Kommentar

Nej, den ’ny feminisme’ – hvad det så end er – mistænker og udskammer ikke alle mænd i almindelighed

Die Zeit har indledt et tema om #MeToo’s frygtelige konsekvenser, hvor ’den ny feminismes’ retorik sammenlignes med bolsjevikkernes. Men kritikerne gør sig skyldige i netop den forbrydelse, de beskylder feministerne for. Nemlig at skære alle over én kam
Die Zeit har indledt et tema om #MeToo’s frygtelige konsekvenser, hvor ’den ny feminismes’ retorik sammenlignes med bolsjevikkernes. Men kritikerne gør sig skyldige i netop den forbrydelse, de beskylder feministerne for. Nemlig at skære alle over én kam

Paul Marotta

16. april 2018

Det måtte komme. Reaktionerne mod #MeToo får stadig mere forbitrede udtryk. At jeg snart længe har forudset det, føles ikke som nogen triumf, snarere bliver jeg mere modløs, for hver gang de fastlåste mønstre tager endnu en tur i manegen.

Senest har den seriøse, lødige ugeavis, Die Zeit, viet et helt tema til #MeToo’s frygtelige konsekvenser. Til min ærgrelse er det en af mine yndlingsskribenter, Jens Jessen, der fører pennen, men det gør ikke hans argumentation kløgtigere.

Ifølge Jessen følger ’den nye feminismes’ retorik samme skema som bolsjevismens skueprocesser, blot er klassetilhørsforholdet udskiftet med ’kønstilhørsforholdet’.

Enhver borgerlig i Sovjetunionen var en klassefjende, uanset hvad han sagde eller gjorde, for objektivt set var det nemlig forkert, fordi han tilhørte den forkerte klasse. På samme måde er også alt, hvad mænd siger, føler eller tænker, blevet forkert – fordi de tilhører det forkerte køn, argumenterer han.

Den ’nye feminisme’ får slet og ret det menneskelige samfund til at ryste i sin grundvold, må man forstå. For den underforstår et kollektivt ansvar hos alle mænd for individuelle mænds ugerninger, og derved overskrides den grænse, »der hidtil har adskilt menneskelighedens sfære fra det åbenlyse barbari«.

Ifølge Jessen føler feministerne det nemlig ikke længere nødvendigt at forbinde individuelle handlinger med individuelle mænd. Mænd er mistænkt i al almindelighed. Og det er ikke nogen bagatel, formaner han:

»Filosofisk sagt opsiges hermed den conditio humana, som tilkender alle mennesker samme mål af menneskelighed.«

Isbjerget er systemet

Feminismens ideologi tvinger ligefrem til at betragte kønnene som noget absolut, hævder han. Mænd ses som magthavere, kvinder som ofre. Alle konkrete overgreb udgør kun toppen af isbjerget.

»Isbjerget selv er systemet. Hierarkisk. Magtstyret. Pengestyret. Mandsdomineret.«

Jessen vil medgive så meget, som at også kvinder kan erkende, at kvinder ’undtagelsesvis’ misbruger deres magt. Men så lægger de vægten på, at disse gør det »inden for de traditionelt mandlige koordinater«.

Den »skæbnesvangre konsekvens« – for hele kønskampens fremtid, forstår man – er, at ethvert håb om ligeberettigelse udslukkes på grund af feminismen.

For ligeberettigelse beror på gensidighed og »den gensidige accept af noget fælles tredje«, som ifølge Jessen befinder sig hinsides alle forskelle mellem køn, race og kulturelle særtræk. Dette tredje har hidtil været selveste Fornuften som den instans, enhver kunne henholde sig til, men den accepterer de ufornuftige kvinder ikke mere, for i deres øjne drejer sagen sig nemlig slet ikke om ligeberettigelse, men om »den totalitære feminismes ideologiske triumf« – på samme måde som det under bolsjevismen ikke drejede sig om befrielsen af arbejderne fra undertrykkelse, men om Partiets sejr. Velbekomme!

Hvordan kommer vi nogensinde ud af denne svikmølle? Jens Jessen gør sig skyldig i nøjagtigt det, der er hans hovedanklage mod kvinderne: generalisering og anklager mod kvinder i almindelighed.

Hvad er »Den nye« – oven i købet totalitære – »feminisme« andet end en kampberedt (mod)generalisering? Ikke at Jens Jessen ikke kan finde citater, som underbygger hans argumentation, de kan hentes i stimer på internettet, hvor man kan finde hvad som helst, men han argumenterer på netop de præmisser, han anfægter.

Jeg – feminist – er for eksempel ligesom Jessen arg modstander af fjernelse af digte, der beskriver kvinder som blomster, eller nedtagning af malerier, fordi de afbilder afklædte nymfer. Skal mænd og kvinder opnå lige værd og lige ret, er det tåbeligste, man kan gribe til, at ville ændre fortiden i stedet for at lære af den. Dén praksis kan vi trygt overlade til bolsjevismen.

Men hvad nytter det, at en kvindelig klumnist sidder og skriver #Notme! i et mindre dansk dagblad, så længe debatformen går ud på at stikke en konstrueret modstander konstruerede argumenter i skoene?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Jensen
  • Lene Timmermann
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
Maria Jensen, Lene Timmermann, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke hysteriet stilner af? Som jeg husker det, har der altid været hysteri i kølvandet på feminismen. Især fra mænd ;-) men også lidt fra kvinder.

Maria Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Sligt hænder, når man ikke når man ikke sørger for at få mønsterbeskyttet sit 'brand' i tide. Nu kan enhver idiot m/k desværre påberåbe sig titlen 'feminist' - men havde KVINFO bare kendt sin besøgelsestid i 1964, var det jo aldrig sket ... ;o)

#CountMeOut

Den folkelige del af Metooismen drejer sig sådan set om, at kvinder vil gerne lægges an på af score-psykopater, men kun professionelle. Amatørgramsere nej tak ! Og højere afkast af sagsanlæg mod dem når de så er rige måske endda ? Og det er da forståelige trange ...

Noget af det mest fascinerende ved #metoo er at se, hvor truende det er for visse (visse!) mænd, at kvinder tillader sig at fortælle om egne personlige oplevelser. Definitionsmonopolet er truet. Forsvarsmekanismerne er voldsomme og irrationelle. Pludselig når man frem til, at det egentlige overgreb er at tale om problemerne.

-Det er en heksejagt.

-De er bare ude efter opmærksomhed.

-De har ingen humor.

- De er bare forsmåede.

-De er frigide og nypuritanske.

- De er bare misundelige.

-De hader nok bare mænd.

-De savner nok en mand.

-De må lære at sige fra.

-Det er for sent at sige fra efter så lang tid.

-De må ikke komme med anonyme anklager.

-De må ikke hænge navngivne mænd ud.

-De bliver nødt til at sætte sig ind i, hvordan verden ser ud fra en mands synsvinkel.

De skal bare generelt tie stille og lade være med at tro, at de selv kan besteme, hvordan de har oplevet de ting, de har oplevet. Der er allerede nogen mænd, der har vedtaget hvad der er sjovt og hvad der er grænseoverskridende, hvad der er uskyldig flirt og hvordan man må reagere. Hold kæft, kælling.

Dorte Madsen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

- De dyrker offerrollen med deres klynkeri!

- De er ude på at kastrere og tyrannisere alle mænd!

- Når det kommer til stykket, foretrækker de jo en dominerende machomand!

- Hvis de tænder på at se 50 shades of Grey, så skal de også tænde på at blive klappet i røven af enhver anden mand i enhver situation, ellers er det uretfærdigt!

- De burde meget hellere kæmpe for noget helt andet såsom flere mandlige sygeplejersker eller kvindelig værnepligt!

- De har slået en svensk filminstruktør ihjel!

- De skal løse de etniske kvinders problemer først, ellers er de hyklere!

Ja, jeg vil påstå at #metoo har medført mere hetz mod kvinder end mod mænd. Men det bekræfter jo sådan set bare, hvor nødvendigt det hashtag er.

Dorte Madsen, Ingrid Uma, Anne Schøtt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Man må forundres over, hvad Karen Syberg finder kløgtigt. Ikke mindst når det hun finder ukløgtigt, er nedfældet af en pennefører, som hun normalt finder kløgtig.

Allerede her burde alarmklokkerne vel i og for sig ringe, for Karen Syberg? Hvis et - i hendes øjne - normalvist forstandigt menneske pludselig skriver og siger noget, som stryger mod hårene, så kan det vel tænkes, at det er hårenes stilling og stridbarhed, som der er noget galt med?

Jeg har ikke selv læst Jens Jessens overvejelser. Dels linkes der ikke til dem - hvorfor i grunden ikke? - og dels antyder en overfladisk google-søgning, at hans indspark i debatten formentlig er skrevet på tysk - ikke just et sprog jeg mestrer hverken talt eller på skrift.

Så jeg er som læser altså overladt til Karen Sybergs ganske upartiske [sic] fremstilling af mandens tekst. Den ganske upartiske fremstilling, hvor hun (for)veksler Jessens 'radikale feminister' med kvinder i al almindelighed:

"For ligeberettigelse beror på gensidighed og »den gensidige accept af noget fælles tredje«, som ifølge Jessen befinder sig hinsides alle forskelle mellem køn, race og kulturelle særtræk. Dette tredje har hidtil været selveste Fornuften som den instans, enhver kunne henholde sig til, men den accepterer de ufornuftige kvinder ikke mere, for i deres øjne drejer sagen sig nemlig slet ikke om ligeberettigelse, men om »den totalitære feminismes ideologiske triumf« – på samme måde som det under bolsjevismen ikke drejede sig om befrielsen af arbejderne fra undertrykkelse, men om Partiets sejr. Velbekomme!".

Denne form for fejllæsning - hvis der da vitterligt er tale om en fejl - er efterhånden mindst lige så trættende, som den deraf følgende og deprimerende form for 'triumf', som Syberg og ligesindede finder i endnu et intellektuelt nederlag..

Torsten Jacobsen

Eller sagt mere jordnært:

Ligesom vi er nogle mænd, som er pissetrætte af at agere som prügelknaber for et småtskårent og superprivilegeret lille segment af superkvinder (og mænd), så er der utvivlsomt lige så mange kvinder, som er ved at brække sig over samme småtskårne og tunnelsynsprægede, hattedamemenageri.

Der er rent faktisk en virkelighed på den anden side af salonerne og valby bakke. Herude undrer vi os over, at så fantastisk kloge og vidende mennekser, som uden blusel vil pådutte os deres normer, deres 'way of life', og ikke mindst deres i egen selvforståelse alt-tolererende og alt-favnende verdenssyn, ikke blot kan HOLDE KÆFT et øjeblik, og så ellers tjekke deres fucking privilegier en ekstra gang....

Måske der dér var noget meningsfuldt at udrette? Hmm? Lidt udjævning, hvis ikke ploven skal køre helt skævt i sporet?

Men nej gud bevares da. Hvem vil dog i berøring med den slags?

Men.. men..

- De undergraver retssystemet, når de ikke vil dække over deres krænkere!

- De er overprivilegerede og har ikke føling med, hvad der foregår i folket!

- De er bolsjevikker!

Og mon ikke det også på et tidspunkt viser sig, at de mødes på Bloksbjerg en gang om året? Hvem er det egentlig, der fører heksejagt?

Den umistelige ret til at få projiceret alverdens dårligdom over på sig, hvis man udfordrer illusionen om den evigt tilbedende og beundrende kvinde, måske?

Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Det er vel i og for sig ganske privilegeret at have en platform som Information til sin umiddelbare rådighed? Er det ikke?