flemming Berger
  • Ebbe Overbye
  • Christian Skoubye
  • Niels Bent Johansen
  • Toke Kåre Wagener
  • Jens Wolff
  • Eva Schwanenflügel
  • Lars Bo Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Skov
  • Dorte Sørensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Michael Hullevad
Kim Folke Knudsen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Hans Ditlev Nissen, Benny Larsen, Troels Ken Pedersen, Flemming Berger, Ebbe Overbye, Christian Skoubye, Niels Bent Johansen, Toke Kåre Wagener, Jens Wolff, Eva Schwanenflügel, Lars Bo Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Dorte Sørensen, Poul Anker Sørensen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

I har helt ret, regeringen ønsker at afskaffe den almene boligsektor.

Kim Folke Knudsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bent Gregersen, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, Bettina Jensen, Claus Bødtcher-Hansen, Niels Bent Johansen, ulla enevoldsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Torben Skov og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Her i provinsen ser det skidt ud på et almene boligområde. Der er simpelthen ikke boliger nok til en pris, som folk kan betale. Og vi har også 'ghettoer' som regeringen vil rive ned.

Istedet bygges der masser af private udlejninger. Til priser som - for os - er helt hen i vejret. 7000,- kr for en lejlighed på 60 m2? På en kontanthjælp på 7900,- hvabehar..

Det er noget rigtig lort.

Tinne Stubbe Østergaard, Kim Folke Knudsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bent Gregersen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Benny Larsen, Flemming Berger, Bettina Jensen, Poul Anker Sørensen, Claus Bødtcher-Hansen, Niels Bent Johansen, ulla enevoldsen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er kun en ting at sige om den nuværende regering.

Få den skiftet ud hurtigst muligt !

Men sæt ikke næsen op efter andet end en A-ledet regering.
Tiden vil så vise om en sådan regering vil skabe et mere lige samfund hvor ikke kun de rige og niddelklassens boligejere trives.

I første omgang gælder det om at lejernes penge ikke skal lænses. Det må både A og O arbejde imod sammen med venstrefløjen.

Tinne Stubbe Østergaard, Kim Folke Knudsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Niels Bent Johansen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

19/apr/2018

Ja, eller rettere ØV,
de borgerlige partier hylder "Das Kapital"
på helt almindelige menneskers bekostning :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Carsten Hansen

Nu er det langfra alle boligejere der er rige mennesker !.
Selv har vi et række hus i en stor provinsby, der tjener som pensionsopsparing.

Vi har ikke råd til rejser i tide og utide eller en ny bil i garagen. Faktisk tjener mange lejere mere end vi gør og nogensinde har gjort; MEN en ghettoplan skal og må være en samfundsopgave vi alle skal bidrage til.

Vi må sige nej til et mere og mere skævt samfund, Vi vil ikke ende der hvor vi hver især barrikaderer os i enklaver hvor kun ligesinde/ lige velhavende bor.

Tinne Stubbe Østergaard og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Man kunne måske opsummere; diskursen om de farlige ghettoer tjener såvel formålet om at holde et konfliktbillede levende i den danske folkesjæl og at udvide markedsmulighederne for privat boligbyggeri og -udlejning.

Jens Erik Starup, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

@ Lise Lotte Rahbek
Boliger opføres af håndværkere.
Statens 1100 mia. Kr. Store årlige forbrug finansieres mestendels ved afgift på arbejde. Derfor er lønninger høje, og derfor er boliger dyre at opføre. Hertil kommer moms og andre afgifter. Dansk Byggeri har opgjort, at over 50 % af en byygesum ryger i statskassen. Har man købt en bolig, skal man til evighed plages af høje ejendomsskatter - så høje, at ældre må forlade deres boliger, som er deres hjem og fyldt med minder efter et langt liv.

Så er der såkaldt almene boliger, som man søger at gøre billige at opføre ved at lade skatteyderne betale tilskud - men boligerne er ikke billigere at opføre.

Vores dyre og forgældede Velfærdsstat har mange "bagsider".

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels K. Nielsen: Ejere får også tilskud. Deres tilskud hedder rentefradrag. Det har varieret over tid - for øjeblikket bliver det mindre.
"På nuværende tidspunkt og dermed i 2017 er rentedraget på 33,6 på under 50.000kr og 27,6 på over 50.000kr". http://billigerenter.dk/rentefradrag/
Boligforeninger får ikke rentefradrag.
"10 pct. af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital,
2 pct. finansieres ved beboerindskud, og
88 pct. finansieres ved optagelse af realkreditlån, hvortil staten løbende yder ydelsesstøtte. Optagne lån kan maksimalt afdrages over 40 år."
https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Bolig/Bolig/Almene-boliger/Etablering-...

Måden, de to former for tilskud (skattefradrag til ejere og tilskud på to forskellige måder til boligforeningerne) beregnes på gør det ikke nemt at sammenligne.
Men alt i alt får lejerne faktisk ikke større tilskud end husejerne.
Håndværkerfradraget er nu permanent - det ydes til ejere, ikke til lejere.
De nævnte afgifter findes såvel hos husejere som hos lejere. Hvor det så måske hænder, at private boligejere snyder for skatten og får noget lavet "uden moms", så er det ikke muligt for de almennyttige boligforeninger.
Lejere betaler også ejendomsskatter. De opkræves bare kollektivt.
Derudover er det ordnet sådan, at når en boligforeningsafdeling har betalt sine kreditforeningslån ud, så fortsætter de med at betale samme beløb - nu går det bare i Landsbyggefonden.
Derfor får boligforeninger ikke nogen friværdi, ikke nogen lavere husleje, når byggelånene er ved at være betalt - huslejen må nødvendigvis stige, da der efter sådan en årrække er behov for renoveringer, for eksempel af køkkener.
Det drejer sig ikke om småpenge - selv bor jeg i en almennyttig bolig, der er opført i 1982. Vores køkkener og badeværelser er grundlæggende de samme - men der er skiftet vinduer, skiftet komfur og den slags nødvendige ting.
Vores husstand betaler hver måned ca. 2500 kr. til Landsbyggefonden. Det er disse penge, regeringen vil bruge til at privatisere "ghettoerne" - og derudover vil de have tilskuddet tilbage.
Hvorfor skal boligejerne ikke betale skattefradraget tilbage?
Hvorfor skal boligejerne ikke have eksproprieret et vist udvalg af villaerne, så der kan bygges nye almennyttige boliger i de villakvarterer, hvor der ingen sociale tilfælde bor? Regeringen vil jo gerne have blandede bebyggelser ...

Kim Folke Knudsen

Ja sagens kerne er hermed bekendtgjort.

Forsøget på at kvæle den almennyttige boligsektor og omdanne boligerne enten til ejerboliger eller til attraktive lejeboliger til " Markedspris ". Markedspris er Kbh Kommune sådan cirka +11.000 kr./måned i leje eksklusiv varme og lignende tillægsydelser.

Ud ryger i første omgang:, de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne, ældre med kun folkepension og så videre. Altså rigtig ud, for hvor skal de så bo ?

I anden række sker der det som kan observeres i udlandet. Eksempel Frankfurt am Main, der nu ser frem til at modtage utallige højtlønnede medarbejdere fra Finanssektoren som følge af BREXIT.
Jo højere gennemsnitsindtægten pr. borger er i en storby, jo højere bliver m2 lejeprisen for lejeboliger i en markedsbestemt boligsektor.

Eksempel et ægtepar med arbejde. Den ene er tysk socialrådgiver, den anden er logistikassistent. De venter nu et barn. Er det muligt for de to lønmodtagere at finde en 3 værelses lejlighed til leje i Frankfurt am Main, som de kan betale. Nej det er det ikke.

De har søgt boliger i årevis. Hver gang er køen til en ledig lejebolig uendelig lang. Udlejer indkalder ansøgerne til en personlig samtale og ansøgerne vurderes. De to unge kommende forældre fik ved flere lejligheder at vide, at det ikke var en fordel, at konen var gravid, for vi vil ikke have støjende familier boende i vores udlejningsejendom.

De fik omsider en lejebolig ude i omegnen af Frankfurt am Main med over 2 timers pendling hver vej til og fra arbejde. Men de fik en lejebolig.

Samme tilstande er på vej i Danmark og politikerne: De gider ikke gøre noget ved denne sag.

Kim Folke Knudsen

Tilføjelse til mit forrige indlæg.

Markedsprisen for en 2 Værelses lejlighed i Københavns Kommune skønnes i gennemsnit at udgøre +11.000 kr./måned eksklusiv udgifter til varme og antenne med videre.

En lille 2. værelses ejerbolig med dårlig beliggenhed ligger prismæssigt over +2,5 mio.kr., så mange borgere er på forhånd afskåret fra at låne til den investering med mindre de har en formue eller kan sælge en bolig for tilsvarende penge.

Det danske boligmarked er på vej mod et sammenbrud i storbyerne, hvor den brede del af befolkningen bliver ekskluderet fra at bo i fremover.

Byg flere almennyttige boliger.

Reformer finansieringen af almennyttige boliger og indfør en finansierngsmodel, der så vidt det er muligt tillader lejeboliger til lavere leje end den markedsbestemte.

Indfør avancebeskatning på store gevinster ved salg af ejerboliger og afskaf den permanente ejendomsværdiskat.

Der skal tænkes i helt nye baner for at vende den onde spiral her.