Kommentar

Lægerne ved for lidt om ernæring

Lægestuderende og praktiserende læger er ikke tilstrækkeligt rustet til at imødegå de mange henvendelser fra patienter med livsstilssygdomme såsom fedme. Lægestudiet er ikke fulgt med udviklingen
Medicinstudiet har traditionelt ikke ofret mange timer på kost og ernæring. På universitetet i dag findes der ikke et selvstændigt modul om emnet, men blot tre temaforelæsninger i ernæring på tredje semester på bachelorniveau.

Medicinstudiet har traditionelt ikke ofret mange timer på kost og ernæring. På universitetet i dag findes der ikke et selvstændigt modul om emnet, men blot tre temaforelæsninger i ernæring på tredje semester på bachelorniveau.

Per Lund-Rasmussen

10. april 2018

»Hvorfor er jeg fed?« er nok et af de mest frygtede spørgsmål blandt praktiserende læger.

Hverken viden om medicin, anatomi, kirurgi eller traditionel sygdomslære kan hjælpe lægen på vej til et endegyldigt og troværdigt svar til den overvægtige patient.

Traditionelt har lægerne ikke beskæftiget sig med kost og ernæring – det har de diætisterne til. Men i dagens Danmark er livsstilssygdomme såsom overvægt, kredsløbslidelser og diabetes blevet en stor del af henvendelserne til de praktiserende læger, og dette første møde må ikke ende i en henvisning, en medicinordinering eller en vejledning på usikker grund.

Livsstilssygdomme kan kun helbredes med ændret livsstil, og den viden har lægerne ikke i tilstrækkelig grad.

Jeg anklager ikke lægerne, for de er blevet overhalet indenom af eksplosionen i antallet og typen af livsstilssygdomme. Medicinstudiet har traditionelt ikke ofret mange timer på kost og ernæring. På universitetet i dag findes der ikke et selvstændigt modul om emnet, men blot tre temaforelæsninger i ernæring på tredje semester på bachelorniveau.

På kandidatstudiets andet semester skal de studerende »kunne beskrive principper for basal væskebehandling og ernæring« som en del af et modul om bughulen. Pensum på uddannelsen til læge er ganske enkelt ikke fulgt med samfundets sundhedsproblemer.

Ud over, at der ikke er meget undervisning i ernæring på lægeuddannelsen, ser det heller ikke ud til, at der stilles tilstrækkelige krav til etablerede lægers efteruddannelse, hvad angår nye samfundsudfordringer og -situationer.

Primum non nocere er et grundprincip i lægevidenskaben: Gør først og fremmest ingen skade. Men hvis den behandlende læge ikke har forudsætninger for at tage den mindst indgribende beslutning, så er patienten ilde stedt.

Patienter mere vidende

Inden lægen i selvforsvar kaster sig over tastaturet, vil det nok være på sin plads at fundere over, hvornår denne sidst har taget et kursus i kost og ernæring for netop at matche den eksplosive udvikling inden for livsstilssygdomme. Og også gerne fundere over, hvor mange patienter vedkommende har helbredt for eksempelvis type 2-diabetes – altså ikke blot symptombehandlet, men rent faktisk helbredt.

Det bør undre enhver, at tusindvis af type 2-diabetesramte ifølge fora for folk med diabetes årligt på verdensplan bliver helbredt via kost- og livsstilsændringer, fordi de gør det modsatte af, hvad deres læger, patientforeninger og officielle kostråd tilsyneladende anbefaler dem. Uden medicin, uden hokuspokus, men med en langt klogere kostplan.

I dag er patienterne ofte mere vidende om deres sygdom, end deres praktiserende læge er. Patienterne har hele verden som vidensbank med alle de fordele og ulemper, det kan have. Men det giver heldigvis lægen et modspil, som kræver, at lægen er fagligt bedre klædt på end før internettets tid.

Det mener jeg er positivt. Ikke fordi lægen behøver at miste sin autoritet, men fordi lægen nu sammen med patienten kan ’spille hinanden gode’ og finde den mindst indgribende løsning ud fra den bedste samlede viden. Målet er jo trods alt, at patienten tager ansvar for eget helbred, bliver raskere, bliver helbredt og forebygger yderligere sygdom.

Jessicarr Moorhouse, der er læge og en del af den britiske tænketank Nutritank, som arbejder for, at læger får mere uddannelse i og viden om kost og ernæring, påpeger: »Som aldrig før er der en voksende gruppe af læger, lægestuderende og andet sundhedspersonale, der ønsker at ændre den måde, hvorpå livsstilsrelaterede sygdomme opfattes, håndteres og endda forebygges.« 

Også det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal har erkendt udfordringen og lancerer i juni 2018 en serie af artikler specifikt om ernæringsvidenskab og -politik. Læge og chefredaktør for tidsskriftet, Fiona Godlee, siger, at

»det er på tide, vi erkender, at kost og ernæring er kernen i sundhed. Der er mere og mere forskning derude, som trænger til at blive offentliggjort, og vi vil bidrage til den indsats«.

Uanset en læges speciale eller virke bør grundlæggende viden om kost og ernæring opprioriteres. Hippokrates sagde det ganske klart: »Lægens mest essentielle funktion er at fremme kroppens naturlige og helende kræfter.«

Heri ligger også optimal ernæring, der opbygger og styrker kroppen. Det er de kommende generationer af læger ved at indse – nu mangler vi bare at få ’de gamle’ læger med i bevægelsen. Og allervigtigst er det at få moderniseret lægeuddannelsen inklusive pensum og undervisernes viden, så den kan matche danskernes aktuelle sygdomsbillede.

Marie Raes er kostvejleder og debattør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Britta Hansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Arne Albatros Olsen
  • ingemaje lange
David Breuer, Britta Hansen, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Steffensen

Det angår også en række psykiatriske tilstande:

"Forskning tyder på at depression ikke bare er kausalt relateret til udviklingen af metabolisk syndrom, men også at metabolisk syndrom kan være disponerende for depression. For eksempel var ikke-deprimerede individer med metabolisk syndrom dobelt så tilbøjelige til at have fået en depression ved en undersøgelses senere opfølgning sammenlignet med ikke-deprimerede personer uden MeS. "

https://impulskontrol.dk/glukose-omsaetning-psykiatri-hjernefunktion/

"nu mangler vi bare at få ’de gamle’ læger med i bevægelsen. ".

Min far er vel en af de gamle læger, forfatteren mener.

Lad mig sige det på denne måde: Der findes ikke et eneste kostråd, han ikke har moret sig over. Og broccoli - det kunne hundene få (når de var på slankekur). Til gengæld har bageren i vores landsby nogle udmærkede flødekager.

Han bliver 105 om et par dage.

Lise Lotte Rahbek

Kost og ernæring er vigtigt.
Men hvis patienterne ikke har råd til eller magter (på forskellig vis) at leve den kost, der anbefales, så er vi lige vidt.

Jeg kender et gammelt par. Manden har sukkersyge, som helt afgjort er betinget af levevis. Ham og hans kone har levet af kød og kartofler og lidt grønt i ny og næ igennem hele deres liv. De forsøger sig da med sukkerfrie produkter, men... de vil jo også gerne leve godt deres sidste år.
Jeg kender til et yngre par, for hvem mad er noget man spiser i det omfang, pengene ikke er brugt på noget andet, og som ikke interesserer sig for mad. Det bærer deres tænder så også præg af.

Ændring af kost og gode råd om ernæring virker på mennesker, som er i stand til at handle på rådgivningen. De skal have en vis madlavningsinteresse, have en sund økonomi, et vist uddannelsesniveau og have tiden/muligheden for forandring.

Det er ikke bare lige at uddanne læger i kost og ernæring. De har jo ikke tid eller mulighed for at følge op på rådgivningen i folks hjem.

Rådgivning om kost og ernæring kan have en fin effekt - hos nogen.
Men uden en socialpolitik, en medbragt lærdom om mad og tilberedning af mad og en hel del overskud i befolkningen, tror jeg ikke det nytter det store at uddanne lægerne.

Henrik Leffers, lars søgaard-jensen, Heidi Larsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Læger, der ved noget om kostens betydning for helbredet, findes trods alt. Men herhjemme betragtes de ofte med skepsis af den konventionelle lægevidenskab.

Man kan få god besked om sammenhængen mellem sundhed og ernæring på Carsten Vagn-Hansens hjemmeside (radiodoktoren.dk) og i Søren Ballegaards bog ”Helbred dit hjerte”.

Anette Harbech Olesens hjemmeside Madforlivet.com er også værd at konsultere. Hun er ikke læge, men har en videregående uddannelse i ernæring. Hendes kæphest er den fodslæbende danske sundhedsstyrelse, hvis anbefalinger hun mener på flere områder er 10-15 år bagud i forhold til forskningen.

Hanne Koplev, Arne Lund, Estermarie Mandelquist og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Det her viser, hvor sendrægtige danske læger er. Emnet har jævnligt været på dagsordenen siden midten af 70'erne, og tilsyneladende er der ikke sket en skid? - i hvert fald ikke ret meget. Og det, der er sket, har som regel været enkelte læger, der godt var klar over, hvor skoen trykkede, og søgte viden på egen hånd.
Jeg erindrer hvilken modstand læger som lægen Ole Drucker blev mødt, da han sammen med Suzette v. Hauen etablerede sig i Hillerød med en klinik om alternative terapier og kombinerede det med "traditionel" medicin. Eller lægen Skøtt Andersen på Humlegården og flere andre med dem.
Hos vore naboer er man ofte mere begavede. Her findes fx Steiner-hospitaler, hvor der behandles med naturmedicin på linie med trad. medicin. I andre lande bruges akupunktur, zoneterapi, ernæringsterapier osv. i behandlingen.
For år tilbage havde jeg nogle voldsomme depressioner, der viste sig at stamme fra for lavt blodssukker. Det var der ingen læge, der anede noget om, og først da jeg traf en homoøpat, kunne han guide mid ind på rette spor, og bruge kosten til at skabe balance.
Husker også beretningen om en sociolog, der havde forsket i kræft og ernæring. Hun havde talt med flere praktiserende læger om emnet, men blev mødt af en lukket dør. Ingen var interesseret i at se hendes resultater.
Er det så blevet bedre i dag? Tjah - tjoh - kun hvis patienten selv bringer emnet på bane, så kan det være, at lægerne vil tale om ernæringen, men det er ikke noget de gør af sig selv. Det skyldes givetvis, at de ved alt for lidt om det, men så må de jo grave sig ned i emnet. Når deres kollegaer i andre lande kan finde ud af de, og når mange patienter ved mere om emnet, end lægen gør, så skulle danske læger nok også kunne gøre det.
Har i øvrigt ladet mig fortælle, at flere af de udenlandske læger, der arbejder på hospitalerne - især dem med mellemøstlig baggrund - ved en hel del om ernæring og sygdomme.
Så - suk - der er meget langt igen, før vi her til lands forstår hvilken betydning ernæringen har for sygdomme og for at kunne forebygge disse.
Det er svært, at befri sig for en fæl mistanke om, at "nogen" på højeste sted, ikke er interesseret i at lægerne går alt for seriøst til værks. Det her handler jo også om Lobby Larsens Produktionsdanmark, om det animalske landbrug, og om kemikaliseringen af vand og fødevarer mm. Nok skal vi være sunde, tænker Lobby Larsen, men det skal ikke gå ud over bondevennernes indtjening.

Ole Frank, Olav Bo Hessellund, Hanne Koplev og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

"Målet er jo trods alt, at patienten tager ansvar for eget helbred, bliver raskere, bliver helbredt og forebygger yderligere sygdom." Ja, det er jo det, der er essensen, når det kommer til kost og motion: der er ingen andre, der kan gøre det for en.
Alle typer behandlinger, om det er hos en læge eller en healer, er noget, hvor man lægger ansvaret over hos en anden. Og lige ift mad skal man jo selv gøre hele arbejdet.

Britta Hansen

”Lad din mad være din medicin, og lad din medicin være din mad!”
(Hippokrates fra Kos 460-370 fk).

"Døden sidder i tarmene"
(iflg. tyske kilder Paracelsus, Schweiz 1493-1541 - andre kilder tillægger også dette citat Hippokrates).

Elgammel viden, altså, som der ikke synes alt for mange, der kender til.

Personligt har jeg været heldig, at jeg fra barnsben af fik noget kendskab til sund mad via min far, der i midten af sidste århundrede deltog i et kursus i råkost, og på hans initiativ købte min mor mad til os fra bl.a. helsekostbutikker ind imellem - jeg har kendt vegetariske pålægsprodukter som Tartex så længe, som jeg kan huske tilbage. Ellers spiste vi rimeligt traditionelt, men den viden blev forankret og min interesse for sund mad er kun blevet større siden da.

De sidste ca. 3 år har jeg ernæret jeg mig plantebaseret, dvs. komplet uden animalske produkter, efter at have været vegetar siden årsskiftet 2009/2010.

I forgårs havde jeg lejlighed til at kigge med under en længere tur igennem mine tarme på Bispebjerg og kunne ved selvsyn på skærmen konstatere det samme som lægen: alt er i allerbedste orden!

Som nævnt i en anden kommentar, er viden en nødvendighed, også inden for ernæringsområdet. At der desuden ikke prioriteres i momsnedsættelse for frugt og grønt og især den økologiske af slagsen, er en politisk fejltagelse, som jeg tror, er meget dyr for landets økonomi på lang sigt i form af alle de behandlinger, der påkræves efter langvarig uhensigtsmæssig ernæring blandt store dele af befolkningen.

kjeld hougaard

»Hvorfor er jeg fed?« er nok et af de mest frygtede spørgsmål blandt praktiserende læger. Påstås det. Frygten er enkelt løst, svar: ”Du spiser for meget”.

kjeld hougaard

»Hvorfor er jeg fed?« er nok et af de mest frygtede spørgsmål blandt praktiserende læger. Påstås det. Frygten er enkelt løst, svar: ”Du spiser for meget”.

Dorte Haun Nielsen

Nu behøver lægen jo ikke vide alt - en af den praktiserende læges fornemste opgaver er også at viderehenvise når det er på sin plads, og det gør de jo; f.eks. til diætister.

Mette Poulsen, Lise Lotte Rahbek og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

det er ingen i tvivl om. men det er sådan set også ligegyldigt, for den reelle viden har ikke en chance.
-videnskab og sundhedssystemet er for længst afgået ved døden her i landet. vi bygger nemlig på den empiriske, hvad vi ser, tror, mener, tænker og placerer folk ind i kasser - de kalder det: "at have indsamlet tilstrækkeligt med data".
derfor bygger alt nyt på: det peger i retning af- det virker mest sandsynligt - vi formoder osv...
derfor har DK så store problemer i forhold til såvel ICD-10 som DSM-5, de anekendte og underskrevne konventioner, WHO og APA bygger på dem, for de øvrige lande og stater følger stadig videnskabelighed. og af samme grund har så mange syge, også alvorligt syge en kummerlig tilværelse her i landet.

Britta Hansen

Dorte Haun Nielsen

Når lægen ikke kender til ernæringens betydning, kan h*n heller ikke henvise til de relevante behandlingssteder.

Desuden (jeg har ikke selv prøvet det) skulle det undre mig, om dette skulle være dækket af sygesikringen?

Dorte Haun Nielsen

Britta. Hansen: Du har en pointe mht. om henvisningen sker. Men jo, det er helt gratis hvis man henvises til en diætist f.eks. på sygehuset. F.eks. mennesker med diabetes eller svær overvægt henvises til diætist, gratis.