Kronik

Lige meget, om du er spidsborger, æstetiker eller etiker, kan Kierkegaard lære dig noget om dannelse på nettet

Kierkegaard ligger trygt død og begravet på Assistens Kirkegården i København, men hvis han var i live, ville han fortælle dig, at du skal tage ansvar for dine handlinger på Facebook, Instagram og Twitter
Apollo Bar i København. 

Apollo Bar i København. 

Niels Ahlmann Olesen

5. april 2018

Søren Kierkegaard og Emil Aarestrup spadserer gennem Frederiksberg Have. Det er en varm sensommerdag, og de to herrer nyder synet af kvindernes ankler, der titter frem under deres spadseredragter, mens de diskuterer havens arabeske former.

Emil hiver sin iPhone 8 op af lommen. »Skal vi ikke lige tage en selfie?« spørger han. De to mænd placerer sig på en nærliggende bænk og knipser løs. Bagefter smider Emil det nøje udvalgte billede op på Instagram.

»Du plejer sgu da ikke at være selfietypen?« siger Søren og kigger skeptisk på Emil. »Nej, men jeg har mødt en dame, der hedder Inger, som jeg gerne vil imponere. »Hvad synes du i øvrigt om den her besked, tror du den virker?«

Hold fastere omkring mig

Med dine runde Arme

»Den er vel meget fin, men mener du det?« siger Søren tøvende. Emil ser forvirret ud, men i stedet for at svare trykker han på den lille blå trekantede send knap.

Kierkegaard kunne af gode grunde ikke svare på, hvad han syntes om Instagram eller beskeder på Facebook, da han aldrig nåede at opleve de digitale kommunikationsmedier. Men det forhindrede ham ikke i at forudse dem:

»Sæt En opdagede et Instrument, et beqvemt lille Talerør, der dog var saa stærkt, at det kunde høres hele Landet over: mon saa ikke Politiet vilde forbyde det, af Frygt for, at hele Samfundet vilde blive vanvittigt forstyrret, hvis det brugtes.«

Selvom Kierkegaard ikke var særlig positivt stemt over for det lille talerør, så kan han minde dig om, at du har et ansvar for dine valg og handlinger på digitale medier som Facebook, Instagram og Twitter.

Det afgørende i Kierkegaards forfatterskab er, at du vælger og tager ansvar for dig selv. Kigger vi på vores digitale færden igennem Kierkegaards forfatterskab, så vil det at tage ansvar sige, at du tænker og reflekterer over de budskaber og værdier, du sender ud i verden i form af opdateringer, likes og kommentarer.

Det indebærer, at du aktivt vælger, og at de valg, du tager, stemmer overens med, hvem du rent faktisk er, og ikke hvem du gerne vil være eller tilfældigt ender med at være.

Iscenesættelsens mester

Vi taler ofte om iscenesættelse som noget, der blev opfundet sammen med Facebook, men der er masser af forfattere, kunstnere og skuespillere, der har brilleret i iscenesættelsens kunst længe, før Mark Zuckerberg blev født. En af dem var selvfølgelig Kierkegaard.

Kirkegaard iscenesætter sig selv igennem et hav af pseudonymer. Der er så mange stemmer i Kierkegaards forfatterskab, der taler i munden på en hinanden, at selv den mest ihærdige læser bliver rundtosset.

Et pseudonymt forfatterskab er almindeligvis, når en forfatter bruger et andet navn til at dække sin identitet til med, men i Kierkegaards tilfælde er der altså et lille men: Han bruger ikke kun pseudonymerne til at dække sig selv til med. De er fiktive karakterer med egne ’Livs-Anskuelser’.

Der er fire livsanskuelser, der går igen hos Kierkegaard: Spidsborgerens, æstetikerens, etikerens og den religiøses livsanskuelse.

Livsanskuelserne er over 150 år gamle, men deres udløbsdato er langt fra overskredet. Scroller du dit newsfeed igennem på Instagram, Facebook eller Twitter, så smider både spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse om sig med likes, statusopdateringer og billeder.

Spidsborgerens foretrukne medie er Facebook, hvor spidsborgeren flittigt lægger billeder og opdateringer op af det nye familiefoto foran eiffeltårnet, de røde roser fra ægtefællen eller den seneste motionsbedrift på Endomondo.

Æstetikeren er den kulturelle og visuelle type, så for denne er Instagram en fantastisk platform. Her vises de billeder, æstetikeren har taget til den seneste kunstperformance, blåbærmaden på Apollo Bar og den nøje udvalgte bogsamling på Kai Kristiansen-reolen. Æstetikeren lever i øjeblikke af sanselig nydelse.

Etikeren huserer på Facebook og Twitter, fordi etikeren er vild med ord. De velargumenterede opdateringer svinger fra alt over den seneste #MeToo-episode til, hvor meget CO2 din hakkebøf udleder.

Den religiøse er ikke lige sådan at kategorisere, som de tre andre livsanskuelser, men opdateringerne kredser om, at der er noget, der er større i tilværelsen. Det kan være gud, medianbanernes energier eller antroposofiske kredsløb.

Nu tænker du nok ’dejligt, så kan jeg bare følge den livsanskuelse, der passer mig bedst’. Men nej, livsanskuelserne er ikke ment som en guide til, hvordan du skal leve dit liv. Kierkegaard vil have, at du selv tager stilling.

Du har et ansvar

I Kierkegaards lille bog Sygdom til døden (1849) undersøger han, hvad det vil sige at være et menneske. Det ikke helt så enkle svar lyder: »Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv«.

Det vigtige for Kierkegaard er, at du forholder dig til dig selv. Det indebærer, at du vælger og tager ansvar for de muligheder og udfordringer, du bliver stillet over for i livet.

Kierkegaard anser spidsborgerens livsanskuelse som den laveste og den religiøses som den højeste. Nu kunne det lyde som om, at Kierkegaard er en streng moralfilosof, der dikterer, at den eneste rigtige levemåde er den religiøses. Men det er han ikke.

Kierkegaard vil først og fremmest have, at du er lykkelig her og nu. Du kan sagtens leve et godt liv som spidsborger, men grunden til, at spidsborgerens er den laveste livsanskuelse, er, at denne ikke træffer sine egne valg og beslutninger. I stedet flyder spidsborgeren tilfældigt med strømmen og lader de idealer, der er i samfundet, bestemme hvilke valg, denne træffer.

Det afgørende er derfor ikke, om du er spidsborgeren, æstetikeren, etikeren eller den religiøse. Det essentielle er, at du aktivt vælger dig selv, og hvem du er, og ikke den du får fortalt, du er. Hele meningen med, at Kierkegaard præsenterer de fire livsanskuelser for dig, er, at du skal blive bevidst om dig selv og de valg, du træffer. Det gælder også i den digitale verden.

Selv de helt små valg, du træffer, har en betydning for dig selv og andre. Du tænker måske ikke over de likes, du får sendt af sted, når du scroller igennem dit newsfeed en søndag. Men hver gang, du liker et billede eller en opdatering, så tilføjer du det en værdi. Du viser dine venner, du har liket det, og derfor liker de det. Dine likes er ekkoer, som hænger og dingler lang tid efter, at du er logget af Facebook.

Digital dannelse

Vi taler ofte om, at den unge generation er digitalt indfødte. Men der er forskel på digital dannelse og digital kompetence.

Der er ingen, der er født dannede. Kierkegaards livsanskuelser repræsenterer hver især et stadie, hvor overgangen fra det ene stadie til et andet er en indre proces, som du må igennem. Det er gennem dine valg og handlinger, at du bevæger dig fra det ene stadie til det andet for til sidst at blive dig selv bevidst og dannet.

Hos Kierkegaard er der ikke noget Enten – Eller. Dannelsen består af to dele, hvor det på den ene side handler om at blive sig selv, og på den anden side blive bevidst om, at man er en del af en større sammenhæng.

I den virkelige verden er det gennem de valg og handlinger, du foretager, at du bliver et dannet menneske, og det samme bør gælde i den digitale verden. Du bliver nødt til at lære dit barn og dig selv at være digitalt dannet, og det indebærer at kunne gennemskue betydningen af dine handlinger i de sammenhænge, som du indgår i.

Så når du i et raserianfald smider en vred Facebook-kommentar på en offentlig politikers opdatering om asylstramningerne, eller når dit barn deler et nøgenbillede af klassekammeraten, så husk, at Kierkegaard, hvis han stadig spankulerede rundt i Frederiksberg Have, ville fortælle dig, at du har et valg. Du er ikke et hjælpeløst offer for et medie eller din egen iscenesættelse. Du har altid et ansvar – også i den digitale verden.

Cecilie Egholm Tonnesen er studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Vogelius
  • Jørn Andersen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
Jørgen Vogelius, Jørn Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonathan Larsen

Jeg er i gang med at læse kirkegaards ‘Enten Eller’. Fantastisk, men for en gadedreng som mig svær, at forstå. Derfor læste jeg en introduktion af Johannes Sløk og der bliver fortalt, at Kirkegaard “flygtede” til Berlin efter at have afbrudt et kærlighedsforhold til en ung dame. Jeg er udemærket godt klar over, at man ikke altid praktiserer, det man prædiker og at forfatter, fortæller ikke nødvendigvis er det samme, men hvis jeg tolker rigtigt, er det i hvertfald ikke, at stå til ansvar for sine handlinger. Ikke destomindre er jeg vild med ham “Sæt En opdagede et Instrument, et beqvemt lille Talerør, der dog var saa stærkt, at det kunde høres hele Landet over: mon saa ikke Politiet vilde forbyde det, af Frygt for, at hele Samfundet vilde blive vanvittigt forstyrret, hvis det brugtes”. F..k han var intelligent. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg forstår ham (hvis den dag nogensinde kommer).

Lars Rasmussen, Søs Dalgaard Jensen, Hans Houmøller og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er intet i vejen med Kierkegaard, selvom hans tekster er svære.
Men at overføre hans angivelser af livsanskuelser, som i øvrigt indbyrdes ikke er rigide eller uden mulighed for forandring, til opførsel på FB og Instagram er måske at spænde buen vel hårdt.

Britta Hansen, Torben K L Jensen, Søren Ferling, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

Er der nogen speciel grund til, at Kierkegaard nu skal udnævnes til internettets Store Bastian, der vil have os til at gøre det ene og tænke det andet, og "først og fremmest [vil] have, at du er lykkelig her og nu"? Hvorfor skal vi interessere os for, hvad han syntes var afgørende eller essentielt?

Nuvel. Hvis Kierkegaard havde levet i dag, ville han uden tvivl have sagt til kronikkens forfatter, at hvis hun har noget at sige om tonen på internettet, så skal hun fremlægge sin egen holdning, i stedet for at gemme sig bag en længst afdød filosof, der vist i øvrigt ikke self kunne finde ud af at behandle andre mennesker ordentligt.

Lise Lotte Rahbek

PS. Når man skriver kronikker om Kierkegaard på Information... er man så spidsborgerlig, æstetiker eller etiker i sin selviscenesættelse? ;-)

Bettina Jensen

Lise Lotte, det afhænger af mange ting - først og fremmest hvad de dybere intentioner med kronikken er - og såmænd også hvad den intetanende omverden måtte pådutte kronikøren af mere eller mindre fantasirige motiver. Sidstnævnte ville Kierkegaard formentligt ha' beskrevet som spidsborgerlighed (men nu endte han så vidt jeg husker også med at beskrive sig selv som religiøs (dvs. på et, groft sagt, lidende stadium)). Humoristen må heller ikke lades ude af erindring.

Lise Lotte, det må klart være spidsborgerligt at referere til en autoritet i stedet for at fremlægge egne argumenter. Og derefter kan vi diskutere, om Kierkegaard overhovedet er en autoritet, når det gælder hensynsfuld interaktion mellem mennesker, på nettet eller andetsteds..

Morten Balling

Jeg er ikke spidsborger, jeg har engang skrevet en artikel om at "Æstetik er en pose varm luft", jeg ved at filosofer ikke kan enes om etik, og jeg tror ikke på gud. Alligevel er Kierkegaard en af de mest interessante og underholdende filosofer jeg har læst.

Hvis i synes han skriver bøvlet, så prøv at læse Ernest Beckers bog Denial of Death, som bla. tager udgangspunkt i Kierkegaard. Hvis i (forståeligt) ikke orker Ernest Becker, så google en video med Sheldon Solomon. Dér er vi ovre i slapstickfilosofi, omend emnet er ret kompliceret.

Til de virkeligt dovne: https://www.youtube.com/watch?v=wuJhD5TkX-0

Lise Lotte Rahbek

Min påstand er, at uden spidsborgere kan dette samfund ikke fungere.
Altså må en hel del af os fungere som spidsborgere, og værgre os imod den (selv)opfattelse.

Derfor kan Kierkegaards filosofi heller ikke uden komplikationer og mellemregninger udbredes på et perifert område som Facebook, Istagram osv..

Bettina Jensen

Lise Lotte, ønsker vi at dette samfund fungerer - eller ønsker vi/du os/dig et andet og bedre samfund? Jeg tror, du har fuldstændigt ret i at dette vort kapitalistiske samfund ikke kan fungere uden megen spidsborgerlighed - og jeg vil gerne tilføje at jeg også tror at mennesker har tilbøjeligheder i alle de humoristiske, religiøse, etiske, æstetiske og spidsborgerlige retninger som Kierkegaard udpegede.

Lise Lotte Rahbek

Jeg ønsker ikke at samfundet fortsætter som nu, Bettina.
Jeg ønsker langt færre spidsborgerlige automater. Mere diversitet. Større tolerance og udfoldelsesmuligheder. Jeg lyder helt liberal, ikke? Det er jeg også - på mange områder. Jeg vil ikke automat- og spidsborger-ensretningen.

Bettina Jensen

Lise Lotte, det vidste jeg godt at du ikke ønsker - og dét ønsker vel næppe nogen, som har haft/erfaret andre perspektiver og udfoldelsesmuligheder? Du kunne i øvrigt også lyde socialistisk hér - ligesom Kierkegaards segmenteringsøvelser kan fremstå spidsborgerlige.

Jens J. Pedersen

Søren Kierkegaard var en forkrøblet sjæl, der flygtede fra livet, da han ikke turde andet. Han brød med Regine Olsen, da han ikke turde binde sig.
Søren Kierkegaard var ødelagt af moderens inderlighed og faderens pligtkrav. Min oplevelse er, at han udelukkende skriver om sig selv og sine egne kvababbelser.

Morten Balling

@Maria og Jens

Aha! Så hvis man af en del af omverdenen betragtes som en fej forkrøblet sjæl, så kan man ikke være en dygtig filosof? Hvad med Nietzsche som endte med at ligge nøgen på en græsplæne, mens han spiste sin egen afføring? Eller Gödel som sultede sig ihjel på et sindsygehospital? Eller Cantor som også døde på et sanatorium? Eller Bruno, som påstod at Solen bare var en stjerne, og at alle andre stjerner også havde planeter, noget som var "sindsygt" at forslå på hans tid?

@Maria Jensen, Jens J. Pedersen, Jonathan Larsen

Søren Kierkegaard var ingen fej kujon men et lidende geni, der uselvisk handlede til sin elskedes bedste. Han led af 'tungsind' og den skæbne ville han ikke byde hende. Bruddet med Regine Olsen var for ham det ultimative valg.

"Mit Forhold til hende troer jeg, at man i Sandhed kan kalde ulykkelig Kjærlighed – jeg elsker hende – jeg besidder hende – hendes eneste Ønske er at blive hos hende – Familien bønfalder mig – det er mit høieste Ønske – jeg maa sige Nei. For at gjøre hende det lettere vil jeg om muligt bringe hende til at troe, at jeg var en simpel Bedrager, et letsindigt Msk., for om muligt at bringe hende til at hade mig; thi jeg troer, at det altid vil blive hende endnu tungere, hvis hun ahnede, at det var Tungsind – hvor ligner dog Tungsind og Letsind hinanden." – S. Kierkegaard

Jens J. Pedersen

@ Morten Balling
Hvis det er din opfattelse, så er det alt op til dig!
Det ændrer dog ikke på, at Søren Kierkegaard var en forkrøblet sjæl, men det ændrer heller ikke på, at han har skrevet nogle geniale ting. Dog vil jeg mene, at hans intellektuelle kapacitet kunne have været anvendt bedre. At fortælle, at mennesket skal helt ned i den dybeste fortvivlelse for at blive et rigtigt menneske er vist lidt fortænkt.
Nu siger du, at du ikke er spidsborger, men jeg ved ikke, hvad du så er?
Nietzsche har også udtænkt nogle geniale tanker, som han ikke selv kunne leve op til.
En filosof på et dansk universitet havde så stor viden, at vedkommende ikke kunne holde det ud og begik selvmord. Det er vel ikke målsætningen?
Mindfulness er den nye trend, der bl.a. bygger på yoga, der igen bygger på at stræbe efter Nirvana, der repræsenterer den fysiske død. Etc. etc.

Jens J. Pedersen

@ S. T.
Nu er det vel sådan, at det ikke nødvendigvis er det rigtige Søren Kierkegaard skriver?
Men det læste afhænger som bekendt af øjnene, der læser.
Gadamer vil sige, at vores forståelse altid bygger på vor historie. Hvis man er dybt troende som Kierkegaard, så er det vel rigtigt, det du citerer, men er man indifferent, så er det ikke nødvendigvis rigtigt.

Jens J. Pedersen

@ Maria Jensen
Jeg ville nok ikke kalde det fejhed, men derimod livsangst indgivet af faderen. Han siger selv noget i retning af: Opdraget til at være olding som barn - afsindigt. Et åg, som faderen Michael Pedersen Kierkegaard selv segnede under. Hvad Søren Kierkegaard ikke nævner er moderens indflydelse, der vist kan opfattes som en uartikuleret inderlig troende person, der har haft uendelig stor og afgørende indflydelse på Søren Kierkegaards liv og levned. Men det var faderens artikulerende evner, som Søren Kierkegaard arvede og offentlig satte stor pris på, og det han anvendte til sin død, det måske kan betegnes som intellektuel selvmord.

Jonathan Larsen

@ST. Jeg skriver ikke, at han er en kujon, men reflekterer egentligt over det der bliver skrevet i kronikken om, at man skal stå til ansvar for sine handlinger. Det gjorde Kirkegaard så ikke i det tilfælde, hvor han flygter til Berlin. Han er stadig genial og alle laver fejl og flygter en gang imellem ;).

Mickey Alberten

Spændende kobling mellem store tanke og moderne mediekultur. Er der mon nogen der kan være behjælpelige og udpege en kilde til det ganske glimrende citat af Kierkegaard i begyndelsen af artiklen ?

Lars Rasmussen

@ Mickey Albertsen

Citatet om det bekvemme »lille Talerør« stammer fra Journalen NB8 (påbegyndt den 26. november 1848). Citatet kan læses i sin kontekst ved at følge dette link.

Med venlig hilsen
Lars Rasmussen