Kronik

Der er mindst seks forskellige grunde til, at det er problematisk at kalde bioenergi for vedvarende energi

Hvis man fortsætter med at anse biomasse som en vedvarende energikilde, kan bioenergi blive en alvorlig hæmsko for omstillingen til et CO2-frit energisystem
Dokumentation viser, at træ, der tidligere ikke kunne benyttes kommercielt, fordi tømmeret var af dårlig kvalitet, i dag bliver fældet og brugt til bioernergi. Det sker blandt andet områder høj biodiversitet, skriver Jacob Sørensen, der er aktiv i miljøbevægelsen NOAH.

Dokumentation viser, at træ, der tidligere ikke kunne benyttes kommercielt, fordi tømmeret var af dårlig kvalitet, i dag bliver fældet og brugt til bioernergi. Det sker blandt andet områder høj biodiversitet, skriver Jacob Sørensen, der er aktiv i miljøbevægelsen NOAH.

Nanna Kreutzmann

6. april 2018

De fleste forbinder vedvarende energi med CO₂-fri energi. Desværre er det kun en halv sandhed.

EU har vedtaget, at bioenergi er ’vedvarende energi’. Men bioenergi, som er energi, der produceres af biomasse, udleder modsat vindmøller og solceller masser af CO₂, når energien produceres. Biomasse udleder mere CO₂ pr. produceret kilowatt-time end kul, og næsten halvdelen af energisektorens CO₂–udledning kommer fra biomasse.

Forbrugere og politikere vil have mere vedvarende energi, biomasse er billig, det er relativt nemt at ombygge de nuværende værker til at fyre med træflis og træpiller, og energiselskaberne skal ikke købe CO₂-kvoter. Derfor har flere energiselskaber øget deres brug af træflis og træpiller voldsomt inden for de seneste år. Og vi kan forvente mere.

Bioenergi er ikke vedvarende

I Kyoto-protokollen fra 1997 valgte man at gøre udledningen fra biomasse op dér, hvor den bliver produceret – det vil sige i landbruget og skovbruget – så udledningen fra kraftvarmeværkernes skorstene blev sat til nul. Denne tilgang er helt anderledes end for de fossile brændsler, hvor udledningen bliver gjort op der, hvor de bliver brændt af.

Det er problematisk af mindst seks forskellige grunde:

For det første, hvis træ bliver brugt i møbler, døre eller gulve, vil træets kulstof være bundet i træet i lang tid fremover, men hvis det bliver brændt af, bliver træet omdannet til CO₂ i atmosfæren. Det kan tage flere hundrede år, før nye træer og jordbunden har opsamlet lige så meget CO₂ fra atmosfæren, som der blev udledt ved afbrændingen.

I det tidsrum vil den udledte CO₂ bidrage til klimaforandringerne. At det kan tage så lang tid skyldes bl.a., at når træer og grene bliver fjernet fra en skov, binder jordbunden ikke lige så meget kulstof, som den ellers ville have gjort. Der er også færre næringsstoffer til skovens fortsatte vækst, når biomasse fjernes fra skoven.

For det andet har de internationale klimaaftaler mindre bevågenhed på biomasse end på fossile brændsler. Og tab af kulstof fra skovene sættes kun sjældent i forbindelse med reduktionsmålene for CO₂-udledningen fra fossile brændsler, som biomassen jo erstatter.

For det tredje bliver opgørelserne over CO₂-udledning ’flyttet væk’ fra energiproduktionen. Langt det meste af den træbaserede bioenergi, som afbrændes i Danmark, kommer fra andre lande.

For det fjerde bliver der fjernet mere træ fra klodens skove, når forbruget af træ stiger. Energiselskaberne siger, at de gør, hvad de kan, for at sikre, at der kun bruges resttræ til bioenergi. Dokumentationen er dog spinkel. Desuden er det klart, at den øgede efterspørgsel efter resttræ kan have afledte negative effekter – for eksempel at en større del af en stamme bliver kasseret, når der produceres tømmer, så der er mere resttræ.

Efterspørgsel efter resttræ kan i sig selv føre til stigende efterspørgsel efter træ, blandt andet fordi det nu kan betale sig at udnytte nye områder. For eksempel har pensionsselskabet PKA investeret i et stort biomassebaseret energianlæg i England, hvor der er dokumentation for, at en stor del af biomassen vil komme fra nordamerikansk skov med høj biodiversitet, som ikke tidligere har kunnet udnyttes kommercielt, fordi tømmeret er af dårlig kvalitet.

For det femte, hvis verden skal leve op til Parisaftalen, skal vi opnå negativ udledning af klimagasser i 2050. Den eneste kendte, velafprøvede og seriøse måde at nå det mål på er gennem øget binding af kulstof i skovene. Vi skal ikke opfatte skoven som et sted, hvor vi blot har balance i udtagning og tilvækst. Vi skal se den som et sted, hvor vi kan indfange og opsamle CO₂ i biomassen og i jordbunden.

Og sidst men ikke mindst er biodiversiteten i krise. Flere plantager og øget udtynding er ikke ligefrem noget, som er med til at styrke natur og biodiversitet i skovene.

CO2-neutralitet eller retorik

Ifølge Energistyrelsen kan bioenergi gøres CO₂-neutral i et givent tidsperspektiv, hvis skove og andre økosystemer forvaltes på en måde, der sikrer fortsat produktivitet.

Danske skove skal altså omdannes til højproduktive skove med ringe miljø- og naturkvalitet for at producere den lille mængde bioenergi, som kan produceres indenlands. Og der vil gå en rum tid, før den udledte CO₂ er opsamlet i skoven igen. I den tid vil den udledte CO₂ påvirke klimaet.

Klimaeffekten ved træbaseret bioenergi er usikker, skriver EU-Kommissionen i en konsekvensanalyse fra 2016. Et stigende forbrug kan føre til begrænset reduktion i udledningen af klimagasser sammenlignet med den måde, hvorpå vi producerer energi for øjeblikket. Men et stigende forbrug kan også føre til en stigende udledning.

Det får imidlertid ikke energiselskaberne til at stoppe med at kalde bioenergi for CO₂-neutral og bæredygtig. Det har blandt andet ført til, at Københavns Kommune mener, at kommunen bliver klimaneutral i 2025, selv om en del af energien vil komme fra træbaseret biomasse.

Man kan håbe på, at der efterhånden er flere politikere og embedsmænd, som indser, at bioenergi er en farlig udviklingsvej for både klima og natur. Hvis man fortsætter med at anse afbrænding af bioenergi som en vedvarende energiform, er der risiko for, at bioenergi bliver en alvorlig hæmsko for omstillingen til et klimavenligt og bæredygtigt energisystem.

Vi kan undvære bioenergi

Et ofte anvendt argument for bioenergi er, at der skal være en vedvarende energikilde, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. Flere aktører taler endvidere om, at bioenergi er nødvendig i en overgangsperiode, før vi har opbygget systemer, som kan håndtere 100 procent brændselsfri energi.

Heroverfor står, at klimaeffekten ved fortsat at øge produktionen af bioenergi er begrænset, eller ligefrem værre end ikke at omlægge produktionen.

Teknologisk og ressourcemæssigt er der alternativer til afbrændingen af biomasse.

Der er store uudnyttede potentialer for energibesparelser, solvarme, varmelagring, varmepumper med videre samt selvfølgelig elproduktion fra vind og sol. Desuden er Danmark kabelforbundet med vandkraft i Norge og Sverige. Det er politiske beslutninger, der gør disse alternativer mindre økonomisk attraktive i forhold til biomasseafbrænding.

De stedse faldende omkostninger til vind- og solenergi viser, at vind og sol kan konkurrere med bioenergi, selv når man medtager øgede omkostninger til infrastruktur som for eksempel lagring og backup ved vind- og solenergi.

Bæredygtig udnyttelse af bioenergi

Er der slet ikke noget bioenergi, som kan udnyttes bæredygtigt? Jo, der er sikkert noget rundt omkring, men det vil kun kunne dække en beskeden andel af det samlede energibehov.

Udfordringen er skala og en gennemskuelig vurdering af bæredygtighed. Biomasse repræsenterer i dag mere end halvdelen af EU’s samlede energiforsyning af vedvarende energi. De store mængder træbaseret bioenergi, som produceres, kan ikke alt sammen være resttræ fra tømmerproduktionen og skånsom udtynding med en positiv kulstofbalance og en rimelig miljø- og naturkvalitet.

En løsning kan være at stille krav om, at træbaseret biomasse skal stamme fra det samme regionale område, hvor den bliver afbrændt. Så vil det lokale demokrati kunne følge med i, om natur- og miljøgoder går tabt, og om tømmerselskaberne er mere interesseret i at producere træflis og træpiller end tømmer.

Desværre er der i dag alt for lang fysisk og mental afstand mellem de skove, som producerer biomasse til energiformål – og hvor udledningen af klimagasser måske bliver gjort op – og de energiselskaber, som afbrænder biomassen, og de politikere som kalder biomasse for en vedvarende energikilde.

Jacob Sørensen er aktiv i miljøbevægelsen NOAH

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Høeg
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Christian De Thurah
  • Palle Bendsen
  • Flemming Berger
  • Palle Yndal-Olsen
  • Torben Skov
  • Jes Enevoldsen
  • Ole Frank
  • Morten Balling
  • Kim Houmøller
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Claus Høeg, Klaus Lundahl Engelholt, Christian De Thurah, Palle Bendsen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov, Jes Enevoldsen, Ole Frank, Morten Balling, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man læser helt rigtigt at
”Vi kan undvære bioenergi”
Men vi kan også undvære den upålidelige energi fra sol og vind.
Vi har brugt en mindre formue på det såkaldt grønne.
MEN
Både billigt, bedre og meget mere vedvarende end både sol og vind: Atomkraft.
Ca. hundrede dage om året kører vore fine vindmøller i tomgang og når vindhastigheden halveres falder udbyttet til en ottendedel.
Danmark klarer skærene med hjælp fra vore naboer.
Når vi køber det nødvendige betaler vi KUN det dobbelte af det vi får når vi eksporterer overskud.
Og det er billigt sluppet.

Morten Balling

@Thorkil

Med den nuværende reaktor teknologi, og en global omlægning til atomkraft, samt et fortsat eksponentielt stigende energiforbrug, vil vi løbe tør for uran i løbet af årtier. Atomkraft er ikke nogen løsning her og nu.

Som med mange andre beregninger af reserver, siger man pt. at uran reserven (5,7 millioner tons) vil holde til 135 års forbrug, baseret på forbrugstallene fra 2014. Det er logik for perlehøns at man ikke kan beregne, hvor længe en reserve holder, ved at dividere den med det nuværende forbrug. F.eks. stiger vores energiforbrug med en fordoblingstid på 10-20 år, afhængig af beregningsmodellen. Det som kaldes pessimistiske (realistiske?) prognoser siger at vi kan begynde at have problemer med uran i 2035.

Du vil sikkert indvende at nye reaktortyper kan løse det problem, men vi har ikke den teknologi endnu, i hvert fald ikke i de nuværende værker.

Som Jacob ganske rigtigt bemærker, er den eneste bæredygtige energikilde på længere sigt solenergien. Det ved alle godt, hvis de kan tænke, og alt andet end at sigte efter omstilling til solenergi, kunne kaldes "to kick the can down the road".

Grunden til at vi er så afhængige af energi, er den måde vi har indrettet vores økonomi på. Moderne økonomi kræver eksponentiel vækst. Vækst i forbrug korrelerer med vækst i energiforbrug.

Jeg har efterhånden studeret emnet en del, og problemet Jacob beskriver er bare et af mange. Jeg kan udover det som kaldes planetary boundaries (dem findes der 10 alvorlige af), komme i tanke om i hvert 10 ligeså alvorlige udfordringer vi står overfor. De vekselvirker næsten alle negativt.

Lige meget hvilken løsningsmodel jeg prøver at finde på (jeg studerer bæredygtig bioteknologi), virker de ikke af primært én grund. Vi er for mange mennesker. Alt for mange. Skal menneskeheden overleve dette århundrede, kunne et bud være at vi skal ned på 1-2 milliarder mennesker. Hvis vi holdt op med at føde børn i morgen (utopisk), stoppede med at forske i nanomedicin (utopisk), og lod det naturlige frafald klare ærterne, ville vi stadig være ca. fire milliarder (gamle) mennesker i år 2100. Så vi skal bare af med 2-3 milliarder flere. Nogen som melder sig frivilligt?

Måske er ovennævnte grunden til at befolkningstilvækst er tabu...

Michael W Pedersen, Henrik Larsen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Christina Meyer og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jvf reduktion af menneskemængden, så vil der ske det samme, som der sker andre steder, hvor alt for mange individer af samme slags skal leve alt for tæt sammen.
Virus, bakterier, smitsomme sygdomme, svampeangreb - og resistens overfor antibiotika.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte

Eller også løber vi bare tør for noget at spise. I mine beregninger er det dén som blinker rødt. Der er ingen tvivl om at vi kommer til at løbe tør for fosfor før eller siden, og samtidig vil man gerne bruge landbrugsjord til biomasse. For mig at se, må mad og drikkevand have højeste prioritet, sågar højere end klimaet, men sådan forholder det sig ikke helt (endnu).

Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er ingen tvivl for mig, Balling, om at kampen for mad, vand og overlevelse også vil blive blodig - sammen med de allerede nævnte sundhedsproblemer.
Jeg håber egentlig jeg er død, når tiden for overlevelseskamp kommer.

Lillian Larsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte

Når folk spørger, hvorfor jeg stadig ryger smøger, plejer jeg at svare med et skævt smil, at jeg har set fremtiden ;)

@ Morten Balling
Jeg læser at der ikke er nok uran - - -
Nu er jeg gammel nok til at huske at man for over 30 år siden forklarede at der kun var uran til de næste 10 år.
Foreløbigt lukker man uranminer fordi der er for meget.
Men hvis det bliver nødvendigt, for mere end en diskussion, kan uran udvindes fra havvand.
Naturligvis vil fornuftige mennesker plukke de lavest hængende frugter først.

Det der kaldes affald indeholder for øvrigt megen energi, der kan udnyttes.
Ca. ti gange det man fik ud af det i første omgang.
Teknologien er kendt, men der er noget med de lavest hængende frugter.
Tilsvarende: Hvis der var et virkeligt behov og derigennem et økonomisk incitament.
Ja så ville Thoriumreaktorer allerede nu være ude forbi forskningsstadiet.
Kina er godt på vej, nok fordi det i det lange løb bliver billigere.
Forskere arbejder på ”hurtige reaktorer”, hvor det er neutronerne der er hurtige.
Dette, sammen med fusions-reaktorer kræver foreløbigt en meget høj stige for at plukke frugterne.

Sol og vind kaldes ”vedvarende”.
Strengt taget er det falsk varebetegnelse.
Omtrent som da det gamle Østtyskland kaldte sig Demokratiske Republik.

Søren Ferling

Meget enig - organisk stof hører til i jorden og er alt for værdifuldt til at brænde af - og energihøst med fotosyntese er alt for ineffektivt til andet end produktion af fødevarer og andet specielt.

Søren Ferling

@ Morten Balling

"Med den nuværende reaktor teknologi, og en global omlægning til atomkraft, samt et fortsat eksponentielt stigende energiforbrug, vil vi løbe tør for uran i løbet af årtier. Atomkraft er ikke nogen løsning her og nu."

Når man argumenterer sådan, indrømmer man samtidig at man enten ikke tror på CO2-teorien eller at man ikke har sat sig ind i atomkraft - og således bidrager til en klimakatastrofe, hvis altså teorien er rigtig.
Tror man på den teori er der absolut ingen undskyldning for ikke at arbejde for forskning i thorium- og fusionsenergi - fordi kun de teknologier vil kunne påvirke CO2-udslip nævneværdigt indenfor den angivne tidsramme.
Jeg er iøvrigt enig i at solenergi er det rigtige på lang sigt, men den vil nok først kunne være udbygget, hvilket indebærer intelligent elnet helst transkontinentalt og/eller afgørende bedre batteriteknologi.

Befolkningseksplosionen kan ikke omtales som noget negativt som følge af racismen imod hvide. Da det er farvede, der gør noget forkert, kan det ikke kritiseres - det kan kun hvide menneskers adfærd.

Morten Balling

Breeder reaktorer er klart et fremskridt for atomkraft, og hvis vi virkelig ville, kunne vi sikkert også få fusion til at virke. Personligt tror jeg mere på at bruge solenergi til at spalte vand til brint og ilt.

Lithium er også en seriøst begrænset ressource, og dermed virker idéen om el-biler ikke specielt gennemtænkt. Det er mildest talt foruroligende at se forbruget af mange uvurderlige grundstoffer stige eksponentielt.

Jeg ved at mange mennesker tror, at den skal videnskaben nok fikse med noget smart teknologi, men jeg kender efterhånden en del til det arbejde der foregår, og jeg er lettere pessimistisk, hvis jeg tager de rosenrøde briller på. F.eks. stiger forbruget eksponentielt, mens teknologien primært udvikler sig lineært.

Når Elon Musk snakker om at ville til Mars, finder jeg det symptomatisk for en generel naiv tro. For det første bliver det umuligt at transportere ret mange mennesker til Mars, og derudover ved jeg nok om Mars til at vide, at det ikke er noget særligt fedt sted i længden, selvom udsigten på kanten af Valles Marineris efter sigende skulle være ret vild.

Endnu er jeg ikke blevet panisk, men det er nok mest fordi jeg er blevet halvgammel. Hvis jeg var 25 i dag ville jeg få snotten op af mobilos. På den anden side kan jeg også huske de voksne i 70'erne fortælle os små poder om, at de var kede af at de overleverede en syg klode til os i den næste generation. Det tog mig mange år at forstå, hvad det var de bablede om.

Jeg er langt fra den eneste, som synes det ser lidt sort ud i horisonten. Problemet er at råbe folk op, og jeg skal ikke mange år tilbage for at huske, hvordan det var at være "døv".

Der er iøvrigt større genetisk variation i de få overlevende chimpanser vi ikke har udryddet, end der er mellem et sort og et hvidt menneske. Mange børn hænger primært sammen med at være fattig, måske fordi der er nogle blege nogen som raner ens ressourcer?

Den primære årsag til at befolkningstilvækst er tabu, er formentlig at økonomer siger at flere forbrugere skaber vækst, samt at det modsatte klinger af masseudryddelse.

Michael W Pedersen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling
Breeder reaktorer var nøgleordet da man endnu troede at der meget snart ville blive mangel på uran.
Frankrig prøvede og ”anti-folkene” samledes til store demonstrationer.
Det løber koldt ned af ryggen når det med slet skjult stolthed berettes hvorledes en repræsentant for ”De Grønne” (Chaïm Nissim) arrangerede et bazooka-angreb mod det stadigvæk ufærdige anlæg for Superphénix (1982 jan 18)
Ref. https://nf2045.blogspot.dk/2013/08/superphenix-part-2.html
Men lige meget hvad, så var denne reaktor ”forud for sin tid” og bliv en katastrofe. Både økonomisk og PR

Thorkild Søe: Synes jeg kan huske dit navn fra en snart svunden tid? Passer det, men jeg mener at erindre du var en af vore modstandere i OOA. Jeg må indrømme at jeg i dag ikke tør gå ind i den debat igen, selvom jeg var en af de oprindelige som medstarter af OOA. problematikken i atomkraften er ikke selve processen når den kører uden problemer. Der er vist stor enighed om at når det kører uden problemer er det rent. Men affaldet, sikkerheden og de farer der lurer ved uheld er trods alt så alvorlige at hele sikkerhedsproblematikken i sig selv og ikke mindst i mindre lande er så kompliceret, at vi bør holde os fra at forsøge igen.

@ Viggo Okholm
Du sætter mig på en hård prøve.
Jeg skal svare pænt, kort og alligevel rimeligt fyldestgørende.
Nu håber jeg at det ikke er for slemt når jeg nøjes med at henvise til noget jeg har haft liggende på nettet – meget længe.
- Myten om plutonium: http://wp.me/p1RKWc-1VN
- Greenpeaces troværdighed er en myte: http://wp.me/p1RKWc-p2
Læs dette og prøv at forstå mig.

Måske må jeg tilføje at jeg hører til de forfærdelige mennesker, der bliver ateist af at høre præstens prædiken.
Både bogstaveligt og overført.
Og, Jeg har hørt for meget om atomkraft, der i bedste fald er oplagt vrøvl.
Jf. ovenstående link og også denne tråd.
Hvis du ikke har andet at lave, så kan du bruge hele weekenden til at læse det jeg henviser til på http: //wp.me/p1RKWc-1TQ

Morten Balling

@Thorkil

Kort efter Tjernobyl, arbejdede jeg på det nu hedengangne Fysisk Institut på KVL. Her studerede jeg bla. Isoptopteknik og Helsefysik. Af samme grund var jeg også med til en konference vi afholdt, hvor folk fra værket kom og gav en lidt mere teknisk beskrivelse af forløbet end den man kunne læse i avisen.

Bagefter kan jeg huske folks reaktion. De var chokerede over at man havde sat sikkerhedssystemer og backup ud af kraft, selvom man havde fået flere advarsler undervejs i form af blinkende lamper. Formentlig i et forsøg på at imponere folk højere i systemet ved at køre reaktoren op på en højere effekt end den var normeret til. Derudover husker jeg at de snakkede om at der i kontrolrummet ikke var kompetent personale da det først gik galt, noget jeg ikke kan finde skrevet om i dag.

En brand i en transformator, en vindmølle eller en el-bil kan være nok så fæl, men konsekvenserne af Tjernobyl og Fukushima er af en helt anden kaliber, og det kan alle se. Det vi ikke kan se er sodpartiklerne fra kulkraftværker som sikkert har slået mange flere mennesker ihjel. No free lunch.

Da jeg læste helsefysik, havde vi ikke ret meget viden om, hvor farlig radioaktivitet reelt var. Vi havde ét datapunkt fra røntgenlægerne (som døde) og så gik vi ud fra at nul radioaktivitet ville føre til nul dødsfald. Gennem de to punkter trak man så en lige linie, men vores lærer påpegede at kurven næppe var en ret linie. Derfor var vi lidt spændte ift. Tjernobyl. Nu fik vi endelig de data vi manglede, selvom vi godt vidste at prisen for andre var høj.

Nu virker du som om du godt kan lide at grave i tingene, så: Hvor mange mennesker er døde som en direkte konsekvens af Tjernobyl? Jeg kan hjælpe så meget at de officielle tal simpelthen ikke kan passe, hvis bare en lille smule af det jeg lærte dengang var sandt, og datapunktet for røntgenlægerne var solidt nok. Jeg har også set tal, hvor selv liquidators ikke var regnet med.

Apropos liquidators: De mænd var formentlig nogle af de største helte i verdenshistorien. Når man kravler op på et reaktortag, hvor der er så meget radioaktivitet at man skan smage den, kun iført hjemmelavet bly "beskyttelse" af ens ædlere dele, for at redde andre mennesker ved at sparke glødende brændselselementer tilbage ned i hullet, så er man en helt. De blev helt sikkert presset til at gøre det, men det de gjorde var den visse død. Uden deres indsats og deraf følgende død, havde katastrofen været langt større.

Atomkraft er noget lort. Jeg er helt med på at debatten har været fordrejet, og at den sjældent har bygget på statistik og fornuft, men hvis ikke Tjernobyl og Fukushima skræmmer dig, så tænk sådan her: Atomkraft er ikke bæredygtigt, og hvis du ikke er ligeglad med de kommende generationer, så kommer du ikke udenom økologisk bæredygtighed. Det med at æde de lavthængende og sparke resten ned af vejen, er ved at være ovre.

@ Morten Balling
Du henviser til Tjernobyl.
Men du nævner ikke at
- Det var en uansvarlig design, der aldrig har været overvejet udenfor det gamle Sovjet.
- Reaktoren blev testet på en uansvarlig måde.
- Mediernes behandling var groft uansvarlig. Også de Danske.
- Bortset fra psykologiske skader og selvmord var der kun omkring 50 personskader.
- Mange falske data har cirkuleret i medierne.
Der er alt for meget og hvis du vil følge med i realiteternes verden så læs på http://wp.me/p1RKWc-KH

Du henviser til LNT-hypotesen. (Lige meget hvor lidt så er det skadeligt)
MEN
- Denne hypotese giver anledning til helt absurde ”beregninger”.
- Udviklingen har for længe siden vist at det er forkert.
- Fx får kræftpatienter strålebehandling i doser med et par dages mellemrum.
Også her henviser jeg til noget jeg har samlet sammen. http://wp.me/p1RKWc-1jG

Du nævner Fukushima.
- Ingen vil i sin vildeste fantasi mene at vi i Europa vil få en tilsvarende tsunami.
- Også her var mediernes behandling groft uansvarlig.

Jeg ved at det ikke er pænt at sige at du er gået glip af megen viden siden du var i OOA
- Du er endog gået glip af at læse det jeg henviste til: Myten om plutonium. http://wp.me/p1RKWc-1VN
- Men du er ikke alene.

Morten Balling

@Thorkil

Det tætteste jeg har været på OOA, er et klistermærke på min motorcykel, hvor der står "Atomkrig Ja Tak" :)

Jeg kan godt forstå nogle af de ting du skriver på din blok (jeg har læst noget af det), men pas på med at fortabe dig i de andres mangelfulde argumentation. Hvis du mener at frygten for plutonium er overdrevet, så spørg dig selv om du ville gå rundt med det i lommen.

Både Tjernobyl og Fukushima havde en årsag man ikke havde forudset, selvom den ellers var rimeligt logisk bagefter. Jeg kan huske da man efter Three Mile ulykken forklarede at det var en "freak accident" man snildt kunne forklare med statistik og tilfældighed, samt at sandsynligheden for en ny ulykke stadig var lig nul. Nu har vi lidt over 400 atomkraftværker globalt, og vi har haft adskillige alvorlige ulykker.

Menneskers frygt er oftest irrationel. Den bygger f.eks. på Peak-End reglen, men med atomkraft er det relativt enkelt at overskue, hvis ellers man kunne finde pålidelige tal, og det kan man ikke.

Hvis du tror på de officielle tal for dødsfald som følge af Tjernobyl, så døde der 38 mennesker, som direkte følge af ulykken, heraf syv brandmænd. Ingen af de brandmænd som blev kommanderet op på taget kan have overlevet det, og der var mere end 38 mænd på taget kan jeg fortælle fra øjenvidner jeg personligt har hørt tale om det, inden tallene blev sminket, og tiden slørede det hele. I dag er tallene så manipulerede at nogle taler om 4.000 døde og andre (Greenpeace) mener at tallet er 200.000.

Søren Ferling

@ Morten Balling

"Der er iøvrigt større genetisk variation i de få overlevende chimpanser vi ikke har udryddet, end der er mellem et sort og et hvidt menneske. Mange børn hænger primært sammen med at være fattig, måske fordi der er nogle blege nogen som raner ens ressourcer?

Den primære årsag til at befolkningstilvækst er tabu, er formentlig at økonomer siger at flere forbrugere skaber vækst, samt at det modsatte klinger af masseudryddelse."

Der er ikke nogen pointe i det med aberne - vi deler 20 % DNA med bagegær - og uanset hvor store eller små forskelle der er, er racismen er realitet.

Ja, men det hænger sammen modsat af, hvad du siger - mange børn fanger folk i en fattigdomsfælde. Ellers er mange børn udtryk for krigeriskhed - som strategi eller som en simpel følge af ressourcemangel. Europa havde aldrig udviklet sig, hvis der ikke havde været en kulturelt påtvunget sammenhæng mellem det at kunne forsørge børn og så at få dem.

Du har ret i at henvisninger til økonomisk vækst også er en faktor - iøvrigt også i argumentationen for migration til Europa. Det med masseudryddelse spiller også ind, men det er netop p.gr.a. racismen, der siger at hvide ikke må fortælle farvede at de lever ikke-bæredygtigt.

Iøvrigt mener jeg du har ret i at en koloni på Mars ville være helt afhængig af en forsyningslinie til Jorden.

@ Morten Balling
Du skriver:
”Både Tjernobyl og Fukushima havde en årsag man ikke havde forudset”
MEN
Vestlige eksperter havde advaret flere år tidligere – specielt mod Tjernobyl.

Når jeg ser noget der er oplagt falskneri så slår jeg ned og "fortaber" mig i det.
Fx Greenpeace og OOA.

@ Morten Balling
Du spørger:
”Hvis du mener at frygten for plutonium er overdrevet, så spørg dig selv om du ville gå rundt med det i lommen.”
Jeg ville nok lægge det til side af frygt for at blive beskyldt for at være en terrorist.
MEN
Jeg mener ikke at frygten for plutonium er overdrevet.
Jeg VED at denne frygt er vildt overdrevet.

Derudover kan jeg nævne at WordPress giver en liste over besøg.
På grundlag af dette, og andet, så VED jeg også at du ikke har prøvet at læse det jeg skrev om myten om plutonium.
http://wp.me/p1RKWc-1VN
Jeg tillader mig at spørge: ”Er det fordi du er bange – ikke for plutonium – men for realiteterne”?

Lidt spøjst bemærker jeg at du ikke har fulgt udviklingen når du skriver:
”I dag er tallene så manipulerede at nogle taler om 4.000 døde og andre (Greenpeace) mener at tallet er 200.000.”
Fra en kilde, jeg ikke kan finde, angives en million allerede og fem millioner fremtidigt.
Det sidste er alt for lavt sat. Hvis man venter længe nok vil vi være døde alle sammen.

Morten Balling

@Thorkil

Du skriver på din blog: "Hvis tilstrækkeligt meget plutonium samles vil man få en atomar reaktion der, på trods af rædselsberetninger, vil forvolde mindre skade end ved detonering af en almindelig håndgranat."

De to ting kan ikke sammenlignes. En håndgranat er kemisk energi, det farlige ved en kritisk masse er enten en nuklear eksplosion, eller som i historien her, kraftig stråling:

https://en.wikipedia.org/wiki/Demon_core

Jeg er ikke bange for realiteterne. Men det skal være viden som er i overensstemmelse med sandheden om det man kalder virkeligheden. Selv der er jeg lidt skeptisk. Viden har kun en nytteværdi, hvis den kan få os til at handle rigtigt. Filosofferne kalder viden for "Justified True Belief" (JTB). Vi skal tro på vores viden, den skal være sand, og den skal være bevist, siger filosofferne, men dybest set kunne vi godt finde nytteværdi i "viden", som var usand, hvis den fik os til at handle fordelagtigt.

Hvis for meget plutonium samles vil man få en atomar reaktion – en criticality.
Men fordi der ikke er, hverken en initiator eller en kritisk sammenpresning, ja så vil det hele blive splittet ad før det kommer rigtigt i gang.
Det går temmelig hurtigt og et millisekund er lang tid i den sammenhæng.
Cecil Kelley stod lige ved siden af sådan en criticality og levede over 24 timer efter.
I en periode var han ved (fuld) bevidsthed.
Det ville han næppe have gjort hvis han havde detoneret en håndgranat.
Så hvis du beder mig om at have plutonium i lommen, ville jeg nok fordele det i begge bukselommer.

Morten Balling
Gad vist om vores sidste misforståelse skyldes det jeg for mange år siden læste i National Geografic.
"Man er mere død hvis man dør af stråling end hvis - - - -"

Morten Balling

@Thorkil

I den Wiki artikel jeg linker til, hvor de gør det som Feynman kaldte "At kilde dragens hale" er plutonium kernen var omgivet af en berylium skal, som reflekterede de dannede neutroner. Af samme grund blev en stor del af strålingen holdt tilbage inden i berylium skallen.

Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Criticality_accident citerer jeg:
At least sixty criticality accidents have been recorded since 1945. These have caused at least twenty-one deaths: seven in the United States, ten in the Soviet Union, two in Japan, one in Argentina, and one in Yugoslavia. Nine have been due to process accidents, and the others from research reactor accidents.
Hvis det havde været detonering af håndgranater ville der have været over 21 dødsfald.
Jeg tillader mig at sammenligne med de mange dødsfald – måske en hel million årligt.
”Sådan bare” fordi vi ikke fik kernekraft.

Naturligvis er der mange rædselsvækkende betegnelser.
Men tilsyneladende er criticality accidents bedst beskrevet her: https://en.wikipedia.org/wiki/Cecil_Kelley_criticality_accident

Min konklusion er at vi – den Danske befolkning – er blevet vildført.
Men, meget mere væsentligt kan det kan ses, at den klart forfalskede tale om en enorm farlighed
Ja det sætter kildernes troværdighed på en meget alvorlig prøve.
Hilsner og god tænkepause.

Morten Balling

@Thorkil

"Når jeg ser noget der er oplagt falskneri så slår jeg ned og "fortaber" mig i det."

Artiklen handler jo om biobrændsel, og jeg mener plutonium er giftigt, radioaktivt og at dets evne til at nå kritisk masse er dokumenteret.

Du bruger det også lidt som et anekdotisk bevis, for at atomkraft ikke er farlig. Atomkraft er farligt, det skaber affald, er ikke bæredygtigt og der findes bedre løsninger.

I dag er der en artikel på Politiken, hvor en professor skriver: "Men jeg mærker også skuldertrækket, ligegyldigheden, manglen på indsigt, ringeagten og manglen på vilje til at erkende, hvad den viden vi har, til syvende og sidst fortæller os. Benægtelsen af fakta."

I filosofien findes det som kaldes obskurantisme. Dvs. at man bevidst hemmeligholder følsomme emner for den brede befolkning.

Men det er slet ikke nødvendigt. Hvis emnerne bliver ubehagelige nok, så lukker man ørerne. Det kaldes denialism på engelsk, og findes i skræmmende mængder overalt. Så meget at mange seriøst tvivler på om arbejdet for at redde menneskeheden er spildt.

I den sammenhæng er plutonium blot et af mange større problemer.

Morten Balling

Lige en til: Du vil altid kunne finde svage stedder i modstanderens argumenter. F.eks. troede jeg at plutonium var mere giftigt end det er. Det er stadig giftigt, men den reelle fare ligger nok mere i dets radioaktivt og deraf følgende kritikalitet.

Min pointe er at hvis du borer dig ned i en detalje, så mister du overblikket. Jeg har lært at man skal holde fast i et argument, det bedste man har, fordi modstanderen ellers bare svarer på det svageste man har.

Dét ville være dumt at ryge ud i sådan noget fnidder, når vores fremtid som mennesker er truet. Det ved de fleste godt, men de finder på alle mulige krumspring.