Kommentar

OK18 handler dybest set om, at vi offentligt ansatte er trætte af at blive pisset på

For de offentligt ansatte handler OK18 slet ikke om de tre konfliktkrav angående løn, lærernes arbejdstid og frokostpauser. Det handler i stedet i bund og grund om, at de offentligt ansatte ønsker respekt og anerkendelse for deres arbejde
»Erik Herss’ manglende forståelse for solidariteten i den offentlige sektor kan nok bedst forklares med, at Moderniseringsstyrelsen (endnu) ikke har valgt at pege på segmentet af chefjurister i det offentlige som et sted, hvor man kan få mere for de samme penge« skriver Joakim Øster.

»Erik Herss’ manglende forståelse for solidariteten i den offentlige sektor kan nok bedst forklares med, at Moderniseringsstyrelsen (endnu) ikke har valgt at pege på segmentet af chefjurister i det offentlige som et sted, hvor man kan få mere for de samme penge« skriver Joakim Øster.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

5. april 2018

I Information mandag den 26. marts undrer tidligere FOA-jurist Erik Herss sig over bevæggrundene for den tilspidsende konflikt og sætter spørgsmålstegn ved de forskellige faggruppers solidaritet.

Hvorfor kæmpe for en frokostpause, der stort set allerede er aftalt lokalt? For lærernes arbejdstidsaftale, som skal være bedre end alle andres? For en marginal lønstigning, der gavner de højtlønnede mest?

Han forudser, at den såkaldte musketered vil falde fra hinanden, eftersom den hviler på et spinkelt grundlag.

Erik Herss udstiller således sin manglende forståelse for, hvad denne konflikt i virkeligheden går ud på. Det handler faktisk ikke om løn, frokostpauser, arbejdstidsaftaler eller ulighed mellem højt- og lavtlønnede. Det handler derimod om, at man som offentligt ansat ønsker respekt for det arbejde, man udfører, anerkendelse af sin samfundsindsats, og på den lange bane faktisk gerne vil sikre overlevelsen af velfærdssamfundet.

Når man ikke forstår den bagvedliggende konflikt, virker det selvfølgelig mærkeligt, at tre små detaljer bliver udslagsgivende for en storkonflikt, og at en samlet offentlig sektor bakker op om dette. Men det, Erik Herss ikke har forstået, er, at dette er en måde at sige »nok er nok« på efter mange års pres på de offentligt ansatte.

Solidariteten

For at kunne beskrive de offentligt ansattes vrede og følelse af disrespekt, vil jeg gerne bruge mig selv som eksempel.

Jeg har en lang uddannelse (svarende til en kandidatgrad) og 30 års praktisk erfaring inden for mit fag. Jeg underviser på en produktionsskole (som i lighed med gymnasierne er en selvejende institution, finansieret af tilskud fra staten) og har været ansat samme sted i 13 år. Jeg er således (for længst) på det højeste løntrin.

På produktionsskolerne har vi aldrig haft en arbejdstidsaftale. Jeg underviser 30 timer om ugen og har fordelt over ugen (minimum) halvanden times møder og to en halv times frokostpause med eleverne på skolen.

Der er altså bundet minimum 34 timer pr. uge.

Udover at forberede mig til hver enkelt undervisningstime skal jeg også sørge for at planlægge forløbene, lukke ned og låse af hver dag, når eleverne er gået, vedligeholde udstyr og så videre.

Jeg har som lærer – i forhold til mange andre offentligt ansatte – en uges ekstra ferie (altså fire ugers sommerferie), som jeg optjener ved at arbejde 37,7 timer pr. uge resten af året. Jeg har således 3,7 timers pr. uge til at forberede 30 timers undervisning og til den daglige nedlukning samt styringen og udviklingen af min linje.

Jeg tjener inklusive alle tillæg (på højeste løntrin) knap 31.000 kroner pr. måned plus pension på cirka 5.000 kroner pr. måned.

Det er, synes jeg, målt i kroner og ører i og for sig ikke er en dårlig løn – det er godt nok en del mindre, end hvad de fleste af mine jævnaldrende venner med tilsvarende uddannelser tjener på den samme arbejdsindsats, men det er jo prisen for at vælge at arbejde med mennesker.

Der, hvor jeg er utilfreds, er det konstante pres for at yde mere og mere og mere for de samme penge.

Vi er finansieret af tilskud, der årligt falder to procent, så vi har de sidste fem-ti år konstant måttet ’udvide åbningstiden’ for at kunne opretholde den samme økonomi. Først røg de tre feriedage op til påske (»nej nej, du skal ikke arbejde mere, du skal bare forberede dig lidt mindre i dagligdagen«), så fandt vi ud af, at skolen skulle være åben i vinterferien, så man i den uge underviser dobbelt elevtal. Og nu er ledelsen i gang med at inddrage den fjerde sommerferieuge.

Når man så samtidig skal tage Zieglers og Moderniseringsstyrelsens new public management-tankegang til sig (»det er jo vigtigt at skatteyderne får meget for pengene«), og skal høre på folk som Erik Herss, der forestiller sig, at man som underviser har »bedre regler end det øvrige arbejdsmarked«, bliver man træt. Og vred. Og tænker ’nu må det fandme være nok, jeg er træt af at blive pisset på’.

Erik Herss’ manglende forståelse for solidariteten i den offentlige sektor kan nok bedst forklares med, at Moderniseringsstyrelsen (endnu) ikke har valgt at pege på segmentet af chefjurister i det offentlige som et sted, hvor man kan få mere for de samme penge.

Men jeg kan garantere Erik Herss for, at vi, der i det daglige gennem en årrække på egen krop har mærket presset på den offentlige sektor, er nået til det punkt, hvor vi – uanset fag, indkomstgruppe og ønsker – er klar til at stå sammen og få stoppet Moderniseringsstyrelsens, Rigsrevisionens, økonomernes og politikernes galimatias og få genvundet respekten for og kvaliteten i den offentlige sektor. Og at vi er rigtig mange der – hvis det mod forventning ikke skulle lykkes – i yderste konsekvens er klar til at opgive vores job i det offentlige og søge over i det private.

Joakim Øster er faglærer på Århus Produktionsskole

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • I. Pinnerup
  • Bjarne Andersen
  • Steffen Gliese
  • Ulla Nielsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Erik Lønholm
  • Viggo Okholm
  • Anne Eriksen
  • Anette Ahrens Jensen
  • Henrik Klausen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Gert Romme
  • Jes Enevoldsen
  • Ruth Gjesing
  • Maiken Guttorm
  • Christina Petterson
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Jan Damskier
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jørgen Wassmann
  • Kurt Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Torben K L Jensen
I. Pinnerup , Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Ulla Nielsen, Kim Folke Knudsen, Erik Lønholm, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Anette Ahrens Jensen, Henrik Klausen, Ebbe Wagner Smitt, Gert Romme, Jes Enevoldsen, Ruth Gjesing, Maiken Guttorm, Christina Petterson, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Jan Damskier, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørgen Wassmann, Kurt Nielsen, Troels Ken Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulla Blok Kristensen

Vel skrevet !

Egon Stich, lone hansen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Sus johnsen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Der, hvor jeg er utilfreds, er det konstante pres for at yde mere og mere og mere for de samme penge."

Det er fordi jeres ledelse ikke har fattet at besparelser ikke skal have noget med undervisningen a gøre, men alle de støttefunktioner der er rundt om undervisningen: Økonomi, administration, tele og kommunikation, leje af udstyr og kontrakter, ledelse, arbejdstilrettelæggelse osv. osv.

Men sådan er det mange steder inden for den offentlige sektor. Man er så konservative at ideen om at lave processer om så man gør arbejdet smartere ikke rigtigt fænger. Og fagforeningerne er grundet hegnsstridigheder med til at fastholde den offentlige sektor i den onde spiral der hedder: Besparelser er det samme som nedgang i service.

Dorte Sørensen

Med 3,7 timer til forberedelse af 30 timer - hvordan vil politikerne ha' at lærerne skal kunne give en ordenlig og spændende undervisning med ca. 12 minutter til hver time - Det er håbløst og i mine øjne en meget dum måde at spare på. Det kan kun gå udover eleverne, lærerne søger væk og hele samfundet vil få en dårligere samfundsudvikling.

Kim Paulsen, Bjarne Andersen, lone hansen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Sus johnsen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Britta Felsager, Bettina Jensen, Henrik Klausen, Eva Schwanenflügel, Taina Berg og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jakov Tvede Holgersen

En vigtig artikel, der bør spredes vidt og bredt, så debatten om OK18 bliver mere kvalificeret. Tak.

Kim Paulsen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, Britta Felsager og Ruth Gjesing anbefalede denne kommentar
Ebbe Wagner Smitt

God og klar snak.
Gad vist om moderniseringsstyrelsen nogensinde har foretaget sig noget fornuftigt? Endsige noget som berettiger selvsamme styrelses eksistens?

Kim Paulsen, Egon Stich, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Nu er moderniseringsstyrelsen i den priviligerede situation at de ikke skal berettige deres egen eksistens, men udelukkende skal stille krav til alle andre om at berettige deres. Det kan næsten kun gå galt men hvem skal betale prisen? Moderniseringsstyrelsen, næppe.

jørgen djørup, Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne. De personalegrupper, som er skåret ned er: Lærere: knapt 7.000. Pædagogisk personale: knapt 3.000 pædagogisk uddannet personale. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Godt 2.500. Dagplejere: Knapt 7.500. Social- og sundhedspersonale: knapt 11.500. Specialarbejdere: godt 3.500. Rengøringsassistenter: Knapt 3.500.

At der ikke er penge er løgn og latin. Mht. skat og velfærd: 52 mia. kr. er der givet i skattelettelser de sidste 15 år. Der er sparet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007. Topskat bidrager kun med 1,7 % af de samlede offentlige indtægter. Skatteskandalen har kostet danskerne mindst 80 mia. kr.

De rige har en øget velstand hvert år på 20 %. De rige danskere skjuler mellem 100-288 mia. kr. i skattely. Multinationale selskaber snyder for mellem 7-14 mia. kr. årligt i skat. Selskabsskatten er sænket fra 50 % til 22 procent. Formueskatten er afskaffet. Danmarks rigeste familier har en særlig skatterabat på 1,3 mia. kr.

BNP er vokset med 15 % siden 2001. Nettoformuen er på 3.600 mia. kr. Virksomhederne havde et overskud på 227 mia. kr. i 2016. De øverste 10 % har scoret 89,9 mia. kr. i indkomstfremgang siden krisen – halvdelen er gået til den rigeste procent.

Det handler om grådighed og magtbegær, og at styre meningsdannelsen, knægte de social bevægelser, beskære de sociale institutioner og i det hele taget føre klassekamp fra oven. Den årlige pris for stress i Danmark er på 16 milliarder kroner, og hver fjerde sygemelding skyldes stress. Den evige jagt på profit er sindsyg, fordi arbejdsgivernes grådighed nedbryder de ansatte.

Socialdemokraterne virkede fornyligt overraskede over at de penge som var akkumulerede ved nedskæringerne (det såkaldte råderum) ikke skulle investeres i jobs til lærere, sygeplejersker osv. I stedet for skulle pengene gå til det, som det hele tiden havde været meningen, nemlig til skattelettelser til de rige.

Erhvervslivet investerer massivt i tænketanke, lobbyfirmaer og liberale medier, og de sørger for at placere deres egne i ledende stillinger i staten, og sågar som chefer i socialcentrene. Regeringen sørger for at alle institutioner skærer ned, og Skat er bevidst ødelagt, for der igennem at skaffe penge til skattelettelserne til de rige.

Omdannelsen af landet bliver massivt finansieret af overklassen, finanssektoren og virksomhederne. Der er tale om et omfattende netværk af rige virksomhedsejere, akademikere fra øvre middelklasse og sympatiserende journalister. På trods af den overdådige finansiering, ved de fleste knapt nok hvad der foregår. Nedskæringerne overfor de fattige orkestreres af Finansministeriet, og nedskæringerne af antal offentlige ansatte styres af Moderniseringsstyrelsen, derfor skal den nedlægges.

Når de fattige bliver fattigere og de rige bliver rigere, får de rige øget kontrol over samfundet. Christiansborg A/S har i årtier været erhvervslivets parlament. Det er ikke tilfældigt at pengene fjernes fra bunden af samfundet, og havner hos virksomhederne. De rige bestiller nedskæringerne og regeringen gennemfører uanset hvad. I stedet for demokrati hersker princippet "En million, En stemme".

Kim Paulsen, Margit Lange, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Niels Bent Johansen, lone hansen, Steffen Gliese, Joakim Øster, Sus johnsen, Taina Berg, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Britta Felsager, Mogens Holme, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Det handler i stedet i bund og grund om, at de offentligt ansatte ønsker respekt og anerkendelse for deres arbejde"

Respekt og anerkendelse (som på visse måder er forfængelige/narcissistiske forlangender) er næsten gratis at give - og så skal man jo bare hyre/udvikle nogle såkaldt gode, respektfulde og anerkendende ledere. Mon ikke at mange offentligt ansatte i høj grad ønsker sig bedre ressourcer, bedre arbejdsmiljøer, reduceret kontrol- og dokumentationsarbejde og øget faglig autonomi?

Veldokumenteret er det efterhånden at de eksisterende magtstrukturer, hér medregnet den såkaldt danske model, gør det muligt at teknokratisere, bureaukratisere og forretningsgøre dét, vi tidligere kendte som offentlige forvaltninger i Danmark - men som idag anskues og italesættes som virksomheder og myndigheder. Og hvis det er korrekt at de tre krav fortrinsvist vikarierer for et dybere ønske om at gøre grundlæggende op med den igangværende udvikling, understreger det vel blot at den danske model meget let kan korrumpere repræsentationen af offentligt ansattes ønsker og behov.

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Michael Hullevad og Joakim Øster anbefalede denne kommentar

Niels Bøjden:
Du er ude med riven og spiller lidt bedrevidende. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad du laver og hvad du tjener og hvordan dine arbejdsforhold er, bare for lige at forstå dine argumenter her.
Joakim Øster spiller rent ud og fuldstændig klart.

Kim Folke Knudsen

Kære Joakim Øster

Tak for en fremragende artikel om salamitaktikken, hvor arbejdsvilkårene gradvis forringes støt og stille uden dialog og hen over hovedet på de offentligt ansatte. Vi er mange, som genkender din beskrivelse. Hele tiden parolen: Sådan er det bare. Der er ikke noget at komme efter. Hvis I er utilfredse, så rejs jeres vej. Husk at tage Ja hatten på og ikke være negativ.

Moderniseringsstyrelsen er ikke et fritsvævende ideværksted. Den er Regeringens redskab til at effektivisere i den offentlige sektor. Hvad Moderniseringsstyrelsen foreslår er VLAK Marionet Teaterets politik anderledes er det ikke.

Når DF støtter VLAK Marionet Teater, så lægger partiet sin fulde støtte til Moderniseringsstyrelsens forslag. DF støtter således fjernelse af den betalte frokostpause, fjernelse af fridage, mere fleksible arbejdstider, fjernelse af seniordage osv. Hvilket står i skærende kontrast til Kristian Thulesen Dahls udtalelser af sympati for lærernes overenskomst ønsker ?.

Det som hænder nu med Overenskomsten er et resultat af, at et flertal af den danske befolkning i juni 2015 gav magten til VLAK og DF. Partierne besluttede sig kort tid efter for nulvækst i kommunerne, -2% budgetter på statens institutioner incl. uddannelserne og senest for drastiske nedskæringer i DR.

Når lønbudgetterne er behæftet med de sparekrav, så er det logisk, at alle de nuværende Overenskomstforhold udfordres af de offentlige arbejdsgivere. De har en interesse i at splitte alle forbedringer ad, for det kan sikre budgetoverholdelse.

Hver gang en personalegruppe beder om lønforhøjelser, så må de under det nuværende regime indse, at lønforhøjelserne kun kan finansieres et sted af eget budget og dermed ved at en kollega fyres. Der bliver ikke en større lønsum ud af et budget, som reduceres med 2% hvert år.

Offentlige ledere kan blive tilskyndet til at gå efter fyring af ældre medarbejdere, fordi de fylder mere i lønbudgettet end en ung nyuddannet, som ligger i bunden af skalaen.

Rundhåndede Lønaftaler til den øverste ledelse: Ja de kun finansieres ved at skære i bunden, så her ryger der lige en medarbejder eller to i svinget på ønsket om at fastholde dygtige topledere.

Det sker så uheldigvis i en periode, hvor det samme VLAK flertal med DF´s støtte hæver pensionsalderen og gør efterlønsordningen til " Dead Man Walking ". Der er ikke meget tilbage af al bragesnakken om at gøre plads til seniorene på arbejdsmarkedet. Det bliver ikke i den offentlige sektor.

KL vil gerne afskaffe seniorjob ordningen i kommunerne.

DF vil gerne flytte yderligere 8.000 statslige arbejdspladser ud af Hovedstadsområdet oveni i de nuværende udflytninger. Her er melodien den samme. Hvis ikke du kan lide lugten i bageriet, så skrub af, vi kan altid få en ny.

Hvis vælgerne vil det anderledes, så må de overveje deres stemme igen senest i juni 2019.

Hvis et flertal af vælgere igen støtter det nuværende BLÅ-SORTE flertal: DF, VLAK, så får de de arbejdsvilkår, som de selv har stemt for punktum.

MEN HVIS VI DENNE GANG STÅR SAMMEN OG FORTÆLLER ARBEJDSGIVERNE OG POLITIKERNE AT VI VIL EN ANDEN VEJ, SÅ KAN VI SKABE FORANDRING.

DET ER VORES FÆLLESSKAB OG VELFÆRDSSAMFUND, SOM STÅR PÅ SPIL.

Joakim Øster, Steen K Petersen, Annegrethe Ahrenkiel, Niels Bent Johansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo et kup, der er foregået - og for én gangs skyld er det ikke Poul Nyrups skyld! Tværtimod byggede han med fagbevægelsen og arbejdsmarkedets fonde et system op, der skulle holde udenlandsk kapital ude af Danmark og i stedet over tid føre til et ejerskab blandt lønmodtagerne af danske virksomheder.
Derfor er det altid borgerlige politikere alt om at gøre at tømme de kollektive formuer, som det gang på gang er sket med venstrefolk ved roret og nu sker igen i Landsbyggefonden. Jeg kan dog glæde folk med, at der er oprør på vej, boligselskaberne vil ikke finde sig i det.
Liberalister kan ikke andet end bryde ned, det ligger dybt i dem, at 'fremskridt' går ud på at afvikle det bestående løbende og brutalt. Men sådan er det jo ikke! Det er stabile, kontinuerlige virksomheder, institutioner og regler, der sikrer den tryghed, der er baggrund for al udvikling. Det er samarbejde og ikke konkurrence, der flytter os fremad.
Jeg havde aldrig troet, at et samfund kunne komme så meget i uføre efter at have bygget på gode, velgennemtænkte og retfærdige principper. Jeg tror, at folk gerne vil tilbage til det, men jeg har lige nu svært ved at se, hvordan det overhovedet skulle kunne lade sig gøre ovenpå 25 støjsendere, der har nedbrudt den eneste rimelige tanke om et menneskeligt samfund: at det skal blive bedre for alle mennesker at leve i. Hvordan kan man overhovedet have et andet mål for et samfund?

Steen K Petersen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: nu er en af historierne i P1-morgen, at samfundet kunne spare 27 mia. kr. hvis de offentlig ansatte ikke havde betalt spisepause. Disse penge kunne gå til flere "varme hænder" eller flere afskedigelser , der så kunne bruges på det private arbejdsmarkedet. Ja så lønmodtagere er ikke mennesker men en vare som regeringsmagten og erhvervslivet har hånd og halsret over.
En anden ting hvad vil det koste det offentlige, når de skal betale for, at folk skal gøre dit og dat i spisepausen - det skal vel ikke være gratis.

Bjarne Bisgaard Jensen

Nu er DA så også på banen i P1 med en svada mod den betalte frokostpause, naturligvis helt uden at redegøre for, at medarbejderne faqktisk er på arbejde i frokostpausen. Heller ikke journalisten finder anledning til at bringe dette forhold ind i debatten.
Hvad f...... rager det DA hvordan overenskomster aftales i det offentlige. Plejer de offentlige organisationer at blande sig i de privates forhold, bortset fra en vis tillempelse mellem løndannelsen de to områder imellem

"Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad du laver og hvad du tjener og hvordan dine arbejdsforhold er, bare for lige at forstå dine argumenter her."

Jeg arbejder i en funktion hvor vi servicerer vores internationale salgskontorer med returvarer, garantiforpligtigelser og leverandørkontakt. Firmaet er et salgsfirma med en omsætning på 2,5 - 3 mia. Arbejdet er stort set engelsksproget (firmasprog) og forpligtigelserne en for mestendels på aftalegrundlag da vore kunder i overvejende grad er firmaer. Arbejdet er organiseret under 3F.