Kommentar

Det liberale demokrati har udviklet en solkonge

Det liberale demokrati har udviklet sin egen største modstander. En mand, som har udviklet sit eget kejserdømme ved at radikalisere demokratiets principper
Spørgsmålet er naturligvis, om høringerne i den amerkanske kongres med Mark Zuckerberg i centrum var et teater, som begge parter havde brug for: Solkongen for at vise, at han ikke er hævet over demokratiet, og lovgiverne for at demonstrere, at de håndhæver demokratiet.

Spørgsmålet er naturligvis, om høringerne i den amerkanske kongres med Mark Zuckerberg i centrum var et teater, som begge parter havde brug for: Solkongen for at vise, at han ikke er hævet over demokratiet, og lovgiverne for at demonstrere, at de håndhæver demokratiet.

Alex Brandon

14. april 2018

Den undskyldning, som Mark Zuckerberg leverede efter de seneste skandaler, var helt normal i hans verden. Men det var i vores verden en usædvanlig magtdemonstration:

»Jeg startede det her sted, jeg driver det, og jeg er ansvarlig for, hvad der sker her. Jeg leder ikke efter nogen, som jeg kan ofre for de fejl, som er blevet begået.«

Det kunne lyde som den moderne tids leder, der påtager sig ansvaret og beklager sine handlinger. Men det er suverænens logik, som bliver foldet ud. Kort og hårdt: Jeg er den enevældige magthaver i mit univers. Der er ingen magt delegeret nedad i systemet, og der er ingen spredning af magten i organisationen.

»Staten, det er mig,« som solkongen skulle have sagt.

Zuckerberg er firmaets grundlægger, han er den daglige direktør, han er formand, og han kontrollerer flertallet af de B-aktier, som har den formelle magt i Facebook. Det er med andre ord ikke en magt, som han har arvet eller fået overrakt, men derimod en magt, som han selv har skabt, fordi han grundlagde og udviklede firmaet.

Det er nu verdens ottendestørste firma med over to milliarder globale brugere. Det er en platform, som er blevet brugt til at mobilisere nye sociale og politiske dynamikker med uoverskuelige konsekvenser. Den har forandret eksistentielle og sociale relationer og radikaliseret politiske tendenser. Flere hundrede millioner mennesker over hele verden er afhængige af hans sociale medie for at holde kontakt med deres venner, organisere deres sociale liv, tilrettelægge deres professionelle tilværelse og holde sig informeret om verdens begivenheder.

Mark Zuckerberg har på legale og legitime præmisser i det liberale demokratis kapitalisme udviklet en magt – som en meritokratisk kejser.

Det var således et epokalt møde mellem det 21. århundredes meritokratiske kejser og den lovgivende magt i den amerikanske kongres, som fandt sted i denne uge. Det var iscenesat på demokratiets præmisser: Lovgiverne var de store, og han var den lille. Han havde taget sin uniform, T-shirten, af, og overtaget deres dekorum, jakkesættet.

Det principielle spørgsmål er naturligvis, om høringerne var et teater, som begge parter havde brug for: Solkongen for at vise, at han ikke er hævet over demokratiet, og lovgiverne for at demonstrere, at de håndhæver demokratiet.

Svaret er, som Sebastian Gjerding anførte i en leder her i avisen, at så længe tilskuerne uden for Kongressen faktisk tror på, at Zuckerberg burde være underlagt demokratiet, vil han i en vis forstand også være det. Selv om politikerne skulle være politisk impotente og teknisk inkompetente – og i øvrigt selv i flere tilfælde har modtaget kampagnestøtte fra Facebook – giver høringen borgerne forventningen om, at her er en magthaver, vi har ret til at kontrollere og regulere. 

Og selv en meritokratisk kejser er afhængig af omverdens opbakning, ligesom lovgiverne er afhængige af borgernes legitimitet. Og borgerne, der også er forbrugere med facebookprofiler, kan mobilisere kampagner imod ham, som han ikke han undskylde sig ud af.

Zuckerberg er et ideologisk paradoks: Han har opbygget en magt, som kan true det liberale demokrati, men han bruger de demokratiske principper til at forklare sit projekt. Det handler om »at bringe folk sammen«, det er en »social mission«, som giver alle mulighed for at udtrykke sig. Det er et »optimistisk« og et »idealistisk projekt«, der legitimerer sig selv med demokratiske idealer.

Og når han skal forklare de problemer, som er opstået, handler det altid om, at Facebook ikke er kommet langt nok endnu. Som om man arbejder på at demokratisere det, men endnu ikke har fundet løsningen. Som om man ønsker liberale rettigheder, men endnu ikke har udviklet det tekniske beredskab.

Det sjove er, at han på sin vis har radikaliseret den liberale demokratiske kapitalisme til et niveau, hvor det kan underminere sig selv.

Det havde Francis Fukuyama ikke forudset, da han erklærede historiens afslutning og det liberale demokratis sejr: At man kan skabe så meget åbenhed omkring millioner af frie menneskers privatliv, men selv være lige så lukket som det kommunistiske regime i Kina. At man kunne få folk til frivilligt at give suverænen en magt, som er næsten umulig at kontrollere. At vi midt i et samfund overbevist om frihed, lighed og broderskab kan udvikle et kejserdømme, som det kræver en genopdagelse af det liberale demokratis virkemidler at bringe under fællesskabets magt.

Rune Lykkeberg er chefredaktør på Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Jens J. Pedersen
  • lars søgaard-jensen
  • Toke Kåre Wagener
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Grethe Preisler
Niels Duus Nielsen, Jens J. Pedersen, lars søgaard-jensen, Toke Kåre Wagener, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Tak Rune - det her er det bedste forsvar for demokrati og ideerne bag den franske revolution jeg nogensinde har set - du har set det negative potentiale når man giver een person for meget magt.
I virkeligheden er det begyndelsen til det mareridt der hedder "The Corporate State" - hvor den eneste mulighed for frihed er en vaskeægte revolution der vil få den første til at ligne en nytårsaften i Holdningsløse bymidte. Du er sgu en helt.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Ja, vi er godt nok blevet taget med bukserne nede. Ikke kun af Facebook og andre trackingfunderede tjenester, men også af noget der ligner virtuelle globale statsdannelser, i.e. virksomheder, som opererer uregulerede og derfor stort set selv kan bestemme deres fremfærd. Og det er faktisk ret uhyggeligt, når enkeltpersoner, eller for den sags skyld virksomheder, kan disponere over formuer på størrelse med bruttonationalprodukter – og endda uhæmmet og med diplomatisk immunitet. Det er også forunderligt, at så mange mennesker lider af FOMO, at det synes umuligt at opgive fx Facebook, selv når Solkongen så iøjnefaldende er styret af grådighed og magtlyst. Det kunne være fantastisk at bruge Facebook som platform til at nedlægge Facebook, altså bruge mediet til at sige på gensyn et andet sted, og opfordre alle "vennerne" til at gøre det samme. Det er bare om at komme i gang.

Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Herdis Weins, Runa Lystlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Facebook er 'opfinderen' Mark Zuckerbergs egen private pengemaskine.

Metaforisk talt er Facebook indrettet som en ålekiste, hvor 'brugere' er ålene, der ikke kan slippe ud af kisten igen, før 'ejeren' kommer og tømmer den for at sælge fangsten videre til den højest bydende på 'det frie globale marked' for udveksling af varer og tjenesteydelser i form af 'viden og information om ålens vandringer' fra Bermuda-trekanten i Sargassohavet' til stedet, hvor ålekisten sidder som en fedtprop i et vidt forgrenet underjordisk kloaksystem. Og ingen almindelig dødelig sjæl har lovlig demokratisk vedtaget adgang til den eller de 'oprindelige' arkitekters plantegninger over systemets underjordiske forgreninger.

lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Runa skriver ikke SL.
Han er et bevis på, at man kan blive ufattelig rig på at tage andres (skolekammeraters) ideer og udvikle dem, uden selv at have fundet på dem.

Jens J. Pedersen

Vi må vel efterhånden vide, at alt det, der kommer på Internet er offentlig. Mange af vore informationer bliver solgt.
Mange påstår, at cookies er nødvendig for at få en hjemmeside til at fungere, men det er ikke rigtigt, det er udelukkende for at få indblik i "din" computer.
Selv det offentlig påstår det. Vi kan ikke anvende "borger.dk" uden at acceptere cookies, men det er udelukkende for at det offentlige kan kikke med på din computer.
Det offentlige (vores fælles administration) benytter sig af det samme som "Facebook.com". De kikker os over skulderen og sælger vel også vore oplysninger.
Jeg gentager: "Alt det, der sendes ud på Internet er offentligt!"

Marc Wilkins

Kina er selvfølgelig ikke kommunistisk. Alle historiske tilfælde af såkaldt "virkeliggjort socialisme" har været eller er statskapitalisme, hvor en politisk overklasse har erstattet den økonomiske.

Det er forbløffende og temmelig sigende, at Informations hr. chefredaktør endnu ikke har formået at begribe forholdet mellem Marx og alle de hidtidige skrækkeligt fejlslagne forsøg på at realisere den socialistiske revolution.