Kommentar

Historisk glemsel kan bane vej for ny ’pest over Europa’

Unge tyskere er ikke optaget af at holde erindringen om den nazistiske fortid levende. Men det er nødvendigt, hvis de fascistiske strømninger, som er tilbage på Europas radikale højrefløj, skal imødegås
André Poggenburg, formand for Alternative für Deutschland (AfD) i Sachsen-Anhalt-delstaten.

André Poggenburg, formand for Alternative für Deutschland (AfD) i Sachsen-Anhalt-delstaten.

DPA

23. april 2018

I Aisterheim i det nordvestlige Østrig kaster et bleggult borgtårn skygge over den frosne sø. Det er som et fortryllet landskab, der venter fornemt besøg. Men over porten står der: Kongres for Europas forsvarere. Jeg har skrevet mig på listen under falsk navn, for kun ’venligt stemte’ pressefolk er velkomne ved dette møde i marts for kontinentets højreradikale.

Publikum udgøres af omkring 300. Første taler er Mario Eustacchio fra Det Østrigske Frihedsparti. Han tordner »imod den moderne tids besættelse af menneskerettigheder«, som ifølge ham har kastet Europa ud i en »katastrofal situation«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benny Overgaard

Hvorfor skal unge tyskere holdes til en højere standard end andre landes unge? Briterne husker deres kriminalitet under emperiet med stolthed. Amerikanerne væmmes ikke ved et par hundrede års slaveri og udnyttelse af sorte afrikanere, i hvert fald ikke de hvide. Russerne væmmes heller ikke over at have undertrykt halvdelen af Europa i 70 år og Stalins udrensninger og deporteringer af diverse folkeslag er længe glemt. Faktisk søger de direkte at fortsætte hvor Sovjet slap. Hvorfor skal Tyskland med deres ufattelige gaver til videnskab og kultur så evigt defineres af 12 års nationalsocialisme?

Nu må andre lande holde op med at pege på Tyskland i forsøg på at glemme deres egne grimme historie som for de fleste landes vedkommende, herunder Danmark, forgik i ret så meget længere tid end 12 år.

Højrestrømninger er trælse ja. Det er de også hvis de går for langt på venstrefløjen. Fælles for alle under den 2. Verdenskrig var at de alle var sikre på én ting: Deres egen totale overlegenhed overfor andre folkeslag.

Werner Spliid, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Demokratiet har altid været sårbart lærte gamle Alf Ross og Hal Koch os i deres ret dårligt skrevne bog, "Hvad er demokrati?" Sårbart på grund af misinformation og den type følelsesoverophedning som i grelle tilfælde kaldes og bliver til massepsykose.

Om små 50 år vil en maskine kunne give et kvalificeret bud på verdenssituationen i nøgletal til enhver der måtte være interesseret. Det er vi alle for vi er alle mennesker uanset hvad vi stemmer. Det betyder enden på såvel demokratiets som pengenes tidsalder. Vi taler dermed om en nært forestående teknologisk baseret revolution på niveau med opfindelsen af hjulet.

Sci-fi forfatterne har for længe siden opgivet denne for os og vores børns så vigtige formidlingsopgave fordi de vil tjene penge i stedet. De fremstiller sagen som at maskinerne, når den tid oprinder, vil "trygle om en krop" og "være med i legen".

Sci-fi forfattere og Géraldine Schwarz har det tilfælles at de er små ånder. De taler ikke til noget der er i os alle eller gør det i hvert fald ikke særlig klart. De puster lidt til ilden i stedet for.

Nu-og-her er vi mennesker: sørgmuntre, åndelige, pragtfulde spørgsmålstegn på to ben.

Kim Folke Knudsen

Tyskland er ikke upåvirket af den højrepopulisme eller rettere højrenationalisme med racistiske undertoner, som nu er i fremvækst i Polen, Rusland, Ungarn, Slovakiet, Italien med flere lande.

I Danmark omtales de to nationalistiske partier konsekvent som enten borgerlige partier eller " midtsøgende partier ": Nye Borgerlige og DF. Begge partier er hverken midtsøgende eller borgerlige partier. De er begge nationalistiske partier præget af ønsket om at fremhæve den danske nations særlige fortrin over andre nationer og af ønsket om at splitte EU ad og erstatte EU med en slags nationalistisk internationale omfattende vennerne hos Front Nationale, Frihedspartiet i Nederlandene, UKIP i GB, Frihedspartiet i Østrig, Lega Norte i Italien, FIDESZ partiet i Ungarn, Sverigesdemokraterne med videre.

Se lige på denne forsamling, som gerne vil omstyrte det bureaukratiske og for frihedsorienterede EU. Hvad kan den forsamling ikke udrette af ulykker ?

At Tyskland i denne situation ikke er skredet mere til højre end hvad tilfældet er nu med de omgivende lande må betegnes som et godt tegn. Måske kan Tyskland og et demokratisk Frankrig under Emmanuel Macrons ledelse overbevise de tvivlende europæere, om at vejen til en mere velstående fremtid ikke går over, at dyrke overdreven nationalisme og racistiske forestillinger.

Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, David Engelby og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Kim Folke Knudsen

Hvad højrenationalisme og populisme angår, så står Danmark ikke i position til at pege fingre ad de øvrige europæiske lande. Vi ligger helt i førerfeltet, omend at den danske parlamentariske/demokratiske model gør det svært nøjagtigt at måle, hvor meget nationalismen har bredt sig i befolkningen.
DF og NB, samt flere andre mindre politiske foreninger, er alle nationalistiske, selvom de slår fantastisk mange kolbøtter, for at kalde deres nationalisme og populisme alt muligt andet end det som det reelt er.

DF fik lidt over 21% af stemmerne ved sidste valg og er siden da strøget nedad i meningsmålingerne til ca. 17% takket være MELD/FELD-skandalen og deres støtte til nogle af Venstres projekter, der ikke er faldet i god jord hos deres vælgere. De frafaldne vælgere er ikke holdt op med at støtte nationalisme. Nogle er gået over til at støtte NB, som efter seneste målinger er på vej til at holde sig stabilt over spærregrænsen. Resten er gået tilbage til at støtte nogle af de store gamle partier, hvor flere har fået groet sig en intern indre fraktion af nationalisme. Dette kan ses på den stigende imødekommenhed til DF's typiske krav og lejlighedsvise overbud på disse, som samlet set er større end det bare kan forklares med politiske kompromisser og kampen om valgstemmer. Er man stadig i tvivl om at dette er den aktuelle situation, så kan tvivlen hurtigt manes til jorden af et kig på opinionsundersøgelser af danskernes holdninger til kontroversielle udlændingepolitiske og udenrigspolitiske spørgsmål.

Vi har rundet punktet, hvor jeg vurderer at hver tredje dansker i større eller mindre grad støtter højrenationalismen og antallet bevæger sig i et støt tempo imod de 40%. I dette lys virker Tysklands 12,6% til AfD og turbulensen i deres øvrige partier nærmest lidt tam, men stadig bekymrende. Vores danske hjemmebane er mere bekymrende.

Vi har mere end 1,5 million danskere, der slæber fordømmende og fordummende holdninger med på arbejde, ud i foreninger, ind i fritidsaktiviteter og rundt på gaden, hvor holdningerne bruges til ekskluderende adfærd overfor alle, der lugter bare lidt af en anden etnisk herkomst end dansk eller af den politiske venstrefløj. Dette rammer særligt hårdt på flygtninge, indvandrer og efterkommere fra muslimske lande, der reagere ved lukke sig ind i egne sociale kredse og miljøer, hvor også de har problemer med stærke grupperinger af personer med lige så fordømmende og fordummende holdninger til etniske danskere og andre vesterlændinge. Desværre for dem, så er de voldsomt overrepræsenteret på nederste trin af den socialøkonomiske samfundsstige, hvilket ikke er uden sammenhæng med at de i fordomsfulde holdninger er overmatchede 4 til 1 i befolkningen.

Dette er præcis sådan at man skaber øget polarisering og social uro, mere bandedannelse og hård kriminalitet og desværre også hjemmegroet terrorisme, hvilket er nøjagtigt de fænomener som højrenationalisterne skal bruge til at "bevise" at de har ret i alle deres fordomme, så de dermed kan øge rækkerne af tilhængere. Dette virker desværre fremragende og denne selvopfyldende profeti følges op med buddet om "nødvendighedens politik", hvor Danmark ligeledes ligger helt i førerfeltet set med internationale øjne.

Vi er blandt de lande, der efter al sandsynlighed har rundet point of no return. Politikernes omfattende brug af "nødvendighedens politik" skaber mere polarisering og deraf følgende problemer, som igen kun kan besvares af mere "nødvendighedens politik". Reelt kunne svaret godt have været et andet, men det har vi ikke længere en politisk stemning til at kunne mønstre, så "nødvendighedens politik" er hvad det bliver til. Tid er det eneste der kræves for at lag på lag af denne politik bliver til noget som er meget grimt og meget blodigt.

Hvis jeg skulle placere vores aktuelle nutid på en tidslinje taget fra foregående århundrede, så vil jeg påstå at vi befinder os et sted imellem 1923 og 1936 på en kurs, der er helt parallel til kursen dengang. Hvordan kommer vi væk fra den kurs og kan vi overhovedet det?

Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og David Engelby anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ @ Kim Folke Knudsen

P.S. Med "vores aktuelle nutid" i sidste afsnit, mener jeg naturligvis Europas.

Morten Hjerl-Hansen

@Kim Folke Knudsen

@Brian W. Andersen

Jeres advarsler er både velargumenterede og tankevækkende. Stærkest virkede din, Brian W. Andersens, præcise afslutning vedrørende "nødvendighedens politik". Jeg, mig hihi, har brugt dagen i dag på at skrive en humoristisk artikel i anden sammenhæng og faktisk bare hvilet min mødige sjæl og dermed lade underbevidstheden få lidt fred.

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig ved hvor jeg har jer to. Det er jo sådan at sorgen som er det mest komplekse i livet let forvandler sig til had som igen forvandler sig til pænhed. Hadefulde mennesker ved man i det mindste hvor man har og der er kun et skridt ned til sorgen. Her er det som om der er to skridt ned til sorgen og at hadet ligger imellem. Uerkendt had, som nok er farligere end erkendt had.

De intellektuelle svigtede i 1930'erne og det skal de ikke gøre igen. De intellektuelle skal ikke bidrage til at grave grøfter, men til at få en egentlig samtale i gang.

Jeg mangler at sige at jeg er enig i jeres analyse om at der er tale om en ond spiral. Problemet er bare at os der har lavet denne analyse meget let kommer til at fortsætte denne dem-og-os retorik, hvor "dem" så bare er de højrenationale i stedet for muslimerne.