Kronik

Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder

Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
Den østrigsk-britiske økonom Friedrich Hayek førte i 1938 an i brugen af neoliberalisme som en samlebetegnelse for en politisk-ideologisk bevægelse, som ønskede at formulere en nyliberalisme og arbejde aktivt for dens ideologiske og samfundsmæssige udbredelse.

Den østrigsk-britiske økonom Friedrich Hayek førte i 1938 an i brugen af neoliberalisme som en samlebetegnelse for en politisk-ideologisk bevægelse, som ønskede at formulere en nyliberalisme og arbejde aktivt for dens ideologiske og samfundsmæssige udbredelse.

Ritzau Scanpix

14. april 2018

De seneste uger har debatten om neoliberalisme raset i Informations og Børsens spalter. Her har forskere, meningsdannere og repræsentanter for interesseorganisationer lanceret en lang række og ofte modstridende forståelser af begrebet.

P.hd. Rune Møller Stahl forbinder neoliberalisme med neoklassisk økonomisk teori og en idé om, at staten ’skal fylde så lidt som muligt’. Lektor Theresa Scavenius kalder neoliberalisme for en politologisk statsteori, der handler om politiske og administrative styringsmekanismer. Cand.mag. Lea Cecilie Brinkgaard mener, at neoliberalisme angår statens forsøg på at fastholde frem for at hjælpe samfundets udsatte borgere.

Omvendt afskriver Jonas Herby fra CEPOS begrebet med reference til, at det blot betegner venstrefløjens begreb for, »alt hvad der er ondt«.

Endelig hævder Professor ved SFI Torben Tranæs, at fagøkonomer ikke er til fals for et neoliberalt analyseparadigme, men kun lader sig »påvirke af de økonomiske realiteter«.

Uklarheden kalder på begrebslig afklaring. Den kan findes i den efterhånden omfattende forskning i neoliberalisme, der viser, at neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Forskningen viser desuden, at neoliberalisme ikke kan fikseres under et perspektiv, men kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler.

Historiske rødder og definition

Neoliberalisme blev anvendt for første gang i 1938 som en samlebetegnelse for en politisk-ideologisk bevægelse, anført af blandt andre den østrigsk-britiske økonom Friedrich Hayek, som ønskede at formulere en nyliberalisme og arbejde aktivt for dens ideologiske og samfundsmæssige udbredelse. Denne bevægelse ønskede et opgør med både kollektivisme og laissez-faire-kapitalisme til fordel for en statsimplementeret økonomi, som skulle redde liberalismen ud af dens samtidige krise.

Bevægelsen har haft enorm betydning for, hvordan forskere har defineret neoliberalismen. Denne har to ideologiske særpræg, der adskiller den fra klassisk liberalisme og retfærdiggør præfixet ’neo’.

For det første er neoliberalismen kendetegnet ved en antinaturalistisk opfattelse af markedet, som skal skabes og opretholdes af en stærk stat, der intervenerer for markedet frem for i markedet. For det andet er neoliberalismen – i modsætning til klassisk liberalisme, der forsøgte at holde stat, marked og samfund adskilt – kendetegnet ved ambitionen om at bruge staten til at udbrede konkurrencelogikken til alle dele af vores private og politiske liv.

Fra dette udgangspunkt har forskere i de sidste 20 år forsøgt at studere neoliberalisme ud fra tre forskellige, men dog komplementære perspektiver: som henholdsvis et klasseprojekt, en politisk rationalitet og en politisk bevægelse.

Neoliberalisme som et klasseprojekt

Med reference til David Harveys A Brief History of Neoliberalism fra 2005 definerer marxister typisk neoliberalisme som et klasseprojekt, der blev iværksat af den kapitalistiske klasse, da dens interesser blev truet under den økonomiske krise i 1970’erne. Neoliberalisme betegner i dette perspektiv den seneste fase af kapitalismen, der har været præget af offentlige besparelser, privatiseringer, deregulering og finansialisering i skiftet fra en økonomisk politik, der vægtede efterspørgselssiden til en, der vægtede udbudssiden.

Neoliberale ideer legitimerede og retfærdiggjorde de politiske initiativer, som var nødvendige for at opnå dette mål, og som blandt andet blev implementeret via internationale institutioner som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

Resultatet er angiveligt en global transformation af kapitalismen, der har ført til stigende økonomisk ulighed og socialt ressentiment. Den store recession, Brexit og Trumps valgsejr og debatter i økonomidisciplinen er videre blevet analyseret som udtryk for, at det neoliberale klasseprojekt er i dyb krise.

Rune Møller Stahls udgangspunkt er i høj grad dette perspektiv. Det er problematisk, at Stahl tager hele forskningsmiljøet til indtægt for denne ene fortolkning af neoliberalismen, der ofte fejlagtigt identificerer begrebet med neoklassisk økonomi. At han desuden hævder, at neoliberalismen i bund og grund handler om en afvikling af staten snarere end dens omstrukturering, bidrager kun til forvirringen.

Neoliberalisme som en politisk rationalitet

Mens den marxistiske tolkning har godt greb om neoliberalismens økonomiske konsekvenser, er den foucaultianske tolkning bedre til at forklare, hvad der gør neoliberalisme til et særegent socialt og politisk fænomen.

I sine forelæsninger på Collège de France i 1979 definerede Michel Foucault neoliberalismen som en politisk rationalitet, der strukturerer både de regerende og de regeredes handlinger og selvopfattelse i henhold til konkurrencelogikken og den økonomiske kalkulations teknikker.

Foucaults arvtagere har i forlængelse heraf fokuseret på neoliberalisme som et forsøg på at omforme vores private og offentlige liv med virksomheden som rollemodel.

Dét, der kendetegner neoliberalismen, er således ambitionen om at bruge staten til at udbrede konkurrencelogikken til sociale og politiske sfærer, som ikke tidligere er blevet opfattet som økonomiske. Det gælder blandt andet den offentlige sektor, herunder dens sociale funktioner og institutioner, der i stigende grad tilrettelægges som et marked med fokus på effektivitet og vækst, entreprenørskab og frit forbrugervalg.

Om end de også trækker på andre inspirationskilder, kan indlæggene af Theresa Scavenius og Lea Cecilie Brinkgaard relateres til dette perspektiv.

Neoliberalisme som en politisk bevægelse

Det tredje perspektiv analyserer neoliberalisme som en politisk bevægelse (eller netværk) af forskere, intellektuelle og forretningsmænd, der alle var forbundet til det såkaldte Mont Pèlerin Society (MPS), en transnational forening, som blev stiftet på en schweizisk alpetop af Friedrich Hayek i april 1947 med det eksplicitte mål at forny liberalismen (dengang anvendte flere af deltagerne stadig neoliberalisme som en samlebetegnelse for deres politisk-ideologiske bevægelse).

Med udgangspunkt i bogen The Road from Mont Pelerin fra 2009 har en lang række forskere vist, hvordan organisationen efterfølgende fungerede som en art tankekollektiv, hvorfra idéer om nye liberale økonomiske og sociale ordner blev spredt i den vestlige verden.

Organisationens succes i denne henseende skyldes ikke mindst dens medlemmers evne til at forme netværk og alliancer på tværs af nationale og disciplinære grænser samt omsætte ideologi til videnskabelig og politisk praksis.

Blandt andet har personer med relation til MPS udviklet nye akademiske skoler (for eksempel Chicago-skolen og Public Choice), medvirket i oprettelsen af en bølge af tænketanke (for eksempel The Institute of Economic Affairs og Center for Policy Studies) og været involveret i opbygningen af nationale politiske platforme (for eksempel i Vesttyskland, Storbritannien og USA) samt af større økonomiske reformanbefalinger (for eksempel Washington Consensus).

Neoliberalismens faktiske eksistens

Perspektivet på neoliberalisme som en politisk bevægelse er ikke kun vigtigt i forhold til at forklare, hvordan kapitalismen konkret er forsøgt transformeret på globalt plan (den marxistiske vinkel), og den statsimplementerede markedsliggørelse har forløbet (den foucauldianske vinkel).

Den kan også tjene til at demontere den udbredte idé, som luftet af Torben Tranæs, at økonomer først og fremmest lader sig påvirke af økonomiske realiteter. Fremtrædende økonomer som Friedrich Hayek, Milton Friedman, Gary Becker og James M. Buchanan – der alle har ageret som præsidenter for MPS og i øvrigt har modtaget den Svenske Rigsbanks pris i Økonomi – arbejdede alle på at udbrede neoliberale værdier og visioner gennem deres akademiske arbejde og via den politiske bevægelse, de var medlem af.

I modsætning til hvad for eksempel Jonas Herby fra CEPOS skriver, viser disse eksempler altså, at neoliberalisme reelt eksisterer og har haft en enorm betydning for de vestlige samfunds udviklinger siden 1970’erne. Men også at fænomenet er komplekst og kan forstås på flere forskellige måder.

Jacob Jensen er ph.d.-stipendiat i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Niklas Olsen er lektor i historie og leder af Center for Moderne Europastudier ved Københavns Universitet.

Serie

Polemikken om neoliberalismen

Neoliberalisme som økonomisk paradigme har mistet sin forklaringskraft, udtalte forskeren Rune Møller Stahl for nylig i Information i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Men neoliberalisme er blot en betegnelse, som venstrefløjen bruger om alt det, den ikke bryder sig om, svarede Jonas Herby fra CEPOS. Siden har flere stemmer blandet sig i debatten, og der er opstået en veritabel polemik om neoliberalismen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Henrik Olesen
  • Ejvind Larsen
  • Brian W. Andersen
  • Ib Christensen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Henrik Leffers
  • Henrik Brøndum
  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Torben K L Jensen
Olaf Tehrani, Henrik Olesen, Ejvind Larsen, Brian W. Andersen, Ib Christensen, Hans Ditlev Nissen, Henrik Leffers, Henrik Brøndum, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Denne sammenfatning af alle de indlæg der har været om neo-liberalisme er prikken over i´et i en fremragende gennemgang af alle kapitalismen forskellige epoker. Mange tak - jeg rustet til revolution.

Ejvind Larsen, Brian W. Andersen, Kjell Nilsson, Hanne Ribens, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

De tre valgte vinkler er yderst relevante i forsøget på at afgrænse og præcisere neoliberalismen, men nødvendigheden af at anvende mindst tre vinkler i dette arbejde afslører også problemerne ved at tale om et og kun et neoliberalt paradigme eller om et neoliberalt paradigme i det hele taget.

Hvordan kan man både tale om, at neoliberalismen kan defineres ret præcist, og at den ikke kan fikseres under et perspektiv?

Hvordan kan man tale om, at neoliberalismen faktisk eksisterer som paradigme, hvis "fænomenet er komplekst og kan forstås på flere forskellige måder".

Når Torben Tranæs ud fra sit pragmatiske perspektiv, som rådgiver i det danske samfund, taler om en "neoklassisk værktøjskasse" og "neoklassisk teori" og tager afstand fra, at han skulle arbejde ud fra et "neoliberalt paradigme", har han vel ret?

Det er ikke i strid med, at man samtidig kan forsøge at afgrænse og præcisere neoliberalismen ud fra mindst tre forskellige vinkler, som det er gjort i kronikken her.

Den økonomiske religion har fået sin egen treenighed. Forklarelsens lys er kastet over os. Jeg står dog uden for i mørket. Luk mig venligst ind. Lad lyset falde på mig og vis mig hvad der sker med økonomien de næste 10 år, så jeg kan gøre det rigtige med mit liv.

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Børge Neiiendam, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

peter knap, at gøre det rigtige med sit liv handler faktisk om at ignorere økonomien, og ændre fokus til trivsel, når man først har indset at bedre økonomi, ikke medfører bedre trivsel er man på vej, er man økonomisk i nød er en forbedret økonomi værd at stræbe efter, men når alle materielle behov er overindfriet, er det faktisk dræbende for trivslen at stræbe økonomisk, vækst er direkte tåbeligt når problemet er overforbrug, dette gælder både rige lande og rige mennesker.

Se dig omkring og læg mærke til folks smil hvor du færdes, og du vil opdage at de ægte hjertelige smils forekomst, faktisk er omvendt proportional med personernes indkomst, det er yderst sjældent at se et påklistret facadesmil iblandt fattige selvom det er dem som smiler oftest, og omvendt ser man stort set kun syntetiske facadesmil fra de virkeligt velhavende, eller rejs til et fattigt land og opdag at her er venlighed og gæstfrihed langt større end her i det rige danmark, man skal helt ned på "rendestensniveau" før fattigdom forhindrer livsglæde,
konklusionen må være at når grådigheden er drivkraft er trivsel umulig, og det niveau hvor bedre økonomi giver mening er faktisk meget lavt, har man nok mad, tøj at tage på og tag over hovedet, er alle reelle behov faktisk dækkede, og den som indser dette og bruger sit overskud på at være medmenneske kan faktisk blive lykkelig.

Kim Sejrskild, Ejvind Larsen, Søren Ferling, Kurt Nielsen, Jakob Trägårdh, Børge Neiiendam, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Sven Elming, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Udfra de nævnte definitioner i den glimrende artikel, kan man konkludere at vi i Danmark snart er i mål med implementeringen af den neoliberale stat :-(

Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Torben K L Jensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

En stat, der ikke lægger begrænsninger på samfundsskadelig økonomisk aktivitet, er altså neoliberal ?
Griber staten derimod ind mod den uhæmmede økonomiske grådighed, er den ikke neoliberale. Så arbejder den for hele folkets bedste og er bare liberal.
Rart at få bekræftet min påpegning af den sproglige forvirring, der har forstyrret alle disse debatter.

Grethe Preisler

Det store dilemma

"Atter og atter forvirres mit blik
ved mulighedernes mængde.
Min drøm var at stå i en lille butik
der kun skulle handle med én slags slik
i én farve, én pris og én mængde."
(Piet Hein alias Kumbel)

Kurt Nielsen, Børge Neiiendam, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jo mere jeg hører om udlægninger af neoliberalismen jo mere kommer til at tænke på de totalitære ideologier.

Der er altid en eller anden vis mand til at udlægge den rette tekst.

Kommunismen var vejen til at vi alle skulle være lige og frie.

Nationalsocialimsen var vejen til at alle skulle havne som udvalgte overmennesker i det store Folkefællesskab. Vi skulle blot huske, at vi var af den rette herskersyge ariske hvide nordiske race og ikke jøde eller af slavisk afstamning.

Socialismen. Mange roser smukke men også med torne. Hvor uendeligt mange partier synes ikke de vil tage patent på Socialismen senest Pia Olsen Dyhr (SF), som jeg for god ordens skyld finder sympatisk og tiltalende imodsætning til de to forrige ideologier nævnt her.

Neoliberalismen. Nej tak jeg skal ikke drikke den omgang Skarntydesaft. Jeg ser, hvad der sker omkring mig. Privatisering, fattigdom, afregulering af Velfærdsstaten, de fattige trådt under fode, udlændinge som vil asyl hos os behandles som skidt. De rige blæser på betalingen til fællesskabet. De store firmaer tager for sig af magt og kapital uden regulering.

Jeg forbliver et menneske med et liberalt syn på mine medmennesker og med en socialliberal indstilling til samfundet, hvor anerkendelsen af fællesskabet betyder meget, men hvor individets ret til frihed, ytringsfrihed, retslig ligestilling, og ret til at blive hørt tæller uendeligt meget.

Alle mennesker er lige overfor Gud: Rig som fattig, hvid som sort, kvinde som mand. Barn som en vis ældre Kvinde eller Mand.

Kim Sejrskild, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Børge Neiiendam, Torben Skov, Arne Thomsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Jan Weber Fritsbøger kl. 12:00

Nærmest symbolsk: Din fine udtalelse kommer på det tidspunkt, hvor solen står højest på himmelen.

Det kan ikke siges bedre.

Jeg klipper det ud her til Weekenden.

Tak og God Weekend.

VH
KFK

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Steen K Petersen, Sven Elming og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er svært at putte aktuel politik ned i een kasse med een label i håb om at få et større, bedre overblik og dermed en fornemmelse af kontrol. Hvis du er utilfreds med tingenes tilstand, kan du naturligvis placere dig selv uden for ovennævnte kasse og på den måde frigøre dig fra ansvar, men er det konstruktivt ?

Udviklingen siden slutningen af 1970erne, hvor (jeg mener) vores velfærd toppede, er kendetegnet ved en øget globalisering med en mere fri bevægelighed for regional kapital, arbejdskraft, beskatning, velfærdsydelser og immigration. Det har skabt en del anarki og disruption på mange områder, som tidligere var under national kontrol i form af lokal lovgivning og arbejdsmarkedes forhandlingsresultater.

Er denne udvikling skabt som et barn af neoliberalismen, eller er det en forsinket overdreven impulsreaktion på dårlige erfaringer med protektionismen og det lokale selvstyre ?

Uanset hvem der har skylden, er vi gået for langt i en mindre medmenneskelig retning for mange svage og uskyldigt uheldige medmorgere i en lovjungle, hvor vi ingen indflydelse har, og hvor ingen længere kan overskue langtidsvirkningerne.

Demokratiet er i hvert fald ikke udbygget over de seneste årtier, og det er skidt. Hvis neoliberalismen er synderen, burde vi opruste mod udyret og ændre fremtiden. Vi er i sidste ende alle ansvarlige - forhåbentlig.

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

@ Jan - hvis man følger din logik -hvor sympatisk den end er - har de vundet.
Den eneste måde at vinde er at slå dem på deres banehalvdel - økonomisk demokrati.

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er af den generation, som har oplevet de største forandringer til det bedre nogensinde. Ingen har lukreret på samfundets velfærd som jeg.

Efter min realeksamen gik jeg på gymnasium i flere omgange og tog første års hf, arbejdede ind imellem og startede på teknikum to gange, før jeg endelig faldt til ro i et job på en elektronikvirksomhed alt imedens digitalteknikken var på vej op over horisonten. Tvind havde bygget en stor vindmølle, og den første vandmiljøplan havde bestemt, at vi skulle samle vores spildevand i kommunale rensningsanlæg.

Som barn badede jeg i fjorden tæt ved et af de direkte spildevandsudløb, fordi vandet her var dejligt varmt, og en kilometer derfra udledte B&O bl.a. cadmium direkte fra en af deres fabrikker, og vandet var her flot blåt. I dag renser vi alt spildevand, så fisken igen kan gro og trives. Alting blev hele tiden bare bedre, og mulighederne blev bare fler' og fler'.

Alt det fik en ende for den næste generation. De mange muligheder afløstes af dystopier og weltsmertz, og velfærd blev til billigste fællesnævner og prøvning i moderne arbejdslejre efter devisen 'Arbeit macht frei'.

Hvad fa'n gik galt. Jeg forventer ikke en velfærdsrigdom, som jeg oplevede i min opvækst, men vi burde kunne gøre det bedre end vi gør nu i dag, hvor det udelukkende handler om at løbe to % hurtigere end sidste år. Hvorfor har vi så travlt ? Hvor er det, vi skal hen ?

Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Sven Elming, Karsten Aaen, Børge Neiiendam, Leo Nygaard, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Hvordan kan man både tale om, at neoliberalismen kan defineres ret præcist, og at den ikke kan fikseres under et perspektiv?"

Definitionen åbner for tre perspektiver, den fikserer tre områder fo videre studier..

"For det første er neoliberalismen kendetegnet ved en antinaturalistisk opfattelse af markedet, som skal skabes og opretholdes af en stærk stat, der intervenerer for markedet frem for i markedet. For det andet er neoliberalismen – i modsætning til klassisk liberalisme, der forsøgte at holde stat, marked og samfund adskilt – kendetegnet ved ambitionen om at bruge staten til at udbrede konkurrencelogikken til alle dele af vores private og politiske liv.
Fra dette udgangspunkt har forskere i de sidste 20 år forsøgt at studere neoliberalisme ud fra tre forskellige, men dog komplementære perspektiver: som henholdsvis et klasseprojekt, en politisk rationalitet og en politisk bevægelse."

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Henrik Olesen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Jens Thaarup Nyberg: Definitionen er trods alt så upræcis, at den må fikseres inden for mindst tre forskellige områder for videre studier, og det vil i praksis sige så upræcis, at den ikke kan omsættes til anvendelse i et nyt videnskabeligt paradigme inden for økonomi, der kan dække i hvert fald de tre nævnte områder for videre studier, og det er dette, der er pointen i min angivelse af de nævnte modsætninger.

I et videnskabsfilosofisk og videnskabsteoretisk perspektiv på økonomi er det ret afgørende at få fastslået, om der er tale om et nyt paradigme, altså om en helt ny måde at anskue økonomien på, eller om der er tale om, at der anlægges nogle nye perspektiver på eller foretages nogle korrektioner i forhold til et eksisterende paradigme.

Som jeg indledningsvis gør opmærksom på i min kommentar, er de tre valgte vinkler yderst relevante i forsøget på at afgrænse og præcisere neoliberalismen.

Når der i kronikken gøres opmærksom på, at forskere, meningsdannere og repræsentanter for interesseorganisationer har lanceret en lang række og ofte modstridende forståelser af begrebet, er det måske reelt set fordi, at der trods alt er nogle vanskeligheder ved at afgrænse og præcisere begrebet.

Ib Christensen

Er det egentlig ikke lige meget om det er liberalisme, kapitalisme eller socialisme, når dem der tager sig betalt for, at varetage hvad end det er, kun påtager sig ansvaret for at mele deres egen kage?

Jonas Herby fra CEPOS, havde travlt med at belære os om, at vi skal manipuleres med for, at vi ikke træffer irrationelle valg.
Kan kun svare for mig selv, men personligt finder jeg det dybt fornærmende, at den mand forventer at voksne mennesker, opvokset i H.C.Andersen hjemland, forventes ikke, at være i stand til at genkende en skrædder.
Ikke meget respekt fro andre ret til frie valg at hente der. Må ikke håber han har tænkt sig at nyde godt af privilegierne ved, at bo i et demokratisk land. Det hedder sig trods alt, skik følge eller land fly!

Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Olesen

Jacob Jensen og Niklas Olsen har vidst været for beskedne til selv at pege på en fremragende udgivelse med yderligere indsigtsfulde analyser af neoliberalismen:
Slagmark nummer 74 fra 2016, et temanummer om neoliberalisme, og redigeret af netop de to (www.slagmark.dk/slagmark74).

Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Steen Meyer anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Et forsøg på en foreløbig afgrænsning og præcisering: Neoliberalisme er overvejende en teori inden for politologien om statens opgaver med at sikre nogle bestemte rammer for markedsøkonomien, nationalt som internationalt.

I et fagøkonomisk perspektiv bliver det interessant, hvilken betydning teorien i praksis har haft for den løbende tilpasning af de modeller, man arbejder ud fra i finansministeriet, f.eks. ADAM.
https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM