Læserbrev

Hej til mig i en fødedygtig alder

Hvis vi ikke kæmper for ligestilling mellem kønnene på barselsområdet, så vil vi stadig opleve diskrimination af kvinder i den ’fødedygtige’ alder. Vi vil stadig opleve, at kvinder dømmes på deres biologi og ikke på deres kompetencer
17. april 2018

Da jeg var 19 år gammel, tog jeg et sabbatår mellem gymnasiet og studiestart, og det betød, at jeg skulle have mig et arbejde. Jeg tog til jobsamtaler, og hovedemnet var mine kvalifikationer.

Nu er jeg 22 år gammel og stoppet på studiet. Jeg har igen været til jobsamtaler, og et nyt emne har sneget sig ind i samtalerne.

En arbejdsgiver må ikke spørge en kvinde direkte, om hun planlægger at blive gravid, men dette afholder dem ikke fra at spørge ind til emnet alligevel. Dette med spørgsmål såsom:

»Har du en kæreste?«, »Hvor lang tid har i været sammen?« eller »Bor I sammen?«.

En enkelt spurgte direkte, om jeg ville have børn, jeg behøvede ikke at svare, men jeg svarede nu alligevel:

»Ja, men ikke endnu«.

Jeg fik ikke jobbet.

På det danske arbejdsmarked vurderes unge kvinder blandt andet på baggrund af sandsynligheden for en graviditet som, statistisk set, ligger ti år ude i fremtiden – i hvert fald for mit vedkommende. Jeg vil uddannes først. Men ja: Jeg vil gerne have børn en dag.

Problemet for arbejdsgiveren ligger ikke i kønnet, men i de faktorer, som omkranser en graviditet. Der skal sandsynligvis ansættes en vikar. Måske er denne vikar mere kompetent, men det kan være lige godt, for den barselsramte skal alligevel genansættes i samme stilling. Det er bare ærgerligt for vikaren, for virksomheden har måske ikke råd til at ansætte flere efter at have betalt store summer til barselsdagpenge.

Hvordan kan vi så løse denne umiddelbart sorte spiral af ulighed på arbejdsmarkedet?

Ligesom at vi ønsker lige løn, så må vi kæmpe i lige så høj grad for lige barsel mellem kønnene. Lige nu svarer mænds rettigheder på barselsområdet til, at man sparker på en, der ligger ned. Mænd har ganske simpelt ikke ret til lige så meget betalt barsel som kvinder.

Den økonomiske byrde skal løftes væk fra arbejdsgiveren. Nogle mener, at det ikke er statens opgave at betale for at folk får børn, men så længe politikerne mener, at vi skal skyde flere unger ud, så må de også løfte deres del af ansvaret, hvis arbejdsmarkedet skal bære den øgede ’produktivitet’ i privaten.

Hvis vi ikke kæmper for ligestilling mellem kønnene på barselsområdet, så vil vi stadig opleve diskrimination af kvinder i den ’fødedygtige’ alder. Vi vil stadig opleve, at kvinder dømmes på deres biologi og ikke på deres kompetencer.

Line Søby, Hvidovre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

17/apr/2018

Hvis samfundet/staten betaler
lønnen til vikaren, når moderen
og/eller faderen er på barselsorlov,
så er problemet, som jeg ser det, løst :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Lillian Larsen

Der er mange forhindringer for at få børn, hvis man ikke vil havne på det offentliges liste over muligt inkompetente forældre. Så skal man have styr på uddannelse, indtægt, bolig og helst også partner. Og når man når så langt, er man ofte sent i den fødedygtige alder.
Det påstås ofte, at kvinder er for kritiske og ambitiøse og bare vil nyde deres ungdom først, men vilkårene for at give børnene en god opvækst skal være i orden. Også fra samfundets side.
Det kan ikke nytte, at man forlanger, at folk skal ofre deres liv til arbejdsmarkedet og pengeinstitutterne, og samtidig skal levere en ny generation af ansvarsbevidste, veluddannede borgere. Det handler både om institutioner og familieliv. Og om anerkendelse fra erhvervslivets side.