Kronik

Penge skal ikke skabes gennem spekulative udlån i private banker, men af Nationalbanken

Private bankers pengeskabelse er en væsentlig årsag til boligbobler og finanskriser. Nationalbanken bør skabe alle rigets penge, ikke kun kontanterne. Derved reduceres bobler, kriser og økonomisk ulighed
Ved en happening i efteråret 2017 satte foreningen Gode Penge fokus på, hvordan bankernes udlån er i gang med at skabe endnu en boligboble. Det gjorde de bl.a. ved at sprænge balloner.

Ved en happening i efteråret 2017 satte foreningen Gode Penge fokus på, hvordan bankernes udlån er i gang med at skabe endnu en boligboble. Det gjorde de bl.a. ved at sprænge balloner.

Niels Ahlmann Olesen

13. april 2018

Efter ti års afmatning er økonomien endelig på vej op igen – det gælder ikke bare boligpriser, men også produktion og beskæftigelse. Kan vi vente os en ny periode som i 2000’erne med forbrugsfest og billige lån til alt? Og kommer der så en ny krise igen?

Ja, det gør der sikkert, siger mange økonomer. Kriser kan vi ikke forsikre os mod. De er bare en del af systemet. Beklager.

Banker og deres udlån spiller en afgørende rolle i kriser, mener en del økonomer. Finanskriser er måske ligefrem kulminationen på en længere periode med øget udlån fra bankerne – credit booms gone bust, som titlen lyder på en berømt artikel fra de fremtrædende økonomer Moritz Schularick og Alan M. Taylor fra 2012.

I erkendelse af bankernes store rolle i kriser forsøger finanstilsyn i mange lande at begrænse bankernes udlån. Det sker blandt andet ved at øge kapitalkravet – altså de penge banken skal have liggende på kistebunden til sikring mod dårlige udlån. Men en sådan regulering er som at flytte dækstole rundt på Titanic, mener en række kritikere, blandt andre den tyske økonom Joseph Huber og den britiske reformorganisation Positive Money.

Der skal i stedet gribes om nældens rod, nemlig vores forståelse af, hvad banklån og kredit egentlig er.

Bankerne skaber nye penge

Banker formidler ikke penge fra Per til Poul. De skaber nye penge i selve udlånsprocessen. Derigennem kan bankerne egenhændigt øge mængden af penge, der findes i samfundet, og det er med alle disse nye penge, at boligpriserne i byerne stiger så voldsomt.

I gode tider, som i 2000’erne, konkurrerer bankerne som gale om at låne penge ud (skabe nye penge). Det gør de for at erobre markedsandele og undgå at blive opkøbt af den aggressive bank i nabobyen. I den jagt på udlånsmuligheder opsøger bankerne først de gode kunder, og når de er taget, kommer turen til de dårlige. I Danmark var det ejendomsspekulanter, og når de krakker, går det ud over bankerne, for de skal selv skal hoste op med de penge, som dårlige låntagere ikke afdrager med.

Banker låner løbende lidt af hinanden til skæve gældsforpligtelser, men når en bank med for mange dårlige lån begynder at se nødlidende ud, standser velviljen bankerne imellem. Interbankmarkedet fryser til. Banker begynder at krakke, og så er den næste finanskrise under hastig opsejling.

Banker skaber penge gennem udlån ved en simpel dobbelt bogføring. Først indskrives det udlånte beløb på låntagers indlånskonto, og så anføres låntagers tilsvarende gæld til banken på en udlånskonto. Herved forlænges bankens balance, som det hedder, uden at beløbet i det øjeblik tages fra nogen anden konto. At banker skaber penge anerkendes af de fleste eksperter i dag.

Men der er ikke nogen enighed om, hvad denne erkendelse skal have af konsekvenser. Skal kapitalkravene blot øges til for eksempel 25 procent af udlånet, som den tidligere direktør for det britiske finanstilsyn Adair Turner har foreslået? Eller skal retten til at skabe samfundets penge ligge i centralbanken?

I foreningen Gode Penge er vi af den overbevisning, at Nationalbanken selvfølgelig skal udstede Danmarks penge. Ikke bare kontanterne som nu, men også de 95 procent af pengemængden, der i dag udgøres af bankindeståender, kontopenge, hvoraf næsten alle har deres oprindelse i banklån. Private bankers tiltagende pengeskabelse er kommet snigende gennem de sidste 200 år. Om det var en god idé er aldrig blevet diskuteret i Folketinget eller i den brede offentlighed.

Vi har brug for en pengereform

Da Nationalbanken blev oprettet i 1818 var hensigten at styre Danmarks pengemængde ved at præge solide mønter og trykke gode pengesedler. Men specielt efter oprettelsen af Privatbanken under C.F. Tietgens ledelse i 1857 har bankkreditter, der kunne overføres ved checks og derefter optrådte som penge på folks bankkonti, udgjort en stadig større del af pengemængden. Måske halvdelen i 1900, måske tre fjerdedele i 1950 og altså næsten det hele i dag.

Vi har brug for en pengereform, der konservativt fører vores pengesystem tilbage til den oprindelige fornuftige tanke: at samfundets betalingsmidler er så centralt og basalt et fælles gode, at deres frembringelse skal varetages af besindige mænd og kvinder. Der skal ikke lukreres på pengeskabelsen.

Forhenværende amerikanske centralbankchef Ben Bernanke er en af de økonomer, der udtaler bekymring om, hvad der sker, når renten nu begynder at blive hævet fra et historisk lavt niveau.
Læs også

Vi taler ikke revolution. Lad os endelig fortsætte med et kapitalistisk marked, med en stat, der fastsætter de juridiske rammer og yder velfærd. Lad endelig bankerne forblive private, aktie- eller andelsejede. Vi har brug for det lokalkendskab og kredithåndværk, som en mindre eller mellemstor bank kan levere. Udlånet kan ikke foretages effektivt fra centralt hold; lad bankerne stå for det, eventuelt minimalt reguleret.

Men lad dem kun udlåne eksisterende penge, ganske som de fleste mennesker tror, det sker i dag. De må ikke kunne skabe nye i udlånet. For dét går galt.

Den nationale pengeskabelse har altid været et ømt punkt, for skal et lands politiske magthavere have adgang til seddelpressen? Nej, har man ment fra økonomisk hold; de kan ikke modstå fristelsen til at trykke penge til krigseventyr og køb af befolkningens velvilje op til valg.

Et forslag

I overensstemmelse hermed forslår Gode Penge, at Nationalbanken pr. lov gives retten til at skabe rigets penge. Hvis Folketinget finder, at et nyt uafhængigt organ skal stå for det, kan man oprette et pengeskabelsesudvalg, for eksempel i Nationalbankens regi. Her kan for eksempel ni kyndige personer sidde i ni år ad gangen, med forskudt starttidspunkt og uden mulighed for genvalg.

Udvalget kan være udpeget af regering, Folketing, Nationalbanken, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, Forbrugerrådet Tænk, ngo’er – hvad man nu kan blive enige om politisk.

Udvalget får et fagkyndigt sekretariat og skal løbende vurdere, om samfundsøkonomien har behov for flere penge. Har Folketinget for eksempel sat et mål om en årlig inflation eller BNP-stigning på to procent? Vælger udvalget måske at øge pengemængden, der aktuelt er cirka 1150 milliarder kroner, med knap to promille om måneden – cirka to milliarder kroner?

Det beløb opskrives Finansministeriets konto i Nationalbanken. Det er penge skabt ud af den blå luft, som en centralbank kan. Den siddende regering skal nu afgøre, hvad disse penge skal bruges til – i overensstemmelse med dens politik: til at lette skatter og afgifter med, til øgede offentlige udgifter, afdrag på statens gæld, borgerdividende eller som lån til bankerne, hvis der mangles kredit dér.

Således foretages den betryggende adskillelse mellem dem, der skaber pengene (pengeskabelsesudvalget/Nationalbanken) og dem, der bruger pengene (regeringen). Bankerne får den rolle at udlåne de penge, fællesskabet har skabt, til kreditværdige lånsøgere. Folketinget kan vedtage en kreditvejledning, hvis bankerne ikke udlåner efter fælleskabets behov, så man for eksempel styrer uden om børnearbejde og miner og bevæger sig i bæredygtig retning og så videre.

Men kan sådan et udvalg finde ud af det? Tjah, i dag er det en lille gruppe personer i Nationalbanken, der sætter renten, som formodes at have mindst lige så stor betydning for økonomien som pengemængden. Så hvorfor skulle et andet udvalg ikke kunne forestå promillesmå, løbende justeringer af pengemængden?

Pengeskabelsen kommer herved ud af bankernes hænder, og en stor årsag til skabelsen af finansbobler fjernes. Når banker kun har deres indskyderes risikovillige penge at udlåne, vil udlånet begrænses, i modsætning til i dag, hvor bankerne blot skaber nye penge, så snart tiderne er gode og enhver lånsøger ser godt ud.

Denne reform af pengeskabelsen løser ikke alle problemer med kriser, recession og ulighed. Men den kan medvirke til at skabe et jævnt gulv at danse og bo og leve på, hvor alle guldmønterne ikke bestandigt og ubegribeligt triller over i bankernes side.

Ib Ravn er ph.d. og lektor på Aarhus Universitet. Han har sammen med Rasmus Hougaard Nielsen, Jonas Jensen og Tune Revsgaard Nielsen udgivet bogen ’Et pengesystem for alle – Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Jens Wolff
  • ulla enevoldsen
  • Alvin Jensen
  • Randi Christiansen
  • Espen Bøgh
  • Flemming Berger
  • Henrik Rasmussen
  • Benno Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Houmøller
  • Christian Estrup
  • Tommy Clausen
  • Peter Knap
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tue Romanow
Ervin Lazar, Jens Wolff, ulla enevoldsen, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Espen Bøgh, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Benno Hansen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Christian Estrup, Tommy Clausen, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek og Tue Romanow anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne måske også hjælpe, hvis selskaber og fonde ikke blev betragtet som personer. Det lyder som vanvidssnak og dog er det tilfældet. Et aktieselskab er i følige loven en person, der kan træffe beslutninger og holdes ansvarlig ved en domstol. Med er sådant grundsyn må samfundet nødvendigvis tage form af absurd teater i mange situationer.

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Kim Strøh, Verner Nielsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Ib Ravn er en fantast der ikke burde have så fornem en spalteplads i en seriøs avis. Hvis man vil have kapitalisme vil der være kriser, uanset hvor avanceret regulering man laver, ellers er det ikke længere kapitalisme.

Pengemængden og privatbankernes påvirkning af den er et mikroproblem. I OECD har vi ikke set pengemængden løbe løbsk med deraf følgende inflation i årtier. Den seneste finanskrise var godt nok slem, men minimal i forhold til krisen i trediverne. Bemærk i øvrigt at andre aktører er i gang med at skabe kryptovalutaer helt udenfor regeringers og bankers kontrol, de forsøges begrænset men det er næppe muligt i længden.

Jens Winther, Jens Thaarup Nyberg og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Fra artiklen:
"Banker formidler ikke penge fra Per til Poul. De skaber nye penge i selve udlånsprocessen. Derigennem kan bankerne egenhændigt øge mængden af penge, der findes i samfundet, og det er med alle disse nye penge, at boligpriserne i byerne stiger så voldsomt."

Ja, det er jo sådan set ikke rigtigt. Sidst jeg tjekkede indgik der nemlig to parter i et lånt -- långiver og låntager -- og Gode Penge viser endnu en gang, at de glemmer efterspørgselssiden i låneforholdet. Derudover ser foreningen bort fra statens muligheder for, via blandt andet Nationalbanken og Finanstilsynet, at ændre markedsvilkår og dermed udbud og efterspørgsel. Det Systemiske Risikoråd henviste jo netop til kreditgivning og ejendomspriser i deres seneste henstilling om aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer.

Eva Schwanenflügel

Jeg glæder mig til en kommentar fra Ivan Breinholt Leth, som tidligere har skrevet om foreningen Gode Penge og en af dens medstiftere, Ole Bjerg :-)

Torben K L Jensen

I en nylig offentliggjort rapport fra OECD bør medlemslande øge arveafgiften samtidig med skatten på kapitalgevinster for at imødegå den voksende ulighed i verden. Den følger Thomas Piketty´s anbefalinger fra hans studie i bogen "Capitalism in the 21. century" At det er netop OECD er anbefaler dette kan måske/måske ikke være et vendepunkt. Det andet punkt om gode penge og national/centralbankers monopol på at skabe penge blev endegyldigt afsluttet da man gik fra guldstandarden som mål for den nationale valuta. Den kommer måske tilbage i en anden version fordi lande som Rusland,Kina,Iran og sidst Venezuela garanterer deres krypto-valuta med den internationale guldpris. Alt sammen for at undgå sanktioner fra USA - nu hvor den amerikanske petro-dollar er handelsvalutaen på energimarkedet.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Som jeg forstår det findes penge kun i menneskets forestillingsverden, og er som sådan nødvendig for handel, så mennesket behøver alle de penge som gør handel mulig. FB blev pludseligt 50 milliarder $ mindre værd, tror jeg – hvor blev de penge af? Brændt? USA låner trillioner af $ af Kina, det er vel ikke sådan at Kina hverken trykker $ sedler, eller har dem i store kufferter som de giver amerikanerne? Var det ikke så at 100 franske frank fra en dag til en anden kun blev 1 frank værd? Bitcoin har vel ingen egen værdi? Venezuelas penge, eller Zimbabwes er vel intet værd?

Randi Christiansen

Henrik brøndum : "Hvis man vil have kapitalisme vil der være kriser, uanset hvor avanceret regulering man laver, ellers er det ikke længere kapitalisme."

Skal vi lade den stå, eller skal vi bede henrik om at uddybe hvilke kriser, man må affinde sig med i et kapitalistisk system? Eller om det er på høje tid at finde en anden fordelingsnøgle for fællesejet, for nu har kapitalismen haft rigelig tid til at bevise sin mangelfulde evne til at skabe stabile samfund. Henrik?

Hanna Grarversen, Søs Dalgaard Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Nielsen, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Steen K Petersen, Lau Dam Mortensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fantastisk forslag - det bliver aldrig til noget, da bankerne betaler for musikken som politikerne danser til.

ulla enevoldsen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Jens Falkenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Kjeld Hougaard:
Det er faktisk ikke helt på månen at sige, at kineserne har dollars i store kufferter. USA har haft et handelsunderskud over for Kina gennem mange år, som har medført, at Kina har akkumuleret en del dollars. De dollars er blandt andet blevet placeret i amerikanske obligationer.

Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Helt enig - bankerne bliver tykke og fede på at udlåne penge der slet ikke findes.

Vi bør forbyde bankernes pengeskabelsesakrobatik, som er sammenlignelig med check- og vekselrytteri. Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved at man debiterer en konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Check- og vekselrytteri var/er kriminelt og bankernes metode på området er, i mine øjne, det samme.

Selv om det er svært, ikke at beundre pengekreatørerne en smule - tænk at kunne skaffe sig enorme indkomster ved at udlåne penge der ikke findes og med retsstatens samtykke - så bør vi stoppe dette uvæsen.

Aksel Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@randi christiansen

En krise, hvor arbejdsløsheden går fra 5 til 10 pct og ungdomsarbejdsløsheden når 20 pct, tror jeg ikke kan undgås. Forhåbentligt, med en del år imellem og forhåbentlig med politiske tiltag der afbøder skaderne hos dem der rammes.

Jens Thaarup Nyberg

" ... bankerne bliver tykke og fede på at udlåne penge der slet ikke findes ... "
Visse vasse; bankerne giver kredit til virksomheder, der på sin side må have held med indkomster ved sin virksomhed, indkomster til udligning af kreditten + renter.

Steffen Gliese

Der er snarere for få end for mange penge i samfundet - pengemængden dækker slet ikke de eksisterende værdier.

Torben Kjeldsen

Henrik Brøndum.
At betegne nogen som fantast, med forskningsbaggrund , bør vel forudsætte en temmelig stor og ihærdig argumentationsindsats der afdækker en synbar og udviklet realistisk modposition eller? Kan ikke helt se det lykkes dig at vise det i dit lille skriv. Så prøver lige med et par spørgsmål. Er det ønskeligt at stabilisere de finansielle markeder? I hvilken grad? Hvilke fordele og ulemper er der ved at lade nationalbanker indtage 'den finansielle kontrol? Vil ny teknologi som AI i princippet ikke ophæve bankernes 'nuværende' magtstruktur og gøre crowdfunding til en kæmpefælles folkelig investeringsaktør(algoritmen vil være, alle for lige meget, kun mængden af kapitalenheder bestemmer indtjening )? Lidt enkelt sagt, i fremtiden vil AI afgøre om det kan betale sig at have udsving og ' gamle bankmænd' der spiller? Jeg tror vi til den tid har reserveret 'spilleglæden' til virtual reality, så passer AI på pengene.

Steffen Gliese

Udlån er pant i fremtiden, det er det, der er selve kernen i bankvæsen, at vi ikke begrænses af det, vi besidder her og nu, men kan dække udgiften med fremtidens værdier.

Randi Christiansen

Ok jens, er det så en god ide, at fortsætte på den måde? Og hvad kunne man tænke sig at gøre i stedet? Butikken skal jo køre.

Krister Meyersahm. Penge er alt muligt og ingen ting.
Det interessante er gangbar mønt. Hvis vi vælger at acceptere skrevne beløb som gangbar mønt, er det brugbart betalingsmiddel. Det vil penge påtrykt 1000 DM, deutsche mark, ikke være.
Jeg er personligt lidt begejstret for de tanker Ib Ravn står for. Men at tro det er løsningen på alle økonomiske problemer er utopi.
Der vil altid være folk, der tager mere af fællesskabet end de behøver, og der vil altid være spillere, der tager chancen. En ideel økonomi kan kun forekomme i et ideelt samfund med ideelle mennesker.

Randi Christiansen

Eller mennesker der simpelthen har fattet, hvordan butikken skal køres, hvis man vil undgå at falde over slæbet og sine egne ben = kriser. Som man selvfølgelig må lære af, kriser er ikke spildte, men de kan rigtig gøre nas.

Henrik Brøndum

@Torben Kjeldsen

Nu er Ib Ravns forskningsfelt jo Positiv Psykologi og ikke Nationaløkonomi og Pengevæsen. Jeg er selv en amatør på begge områder, men jeg mener der er stor enighed om at pengemængden er et rimeligt nationaløkonomisk begreb, typisk opdelt i den primære og den sekundære pengemængde. Hvor den primære er de fysiske pengesedler og mønter og den sekundære er dem der er til rådighed på anfordringskonti, kreditkort etc. Det klassiske problem med pengemængden er at den bliver for stor, der trykkes papirpenge og der udbryder voldsom inflation så pengene taber i værdi.

Ib Ravn hævder nu, at hvor denne uvane tidligere var forbeholdt dem der kontrollerer nationalbanken, kan også privatbankerne skabe "for mange penge" på nationalt niveau. Jeg mener dog det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke kun er pengene selv men og så dem der har dem i hånden og de redskaber de har til slynge pengene omkring sig der har betydning. Penge kan "puttes i madrassen" eller forbruges/investeres mere eller mindre hurtigt. Det sidste kaldes også velociteten af pengene, og den kan blive hurtigere eller langsommere. Teoretisk kan hastigheden vel blive næsten uendelig høj, og så ville alle samfundets betalinger kunne klares med den samme femogtyveøre. Typisk sker der i en krise det at alle holder på pengene fordi de er bange for hvornår de får nogle ind når de giver nogen ud. Velociteten falder. Er der tryk på kedlerne bruger man glad ugelønnen på stedet fordi man ved at der kommer penge ind allerede på næste torsdag.

Dermed er Ib Ravn allerede galt på den, pengemængden gør det ikke alene!

På grund af velociteten bliver spørgsmålet om den rette pengemængde mere kompliceret. Alle er enige om at penge er for økonomien som benzin på et bål, fylder man mere på blusser det op, fjerner man dem dør det hen - men der er en faktor mere på spil, et bål behøver også ilt for at brænde.

Men er Ib Ravns påstand om at pengemængden har været eller er for rigelig rigtig? Jeg har svært ved at se problemet. Som nævnt har vi ikke haft inflation, men har der været andre problemer? Ja bestemt, der kom en finanskrise, hvor masser af banker krakkede eller skulle reddes af staten. Det startede i USA hvor der blev lånt penge ud til private husejere som enhver vidste ikke ville kunne betale disse lån tilbage. I Danmark fik en flok ejendomsjonglører af nogle banker, der valgte at have bind for øjnene lov til at optage alt for store lån. Medicinen mod den slags er efter min mening, at give finansielle institutioner lov til at krakke, lade aktionærerne og indskyderne betale og ikke staten, og samtidig sørge for en fornuftig stabil regulering af ejendomsfinansieringen/beskatningen, uden fjollerier som forældrekøb, manglende udbetaling, en cokctail af skattelempelser/afdragsfrie lån etc.

Det fine system vi har med både nationalbank og privatbanker kræver omhyggelig regulering fra besindige politikere (og ikke Bent Bendtsen/Anders Fogh Rasmussen typer der bare gør hvad branchen beder dem om) og vågne indskydere og aktionærer der holder sig fra branchens værste brushoveder som Roskilde Bank, Amagerbanken etc.

Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, morten rosendahl larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum. Det er ikke tilstrækkeligt at påvise Ravns faglige utilstrækkelig. De tanker han fremføre er ikke hans, men udsprunget i internationale økonomiske faghjerners vindinger.
Et lille klip fra Oxpol (blok oxford universitet)
"A landmark paper[1] released by the Bank of England in March 2014 explains how private banks create the vast majority of money we use when they make loans. When you go into a commercial bank and take out a loan, the money is created out of thin air: ‘Ping!’ Money is created and at the same time, so is debt[2]. 97 per cent is created in this way, the remaining three per cent of the money in circulation is in the form of cash; the coins and notes in your pocket."
Der er åbenbart flere end Ravn, der er galt på den.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det flimrer med udtryk her på tråden, så man næsten risikerer at blive forvirret, i stedet for at blive klogere, - sådan som vi blev efter den sidste krise, og som Rangvid rapporten beskrev foruden de tab samfundet havde lidt som følge af krisen.

I tillæg hertil kom der flere ting på bordet om hvorledes de finansielle institutioner havde handlet, og som bekræftedes af bl.a. - "et IT krak i "karrusel branchen"".

I forbindelse med krisen garanterede staten for 2.600 mia. for at undgå en nedsmeltning af det danske samfund.

En del af årsagen var den politik der blev ført, og en anden del skyldtes den finansielle sektor og den kasinoøkonomi som udspillede sig med "gearing på 35 - 40 % af investeringer"(lån til investering med for lav sikkerhed)

Boligprisernes himmelflugt dengang nåede hastigheder som selv rumfærgen ikke var i stand til, og selv lysets hastighed var ved at blive overskredet.

De finansielle institutioner tog ikke blot de bedste kunder først, men også de odiøse kunder med karrusel-pantebreve til ejendomsværdier der hele tiden blot voksede på papiret, - det var jo gode kunder, der skabte værdier.

Når Per eller Poul får bankens godkendelse til boligkøb, så udstedet banken købsbeløbet til Per eller Poul konto, og modsat i dobbeltbogholderiet til banken som lån, og alting går fint i 0(nul) regnskabsmæssigt.

Der er dog den lille hage ved dette, og som vi så ved krisen sidst, - boligværdien var ikke nagelfast til alle tiden, men underlagt markedets udsving, og mange boligejere klagede da også deres nød over gælden, der nu var langt højere end en opnåelig salgspris, - hvem husker ikke deres klagesang dengang, "vi er stavnsbundet til vores bolig" - og det var lige før vi også kunne høre ordene "kom og frels os", hvad statens så også gjorde med skattekronerne fra det arbejdende folk.

Vil man i fremtiden undgå kriser som den vi har oplevet, må man regulere sådan som artiklen påpeger, og som fornuftige her på tråden erkender.

Der er 3 måder det kan gøres på:

Nationalbanken styres væksten i pengemængden årligt ved at afsætte vækstmængde til boligkøb, og så må de finansielle institutioner selv fordele denne mængde imellem sig.

Regulering af den finansielle sektors frihedsgrader til pengeskabelse.

Den finansielle sektor gøres selv ansvarlig for deres udlån, og kan de ikke forvalte der fornuftigt, så må markedet træde til, sådan så de frie markedskræfter kan virke i et kapitalistisk marked.

Det sidste vil uden tvivl føre til langt mere ansvarlighed i den finansielle sektor.

Havde staten gjort brug af netop den model, så havde den finansielle sektor lært lektien, og ikke spillet kasinoøkonomi sådan som vi så det, - med gearing af investeringer for lånte penge, og i ikke værdifaste boligpriser.

Det havde været så nemt for staten dengang, de skulle garantere for den finansielle sektor, ved i stedet at stille den finansielle sektor overfor det selvsamme faktum, som den finansielle sektor stiller deres kunder i, når de handler hovedløst.

Staten kunne have spillet ud med - hvad er købsprisen for Dankort overfor den finansielle sektor, og følge dette mønster op med andre købsforslag til den finansielle sektors værdier.

De kunne så fremover lægges over i Nationalbankens forvaltning, så samfundet ikke var så sårbart overfor en ny finansiel krise skabt af den finansielle sektor, - men mon ikke de havde lært lidt om sund købsmandsskab til fremtiden, og deres forhold og opfattelse af samfundssammenhænge og markedsbetingelserne i den forbindelse.

Det ville i hvert fald have været en sund lære for den finansielle sektor.

Flemming Berger, Henrik Brøndum, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh. Finanskrisen havde ikke rod i Danmark men var et internationalt fænomen. Så vidt jeg har forstået var det nogle spillefugles væddemål, der væltede læsset.
Det er en af grundene til, at krisen ikke var til at forudse. Hvis der i dag i de rette kredse opstår rygter om store fortjenester, er der nok finansfolk, der vil tage chancen og indgå væddemål om det.
Er der tilstrækkeligt med banker og andre store pengetanke blandt chancetagerne, er krisen en realitet, hvis de taber væddemålet.
En psykolog er nok den rette til at forske i vores forbløffende evne til at opfatte fantasifoster som realiteter.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Knap
Op til finanskrisen udlånte bankerne penge til lånere der ikke kunne betale pengene tilbage. Hermed bleve penge destrueret, og bankerne stod overfor fallit. Hvis ´money is created out of thin air´, hvordan kan bankerne da gå fallit.

Kim Houmøller

Denne debat burde gemmes og tages frem igen om 5 år. Så kan i sidde og kritisere national bankerne og siddende finansministre for uduelighed. Velkommen til et krak af dimensioner.

Jens Thaarup Nyberg. Et svar kunne være, at det ikke er et spørgsmål om mængden af noget reelt men manglen på tillid, der skaber kriser.
Men jeg vil anbefale dig at gå til de egentlige vise på området, der kan give dig svar hvor jeg kun kan refere.

Bankerne nøjedes ikke med at udlåne penge, men spillede selv aktiv på "finansmarkederne positive forventninger."
Banker har selv forpligtigelser. De skal kunne flytte troværdige tal fra deres konto til andre bankers konto.

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men problemet er selve kapitalismens noget-for-noget-tankegang, der i et moderne, højteknologisk samfund er forældet. Vi er reelt ikke afhængige af, at der produceres dimsedutter til eksport, før vi kan opføre et ejendomskompleks, men den kapitalistiske økonomi postulerer, at det er sådan, det forholder sig.

Hanna Grarversen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke forstår "Gode Penge".
Min fornemmelse er at succeen afhænger af, at privatkapitalismen afskaffes.
Som at ville forhindre biluheld ved at afskaffe biler.

Henrik Brøndum

@Peter Knap

Jamen jeg er ikke uenig i at den finansielle sektor er "pengeskabende" - og tilføjer at det kan borgerne så også være ved deres handlinger, Uenigheden går på om det har forvoldt skade, og bør håndteres væsentlig anderledes.

Henrik Brøndum

@Torben Kjeldsen

Jeg fik vidst kun svaret på dit første spørgsmål, nogle af de andre er godt nok rimelig sværeÆ

Er det ønskeligt at stabilisere de finansielle markeder? Ja (som nævnt). Finansielle Institutioner og Markeder eksisterer kun fordi der er regulering, du kunne jo aldrig finde på at gå ned til Købmanden og bede ham om at passe på 100.000 kr. vel?

I hvilken grad? Det er så rigtig svært. Som nævnt ovenfor, hvis du helt afregulerer ophører den med at eksistere, totalregulering er også det samme som at afskaffe privatbankerne og kun lade nationalbanken tilbage. Personlig var jeg glad for det gamle system for belåning af fast ejendom, hvor der var 10 pct. udbetaling, et betydeligt sælgerpantebrev og kun realkredit i den helt sikre del. Sælgerpantebrevet sikrer vel at, sælger er lidt mere forsigtig med at sælge til en fallent? Men jeg aner meget lidt om de faglige argumenter her.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at lade nationalbanker indtage ’den finansielle kontrol? For det meste vil nok være mere stabilt, men den kan jo også fristes til at "trykke penge". Det vil nok også være svært at få finansieret nye store projekter. Ville vi have en IPhone uden privatkapitalisme?

Vil ny teknologi som AI i princippet ikke ophæve bankernes ’nuværende’ magtstruktur og gøre crowdfunding til en kæmpefælles folkelig investeringsaktør(algoritmen vil være, alle for lige meget, kun mængden af kapitalenheder bestemmer indtjening )? Lidt enkelt sagt, i fremtiden vil AI afgøre om det kan betale sig at have udsving og ’ gamle bankmænd’ der spiller? Det tror jeg ikke, jeg lever jo selv af IT, og frygter ikke at de programmer jeg skriver tager magten fra mig lige på det første. Dengang internettet kom havde mange jo også en drøm om at nedbryde mediemonopoler og få en fri demokratisk informationsudveksling - se hvad vi er endt med. Det kræver en politisk indsats - ligesom alt andet.

Peter Knap, 14. april, 2018 - 05:43

Det er på samme tid rigtigt og forkert; "Finanskrisen havde ikke rod i Danmark men var et internationalt fænomen."

Krisen begyndte i Ameirka med disse "junk-bonds" fra "Freddie Mack og Fanny May" og erkendelsen af dereguleringen havde medført uhæmmet låneaktivitet uden garanti bag ved.

Den danske del af krisen stor AFRs regering for med sin vilde uansvarlige økonomiske politik for, som forværrede det ekstra meget for Danmark.

De finansielle institutioners kasinospil med gearing på 35 - 40 % for lånte penge gjorde det hele endnu værre - for der manglede indlån og garantier for de lånte penge.

Derfor måtte staten træde til med lånegarantier for 2.600 mia. til den finansielle sektor.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Henrik Brøndum og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Vi taler reelt tale om falske eller ikke eksisterende penge.

Vi bør forbyde bankernes pengeskabelsesakrobatik, som er sammenlignelig med check- og vekselrytteri. Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved at man debiterer en konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Check- og vekselrytteri var/er kriminelt og bankernes metode på området er, i mine øjne, det samme.

Selv om det er svært, ikke at beundre pengekreatørerne en smule - tænk at kunne skaffe sig enorme indkomster ved at udlåne penge der ikke findes og med retsstatens samtykke - så bør vi stoppe dette uvæsen.

Steen K Petersen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sjovt nok glemmer alle, at Nationalbanken faktisk styrer udviklingen i pengemængden særdeles tæt i det nuværende system - den både kan det, og gør det!

Det andet morsomme er, at i 2006/2007 oplyste Nationalbanken, at danske pengeinstitutter alle som én var gennemsunde.

Det tredje morsomme er, at staten ikke har tabe én krone på sine massive garantier til danske banker under finanskrisen - tvært i mod.

Det fjerde morsomme er, hvor kloge alle tågehornene er, når en krise er brudt ud.

I øvrigt handler kriser oftest ikke om tab, men om at likviditeten fryser og at alle opsiger lån. Tabene opstår først, når der tvangssælges. Amagerbanken og Roskilde Bank fx ville have haft en meget betydelig positiv egenkapital i dag, hvis ikke de var blevet tvunget til at realisere engagementerne. Finansiel Stabilitet har solgt enorme låneporteføljer til latterlige underkurser til udenlandske finanshajer, lokaliseret i skattely. Dvs at danske låntagere i dag betaler ågerrenter til hajerne!

Tak til Henrik Brøndum og Espen Bøgh for indholdsrige svar.
Krister Meyersahm. Falske penge er vel et betalingsmiddel, der giver sig ud for et troværdigt betalingsmiddel. Det vi i fællesskab accepterer er gangbart.
Derfor er en check med min personlige undersktift den ægte vare, mens en check jeg underskrive med et navn, der ikke tilhører mig, er falsk.
Penge findes kun som noget, vi definerer som penge. Om det er møllehjulslignende sten eller magiske talrække er med hensyn til ægtheden lige meget. Vores penge er for en stor del magisk skabte, hvor en række ritualer skal være opfyldt. Men som betalingsmiddel er de skam ægte nok.

Henrik holm hansen

Banker eller andre virksomheder der ikke kan styre sig selv skal selvfølgelig reguleres restriktivt om nødvendigt og det bliver det altid

Krister Meyersahm

Det er interessant at iagttage i indlæggene her, det massive forsvar for "kapitalisternes" gøren sig rig på udlån af penge, de rent fysisk ikke besidder men tryller frem med ren kontoakrobatik. Jeg tænker sådan på hvor en sådan tilstand er beskrevet før - var det Ebberød Bank.

Hanna Grarversen, Egon Stich, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Krister Meyersahm

Man man ogsaa blive rig af at skrive en sang der ikke eksisterer, indkomst uligheder adresseres mere effektivt over skatteopkraevning ind ved at forhindre erhversaktiviteter.

Randi Christiansen

Brøndum : "Man man ogsaa blive rig af at skrive en sang der ikke eksisterer"

Kunne du uddybe?

Og mht at 'forhindre erhvervsaktiviteter' er det, sålænge dumhed og korruption hærger, desværre et nødvendigt onde.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvis jens winther 15.32 står til troende : "Dvs at danske låntagere i dag betaler ågerrenter til hajerne" mv - er det jo endnu engang ebberød bank. Du milde himmel, hvorfor er vores administratorer så inkompetente?

Henrik Brøndum

@randi christiansen

At skrive en sang eller skabe penge uden ligefrem at "slå mønt af guld" er vel begge en intellektuel aktivitet der skaber værdi?

Henrik Brøndum

@randi christensen

Ja, det kan da sagtens tænkes at Finansiel Stabilitet har gjort en dårligere forretning, ved at gribe ind i markedet end ved at lade være. Historien viser eksempler på forretninger der er blevet erklæret konkurs, men når boet en årrække senere er gjort op, var de det ikke alligevel. Jeg understreger dog jeg ikke har viden til at vurdere noget i de konkrete sager.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Knap; 14. 03 - 08:08
".... Et svar kunne være, at det ikke er et spørgsmål om mængden af noget reelt men manglen på tillid, der skaber kriser."
I 2008 var det vist overdreven tillid til låntagerne der skabte krisen, en overdreven forventning til at låntager kunne levere værdi, tjene tilstrækkeligt penge at betale tilbage, og samtidig leve for.

Randi Christiansen

" .... skabe penge uden ligefrem at "slå mønt af guld" er vel begge en intellektuel aktivitet der skaber værdi" - naturligvis, men vi adresserer her de tvivlsomme finansielle produkter, der må betegnes som svindel.

Når f.eks. 'beskidte' papirer gemmes i en samlet portefølje, eller, som en investeringsekspert i går på dr2 i den østrigske dokumentar fra 2013 "Universets hersker" gjorde rede for, så sælger disse investeringsrådgivere dårlige papirer til uvidende kunder - typisk statslig eller kommunal forvaltning - eller ubegribeligt nok f.eks. danske banks finanseventyr?

Som han beskrev, er konskvenserne for de civile samfund forfald og opløsning, hvilket i sørgelig grad ses i f.eks. spanien.