Kronik

Den neoliberale ideologis triumf er, at selvransagelsen udeblev trods talrige kriser

Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev
Kø til maduddeling i Essen i Tyskland. Den neoliberalistiske politik, som har domineret Europa, har medført, at antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen har været støt stigende gennem de sidste 40 år

Kø til maduddeling i Essen i Tyskland. Den neoliberalistiske politik, som har domineret Europa, har medført, at antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen har været støt stigende gennem de sidste 40 år

Ritzau Scanpix

30. april 2018

Det spørgsmål, som Rune Stahl Møller oprindeligt stillede i Information, da debatten om neoliberalismen begyndte at rulle, var, hvor længe vil det neoliberale paradigme kunne fastholde sit greb om den fagøkonomiske disciplin?

Hvornår bliver afstanden mellem de økonomiske modeller og virkeligheden så stor, at fagøkonomerne bliver tvunget til at revurdere deres fag, således som det var tilfældet i 1930’erne på grund af stor arbejdsløshed og 1970’erne på grund af stor inflation.

For afstanden mellem modellerne og virkeligheden er stigende, når det gælder vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den ’nødvendige’ neoliberale politik, der er blevet ført igennem adskillige årtier, og som har resulteret i lav vækst, stigende arbejdsløshed, stigende ulighed og en øget miljøbelastning.

Til besvarelse af dette rigtige spørgsmål får han dog ingen hjælp fra Cepos-økonomerne Jonas Harby (Information 20. marts) og Otto Brøns-Petersen (Information 19. april), der begge fastholder, at neoliberalisme ikke er tilstrækkelig veldefineret til overhovedet at kunne kaldes en politisk ideologi, og at neoliberalismen derfor ikke kan klandres for at ligge bag blandt andet finansministeriets analyser og anbefalinger.

De to økonomer slører billedet ved at hævde, at den politik, der er blevet praktiseret i eksempelvis USA, Storbritannien, Tyskland og de skandinaviske lande er så forskellig, at det kun er venstrefløjen, der benytter begrebet neoliberalisme om den fælles bagvedliggende ideologi.

Den misforståelse rettede Niklas Olsen og Jacob Jensen på forbilledlig vis dog op på (Information 14. april).

Den neoliberale ideologi har tre centrale elementer, som der i varierende grad lægges vægt på; men som tilsammen udgør et hele. Neoliberalismen kan for det første kendes på den anbefalede økonomiske organisering (privat ejendomsret, markedsøkonomi og konkurrenceregulering).

For det andet kan den kendes på organiseringen af en stærkt reduceret offentlig sektor (new public management), og for det tredje kan den kendes på fremhævelsen af den neoklassiske fagøkonomiske disciplin, hvor mennesket er nyttemaksimerende og rationelt, og et perfekt fungerende markedssystem udgør den idealiserede analysemodel.

Væksten falder

Som fagøkonom er jeg primært optaget af, hvorledes den neoklassiske økonomiske teori med sit begrænsede gyldighedsområde er blevet spændt for denne neoliberale ideologi. Herved er den neoklassiske teori blevet det videnskabelige figenblad, der skal dække over de åbenbare negative samfundsmæssige konsekvenser, som en dereguleret markedsøkonomi og finanssektor har påført de vestlige økonomier efter 1980.

Det mål, som de europæiske regeringer uanset partifarve har prioriteret højest igennem disse 40 år, hvor den neoliberale ideologi har vundet dominans, er økonomisk vækst – det vil sige en konsekvent stigning i BNP. Men ifølge OECD’s egne statistikker kan det konstateres, at væksten i BNP tiår for tiår har været aftagende.

Et faktum, der har været medvirkende til, at arbejdsløsheden i Europa tilsvarende har været stigende. Det er vigtigt at fastholde et tiårs perspektiv, idet mere kortsigtede konjunkturbølger med økonomisk vækst ofte har forledt politikere (og neoklassiske økonomer) til at tale om en ’krisefri’ samfundsøkonomi. Hertil kommer, at set i dette længere stræk har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen ligeledes været støt stigende gennem de sidste 40 år.

Uanset hvor man er placeret i det politiske spekter, er det svært at benægte, at denne udvikling har fundet sted, og at den er en konsekvens af den økonomiske politik, der har været ført i form af deregulering, nedskalering af velfærdsstaten og øget markedsliggørelse af offentlig produktion.

En politik, der har været ført uanset, om regeringen har været domineret af blå eller røde partier. Det gælder for eksempel Storbritannien (Thatcher/Blair), Tyskland (Schröder/Merkel), Frankrig (Sarkozy/Hollande) og Danmark (Løkke/Thorning-Schmidt).

Det er bemærkelsesværdigt, hvor effektiv den neoliberale strategi har været med hensyn til at forlede politikere, ministerier og centralbanker til at acceptere en forsimplet neoklassisk markedsteori som grundlaget for de makroøkonomiske modeller, der udgør beslutningsgrundlaget for landenes økonomiske politik.

Hokus pokus økonomi

Disse makroøkonomiske modeller, der benyttes i stort set alle de dominerende internationale og nationale institutioner, herunder også det danske finansministerium og af ’vismændene’ i Det Økonomiske Råd, er konstruerede således, at jo mindre den offentlige sektor gøres (ved besparelser og skattelettelser) og jo færre reguleringer af markedsøkonomien (ved at reducere velfærdsstaten), desto større bliver BNP!

Det kom blandt andet til udtryk ved gennemregningen af de politiske partiers valgprogram i foråret 2015. Liberal Alliance, der med skatteprocent på 30 havde de største skattelettelser på valgprogrammet, fik – hokus, pokus – det største BNP og den største beskæftigelseseffekt.

Et resultat, som selv Bjarne Corydon havde svært ved at (bort)forklare, da det jo var hans ministerium, der havde gennemført beregningen.

Men uanset en stigende offentlig kritik af, at de benyttede neoklassiske makromodeller ikke kan forklare virkeligheden, og at de har en indbygget negativ vurdering af offentlige udgifter, så er der ikke sket noget afgørende skifte i de økonomiske lærebøger.

Modellerne opbygges således fortsat med den eksplicitte antagelse, at arbejdsløsheden i Europa (og for den sags skyld også i Danmark) forsvinder af sig selv, hvis blot arbejdsmarkedet gøres (endnu) mere fleksibelt, og politikerne balancerer de offentlige budgetter.

Det er heri, den neoliberale ideologis triumf ligger: Tænk, at den fortsat kan dominere den akademiske dagsorden inden for økonomifaget i en sådan grad, at der på trods af den økonomiske krises dramatiske samfundsmæssige konsekvenser ikke er foregået nogen form for dyberegående selvrefleksion.

Den britiske dronning spurgte under et besøg på London School of Economics i maj 2009:

»Hvorfor var der ingen, der så krisen komme?« Spørgsmålet står den dag i dag stadig ubesvaret hen. Og sådan vil det forblive, så længe det neoklassiske paradigme lægges til grund for udarbejdelsen af de makroøkonomiske modeller, da de pr. konstruktion er ’krisefri’.

Jo, kriser vil muligvis opstå i fremtiden; men det skyldes altid udefrakommende faktorer som for eksempel krig og ufred, miljøkatastrofer eller en populistisk økonomisk politik, der kan forstyrre den ideale markedsmodel og skabe arbejdsløshed. Men – hævdes det i lærebøgerne – det bør ikke give anledning til, at den økonomiske politik ændres; for den makroøkonomiske model er pr. konstruktion selvoprettende, heraf navnet: generel ligevægtsmodel.

Alt ved det gamle

Men uanset disse afgørende og i stigende grad åbenbare mangler ved de anvendte makromodeller er min erfaring med det etablerede fagøkonomiske miljø, at det er stort set upåvirket af ovenstående kritik; for det har qua sit ensidige fokus på neoklassisk makroøkonomi ikke et tilstrækkeligt kendskab til væsentlige alternative teorier – for eksempel økologisk økonomi, Hyman Minskys teori om finansiel ustabilitet og post-keynesiansk makroteori – til at kunne inddrage dem i deres modelarbejde.

Det kom tydeligt frem ved finansministeriets konference i december 2017, hvor den ’nye’ model MAKRO blev præsenteret; men hvor alt var ved det gamle med hensyn til at forudsætte automatisk genoprettelse af fuld beskæftigelse, og en fortsat negligering af at social, finansiel og klimatisk ubalance øver indflydelse på den makroøkonomiske udvikling.

En ændring i dette fastlåste fagøkonomiske paradigme må formentlig afvente et internationalt politisk skifte, således som det tidligere har fundet sted. Først når neoliberalismen bliver afgørende udfordret af andre politiske vinde i USA og Europa, er det mit bedste bud, at der vil ske et opbrud inden for den dominerende makroøkonomiske doktrin.

Men hvilket opbrud?

Forhåbentligt i retning af en mere virkelighedsnær og realistisk teoridannelse. Herom kan der kun gisnes; thi økonomi er en bøjelig videnskab.

Jesper Jespersen er professor i økonomi ved Roskilde Universitet

Serie

Polemikken om neoliberalismen

Neoliberalisme som økonomisk paradigme har mistet sin forklaringskraft, udtalte forskeren Rune Møller Stahl for nylig i Information i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Men neoliberalisme er blot en betegnelse, som venstrefløjen bruger om alt det, den ikke bryder sig om, svarede Jonas Herby fra CEPOS. Siden har flere stemmer blandet sig i debatten, og der er opstået en veritabel polemik om neoliberalismen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annemette Due
  • Erik Feenstra
  • Jeppe Lykke Møller
  • Henrik Klausen
  • Olav Bo Hessellund
  • Hanna Grarversen
  • Roselille Pedersen
  • Ib Christensen
  • Bettina Jensen
  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Hans Ditlev Nissen
  • Espen Bøgh
  • Runa Lystlund
  • Flemming Berger
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Leif Koldkjær
  • Britta Hansen
  • Jesper Eskelund
  • Henrik Leffers
  • Jørgen Wassmann
  • Ervin Lazar
  • Christian Skoubye
  • Elisabeth From
  • Carsten Svendsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Estrup
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
  • Henrik Olesen
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Annemette Due, Erik Feenstra, Jeppe Lykke Møller, Henrik Klausen, Olav Bo Hessellund, Hanna Grarversen, Roselille Pedersen, Ib Christensen, Bettina Jensen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Olaf Tehrani, Hans Ditlev Nissen, Espen Bøgh, Runa Lystlund, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Leif Koldkjær, Britta Hansen, Jesper Eskelund, Henrik Leffers, Jørgen Wassmann, Ervin Lazar, Christian Skoubye, Elisabeth From, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Christian Estrup, David Zennaro, Poul Erik Riis, Henrik Olesen, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rart, at der i serien af økonomiske bekendelsesartikler, en gang i mellem er en, der tør kalde en spade for en spade.
Efter i mange år at have fulgt med i lægmænds kommentarer her i avisen, kunne man fristes til at tro, at de har mere viden om sagen end mange fagfolk.
At henvise til den lille dreng i Kejserens Nye Klæder er nok at gå for vidt.

jytte dysted dahl, Hanna Grarversen, Roselille Pedersen, Curt Sørensen, Anne Mette Jørgensen, Christina Balslev, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Tove Lodal, Torben K L Jensen, Jørgen Wassmann, Ervin Lazar og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvad?

Er det endelig omsider langt om længe lykkedes for 'neo-genetikerne' med sikkerhed at fastslå fordelingen af hhv. x- og y-kromosomer hos det lille barn i eventyret om kejserens nye klæder?

Torben K L Jensen

Jesper Jespersen - en gammel keynesianer - har fuldstændig ret i sin analyse og kritik af den døvhed der hersker blandt danske økonomer overfor nye de toner der kommer fra en uventet side.
IMF og OECD anbefaler overfor deres medlemslande at stoppe austerity eller nedskæringspolitikker fordi det bremser væksten og ydermere beder OECD i en artikel om at følge Thomas Piketty´s anbefalinger om større beskatnng af formuer,arv og ikke mindst transaktionsskat som modtræk til den voksende ulighed i verden. Kommer det til at ske i Danmark ? - Javist - som de sidste.

jytte dysted dahl, Bent Gregersen, Roselille Pedersen, Curt Sørensen, Espen Bøgh, Carsten Nørgaard, Anne Mette Jørgensen, Christina Balslev, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Janus Agerbo, Kim Houmøller, Jørgen Wassmann, Steen K Petersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg har længe tænkt at det ikke er rimeligt at medarbejdere (virksomheder) kan arves, jeg mener faktisk det vil være en god ide, hvis ejerskabet af en virksomhed overgår til enten medarbejderne, som jo har skabt virksomhedens værdi, eller staten når den oprindelige ejer dør, så kan arvingen evt ansættes som direktør om ønsket,
som det er nu får visse familier en urimeligt stor økonomisk magt, når deres virksomheder bliver ved med at vokse, et eksempel er mærsk men der er flere,
og det er jo altså ikke ejerne som skaber virksomhedernes vækst, det har man folk til (de ansatte), enhver virksomheds indtjening skabes af menneskers arbejde IKKE af den oprindelige investering, penge yngler aldrig af sig selv men kun i kraft af at man kan købe sig til en del af værdien af de ansattes arbejde.
hvis nogen skulle mene dette vil skade væksten vil jeg sige tjahh men er det ikke også en god ide at dæmpe tempoet hvormed vi driver rovdrift på kloden.

Knud Chr. Pedersen, Hanna Grarversen, Egon Stich, Roselille Pedersen, Vivi Rindom, Anne Mette Jørgensen, Christina Balslev, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Tove Lodal, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Økonomerne snakker - politikerne bestemmer. Altså hvis de tør.
Politik handler om, hvad de VIL bestemme, hvis de tør, når der uofficielt er et godt skjult flertal.
Hvor er de politikere, der virkelig vil overveje helt andre skatteobjekter ?

Anne Mette Jørgensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Staten skal ikke låne.

Når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld, af indlysende grunde, ikke ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun, at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod, efter lånemanøvren bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm.

Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede, i et land med omkring 4 mio. skattebetalere. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

Jørgen Wind-Willassen

Hvad er pointen med artiklen?
At økonomiske modeller er som at sælge elastik i metermål er vel ikke nyt.
Dette skal da ikke afholde økonomer fra at prøve at modellere samfundets økonomiske mekanismer.
De fremkomne modeller skal blot aflæses fornuftigt.
Men fordi modellerne er uhensigtsmæssige, kan det liberale- kapitalistiske samfund da godt være hensigtsmæssigt og være at foretrække, selvom der er bump på vejen der ikke rigtigt indfanges af modellerne.
De sete alternativer til det (relativt)fri markedssamfund har ihvertfald ikke været særligt tiltrækkende.

René Arestrup

'...thi økonomi er en bøjelig videnskab.'
Tjae, man kunne måske endda anfægte, at økonomi overhovedet er en videnskab, i sådan helt klassisk forstand.
Det største problem i den sammenhæng er, at økonomiske modeller - uagtet at de altid er behæftet med stor usikkerhed - bliver tillagt en validitet som om de er udtryk for egentlig, objektiv videnskab. De danner grundlag for politiske beslutninger og altså måden vores samfund er indrettet på.
Til tider forekommer det nærmest at været et absurd paradoks, men kan formentlig reduceres til, at klassisk økonomisk teori - og økonomiske modeller - kun eksisterer - og bliver tillagt betydning - i mangel af bedre.

Erik Feenstra, Olav Bo Hessellund, Hanna Grarversen, Bettina Jensen, Ole Henriksen, Steffen Gliese, Sven Elming, Anne Mette Jørgensen, Christina Balslev, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Per Torbensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den befolkning der lider under diverse reformer bliver aldrig tilgodeset.

Hvis man er interesseret i at støtte et borgerforslag om at syge skal ud af socialområdet, så læs artiklen i Altinget.dk, 29. April 2018
Af Lisbeth Riisager Henriksen, Cand.mag og forfatter :
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-syge-skal-ud-af-beskaeftigelse...

Steen K Petersen, Jørgen Kærbro Jensen, Torben K L Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Roselille Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Om så liberalismen var en orden indstiftet af Gud selv, skal den bekæmpes, for den står for nøjagtigt de værste ting imellem mennesker, som vi skal fjerne os fra og sky som pesten.

Erik Feenstra, Steen K Petersen, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Bent Gregersen, Hanna Grarversen, Egon Stich, Martin Rønnow Klarlund, Roselille Pedersen, Bettina Jensen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm
30. april, 2018 - 14:49

”Staten skal ikke låne.” Det gør staten heller ikke. Staten låner ikke borgernes penge for at dække sine udgifter. Der findes ikke en udgiftspost på finansloven til dækning af afdrag og renter på penge, som staten har lånt af landets borgere. Og der findes i øvrigt heller ikke nogen statskasse, hvor borgernes skattepenge flyder ind og ud.

Du er særdeles repræsentativ for den udbredte misforståelse, at staten opkræver skatter og afgifter og låner penge af borgerne for at dække statens udgifter. Næste gang du får en 100-kroneseddel i hånden, bør du spørge dig selv om, hvor den kommer fra. Hvis dit svar er, at staten har skabt den, har du taget et kvantespring i økonomisk erkendelse. Staten skaber penge. Hvorfor i alverden skal staten sende penge ud i samfundet for så senere at låne disse penge af borgerne? Hvorfor skal en stat, som skaber sine egne penge, låne sine egne penge af borgerne? Det ville svare til at jeg 5 minutter efter at jeg har lånt min nabo 100 kr, banker på hans dør og beder ham om at låne mig 100 kr.

Dit og mange andres problem er, at I tror, at en statslig husholdning fungerer på nøjagtig samme måde, som en privat husholdning, og derfor overser I, at en stat, som skaber sine egne penge, dækker sine udgifter ved at skabe penge. Dine skattepenge går ganske vist ind på en konto i Nationalbanken, og Nationalbanken og borgerne køber statens obligationer. Men det er rent regnskabsteknik, som får det til at se ud, som om at staten opkræver skat og sælger obligationer for dække sine udgifter. Det er en misforståelse. For det første udsteder staten obligationer for at regulere renten på interbank markedet, og for det andet skaber staten penge, når den dækker sine udgifter. Det vil i praksis sige, at statens computer har et regneark, som genererer elektroniske tal. Disse tal overføres elektronisk til diverse bankkonti (f.eks. statsansattes nem-konti), og ender i sidste instans på bankernes reservekonti. Hvis der er for mange penge på disse konti, vil bankerne forsøge at komme af med dem ved at låne dem ud. Det kan betyde at renten falder. Staten kan så udstede obligationer for at undgå dette fald i renten. Men staten udsteder ikke obligationer for at låne borgernes penge. Det er en total misforståelse, som politikere af alle farver (også Enhedslisten) understøtter mhp. at vildlede befolkningen og retfærdiggøre nedskæringer af den offentlige sektor.

Rationalet bag de fleste nedskæringer er EU's vækst- og stabilitetspagt og de efterfølgende pagter – f.eks. finanspagten. Røde og blå regeringer har bundet Danmark til at følge disse aftaler, som indebærer at den danske stat skal holde sit budgetunderskud på 3% af BNP (det strukturelle underskud må højst være 0,5%). Alt det ævl om, at der ikke er penge i statskassen, tjener kun et formål: At skjule den egentlige baggrund for austerity politikken i Danmark. På det kommunale niveau udgør den kommunale budgetlov EU's indirekte regulering af de kommunale budgetter, idet budgetlovens primære formål er, at leve op til finanspagtens krav om stramme offentlige budgetter. Rationalet bag budgetloven har Jan Helbak på fremragende vis forklaret: ”Kommunernes budgetstyring bestemmes således fuldt og helt af Budgetlovens principper, hvilket har den meget enkle dynamiske effekt, at alle led fra kommunalbestyrelse og helt ud til den enkelte institutionsleder tvinges til at indbygge ”buffere” i budgetterne for at forebygge, at budgettet skrider og følgende eventuelle gennembrud af rammelofterne.” http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1419

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Martin Rønnow Klarlund og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”En ændring i dette fastlåste fagøkonomiske paradigme må formentlig afvente et internationalt politisk skifte...” Utvivlsomt. For i Andedammen bliver Mads Lundby Hansen (Danmarks mest citerede økonom) og Martin Ågerup – oraklerne fra CEPOS – altid hevet ind i et hvilket som helst medium for at give svar, som journalister og seere kender på forhånd. Som f.eks. at vi er nødt til at spare, fordi der mangler penge i statskassen. Enhver ved jo, at en kasse med penge i til sidst bliver tom, når pengene bruges.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel

Lisbeth Riisager Henriksens meget sympatiske forslag bør udvides med følgende 2 punkter:

1. Danmark skal ophæve sin tilslutning til finanspagten.
2. Den kommunale budgetlov skal afskaffes.

Jeg har mistanke om, at kritikere af de stramme kommunale budgetter ikke forstår rationalet bag stramningerne, og derfor kan disse kritikere gang på gang stemme på politikere, som skjuler dette rationale for befolkningen. M.a.o. deponeringen af Danmarks penge- og finanspolitiske suverænitet i EU debatteres aldrig.

Torben Skov, Steen K Petersen, Olav Bo Hessellund, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Hanna Grarversen, Ebbe Overbye, Grethe Preisler, Bettina Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"For det andet kan den kendes på organiseringen af en stærkt reduceret offentlig sektor (new public management)"

Lige en indskydelse til en ellers glimrende analyse; NPM udtrykker først og fremmest at borgeren stilles i et kundeforhold til den offenlige leverandør, som så på sin side skal sikre markedsbaserede muligheder (garantier, fritvalgsordninger m.m.) og samtidig sikre at disse muligheder leveres til en så markedsvalideret pris som muligt (hvormed licitation, udbud o.a. bliver nødvendigt). Det er korrekt at en så begrænset offentlig sektor som muligt typisk vil være indholdet i det neoliberale perspektiv (og derfor en del af NPM-styringens forudsætningen og mål), men ofte er det slet ikke resultatet, fordi kravet om høj offentlig styring og indsatskalibrering typisk vil kaste et hav af administrations- og kontrolforanstaltninger af sig (hvilket tydeligt ses i bl.a. vort eget land).

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Martin Rønnow Klarlund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Liberalismen er først og fremmest en modernisering af konservatismen for at holde de brede masser i ave. Hvis nogen skulle være i tvivl om viljen til at bruge offentlige midler til den opgave, bør de sætte sig ind i de enorme militære og politimæssige ressourcer, som det kostede at opretholde det sorte slaveri i de amerikanske sydstater.

Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Hanna Grarversen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Ingen model eller teori vil nogensinde kunne bruges eller holde i et samfund der er nået til "skrevne regler er noget der gælder for andre".
Drop modeller og teorier indtil vi har fundet tilbage til principper.

At politikerer der løj os ind i en krig på et falsk grundlag, fik stemmer af danskere igen, efter at danskerne vidste de ikke kendte forskel på at vide og at tro, tyder ikke på, at borgerne i Danmark træffer principielle rationelle valg.
Tager man en butikstyv, og bare sige hej, så skal man da heller ikke forvente at butikstyven ikke forsøger igen.

Krister Meyersahm

Ivan Breinholt Leth.

Jeg vil blot kvittere for din replik på mit indlæg. Jeg forstår dog ikke et hak - så dum er jeg.

Steffen Gliese

Penge er, Krister Meyersahm, ikke en værdi i sig selv, og når der udføres en skabende eller forbedrende aktivitet i samfundet, øges den samlede værdi, og pengemængden kan udvides.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Ivan Breinholt Leth og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm
01. maj, 2018 - 08:17
Jeg forstår til gengæld ikke et hak af den officielle forklaring. Det som du beskriver 30. april, 2018 - 14:49 er måden hvorpå en privat husholdning fungerer. Det kan ikke sammenlignes med et statsligt budget. Det står i den danske grundlov, at staten råder over kongens mønt. Dvs. staten kan skabe penge – i princippet ligeså mange som den ønsker. Hvorfor i alverden skulle en stat, som i princippet kan skabe lige så mange penge som den vil, låne penge af borgerne eller beskatte borgerne for at få penge i 'kassen'. Det er ulogisk. Alligevel bliver det gentaget til hudløshed af politikere og økonomer. Efterhånden ved de fleste, at bankerne skaber penge, når de låner penge ud. Ikke desto mindre nægter man at tro på, at staten kan gøre det samme, når den dækker sine udgifter.. Altså Danske Bank kan gøre det, men staten kan ikke. Det er jo absurd! Staten skaber penge, når den dækker sine udgifter. Dvs. den pumper nye penge ud i økonomien. Denne pengeudpumpning kan have en inflationær virkning. Derfor opsuger staten nogle af de penge, som den selv har skabt ved at opkræve skatter og afgifter. Skat opkræves altså for at styre inflationen.

Hvis man først har indset det, er man nødt til at gå et skridt videre, hvis man vil forstå, hvorfor en stat som råder over sin egen mønt, er nødt til at skære ned på den offentlige sektors udgifter. Og her er det så, at EU kommer ind i billedet. Danske politikere (røde og blå) har bundet Danmarks finanspolitik og pengepolitik til EU regler, som indebærer, at staten er nødt til, at holde de offentlige udgifter inden for en vis ramme. Rationalet bag sparepolitikken er EU's vækst- og stabilitetspagt, finanspagten og kronens binding til euroen. Bindingen til euroen indebærer også en begrænsning af statens evne til at skabe penge. Disse bindinger, som stort set aldrig berøres i den offentlige debat om statens sparepolitik, er et resultat af politiske beslutninger. Politiske beslutninger kan omgøres, hvis man vil. Danmark kan ophæve sin tilslutning til EU's austerity politik med et pennestrøg, og tilrettelægge statens budget, langt hen ad vejen efter hvad der er ressourcer til (de reelle varer som vi producerer), og efter borgernes behov, hvis man ville. Men det vil man ikke, og derfor undgår politikerne helst en diskussion om vores tilslutning til den tyske økonomiske politik, som dominerer hele EU. Ikke en gang Enhedslisten, som påstår, at de vil have Danmark ud af EU, omtaler disse forhold i den offentlige debat.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Jeg er ked af at sige det, men det borgerforslag får ingen gang på jord. Det ville kræve en flertalsopbakning i befolkningen at presse politikerne til at skifte kurs. En sådan kan slet ikke skabes, så længe at flertallet tror det værst tænkelige om personer på kontanthjælpsydelser, hvilket er hvor i de offentlige systemer, hvor alle, der er syge nok længe nok, altid ender.

De fleste ikke-berørte borgere ser ikke sygdom og sociale problemer som en hindring for arbejdsdeltagelse, hvilket til dels skyldes at alle arbejdende borgere selv har prøvet et vist mindstemål af sygdom og problemer. Disse erfaringer overfører de direkte til syge kontanthjælpsmodtagere og til dels også på førtidspensionister og sygedagpengemodtagere, uden at indregne forskelle i sværhedsgrader af sygdom og individuelle ressourcer til brug for kompensation og coping, såsom økonomi, netværk, boligforhold og meget mere. Dette i kombination med massive mængder politisk spin skaber en stærk tro på folk nederst i den sociale hakkeorden er dovne mennesker, der blot bruger deres "sygdom" som undskyldning for ikke at arbejde, samt at sociale problemer er selvvalgte og/eller selvforskyldte.

Der ville skulle bruges en meget stor mænge evidens, hvis man skulle overbevise tilstrækkeligt mange om at den tro er forkert, så lad os kigge lidt på, hvordan det går med frembringelsen af evidens på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Her vil jeg henlede opmærksomheden på projekt Job i Fokus/JobFørst, projekt JobFirst og projekt Flere skal med. Informationer om disse er (med lidt vanskelighed) søgbare på nettet. Disse projekter er i bund og grund forsøg, der skal give evidens, men der er et men...

Den ene af deres to hovedkriterier er at gøre op med traditionen for at behandle helbredsproblemer og løse sociale problemer inden at folk sættes i arbejde. JobFirst betyder heri helt bogstaveligt job first og alt andet bagefter, hvilket man fra politisk hold gerne vil bevise er den universelt bedste hjælp til alle, uanset deres livssituation og helbred. Hele arsenalet af private konsulenter lige fra Discus og MPloy til Rambøll og Deloitte, samt diverse væksthuse, er taget i brug for at skabe evidens for dette.

Her vil bede dig (og andre interesserede) være opmærksom på tidslinjen i projekterne. Hvornår er de vedtaget? Hvornår er de startet? Hvornår ligger midtvejsevalueringen? Hvornår er de afsluttet (eller bliver det)? Og hvornår foreligger slutevalueringen? Hvert enkelt projekt er nemlig startet på grundlag af "de gode erfaringer" fra foregående og resultaterne fra projekt Flere skal med er allerede medtaget i regeringens udspil om regelforenkling på beskæftigelses og ydelsesområdet under navnet Alle skal med. Det er ret fantastisk klaret af regeringen, eftersom projektet havde startdato 1. oktober 2017, en løbetid på 2 år og en planlagt midtvejsevaluering der skal startes på her i maj.

Bedre bliver det ikke når man kigger på succeskriterierne for projekterne. De måles på to ting: Antal der kommer i job og antal der afgår fra ydelser. Hvordan og hvor længe tager man ikke så nøje. Ting som øget tilgang i brug af sundhedsydelser eller når afgangen fra en ydelse foregår i en kiste og hvad man ellers kan tænke sig af negative effekter måles der slet ikke på. Og galskaben stopper ikke her. I Morten Sodemann seneste bog "Sårbar, det kan du selv være" gives der flere eksempler på hvordan man fra politisk hold forsøger at holde disse dyre patienter ude af sundhedssystemet.

Socialforskning i hænderne på beskæftigelsesministeriet, moderniseringsstyrelsen og regeringen er en møgbunke af videnskabelig uredelighed. Jeg ville ønske at nogle rettænkende forskere fra vores universiteter ville gå hele evidenslegen i alle disse projekter efter, så der kan blive banet vej for uvildig socialforskning og forhåbentlig for en mere anstændig behandling af syge borgere.

Erik Feenstra, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ivan Breinholt Leth
01. maj, 2018 - 00:19

Ivan, mange tak for linket til Jan Helbaks artikel (14:48), samt dit svar til mig :-)

Vi har tidligere skrevet sammen om EU og Finanspagten, der styrer den hjemlige økonomiske situation, og du har sagt at det ikke var helt så enkelt, hvis man valgte at opsige aftalen med EU.

Men nu skriver du (12:26):

"Danmark kan ophæve sin tilslutning til EU’s austerity politik med et pennestrøg, og tilrettelægge statens budget, langt hen ad vejen efter hvad der er ressourcer til (de reelle varer som vi producerer), og efter borgernes behov, hvis man ville. Men det vil man ikke, og derfor undgår politikerne helst en diskussion om vores tilslutning til den tyske økonomiske politik, som dominerer hele EU. Ikke en gang Enhedslisten, som påstår, at de vil have Danmark ud af EU, omtaler disse forhold i den offentlige debat."

Det kan jeg altså ikke rigtig få til at hænge sammen, så jeg håber du vil uddybe?

Hvad angår Lisbeth Riisager Henriksens borgerforslag, ved jeg ikke om hun selv er inde i de økonomiske konsekvenser for Danmark ved at være en del af 'Den Tyske Model', om man så må sige..?

Men for alle interesserede der måtte ønske at kontakte Lisbeth Riisager Henriksen med spørgsmål om borgerforslaget, kan hun kontaktes via denne e-mail adresse :
lisbet.riisager@gmail.com

Eva Schwanenflügel

PS. Ivan, hvorfor tror du, at Enhedslisten - som jo gerne vil ud af EU - 'hemmeligholder' de sande økonomiske sammenhænge for deres vælgere?

Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel
Det som jeg tidligere har påpeget (med henvisning til Enhedslistens økonomiske politik) er, at det er langt mere enkelt for Danmark at ophæve vores tilslutning til vækst- og stabilitetspagten, finanspagten, kronens binding til euroen etc., end det er for Danmark at melde sig ud af EU. Jeg kritiserede Enhedslisten for bare at sige, at Danmark skal ud af EU. Efter Enhedslistens netop offentliggjorte plan "100 dage med Enhedslisten" er jeg nødt til at trække den kritik tilbage.

Erik Feenstra, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel
01. maj, 2018 - 14:00
Som jeg tidligere har skrevet til dig, har jeg konfronteret Rune Lund med fakta omkring statens finanser. Han indrømmede, at det er logisk, at det hænger sammen på den måde, som jeg har skitseret ovenfor, men han var ikke i stand til at se de konsekvenser, som følger deraf. Altså at vi er nødt til at se på EU bindingerne af dansk økonomisk politik, i stedet for bare at påstå, at alt bliver bedre, hvis vi beskatter de rige. I Rune Lunds tilfælde er der helt klart tale om uvidenhed. Det samme tror jeg gælder for mange af de personer, som tilrettelægger EL's økonomiske politik. Dertil kommer selvfølgelig det problem, at det er vanskelig for EL at gå ud i offentlighed og sige: Desværre venner, hvad vi har påstået de sidste 30 år holder ikke.
Medio juni offentliggør jeg en kritik af EL's økonomiske politik på Kritisk Debat. Jeg tager udgangspunkt i EL publikationen "Der er råd".

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
01. maj, 2018 - 13:37

Brian, du har sikkert ret i at det er en forbistret kamp op ad bakke at nå ind til politikerne og befolkningen som helhed, når det drejer sig om at sætte fokus på de mennesker, der uforskyldt ryger ud af velfærdssystemet og går fuldstændig rabundus..

Men vi har trods alt set et stort antal indlæg i aviserne fra middelklasse-folk, der er mildt sagt ubehageligt overraskede over, at de ingen hjælp har fået når sygdommen har ramt dem og deres familie hårdt.

Folk der er røget ud af dagpengesystemet og har måttet sælge alt, opbruge deres opsparede pension, blive ydmygende forsørget af deres ægtefælle. Enlige forældre og børn der må opsøge velgørende foreninger for at have råd til mad og tøj.

Vi har også set en opblomstring af solidariteten ved de netop overståede overenskomstforhandlinger, hvor mange har stået last og brast om hinanden.
At det så endte uden en ordentlig aftale for lærerne var desværre noget af en bet..
Men mange opnåede alligevel rigtig gode aftaler.

Der vil altid være hår i suppen. Men det er vel kun en grund til at smøge ærmerne endnu mere op og kæmpe videre?
Jeg synes ihvertfald at Lisbeth Riisager Henriksen gør et formidabelt stykke arbejde, når det gælder om at italesætte de urimeligheder som syge ledige udsættes for.
Hun er heller ikke alene.
Mange af medforslagsstillerne er selv ramt af diverse sanktioner for at bruge deres ytringsfrihed, bl.a Bitten Vivi Jensen, der efter hun blev fyret fra kommunen har været bisidder for borgere i problemer.

Så på med vanten, og skriv under på borgerforslaget :-)

Ivan Breinholt Leth og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan Breinholt Leth
01. maj, 2018 - 14:17

Ivan, jeg selv og sikkert mange andre vil meget gerne læse din kritik.
Jeg håber, du poster et link herinde? :-)

Erik Feenstra, Torben Skov, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Gerne, men hvis ikke svindlen bliver afsløret på forsiden af landets aviser, så har regeringen et befolkningsflertal bag sig til nedslagte forslaget, når vi runder de 50.000 borgerstemmer. Vi ved begge hvad de vil gøre.

Nu har jeg lige en live-debat jeg skal til i dagens anledning, så jeg vil ønske dig og alle andre i debatten en rigtig god 1. maj.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
01. maj, 2018 - 14:56

Vi må så prøve at arbejde på at svindlen bliver afsløret !!

Jo flere der skriver under på borgerforslaget inden de 180 dage er gået, jo bedre, for så kommer det netop på forsiden af alle aviser og bliver breaking news..

Rigtig god 1. Maj til dig, og til alle andre derude :-)
PS. Hvilken live-debat deltager du i ? Kunne da godt tænke mig at se den ;-)

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Tja, det var jo ikke uden hensigt at jeg i åben debat skrev hvor man kan finde beviser på svindlen. Det var i håb om at andre vil grave videre for at løfte dem frem i lyset. Helst nogle med et andet ressourcesæt end mit. Jeg er god til at snuse mig frem til de skabe skeletterne er gemt i, men har ikke så mange ressourcer til at hive dem ud af skabene og frem hvor alle kan se dem. Det er trods alt ret store datamængder der skal gennemgås for at frembringe dokumentationen og derefter ligger der en opgave i at bringe og forsvare den i medierne.

Fidusen med at sælge politik under påskud af at være videnskab, så man kan kalde politikken for nødvendig, er ikke ligefrem en ny fidus. Det er ikke så mange år siden at vi havde en del medieskandaler, hvor politikere havde igangsat en undersøgelse eller et forsøg, for så at presse på for et lovforslag begrundet i "videnskaben siger" inden at undersøgelsen/forsøget havde produceret et eneste stykke data. Udadtil i pressebilledet blev denne leg stoppet af afsløringerne, men indadtil bag de lukkede døre er metoden bare blevet forfinet ved at lægge flere led ind i kæden.

Forsøg 1 startes og kører i et par måneder, forsøg 2 startes med udgangspunkt i ønskede/forventede data fra forsøg 1, der endnu ikke har produceret nogle data. Forsøg 3 startes ca. ved midtvejsevaluering af forsøg 1 og det bliver hurtigt efterfulgt af forsøg 4, der er baseret på forsøg 3. I hvert enkelt trin justeres kriterierne for hvilke data, der medtages og hvilke der udelukkes. Så opstiller man et lovforslag baseret på "evidensen" fra disse forsøg, hvilket gerne gøres inden at forsøg 1 er slutevalueret. Hele forsøgsserien er spredt ud på mindst 4-5 aktører, der fortrinsvis er hentet i det private erhvervsliv, så ingen har adgang til at se hele billedet. Hvis nogle stiller spørgsmål til den "evidensbaserede" politik, så trækkes svartiden ud, imens der cherrypickes i de ufærdige resultater.

Metoden er ufattelig effektiv overfor en kritisk presse og nysgerrige borgere. Selv hvis spørgeren ved at svaret er ren løgn og BS, så er beviset på at det er løgn nu så godt gemt et vilkårligt sted i spredte bjerge af dokumenter at det vil kræve at en avis sætter hele sin gravergruppe ind på 3-6 måneders arbejde. "Den rygende pistol" er der for enhver at finde. Man har bare gjort det alt for ressourcekrævende og dyrt at hente den frem og vise den til alle borgere. Skammeligt nok er hele denne giftige konstruktion fremstillet for borgernes skattekroner.

En koordineret indsats fra 30-40 trænede akademikere fra relevante fagområder og 10-20 trænede journalister ville kunne rive hele sættet af konstruerede løgne og falsk evidens fuldstændig fra hinanden, og vælte ikke så få politikertaburetter i processen. De ville dog først skulle coaches lidt i at kigge i uvante retninger for deres respektive fag, fordi hele narrespillet også er baseret på manipulation af kognitiv bias, på samme måde som man kender det fra politisk spin. Mange af dataene i de spredte dokumentbjerge er ganske simpelt placeret på steder, hvor relevante fagpersoner ikke er vant til at søge efter data til deres fag. Dette er en variant af det gode gamle trick "hvis du vil skjule noget godt, så skjul det i fuld offentlighed".

Dette er i store træk hvilket arbejde, der ligger i at afsløre svindlen. Præcis hvordan jeg selv finder frem til skeletholdige skabe er noget jeg kun taler om i meget lukkede kredse, eftersom den mest stensikre måde at tabe ethvert "spil" på, er at vise modparten hvilke kort man har på hånden. Det er en af mange ting jeg aldrig vil fortælle i en åben debat.

Hvad borgerforslaget angår, så bakker jeg det naturligvis op og hen over de næste par uger skal jeg nok få smidt en 50-70 stemmer fra mit netværk ind på det, selvom jeg ikke tror at det overlever en tur i folketingssalen, uden en ændring i befolkningens flertalsstemning. De fleste danskere er forfærdeligt spintro og jeg har jo efterhånden givet dig pænt mange eksempler på hvordan denne tro skabes, så du ved hvad vi er oppe imod her.

I går var bare en lille lokaldebat og nixen-bixen nej, du må ikke. ;-) Det var en undtagelse fra min side og normalt holder jeg mig i skyggerne og lader andre føre ordet. Jeg kan jo ikke være fluen på væggen, hvis alle ved hvordan jeg ser ud og lyder. Kombinationen af et så almindeligt navn at jeg forsvinder i telefonbogen, et ret anonymt udseende, gode adgangsmuligheder til lukkede kredse, lidt faglig viden og et rimeligt pænt sæt IT-færdigheder giver mig nogle undersøgelsesmuligheder som jeg helst ikke vil kaste bort ved at springe frem på forkanten af scenen. Jeg kan gøre meget mere gavn ved at være arbejdshesten og lade andre tage rampelyset. Men tak, det var nu en god 1. maj. Lidt våd men med god stemning og gode idéer. ;)

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Det er også min forhåbning, at andre "med et andet ressourcesæt" vil grave i den svindel der gennemsyrer næsten alle officielle 'forkningsresultater'.

Kan ikke huske, om det var dig eller Ivan Breinholt Leth jeg skrev med om lobbyister og deres alt for store indflydelse på politik og samfundsdebat? Anyway, der skal være mod-lobbyister, der kan påvirke folkestemningen i en anden retning end den vi ser pt.
Problemet er jo bare at magten tilhører dem med penge, og ikke dem der råber op..
Medierne spiller en kæmpe rolle her med deres vinklinger.

Kan godt forstå, at du hellere vil forholde dig lidt i baggrunden. Det har vi jo også været inde på før..

Det glæder mig at du havde en god 1. Maj. Og også at du vil støtte borgerforslaget :-)