Klumme

Intermetzo: Danskerne kommer

Et oprindeligt dyr sætter skel i nationen og lover politikerne stemmer
Arkivfoto: Ulv i Zoologisk Have iKøbenhavn 1. november 2007. Fronten mellemmodstandere og tilhængere af danske ulve er mere aggressivend nogensinde. Nu står myndighederne med den første officieltskuddræbte ulv. Det skriver Ritzau, tirsdag den 17. april 2018.

Arkivfoto: Ulv i Zoologisk Have iKøbenhavn 1. november 2007. Fronten mellemmodstandere og tilhængere af danske ulve er mere aggressivend nogensinde. Nu står myndighederne med den første officieltskuddræbte ulv. Det skriver Ritzau, tirsdag den 17. april 2018.

Brian Bergmann

Debat
26. april 2018

Ulven har delt det danske folk i (nogle af) dem, der bor, hvor ulve færdes, og i dem, der ikke kommer i nærheden af ulve, fordi de bor i Gentofte, Risskov eller Fruens Bøge.

Ulvene deler det danske folk i sande, jævne danskere, der tager slæbet i nærkontakt med fædrelandets natur, og på den anden side de fortrinsvis storkøbenhavnske, i mindre grad århusianske kulturradikale, som ifølge Søren Espersen måske har bedøvet nogle ulve nede i Tyskland (ja, hvad ved jeg, som DF-næstformanden sagde i radioen) og kørt dem til Danmark Nacht und Nebel. Det sidste understreger behovet for fast og fair grænsekontrol.

Ulvene deler danskerne i dem, der føler hverdagen ufrivilligt forandret, tvunget dertil af vilddyrene og til at omlægge deres livsstil. Og på den anden side i dem, der på bekostning af de første og i behørig afstand fra objektet byder ulven i den danske fauna velkommen.

Ulvene deler danskerne i dem, der danner deres meninger på grundlag af sund dansk fornuft i angst for det ukendte og i modvilje mod eksperternes letsind på deres vegne – og i dem, der unægtelig har mindre på spil over for ulve i Jylland, men uden mange forbehold danner deres mening på grundlag af vildtbiologernes udsagn.

Eksperter, hvad angår ulve, mener således ikke, at dyrene udgør nogen blot nævneværdig risiko for mennesker, det vil sige, at ulven udgør en urimelig lille risiko for, at en sulten i flokken finder på at overfalde fredelige vandrere i skovens dybe stille ro eller stalke cyklende børn på vej fra skole.

Den biologiske sandhed, som fagfolk formulerer sig i sagen, betyder i klartekst, at ulven uanset dens faretruende, halsende og lumske udseende samt fjedrende lydløse gangart er lidt af et pjevs, der hellere kravler ind på et mørkt og stille sted og nyder resterne af et selvdødt kadaver end kaster sig over sagesløse danskere.

Ved dna-analyser viser det sig, at de få ulve i Jylland kun står for et ringe antal af de opskræmtes eksempler på skambidte får på græs, mens guldsjakalen, ræven og almindelige hunde med smag for lam på friland har ansvar for broderparten.

Dyr æder dyr

Naturen er alt i alt en risikabel affære. Dyr æder dyr, men dyr æder sjældent mennesker, og som regel æder dyr, der æder dyr, hellere dyr, der er døde af sig selv, fordi det er nemmere. Man siger, at naturen regulerer balancerne, hvilket i et land som Danmark, hvor det meste jord er vendt med en teske, næppe har sin rigtighed. Alligevel reguleres visse arter jo naturligt i indbyrdes relationer.

Da denne skribent i fjor fik en mindre depression, fordi en særlig kær solsortehuns blodige fjer en morgen lå tilbage på jorden under den tippede rede med fem knuste udsugede æg, og spurvehøgen sad i det nærmeste træ og bøvsede, kom tidligere zoo-direktør Bent Jørgensen til trøstende undsætning: Hvis den slags ikke skete og skete ofte, ville landet i løbet af ét år være hensat i en sand solsorteplage.

Således siger andre sagkyndige, at ulven trods sit blakkede ry vil kunne bidrage til en større diversitet i det danske land, som i sidste ende er til fordel også for landmanden, men som altså foreløbig kun gælder det jyske, såfremt det lykkes at holde hysteriet i ave.

De mest opbragte ulvemodstandere foreslår i realiteten, at man følger Søren Espersens formodning om ulvens retur til landet i mulm og mørke og befordrer dyrene bedøvet og med bind for øjnene videre til Østerbro og Frederiksberg og slipper dem løs i Classensgade og på Gl. Kongevej. Så kan ulveelskerne have det så godt og selv se, hvordan det er.

Man kunne også overveje at slippe nogle af dyrene løs i de mere generationsskæve dele af Storkøbenhavn for at afhjælpe den uretfærdige udligning samt statslige inddragelse af københavnske parkeringsafgifter etc. Trods ulvenes modvilje mod mennesker kunne man vel med gode ord og smalkost få dem til at tynde ud i den omkostningstunge ende af bedstemorårgangene.

Som de fleste vel husker, ender den oprindelige ulvehistorie godt og konstruktivt, som var den fortalt af DR’s nye public service-magasin, hvor spytslikkende jubel over positive historier ingen grænser kender. I Rødhætte/ulvehistorien bliver samfundet takket være ædning af ét styk bedstemor befriet for så og så mange kilo ældrebyrde; ulven selv bliver i sidste ende ombragt, sprættet op og fyldt med sten i maven. Jægeren og den skrækkelige Lille Rødhætte finder formentlig sammen i et reproducerende forhold, som bedste næppe havde billiget. Kort sagt: win-win.

Foragten for eksperten

Historien om ulvene handler ikke kun om et bemærkelsesværdigt dyr, om hvilket myterne er talrige og fantasifulde. Den handler også om danskernes parathed til at spille den offerrolle, Socialdemokratiet og DF står på hinandens tæer for at applaudere. Kombineres spillet med foragten for eksperten, er dagens populisme i hus. Eksperter er vi jo selv. Sig så ikke, at Anders Fogh Rasmussen ikke fik kreativ indflydelse på nationalkarakteren med pil nedad.

Eksperten, der efter al forskning, al tilgængelig viden, al den kundskab, man gennem århundreder har skrabet sammen om in casu ulven, kan nærmest entydigt meddele, at ulve ikke – hvor ikke betyder så godt som aldrig – angriber mennesker, og at det er farligere at færdes på Jægersborg Allé eller i Dyrehaven, hvortil ulvemodstanderne også vil deportere de jyske ulve, når de indfødte i Gentofte og omegn lufter deres uvorne kræ uden at have dem i snor.

Men eksperter er vi selv, og den rigtige ekspert er den emsige bøddel, og vi er offer for ekspertens befaling om ikke at ryge, ikke at spise for meget, ikke at drikke os fulde, ikke at smide madpapir i skoven, at køre forsigtigt, at holde for rødt og indse, at ulve ikke er særligt farlige.

Det er bare for meget. Og det er der stemmer i. Så bare pas på, ulve, danskerne kommer!

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Så sandt som det er sagt. For helhedens skyld: danskerne burde ingen være bange for, fordi danskerne er blevet et frygtsomt og bange folk (denne sandhed kan end ikke en Georg Metz fortælle os) så det hermed gjort.

Historien om ulven er netop historien om et frygtsomt folk. Vi er blevet bange for alt i denne verden, for mindre i løn, at "de" lukker vores sygehuse og skoler, for fremmede sydfra, for at miste friværdien, pensioner ja fortsæt selv. Alt hvad vi i dag forholder os til i det politiske og det offentlige rum, er alt det vi er blevet bange for.

Og selvfølgelig bliver vores frygt også kapitaliseret, ligesom alt andet bliver dét i vores tid, ex. kvoter. Nu er konger og baroner bange for at miste dem og de der ingen kvoter har er bange for at de ingen får osv.

Historien om ulven er såmænd bare historien om et lille bange og frygtsomt folk.

Ole Frank, Arne Lund, Werner Gass, Karsten Lundsby, Klaus Flemløse og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os lige slå fast - Metz er en gudsbenådet satiriker der på sin helt egen måde udstiller danskerne som det de - nemlig danskere - på godt og ondt - en moderne Holberg der på humoristisk vis sætter danskernes hang til "hygge" på spidsen i eventyret eget land hvor det er hunde med øjne som vindmøllesten der forklædt som ulve render rundt og skræmmer ærlige jyder og deres får fra vid og sans. Så lad os bare få sat på plads : Ulve skal sgu ikke brede "U-hygge" blandt hyggelige danskere.
Basta.

Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen, Tino Rozzo, Frede Jørgensen, Karsten Lundsby, Klaus Flemløse og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Ulven er vigtig af følgende grunde:

1) Den hører til i den nordiske natur
2) Den sikrer en balance i naturen
3) Den er af stor økonomisk værdi for landbruget - holder krondyr + Vildsvin ned
4) Den resultere i færre påkørsler
5) Den medvirker til at holde flåter ned via predation på rådyr+krondyr+vildsvin
6) Den har et stor kulturel værdi i form af myter, novelle og romaner

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, ulrik mortensen, Ole Frank, Peter Tagesen, Arne Lund, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Ulven blev udryddet på Sjælland for godt 500 år siden og i Jylland for godt 200 år siden - i takt med jordens opdyrkning og stigende befolkning.

De (nuværende) danske landsdele havde for 200 år siden ca. 1 mio. indb.

I dag har Danmark ca. 6 mio. indb., så skal der gives plads til ulven, bliver naboskabet på meget nærmere hold, end vore forfædre fandt sig i. I vores naboland Norge, som trods en lidt mindre befolkning er ca. 8 gange større end Danmark og har langt større øde egne end vi, bortskyder man pt. halvdelen af landets efterhånden ca. 60 ulve, idet de ellers skønnes for nærgående ift. menneskelig bebyggelse og husdyrhold. Og sådan er situationen overalt, hvor ulven forekommer.

Skal ulven, som mange gladeligt foresvæver sig, have fri færdsel på dansk jord, vil den i begyndelsen kun føle sig tilpas og slå sig ned på de steder, hvor befolkningstætheden og trafikken er mindst. Den har allerede udsøgt sig de store plantager i Midt- og Vestjylland, og tiltager antallet vil den nok sprede sig til områder som Rold Skov, Norddjurs, Grenen og Thy. Bliver der endnu flere, vil den i stigende grad nærme sig tættere beboede områder, men inden da vil vi nok ligesom nordmændene - der sjældent kan beskyldes for at være bange - finde frem til en noget anden holdning.

Midtsøgende politikere, som ønsker at tage hensyn til lokalbefolkningen i de berørte områder, taler om indhegning som en mulighed. Og vi har allerede indhegnede ulve flere steder i zoologiske haver, hvor pladsen dog er relativt begrænset. Men at opsætte mange km hegn er en stor opgave, og ingen ønsker formentlig at bo indenfor et sådant hegn, så omfattende ekspropriationer vil nok blive konsekvensen. Alt i alt en stor og vanskelig opgave - for at hegne en lille flok ulve inde.

Vi har dog allerede nogle indhegninger af betragtelig størrelse. Lille Vildmose, hvor man dog næppe ønsker de indhegnede elge, hjorte og vildsvin forstyrret, og noget tilsvarende gælder utvivlsomt Jægersborg Dyrehave, som jo ellers ville være oplagt mht. at udfordre Det Kongelige Nordsjælland. Ville børnefamilien i Lyngby mon stadig spise frokost i det grønne der? De private dyrehaver vil nok foretrække mindre indhegninger, så ulvene er let synlige, for hvor mange gider betale for en safari gennem vidtstrakte skove, hvor ulvene ikke er til at få øje på?

Så alt i alt står vi faktisk med en vanskelig problematik, som mange gerne har holdt skåltaler om, men ikke har haft en realistisk opfattelse af. Først med krybskytteriet ved Ulvsborg er problematikken blevet så presserende, at politikerne er blevet tvunget til at komme ud af busken.

I øvrigt et par konkrete bemærkninger til Metz' argumentation:

- Muligt, at danske hunde anretter omtrent ligeså megen skade på husdyr, som vore ulve. Men i betragtning af, at vi har ½ mio. hunde og kun 10-15 ulve, må ulven ses som potentielt langt mere skadelig end tamhunden. Og hundeejere, som ikke har kontrol over situationen, straffes jo prompte, mens ingen kan straffes ifm. vilde ulve.

- Bedstemor kom ligesom Rødhætte frelst ud af ulvens bug, så ældrebyrden blev ikke lettet i eventyret.

Per Torbensen, Eskil Nielsen, Christian de Thurah, Krister Meyersahm, Torben K L Jensen, Grethe Preisler og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Georg Metz viser sig også at være en sand dyreven
nu kan jeg lide ham endnu mere
Og en fantastisk klumme.

Kurt Svennevig Christensen, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Karsten Lundsby, Ole Frank, Anders Reinholdt, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

@ Torben K L

Godt sagt.

Jakob Venning

Kære Metz,
Arven fra Fogh er i sandhed tung og sørgelig. Men de fleste danskere lytter nu gerne til velmenende eksperter når de fx siger at vi skal drikke mindre, ryge mindre, spise mindre kød - motionere mere, spare mere og købe økologisk.
Det, som vi heldigvis fortsat er en del der modsætter os; truende civil ulydighed eller værre, er statens og nogle særligt sunde, succesfulde og selvfede menneskers arrogante og utålmodige forsøg på, ved magt eller 'grov nudging', at træffe de rigtige valg for os.
Vi modsætter os den nationale tvangsindrulleringen i VM i gennemsnitsalder, der tillader sig at true, forbyde eller groft fordyre de dårlige vaner der, til trods for deres usunde natur - synes at hjælper os med at holde luftvejene fri af den lortesump vi kalder tilværelsen i kræmmervældet DK.

Ole Frank, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Sören Tolsgaard - i den oprindelige historie om Rødhætte slår ulven bedstemoren ihjel, hælder hendes blod på flaske og skærer kødet ud. Da Rødhætte ankommer til bedstemorens hus, serverer ulven (udklædt som bedstemoren) kødet og blodet for Rødhætte, som altså spiser og drikker sin egen bedstemor, hvilket bliver kommenteret af en kat: "Tøjte at spise kødet og drikke blodet af sin egen bedstemor!" Derefter får ulven Rødhætte til at klæde sig af og lægge sig i sengen med ham, hvorefter han æder hende. Og det er slutningen på det oprindelige folkeeventyr. I nogle versioner redder Rødhætte sig, men bedstemoren bliver altid ædt (uden at blive reddet ud af maven) og ulven bliver aldrig dræbt. Historien (og mange andre eventyr) er senere blevet ændret fundamentalt, da de blev nedskrevet og senere ændret igen, da brødrene Grimm samlede folkeeventyr.

Elisabeth Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det hele handler i sidste ende om penge. Og jo tættere på kroppen pengene bliver holdt, des mindre tolerance for alt det fremmede, der "invaderer" vores land; ændringer er pr. definition kun gode, hvis det resulterer i, at der tikker penge ind på kontoen. En trist måde at leve et liv på.

Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Rasmussen

Hele ulvedebatten er en pseudodebat med alt for mange "eksperter" og halvbagte tilnærmelser til fakta.

Jens Falkenberg, Ole Frank og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Danmark er på vej til at blive tossernes paradis!

Niels Bent Johansen, Jens Thaarup Nyberg, Hans Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Thomas Andersen -

Jo, der findes adskillige, ældgamle versioner af Rødhætte, der ikke bør anvendes som godnatlæsning for børn!

Men når Metz' genfortælling munder ud i, at ulven bliver sprættet op og fyldt med sten i maven, så er det jo Grimms version, han er inde på. Den, som er kendt af alle børn - hvor både Rødhætte og bedstemor reddes.

Metz digter for egen regning videre om, at Rødhætte og jægeren sikkert finder sammen, hvilket "bedste næppe havde billiget". Og det viser igen, at Metz er et vrøvlehoved, for jægeren stammer jo fra Grimms version, hvor bedstemor overlever.

Så Metz er simpelthen et sludrechatol, som vender og drejer Rødhætte-historien efter forgodtbefindende, og sikkert helt uden fortrydelse;)

Sören Tolsgaard

@Peter Hansen: "køer er dræbende farligere end ulve, længere er den ikke, det er en pseudo debat!"

Jo, den er adskilligt længere, og ovennævnte konklusion er lige lovlig letkøbt, som mange andre påstande i denne debat.

Som PH's links viser, er køer farlige dyr. Det er de fleste oplyste mennesker udmærket klar over og handler derefter. Og enhver ko/tyr på friland skal være indhegnet eller tøjret. De ulykker, som sker, skyldes typisk, at ejere eller hundeluftere har opholdt sig i indhegninger på uforsigtig vis, for hundelufteres vedkommende ofte ulovligt, og skylden er som regel den angrebnes egen, ligesom en fodgænger der påkøres, fordi han ikke sér sig for.

Nu har vi ca. ½ mio. køer i DK, og havde vi et lignende antal ulve, ville risikoen for at blive overfaldet af en ulv jo givetvis stige ganske betragteligt. Vi har jo faktisk ca. ½ mio. tamme ulve (såkaldte "hunde") her i DK, som også skal være i tøjr ("snor"), når som helst de kunne være til gene for andre. Og alligevel forekommer der jævnligt alvorlige overfald ifm. de større og mere aggressive hunderacer.

Det sker også med de vilde ulve, de har allerede dræbt et stort antal indhegnede husdyr, og jo flere ulve vi får, jo større bliver den erstatning, staten må betale, og risikoen for overfald på mennesker stiger naturligvis også.

Indhegninger kan mindske risikoen for overfald ganske betragteligt. Enten kan husdyrene indhegnes bedre, men det kræver mange og dyre hegn at gøre dette effektivt for samtlige udsatte husdyr, og gøres det ikke effektivt alle steder, tager ulvene jo blot stadig flere byttedyr i de ringere indhegninger.

Derfor kan det overvejes i stedet at indhegne ulvene, hvilket også vil kræve store og dyre indhegninger, men disse kan dog begrænses til nogle enkelte lokaliteter, som hver især er store nok til at kunne give en flok ulve relativt frie livsbetingelser.

Sådanne ulveparker kan samtidig danne grundlag for en righoldig natur, om end adgang for publikum nødvendigvis må være restriktiv.

Så længe der er uindhegnede ulve vil det derimod til stadighed være til debat, hvor stor en bestand vi kan acceptere.

Sören Tolsgaard

"ER ulven i dag ikke symbol på djævel eller jætter, er den forunderligt nok blevet et tegn – eller rettere symptom – på vor tids virkelige elendighed. Tag nu den absurde debat på sociale medier, hvor ulve-fortalere og ulve-modstandere skændes som børn i en børnehave, kalder hinanden barbarer og fjolser. Det ville være morsomt, hvis det ikke var, fordi stadig flere vigtige debatter føres på denne barnagtige måde, hvor principper og dogmer er frosset fast, og ingen mors sjæl bliver klogere på modpartens holdninger." [Martin Krasnik]

https://www.weekendavisen.dk/2018-16/samfund/ulvetider

Det farligste dyr her i landet er - læser du med, Søren Espersen - hvepsen. Dens stik i en pulsåre kan for folk med svagt hjerte el. lign. være dræbende. I snit dør ca. ti personer årligt af hvepsestik. Nu forventer jeg, at Dansk Frygt sætter ind med forbud, indhegninger, grænsekontrol og deslige for at bekæmpe denne trussel.

Erik Karlsen, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Karsten Lundsby og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Uden i øvrigt at have noget mod ulve undrer jeg mig over, at man, hver gang man sammenligner ulvens farlighed med alt muligt andet, lige fra biler til hvepse, fuldstændig undlader at tage statistiske forbehold. Man kan sige, at debatten er ude af proportioner i mere end en forstand.

@Sören Tolsgaard

Jeg synes,at det i sig selv er en absurd tanke, at man vil spærre naturen inde, husk på, at disse store områder som en ulvepark ville kræve, også vil spærre en masse andet vildt og natur inde.

Da ulven er ny på vore kanter, så handler det om, at vi tilpasser os til den og ikke omvendt, og ganske rigtig via ordentligt og effektiv indhegning omkring fårehold med videre.

Øvelse gør mester som man siger, og her handler det om at lære af erfaringerne, og finde best practice, i stedet for, at opgive og smide håndklædet i ringen på forhånd.

Der findes andre lande i verden, som har tusindevis af ulve, hvordan lever de med dem? Hvad er deres erfaring når de går tur i skoven, og hvordan gebærder de sig, tager de i det hele taget ekstra forholdsregler osv.

Jeg synes det vil være en fallit erklæring, hvis vi i et oplyst og rigt land, som Danmark ikke en gang kan håndtere ulven, for hvad er så vores argument, når andre lande udrydder deres truede dyrearter, og vi tillader os, at protestere?

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Ole Frank, ulrik mortensen, Henrik Rasmussen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Søren Tolsgård skriver: "Og hundeejere, som ikke har kontrol over situationen, straffes jo prompte, mens ingen kan straffes ifm. vilde ulve. " Det er en sandhed med modifikationer, da ejerne til løstgående hunde i adskillige tilfælde ikke kan fastslåes.

Endvidere tilskriver han den tiltagende kultivering af landet ulvens trængsler og frygter, at den vil brede sig igen. Dette afhænger i høj grad af, hvorvidt der er føde til ulven. Derfor bør de såkaldte husdyrejere holde styr på deres dyr. Ulven vil tage bytte men fåreejerne er selv med til at afgøre hvilket.

Med hensyn til angsten hos den kultivererede landbefolkning, vil denne (befolkningen) næppe komme i kontakt med ulven, hvor meget den end forsøger.

De faktarestitente sympatitilkendegivelser og indhegningsforslag fra div. usympatiske politikere med våde drømme om mere indflydelse ved hjælp af fordummelse bør man henvise til eventyrfortællinger og godtnatlæsning for fangerne i arresthusene landet over og så ellers holde hovedet koldt. Det er alligevel der den kollektive angst foregår som en alternativ virkelighedsforståelse.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Peter Hansen, ulrik mortensen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Indhegning af ulve kan i praksis ikke lade sig gøre: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/rovdyreksperter-fuldstae...

Flemming Berger, Ole Frank og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Peter Hansen: "Jeg synes,at det i sig selv er en absurd tanke, at man vil spærre naturen inde, husk på, at disse store områder som en ulvepark ville kræve, også vil spærre en masse andet vildt og natur inde."

DK har som tidligere nævnt adskillige indhegnede dyreparker: Elg og vildsvin i Lille Vildmose, hjorte i Jægersborg Dyrehave og andre steder, eksotiske rovdyr i Givskud og Knuthenborg, ja sågar ulve i Skandinavisk Dyrepark. Selv i Afrika hegnes de store pattedyr inde i gigantiske nationalparker, bl.a. for at beskytte dem mod trafik og krybskytter, så ideen er hverken ny eller umulig.

Hegnet hindrer naturligvis store pattedyrs fuldstændig frie bevægelighed, men kan uden besvær krydses af langt de fleste dyr og planter, som altså på ingen måde spærres inde i kraft af et sådant hegn.

Som sagt kan effektiv indhegning af husdyr vise sig langt mere omstændig end de trods alt ret få indhegninger, som vil være påkrævet ifm. danske ulve. Især, hvis vi ønsker at fremme økologisk landbrug med husdyr på friland, bliver det vanskeligt at indhegne effektivt mod ulve, men fortalere for frie ulve foretrækker muligvis husdyr på stald hele året, eller ønsker husdyrene helt afskaffet?

PH: "Der findes andre lande i verden, som har tusindvis af ulve, hvordan lever de med dem?"

Rusland har ca. 30.000 ulve, arealet er ca. 200 x større, mens befolkningstætheden er 1/15 af DKs. Canada har ca. 60.000 ulve, arealet er ca. 100 x større, mens befolkningstætheden er 1/30 af DKs. Store og meget tyndt befolkede lande, hvor enorme områder er uanvendelige til intensivt jordbrug, har naturligvis plads til mange ulve på god afstand af menneskelige bebyggelser, mens små lande med intensivt jordbrug, som ernærer mange mennesker, naturligvis højest har plads til ganske få ulve. Check evt. følgende link og se, hvor få ulve der findes mange andre steder i verden. Og ulven er jo langtfra truet af den grund, der findes fortsat enorme landområder med mange ulve.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_gray_wolf_populations_by_country

PH: "Jeg synes det vil være en fallit erklæring, hvis vi i et oplyst og rigt land, som Danmark ikke en gang kan håndtere ulven.."

Naturligvis kan vi håndtere ulven, problemet er blot, at DK udover at være oplyst og rigt, er et lillebitte, tæt befolket og intensivt opdyrket land, hvor vidtstrakte ødemarker, som ulven foretrækker, ikke længere findes. Dens tilværelse i DK vil derfor i alle tilfælde blive et kompromis betinget af de tiltag, som vi foretager for at skabe bedst mulige vilkår for alle involverede parter.

@Sören Tolsgaard

Det var en udmærket argumentation for ikke, at ville og ønske fri og vild natur i Danmark!

ST: "Naturligvis kan vi håndtere ulven, problemet er blot, at DK udover at være oplyst og rigt, er et lillebitte, tæt befolket og intensivt opdyrket land, hvor vidtstrakte ødemarker, som ulven foretrækker, ikke længere findes."

Netop, og skulle vi så ikke også gøre noget ved det i stedet, f.eks. mindske det intensive og destruktive landbrug, som netop forhindre og ødelægger biodiversiteten i vores land?

Hvad der ikke findes i dag, pga. ovenstående, det burde vi da tilstræbe, at genoprette, og her kunne ulvene jo være en god begyndelse og et godt påskud for dette.

Herefter vil jeg blot henvise til Richard Østerballe fra Givskud Zoo i følgende link, og jeg er for så vidt enig med ham:

https://www.fyens.dk/Indland-Danmark/Givskud-direkoer-Det-har-ingen-gang...

Karsten Lundsby, ulrik mortensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Ulven har ikke brug for de store vidder som Søren Tolsgård påstår. Den kan sagtens trives på meget mindre plads. I Brandenburg i Tyskland, hvor befolkningstætheden ganske vist er mindre end i Danmark er der identificeret 22 flokke (2 forældre og 2 - 10 ungdyr) i 2016 - 2017. Derudover lever der i samme periode 3 par.

Myten om ulvens behov for de store vidder er en by i Ruslandlog har ikke meeget med virkeligheden at gøre. Bestanden vil regulere sig selv, hvis husdyrejerne ellers passer på deres dyr.

Sören Tolsgaard

Ole Frank -

Jeg har ikke sagt, at ulven har "brug for" de store vidder, men at den "foretrækker" dem. Den holder med stor forudsigelighed til de steder, hvor der er mest øde, her i DK i plantager i Midt- og Vestjylland, potentielt i Nordjylland.

I Schleswig-Holstein og Sønderjylland, som ulvene passerer for at nå hertil, har ingen ulve hidtil slået sig ned, idet lokaliteterne er mindre atraktive, så strejfere bevæger sig nordpå. Hvis bestanden vokser, vil nogle nærme sig tættere befolkede egne, som de sagtens kan tilpasse sig, idet problemerne med dem dog naturligvis intensiveres derved, hvilket man oplever i Norge og Sverige.

Brandenburgs areal og befolkningstæthed er faktisk meget tæt på Jyllands, så en direkte sammenligning kan godt være relevant (hvad den ikke er er mht. store lande som Canada eller Rusland, hvor der lever titusindvis af ulve).
Ulven genindvandrede i Tyskland for ca. 20 år siden, og ifølge mit ovenstående link var der i hele Tyskland for få år siden endnu kun omkring 150 ulve, de fleste i Lusatia, den sydøstlige del af Brandenburg, hvor der findes nogle store, sammenhængende naturområder. Antallet stiger hele tiden, både pga. fortsat indvandring fra Polen, og fordi ulven er beskyttet af lovgivningen. Fortsætter udviklingen vil det stigende antal antagelig inden længe blive problematisk.

Jylland har ikke helt tilsvarende, sammenhængende naturområder, men situationen er dog sammenlignelig så langt, at ulvene slår sig ned i de største plantager. På den jyske halvø foregår indvandringen dog udelukkende via Sønderjylland, en smal zone, som potentielt kan reguleres/afspærres, mens den i det kontinentalt beliggende Brandenburg foregår over en meget bredere front, som næppe kan reguleres lokalt.

Ulvens genkomst er primært forårsaget af landbrugets sammenbrud i Østeuropa, i denne sammenhæng Polen. Store landområder er affolket og ligger brak, og ulven trives. Hvis vi ønsker vilde ulve i DK, kan vi naturligvis, som Peter Hansen foreslår, mindske det intensive landbrug [og skovbrug], og derved skabe områder med bedre livsbetingelser for ulven og andre dyr. Man må dog påregne, at det vil koste ekspropriationer og kompensationer, samt i sidste ende en fortløbende vurdering af, hvor mange ulve, vi egentlig ønsker.

Peter Hansen -

Det er i grunden ret bemærkelsesværdigt, at danske dyrepark-direktører, som forvalter indhegnede ulve, påstår, at det er tåbeligt og ikke har nogen gang på jord at spærre vilde ulve inde. Deres egne ulve nedstammer jo netop fra vilde ulve, som har vænnet sig til indhegning!

"Hvis man skal spærre ulve ind på mindre områder, som man f.eks. gør i Givskud, så kræver det en høj grad af styring og overvågning. Eller management, som Østerballe kalder det. - Det er det, vi gør i de zoologiske haver, men så har det ikke noget med natur at gøre, siger han."

Østerballe fastslår jo netop her, at det faktisk kan lade sig gøre, om end han efterfølgende erklærer, at det ikke har noget med natur at gøre. Denne påstand synes lovlig kategorisk, og man skal vist være puritaner for at følge den til dørs. Mange dyr lever i større eller mindre indhegninger, bl.a. i Afrika, hvor overvågning og styring er en del af konceptet, hvilket kan være nødvendigt for at beskytte truede arter, og man kan næppe afvise, at der kan foregå et konstruktivt samspil mellem naturen og mennesket i sådanne tilfælde.

I Skåne ser man kilometerlange hegn langs vejene, som skal mindske risikoen for, at elge kolliderer med trafikanterne. Vi er her tæt på den situation, hvor det kan være bedre at indhegne elgene, som det forsøgsvis er gjort i Lille Vildmose. Løsgående elge vil i massivt trafikerede DK være til stor risiko for både sig selv og trafikken, og ville man satse på det, måtte man som i Skåne opsætte flere og stærkere hegn langs hovedvejene, end vi allerede har.

Det er en sympatisk tanke at mindske omfanget af det danske jordbrug, og det er da også planlagt at skabe mere skov, hvilket dog vil tage mange år. Imens vil ulve-problematikken fortsætte. Og mens Østeuropa længe har haft faldende befolkningstal, har vi her i DK en stadig stigende befolkning, - bl.a. migranter fra Østeuropa.

Dette vil antagelig fortsætte i de kommende årtier, hvor større byer og flere veje vil dele landet op i stadig flere og mindre fragmenter. Nogle arter trives tæt på civilisationen, mens andre får stadig vanskeligere ved at finde livsbetingelser. I visse tilfælde kan indhegning, overvågning og styring være den bedste eller eneste mulige løsning.

@Sören Tolsgaard

Men vi har ikke noget "ulveproblem" eller problemulve, og der er slet ikke noget grundlag for en regulering, der er under ti ulve i Danmark!?

Det er i grunden en useriøs og alt for tidlig debat, som er blevet pisket op, af få angste mennesker, hvoraf den ene ovenikøbet er politiker for liberal alliance, og har fået et familiemedlem til, at nedskyde en fredelig ulv på simpelt krypskytte manér, lad os håbe, at de to får deres behørige og velfortjente straffe!

Min påstand vil uanset være, at det er nemmere, at landmændende lære, at passe på og indhegne deres dyr, det er kun, at de gør sig umage, og lære af deres udenlandske kollegaer, som har levet med ulv altid. At fratage og prøve på, at hæmme ulven og anden naturs naturlige bevægelsesfrihed er en fallit erklæring, og her må vi så spørge os selv, som menneske, om vi er gået for langt i vores udbredelse, skal alt land og natur omformateres til beton, veje, boliger osv. eller skal vi, i mens tid er, prøve, at bevare, tilstræbe og regulere, at det hele ikke tager overhånd, det mener jeg.

Iøvrigt er jeg enig mht. til elgen, som med Kronhjort og andet råvildt, så er de med til, at skabe mange hundrede trafikuheld om året, som også har dødelig udgang, så måske man også skulle overveje at udrydde disse problem dyr?

Som skrevet før gælder det også tamdyr, f.eks. køer, og her faldt jeg netop over nedenstående artikel (link) fra Slesvig-Holsten, der har lavet en lille statistik vedr, drab på mennesker af henholdsvis ulve og køer.

Det viser sig, at der siden 1957 alene i Danmark er dræbt omkring 90 mennesker pga. køer, og her er de angrebne og tilskadekommende ikke talt med. Bevares, der er flere af dem, men de er tamdyr, indhegnede, og under konstant kontrol og opsyn.

https://www.fla.de/wp/dailys/29918/

Men elles må vi bare lade det blive ved, at vi er uenige.

Søren Tolsgård skriver om ulvens potentielle udbredelse i Danmark: "inden da vil vi nok ligesom nordmændene - der sjældent kan beskyldes for at være bange - finde frem til en noget anden holdning." Han har vist ikke fulgt med i debatten om ulven i Norge. Den er som i Danmark præget af stereotyper om, hvad ulven er og hvordan den lever. Dette kan blandt andet ses af udtalelser som "Danmark er for lille til ulve".

ST. Der er ingen grund til at inddrage Rusland, med mindre han mener, at det er relevant. Din argumentation er imidlertid et spil om ord ihht."brug for" og "foretrækker". Du skriver, at tyndbefolkede områder har flere ulve, end tætbefolkede do. Alligevel mener du, at ulvene vil slå sig ned tæt på mennesker. Det hænger ikke sammen, når du i samme argumentation anvender begrebet "naturligt".

I øvrigt er din ide om at hegne ulven ind ekstremt dårlig og meget lidt anvendelig. Østerballe er ikke puritaner, fordi han siger, at ideen ikke har noget med natur at gøre. Han har ret.

Elisabeth Andersen, ulrik mortensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Peter Hansen -

"..vi har ikke noget "ulveproblem" eller problemulve, og der er slet ikke noget grundlag for en regulering, der er under ti ulve i Danmark!? .. Det er i grunden en useriøs og alt for tidlig debat, som er blevet pisket op, af få angste mennesker.."

Tja, såvidt jeg er orienteret, er det i landsdelen, hvor ulvene holder til, ikke nogle "få, angste mennesker", der opfatter situationen som et problem, men et massivt flertal, som næppe lader sig spise af med byboeres romantiske forestillinger om fri natur. Slip dem dog løs på Sjælland, der er færre husdyr og måske færre problemer, lyder det i Vestjylland.

Mht. kvæg igen: Der omkommer ca. 1 person årligt pga. angreb fra ½ mio. køer/tyre, som regel pga. ejeres uforsigtige omgang eller hundelufteres ulovlige ophold bag hegn. Mht. ulven er det overvejende problem derimod angreb på husdyr og vildt. Jo flere og mere nærgående, ulvene bliver, jo større problem, og i takt hermed naturligvis også risikoen for angreb på mennesker.

Siden ulven blev beskyttet som en truet art, har den været i fremgang i Nordeuropa, primært pga. indvandring fra Østeuropa. Det har vist sig, at ulven - til forskel fra mange andre, langt alvorligere truede arter - nemt kan genetablere sig med så stor succes, at forekomsten bliver invasiv og regulering nødvendig.

Dertil er vi ikke nået endnu, men fremfor som hidtil at reagere fodslæbende, er vi ved at nå det punkt, hvor en langsigtet strategi er nødvendig. Den avis, du linker til, har et indlæg, som anskueliggør, at situationen nu udvikler sig hurtigt i Niedersachsen, dvs. lidt nærmere ulveinvasionens arnested (Polen), end Schleswig-Holstein og Jylland. Realistisk set vil vi inden længe opleve den samme udvikling.

"46 flere ulvehvalpe kom til verden i Niedersachsen i perioden foråret 2016 til foråret 2017. Hvalpene udgør omkring en fjerdedel af alle nyfødte ulve i Tyskland." - "Antallet af kvæg, der har været ofre for ulveangreb, er fordoblet i Niedersachsen i 2017 sammenlignet med året før."

https://www.fla.de/wp/dailys/tysk-minister-vil-lave-klare-regler-haandte...

At journalister ofte ikke rigtigt kan vurdere, hvad de skriver om, viser et andet indlæg i samme avis, som gør gældende, at der sidste år blev "registreret 45 ulve" i Schleswig-Holstein, mens der kun er "10 eller 12 dyr", hvilket forleder læseren til at konkludere, at der er langt flere ulve i Schleswig-Holstein end hos jyderne, som derfor burde være mindre hysteriske. Førstnævnte handler dog kun om diffuse tal, hvor flere registreringer angår samme ulv, mens sidstnævnte angår et solidt funderet (minimums-) estimat. Ulvene har som tidligere nævnt end ikke slået sig ned i Schleswig-Holstein, mens den danske population nu er etableret og voksende.

https://www.fla.de/wp/dailys/slesvig-holsten-kritiserer-danmarks-maade-a...

Ole Frank -

Hvis du nærlæser, hvad jeg skrev, vil du muligvis kunne forstå, at der er en væsentlig forskel mellem "brug for" og "foretrækker". Mange fugle foretrækker fx at bygge rede på øde øer og holme, hvor ræven ikke kan nå dem, men kan, hvis de bedste revirer er optaget, bygge reder på mindre attraktive steder, om end ræven her vil volde dem besvær.

Hvis ulvene tilsvarende bliver for talrige i øde områder, vil nogle af dem søge mod tættere befolkede områder, selv om de her får besvær med mennesker, trafik, etc. De har ikke nødvendigvis "brug for" de øde steder, men "foretrækker" dem.

Tag evt. et kik på et detaljeret kort over ulvens udbredelse. Heraf fremgår fx, at ulvene i Skandinavien lever i et begrænset område, hvorfra de i tilfælde af opformering spreder sig mod tættere befolkede områder; i Tyskland lever de som nævnt især i det sydøstlige Brandenburg og Neidersachsen; i Frankrig især i Alperne; osv.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_gray_wolf_populations_by_country#/...

Du og Østerballe kan naturligvis mene, at indhegnede dyr ikke har noget med natur at gøre, mens andre kan have en anden opfattelse. Puritanere lægger vægt på, at vi nærmest ikke har noget som helst "uberørt natur" i DK, men kun mere eller mindre kulturpåvirkede habitater. Hvornår et habitat "overhovedet ikke har noget med natur at gøre", er langt hen ad vejen en subjektiv vurdering. Jeg finder som sagt Østerballes bemærkning lige lovlig kategorisk, ikke mindst i betragtning af, at han sikkert gør et stort arbejde for at hjælpe truede arter, bl.a. i kraft af indhegninger.

Alt i alt er ulven for nærværende langtfra en truet art. Der er "titusindvis" i store og tyndt befolkede områder, som næppe har udsigt til invasion af mennesker. I de tættere befolkede egne af Europa og USA, hvor ulven mange steder blev udryddet længe før den nuværende befolkningstæthed blev nået, vil reetablering af ulven naturligvis medføre problemer, hvis den får lov til at brede sig uhæmmet.

Indenfor den gældende konvension er der mulighed for at regulere bestanden, når ulven er til gene, og dette bliver naturligvis vurderet løbende, hvilket vi også må indstille os på her i DK.

ST - jeg ved godt, hvor ulven har slået sig ned i Tyskland. Hvor ulven befinder sig der, ændrer ikke ved, at jeg synes, at dine tidligere indlæg er præget af selvmodsigelser.
Og som jeg har skrevet andetsteds, handler det vestyjske hysteri for en stor dels vedkommende først og fremmest om penge -penge - penge, hvilket så glimrende bekræftes her: https://www.bt.dk/danmark/video-se-ulvedrabet-her-politiker-traekker-sig...

ulrik mortensen

"Alt i alt er ulven for nærværende langtfra en truet art." Ikke kun antal men også genetisk variation betyder noget. Flere steder er ulven skudt ned til et lille antal. I 1930 var der f.eks. 8 genetisk stammer af ulv i Finland, idag kun 3 - resten er udryddet, samme problem andre steder. Bl.a. derfor er ulven stadig truet. Mere her: http://videnomulv.dk/hvorfor-ulven-fredet/

Sören Tolsgaard

Ole Frank -

Sagen er den, at jeg ikke har en færdigstrikket mening om sagen, men kan finde fornuftige argumenter både for og imod fredning, indhegning, osv. Mine indlæg kan måske derfor virke selvmodsigende, om end jeg for nærværende især har følt trang til at imødegå den natur-puritanisme, som florerer i dette forum.

Selv blandt sagkyndige er der langt fra enighed om sådanne spørgsmål, så hvorfor drage forhastede konklusioner? Kender du ulvens udbredelse i Tyskland, så check ift. større skovområder: Sammenfaldet er påfaldende! - DK har ingen skovområder af tilsvarende dimensioner, de optimale 100 km2 skov/vildnis pr. ulveflok kan næppe tilgodeses noget sted, og situationen bliver i alle tilfælde foreløbig et kompromis, hvilket også vil være tilfældet de fleste steder i Europa.

Man kan ønske sig flere og mere sammenhængende naturområder, men det er en langvarig og bekostelig proces, som står i skarp modsætning til den befolkningstilvækst, som også forventes, ikke mindst i kraft af indvandring. Og nedlægger vi jordbrug i større stil, skal der produceres mere andre steder i verden på bekostning af naturen. Vi løser jo ikke en primær årsag, befolkningstilvæksten, ved at øge ulvebestanden, snarere tværtimod, ulvene skal jo ernæres, og selv om staten erstatter tab af husdyr, vil flere store rovdyr end de mange, vi allerede har (hunde, katte, mårhunde, ræve, mink, osv. - for ikke at tale om mennesker) presse økosystemet yderligere. Det er ret populært at indføre store pattedyr, men vi har allerede langt flere, end under naturlige forhold. Derimod er den oprindelige flora, insekter, padder og andre lavere dyr generelt langt mere truet, men ofte også langt vanskeligere at genetablere, mens det er nemt at score "grønne points" fx ved at plante påskeliljer langs vejene til glæde for trafikanterne, mens naturen næppe gavnes derved.

Jeg modsiger sikkert også mig selv i ovennævnte, afhængig af, hvem der læser teksten. For vel kunne man da ønske sig en intakt natur, i det mindste nogle steder, i reservater, hvis det overhovedet lader sig gøre. For nogle, sarte arter er fred og ro nemlig ikke kun noget, de foretrækker, men noget de har brug for, en livsbetingelse.

Ulrik Mortensen -

Naturligvis kan fragmentering være et problem, som kan afhjælpes på flere måder. Man kan fx tilføre nogle eksemplarer udefra for at undgå indavl i stærkt reducerede populationer. Den ekstreme natur-puritaner kræver naturligvis, at det skal foregå gennem en spontan indvandring, idet alle fragmenterede bestande skal forenes af korridorer i et netværk uden grænser. Når det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, bliver man mødt af vrede, hvis man foreslår, at avlsdyr udveksles ved menneskelig mellemkomst, ligesom man gør i dyreparker for at redde stærkt truede arter. Det opfattes som faunaforfalskning, som ødelægger de oprindelige genpuljer, til forskel fra den "rene", spontane indvandring. Virkeligheden tilsiger dog, at mennesket i stigende grad er den styrende faktor - one way or another.

Uenigheden gør sig gældende i meget større skala bl.a. i Afrika, hvor befolkningstilvæksten, fattigdommen og mange endemiske arter giver basis for langt alvorligere sammenstød, end vi oplever her i DK. Trods uenigheden opfordres til at samarbejde om det væsentlige, at finde midler og metoder til at redde de truede arter.

https://www.nature.com/news/fences-divide-lion-conservationists-1.14207

Peter Hansen

@Sören Tolsgaard

Min holdning er at vi har plads til mere natur i Danmark, og hvis uvidenhed og angst pludselig skal være et argument i mod dette, hvor i alverden er vi så henne som befolkning!?

Og så lige en lille bonus info, jeg er jyde, og 300-500 meter fra hvor jeg bor, der blev der for ca. 2 år siden fundet spor af ulv, og resterne af et stykke nedlagt råvildt i en lille skov, så du kan godt sige, at det var i min baghave.

Ovenikøbet løber og dyrker jeg motion, med ørebøffer i ørene i den skov, og da ulven blev konstateret, der løb jeg ofte i skumringen om aftenen. Jeg håbede faktisk på, at jeg var så heldig at støde på den, desværre skete det ikke, så jeg er altså ikke et sjællandsk byfænomen, og der findes stadig jyder, der kan stikke fingeren i jorden før de lader sig rive med af en stemning og hysteri.

Giv dog ulven en change, og lad os så evaluere om 10 år, det tog 200 år for den at vende tilbage, men det vil tage under en uge at udrydde den igen, hvis beslutningen tages, hvilket siger mere om det intelligente menneske, end ulven!

Sören Tolsgaard

Peter Hansen -

Aha, så har du vel lagt mærke til, at mange jyder har den indstilling, som du mener skyldes uvidenhed, hysteri og angst?

Jeg synes nu, du underkender disse jyder. For mange er der ikke tale om at ville udrydde ulven, men ud fra sund snusfornuft at regulere den, evt. i større eller mindre indhegninger, så man undgår situationer, som netop rapporteret fra Tyskland:

https://www.information.dk/telegram/2018/05/ulveangreb-koster-40-faar-li...

Den slags kan koste et massivt tilbageslag for opbakningen til genetablering, hvilket selv devoterede ulve-tilbedere bør tage i betragtning. Det er vildt spændende, at du gerne vil møde ulven i skoven, men det er der altså andre, som ikke har lyst til, ligesom nogle heller ikke har lyst til at finde deres husdyr bidt ihjel.

ST: "For vel kunne man da ønske sig en intakt natur, i det mindste nogle steder, i reservater, hvis det overhovedet lader sig gøre. For nogle, sarte arter er fred og ro nemlig ikke kun noget, de foretrækker, men noget de har brug for, en livsbetingelse."

Ja men jyden er iflg. eget udsagn "stærk og sejg" indtil pengepungen bliver berørt.

.

Peter Hansen

@Sören Tolsgaard

Nej. jeg har ikke lagt mærke til at mange jyder er uvidende, hysteriske og angste, men der er nogle, og her er kunsten jo netop, at politikere og andre prøver på at oplyse og berolige, her ser jeg blot det modsatte, enten tavshed, eller leflen for de få stemmer det vil kunne give.

En anden ting er det forkælede og grådige landbrug, som i forvejen får i pose og sæk, at de mister lidt får i ny og næ, fordi de endnu ikke har fået hegnet disse ordentligt ind, det er selvfølgelig ikke ønskeligt, men det får de jo fuld økonomisk kompensation for, men det synes, at de måske efterfølgende glemmer, at tage ved lære deraf, så det ikke sker igen.

Så taler du om at regulere 10 ulve, det er useriøst, så det vil jeg ikke kommentere yderligere.

At indhegne naturen og ulven, er jo det samme som en udryddelse, så er det jo ikke længere vild natur, så er det en zoologisk have, og i særpræget grad en hyklerisk falliterklæring i en endelig kapitulation og erkendelse af, at mennesket er gud og vi aldrig mere får en fri natur.

Sören Tolsgaard

Linket om nyligt ulveangreb i Tyskland, som kostede ca. 40 får livet, giver nogle interessante oplysninger: "Indtil de senere år var ulven næsten uddød i Tyskland, men myndigheder har arbejdet med at omfordele rovdyrene over hele landet."

Man spreder altså ulvene, så de fordeles og opformeres over hele Tyskland. De ville sikkert også sprede sig ret hurtigt uden denne indblanding (jvf. den hurtige spredning i DK), men det kan tilsyneladende ikke gå hurtigt nok. Og her gør man altså en dyd ud af at "hjælpe" naturen. Siden de første ulve ynglede i Tyskland i år 2000 er bestanden vokset til ca. 800 ulve - og fortsat stærkt stigende.

Agrarheute har beregnet, at en ulveflok i Tyskland behøver ca. 200 km2 egnet terræn (især skov), afhængig af den tilgængelige fødemængde, hvilket giver plads til ca. 440 ulveflokke, i alt ca. 5000 ulve, og med den nuværende stigningstakt vil dette mætningpunkt være nået indenfor en ganske kort årrække.

https://www.agrarheute.com/land-leben/zehn-fakten-wolf-deutschland-509586

HVIS dette realiseres, vil Tyskland om nogle år have betydeligt større ulvetæthed end de store lande i Østeuropa, som Polen, Ukraine og Rumænien, hvor man holder bestandene i skak på et noget lavere niveau. Tyskerne har indtil videre i høj grad støttet eller accepteret den skitserede strategi, men den gradvise forøgelse af ulvenes antal vil muligvis ændre situationen. Og kan tætheden muligvis blive endnu større end beregnet?

Hvis disse beregninger overføres til DK, hvor indvandringen begyndte et årti senere, kan vi i løbet af 1-2 årtier regne med, at ulvebestanden vil nå op på ca. 50 flokke, i alt ca.600 ulve, før mætningspunktet er nået. Og idet vi har rigtig mange rådyr, samt krondyr, dådyr, får, mv., kan DK muligvis bære endnu flere ulve.

HVIS vi skal følge de forbilledlige, tyske retningslinjer, skal ulvene naturligvis fordeles gennem udsætninger på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og Bornholm. Alle må bære en vis del af ansvaret. 100.000 får skal indhegnes langt grundigere, frilandsgrise, kvæg og andre større husdyr ligeledes. Roterende græsning må stort set ophøre.

At mætte samtlige større skove med fritgående ulve for at "beskytte" en art, der allerede optræder invasivt (har massiv ynglesucces), skyder for mig at se langt over målet. Det vil være rigeligt at give plads til en brøkdel af det beregnede antal, hvilket kunne gøres ved at optimere nogle udvalgte skovområder, med eller uden indhegning, samt returnere eller bortskyde de individer, som måtte bevæge sig udenfor disse områder.

Det er omtrent, hvad myndighederne gør i Norge og Sverige, hvor ulvene lades i fred i tyndt befolkede områder i Wärmland, Dalarne og Hedmark. I Lapmarken og Finnmark vil samerne derimod næppe acceptere, at ulven vinder indpas, og her udviser myndighederne givetvis forståelse for deres nomadiske livsform.

ST . hvis og hvis. Prøv du nu og slå koldt vand i blodet og afvent undersøgelserne, inden du skyder med spredehagl og læs direktiverne om "problemulve", inden du sælger skindet. Det ville klæde dig og debatten.

Peter Hansen

@Sören Tolsgaard

Lad os se hvordan det har udviklet sig om ti år, så kan jo tage emnet op igen, om nødvendigt, vi har jo knap og nap ulve i landet, 8-10 ulve gør ikke en bestand.

Sören Tolsgaard

Ole Frank og Peter Hansen -

Det er altid lettere at være bagklog end at være på forkant.

En planlagt udvikling er som beskrevet i fuld gang både syd og nord for DK, mens vi hidtil har stukket hovedet i busken.

Såvidt jeg kan se, foretrækker I den tyske plan, uanset dens forventelige omkostninger, mens jeg finder den skandinaviske noget mere realistisk

ST - det er du velkommen til, men tillad mig ikke at dele dine synspunkter.