Kommentar

Regeringens ghettoplan er tyveri af penge, almene lejere har indbetalt

For det store flertal af almene lejere betyder regeringens plan ingen renoveringer og ringere boliger. Det skaber endnu større opdeling på boligmarkedet og flere udsatte boligområder
11. april 2018

Jeg er rigtig glad for min lejlighed i Sydhavnen. Tæt på Mozarts Plads med en flot udsigt over en af de haveforeninger, som bydelen også er kendt for.

Vi bor mange forskellige slags mennesker i opgangene. Pædagoger, bogholdere, blikkenslagere, rengøringsfolk, akademikere, arbejdsløse og pensionister. Sådan er det at bo alment – og så i Sydhavnen. Da boligafdelingen fyldte 50 for at par år siden var cirka 100 beboere samlet til brunch i fælleslokalerne.

De 50 år kan nu også mærkes på andre måder.

Når vinden blæser koldt, kan det mærkes gennem utætte vinduer. Der er hjørner i lejligheden, der er meget kolde, når vinteren bider, som den har gjort i de seneste uger. Vores rør er gamle. En ting er, at de larmer, men det varme vand er ikke altid helt varmt. Kloakkerne er også gamle og i fare for at styrte sammen. Og sådan er der forskellige ting, som skal renoveres. Det skal huse, når de bliver ældre.

Som almene beboere har vi betalt en del af vores husleje ind til den såkaldte Landsbyggefond – ligesom alle andre almene beboere. Pengene i Landsbyggefonden, som lejerne har indbetalt, skal blandt andet bruges til at støtte renoveringer i ejendomme som vores.

Regeringen lægger op til, at der i den gruppe børn, hver institution fremover optager, maksimalt må være 30 procent, der bor i udsatte boligområder. Det kan gøre det svært for institutioner i de udsatte boligområder at få institutionspladserne besat. Her er vi på en boldbane i Vollsmose.
Læs også

Men regeringen mener, at danskheden er i fare på grund af de udsatte boligområder, man så smagfuldt kalder for ghettoer. Vi kender (nogle af) dem: Tingbjerg, Mjølnerparken og så videre.

Derfor vil man nu rive dem ned og sælge almene boliger i de udvalgte områder.

Regeringen har regnet prisen for nedrivningerne og renoveringerne ud. Det bliver 12 milliarder kroner. Det er penge, som regeringen vil tage ud af Landsbyggefonden over de næste syv år, mens der efterlades ni milliarder til de renoveringer i de 90 procent af den almene boligsektor, som ikke er på regeringens liste. Det er tyveri af lejernes penge – og det vil få meget alvorlige konsekvenser for alle os der bor alment.

Trussel mod danskheden

Vi er ellers i fuld gang med at få lavet en helhedsplan for renoveringen. Landsbyggefonden har været på besøg og vurderet, at vi er berettigede til støtte. Hele renoveringen kommer nok til at koste 100 millioner kroner, og 36 millioner af dem vil blive dækket af Landsbyggefonden, der allerede havde reserveret pengene til os, før regeringens plan kom.

Der er mange almene boliger, som – ligesom vores – skal renoveres og står i kø i Landsbyggefonden. Derfor havde vi oprindeligt fået at vide, at det nok først bliver i 2021, vi kan få støtte og dermed få ordnet vores ejendom. Faktisk er der i dag en kø af ejendomme med behov for støtte på 13 milliarder kroner. Men bliver regeringens plan til virkelighed, kan vi ikke få støtte til de renoveringer, vi har behov for.

Uden støtte betyder det store huslejestigninger, som de fleste ikke har råd til. Mere sandsynligt er, at vi bliver nødt til at udsætte renoveringerne. Det vil de fleste andre også gøre. Hvis regeringen får flertal for sit tyveri af lejernes opsparede penge, vil al renovering af almene boliger gå i stå. Og alle de behov, der opstår i de kommende syv-otte år kan heller ikke dækkes.

Det er absurd. Et klart tyveri af de penge, vi som almene lejere har indbetalt år efter år.

Konsekvenserne kan blive voldsomme. Hvis ens bolig bliver ringere, og det ikke er muligt at få lavet de nødvendige renoveringer, så vil flere af de, der kan, vælge at flytte væk. Og så risikerer vi, at flere boligområder begynder at tage en tur ned ad slisken med en socialt skæv beboersammensætning.

Og det er præcis dét problem, som regeringen vil ’løse’ ved at stjæle vores – lejernes – penge. Og hvis man rigtig tænker over det, er det egentlig bemærkelsesværdigt.

Finansieringen af regeringens ghettoplan er socialt skæv, mener Lars Olsen.
Læs også

Regeringen taler om de udsatte boligområder som en »trussel mod danskheden«.

Men truslen er åbenbart ikke så stor, at regeringen vil komme med så meget som en bøjet femøre for at løse problemerne og redde danskheden.

I stedet stjæler man vores – de almene lejeres penge. Penge, som er sparet op til at renovere vores boliger.

Absurd er for svagt et ord til at beskrive det tyveri, man er i gang med. Et tyveri, der som sagt kan skabe endnu mere opdeling og polarisering i vort land mellem ejerboliger og almene boliger.

Jeg kan kun appellere til, at et politisk flertal slår bremserne i. Ikke kun fordi jeg og mine medbeboere så kan få de nødvendige renoveringer af vores bolig. Men fordi konsekvenserne af tyveriet kan blive dramatiske for vores land – kan bringe den sammenhængskraft, som binder vores land sammen, i fare. Og så er Danmark faktisk i fare.

Mikkel Warming er næstformand i Boligselskabet AKB, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Ulla Søgaard
  • Lars Bo Jensen
  • Steffen Gliese
  • Hanna Grarversen
  • Estermarie Mandelquist
  • Kim Strøh
  • Tommy Clausen
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Jes Enevoldsen
  • Erik Nissen
  • Per Selmer
  • Marie Jensen
  • Per Klüver
  • Tue Romanow
  • Bjarne Andersen
  • Heidi Larsen
  • ulla enevoldsen
  • Carsten Munk
  • Solveig Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Jan Damskier
  • Troels Ken Pedersen
Jesper Eskelund, Ulla Søgaard, Lars Bo Jensen, Steffen Gliese, Hanna Grarversen, Estermarie Mandelquist, Kim Strøh, Tommy Clausen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Erik Nissen, Per Selmer, Marie Jensen, Per Klüver, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Heidi Larsen, ulla enevoldsen, Carsten Munk, Solveig Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Jan Damskier og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Godt brølt Mikkel Warming - Det er tyveri af lejernes penge – og det vil få meget alvorlige konsekvenser for alle os der bor alment.

Hvis politikerne vedtager som planlagt, bør det få alvorlige konsekvenser for de regeringbærende partier - UD AF KONTORENE!

Vi kan ikke længere have tillid til dem!
(Vi har gennemskuet dem)

God dag der ude

Finn Egelund, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Kim Strøh, Michael Christensen, Torben K L Jensen, Anne Grete Tvede Andersen, Karsten Lundsby, Erik Nissen, Per Klüver, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rigtig god kommentar, der rammer hovedet på sømmet ; det grove røveriforsøg vil i sidste ende - hvis det vedtages - få det stik modsatte resultat end det tilsigtede, nemlig flere udsatte almene boligområder fremfor færre.

Men mon ikke regeringen og i særdeleshed støttepartiet er bedøvende ligeglade?
For dem er symbolrytteri vigtigere end faktiske resultater. Og til den tid hvor vi skal måle dem for indsatsen, er de over alle bjerge, eller har fortrudt deres handlinger.
Ligesom det lykkedes DF at overbevise mange vælgere om, at de slet ikke havde noget at gøre med de mange tusinde mennesker, der faldt ud af dagpengesystemet efter optjeningsperioden blev forkortet.
Selvom det var dem selv, der havde foreslået indgrebet.

Finn Egelund, Steffen Gliese, Kim Strøh, Michael Christensen, Tommy Clausen, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Erik Nissen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Janus Agerbo, Heidi Larsen, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Solveig Jensen og Per-Olof Johanssson anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tyveri er det næppe.
Men politiske meningsforskelle er der nok tale om.
Måske det ville være bedst at nedlægge landsbyggefonden og lejeboliger generelt.
Det virker ihvertfald som om andelsboliger og ejerboliger er bedre vedligeholdt.
Måske fordi dem der bor der, er mere ansvarlige overfor deres bolig.

Per-Olof Johanssson

At ejerboliger skulle være bedre vedligeholdt er noget af en påstand. I Allerød nedrives der mængder af ejerboliger. Hvis de midler, der er afsat til renovering af almennyttigt byggeri fjernes, skal påstanden nok blive sand.

Steffen Gliese, Hanna Grarversen, Tommy Clausen, Per Klüver, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Solveig Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Lejerne betaler af på et lån for udlejer, den almene boligorganisation, og når de har betalt lånet ud, så får Landsbyggefonden pengene. Lejerne betaler stadig det samme i husleje, men det er ikke længere lejernes penge, og lejerne har ingen indflydelse på deres egne penge. I bedste fald kan de søge om at få tilskud, men det er en større bureaukratisk sag. Skal ejendommen sættes i stand, så sker det iht. en 10 drifts- og vedligeholdelsesplan (DV plan), som lejerne også betaler til. Vinduer, ny køkkener, trapper, el og anden renovering betales af indbetalingerne til DV planen og lån, hvis ejendommen har en stand, så den kan belånes, og ikke af Landsbyggefonden, så det er lidt søgt at sidestille Landsbyggefonden med lejernes penge. Problemet er den misligholdelse som manglende indbetalinger til DV planen gennem mange år har medført. Men det er jo svært når man skal betale til 2 kasser.

Torben K L Jensen

Regeringens argument er : Staten har overtaget boligforeningernes gæld med udstedelsen af statsobligationer (det såkaldte "røde" forslag om real-kreditten) og mener sig således berettiget til at råde over landsbyggefondens midler. I virkeligheden en fjendtlig overtagelse af en folkeejet fond og helt sikkert lovligt. Men tyveri er det alligevel. Den regering overtræder ånden i Grundloven med et tempo der siger spar to til måden DDR blev stjålet fra deres indbyggere.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Landsbyggefondens midler er vist ikke statens.

Egentlig bør jeg holde mig væk fra emnet, for mit kendskab til problematikken omkring landsbyggefonden er, mildt sagt, ikke gedigent. Har forsøgt at tilegne mig viden om emnet og erkender, at med mine begrænsede evner er det er svært at finde hoved og hale i.

Jeg mener dog at være kommet dertil, at uanset hvad der er postet af offentlige midler i det almene byggeri, af både kommuner og stat, så kommer disse midler efter en længere årrække tilbage i de kasser der udlånte dem. Der er altså ikke tale om, at der er investeret offentlige midler i det almene som ikke tilbagebetales?!

Så er spørgsmålet; hvorfor pokker bliver huslejen så ikke nedsat når lån og afdrag er ude af verden? Det er da en syg orden, at lejerne når deres ejendom er gældfri, så starter forfra med betaling af imaginære afdrag og renter - i al evighed.

Tilbage sidder man med spørgsmålet om, der ikke også er tale om ulovlig konfiskation fra statens side. Er arrangementet ikke en overtrædelse af Grundlovens ekspropriationsbestemmelser? Kommunerne er jo juridisk autonome enheder og derfor også beskyttet mod indgreb i deres formuer.

Anne Mette Jørgensen

Baggrunden er vel , at udrydde almene boliger og herefter samtlige lejeboliger, som Ole Birk så brændende ønsker.
Folk kan vel bare bo på gaden. Der er plads nok.

Steffen Gliese, Hanna Grarversen, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Tillad et smædevers.

De snedige fondstømmere.

I Landsbyggefonden kan man skaffe penge
hvis man vil bygge alment i mark og vænge
rive ned eller sanere bygninger og folkeslag
altså skille folk fra fæ til ministerens behag

det pengemæssige er sikkert fuldt legalt
selvom fondens midler af lejerne er betalt
ikke en krone har det offentlige spenderet
alligevel bliver lejernes formue konfiskeret

men hvorfor skal kun lejerne hænge på betaling
af den mislykkede indvandrings store regning
og ikke folk med slot, gård eller kolonihavehus
for ikke at glemme, parcelhus med das og brus

jo sagen er vel den at lejerne er så nemme at narre
de opdager jo slet ikke at politikerne ikke er så rare
men lader lejerne betale selv når alt er dobbelt betalt
for politikerne vil ikke have deres pengemaskine kvalt.

Michael Waterstradt, John Christensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Lars Løkke har jo aldrig kunne se forskel på dit og mit. Prøv evt at kigge på hans eget boliglån, som er dybt ulovligt og til en korruptionsrente på 0.8
Alle der støtter ham, accepterer en korrupt tyvagtig mand som vores statsminister.

Finn Egelund, Michael Waterstradt, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, ulla enevoldsen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne Mette Jørgensen, tja, plads på gaden er der stadig. Men nu er det jo blevet ulovligt både at 'slå lejr', samt at tigge i toget eller foran Netto. Så det er i brummen folk ender.
Men det skulle da heller ikke undre mig om næste skridt er at privatisere fængslerne, sådan som regeringens rollemodel USA har gjort? Så kan der også vækstes i kriminalitet for profit !!

Finn Egelund, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Man kan kun håbe, at hele banden bliver udraderet ved næste valg.

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvornår kommer der en voldsom folkelig opstand. Regeringen er hæmningsløs efter at jagte penge til skattelettelser. Og riget fattes penge især pgra Venstres ansvar for et nedbrudt SKAT.

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Anne Grete Tvede Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, ulla enevoldsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Det er ikke tyveri at lade landsbyggefonden betale til saneringen af almene boliger i ghettoområder - for pengene i landsbyggefonden er jo netop indbetalt dertil med henblik på renovering af almene boligbyggerier!

Dertil kommer, at mange her i kommentarsporet behændigt glemmer, at samtlige almene boligforeninger modtager støtte fra de offentlige kasser. Dels i kraft af, at det er kommunerne, der indskyder grundkapitalen (10% af byggeomkostningerne - dvs. 5 gange så meget som beboerne!), dels i kraft af, at staten yder støtte til lånefinansieringen.

Endelig minder jeg om, at regeringen ledet af Lars Løkke Rasmussen, i maj 2017 ihærdigt forsøgte at komme igennem med et forslag om, at kommunerne skulle øge deres indskud at grundkapital ved opførelse af almene boliger væsentligt i forhold til de 10%. Imidlertid kunne der ikke skabes tilslutning til forslaget. Det er også på den baggrund urimeligt at fremstille det sådan, at regeringen skulle være mod almene boliger.

Hvad angår Løkkes personlige renteudgifter, så kommer det egentlig ikke sagen ved. Men da det nu er nævnt af @Martin Madsen, så gør jeg opmærksom på, at Løkke ligesom alle andre boligejere selv må betale deres huslån, mens almene boligforeninger altså får statssubsidier til rentebetalingerne.

Morten Hansen

Ja, Jens Winther, boligejerne må selv betale deres lån, men du glemmer behændigt at disse er fradragsberettigede, hvorimod lejerne jo ikke kan trække deres indbetalinger/afdrag fra nogen steder. Desuden har en boligejer jo reelt investeret og kan bruge den kapital som boligen som repræsentere som sikkerhed for lån eller salgsprovenuet. Det kan lejerne jo sjovt nok heller ikke. Derimod bidrager lejerne så også til statskassen med eks. moms.

Problemet her er, at politikerne bruger store summer fra midler, der var sat til side med det hovedformål at renovere og vedligeholde boliger, til at lave signalpolitik. Og det er desværre ikke første gang politikere raider Landsbyggefonden for at skaffe penge til, hvad amerikanerne kalder “pork barrel spending”. I 2000’erne var det eks. DF’s krav om flere ældreboliger, der blev finansieret ved at dykke ned i Landsbyggefonden.

Ja, Landsbyggefonden har også til formål at bygge nye boliger og lave boligsociale formål. Men når disse reelt bliver lavet om til gusten politisk pointscoring for at signalere, at man er gavmild over for pensionister eller benhård ved dem med forkert hudfarve og det så oven i købet er denne slags marginale hensyn, der pludselig skal lægge beslag på en uforholdsmæssig stor del af Landsbyggefondens midler, bare så politikerne slipper for at finde pengene andre steder, så virker det mere end almindeligt uproportionelt.

Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Steffen Gliese, Hanna Grarversen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, John Christensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jørgen Vind_Willasen:
Jo det er tyveri eller i hvert fald et indgreb som i den grad kan smadre mulighederne for de beboere som nu måske efter flere års ventetid nu kan få renoveret. Ja når en afdeling e rbetalt fortsætter lerne med at betale en del af deres leje til andre lejere via fonden, og det er så vidt jeg ved et lovkrav. I øvrigt er der kun lejerne selv til at vedtage de stigende huslejer i forbindelse med kollektive renoveringer. Hver enkelt lejer har så en råderet til selv at betale for ændringer som kan godskrives hvis lejerne flytter inden 8 år. Samtidig er de almene organisationer af kommunen pålagt at vedligeholde beboelserne og kommunerne har håndsret over en del af hvert enkelt område til anvisning af akutte lejere, eksempelvis en husejer med børn som har været på tvangsauktion. Der bliver nævnt rentefradrag, og nej disse udgifter indgår i en større pulje i den pågældende organisation, som i øvrigt er stærkt kontrolleret af større revisionsfirmaer. Så slap af, os der af nød eller lyst bor almennyttigt bidrager fuldstændig til samfundsøkonomien på linje med boligejere, som hellere vil betale til Realkredit og banker fremfor til en fælles kasse for lejere. Egentligt underligt at så få alligevel bor alment når visse her mener det er luksus.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Hanna Grarversen anbefalede denne kommentar

@Morten Hansen, med de begrænsninger i rentefradragsretten, der ad flere omgange er indført, så er værdien af rentefradraget såre beskedent. Samtidig stiger ejendomsskatterne og ejendomsværdiskatten i et sådant omfang, at skatterne for mange boligejere er den største udgift ved ejerskabet af et hus - langt større end udgifterne til finansiering af ejendommen.

Overfor det står, at mange lejere modtager boligsikring på op til 25% af huslejen.

Der er ikke moms på husleje for boliger (det er en fordel, hvis man ved, hvad man taler om...).

Misforstå mig ikke: det er helt fair, at lejere får boligsikring. Men at påstå, at boligejerne er specielt begunstigede, det holder ganske enkelt ikke vand!

Henrik Brøndum

@Jens Winther

Tak for forklaring om Løkkes boliglån, nu forstår jeg bedre hvorfor han ikke har råd til sokker!

Morten Hansen

@Jens Winther. Beklager momsfejlen, men du ignorerer fortsat, at et huskøb (også) er en investering, i modsætning til husleje. Når en boligejer har betalt sit lån tilbage, ejer vedkommende jo rent faktisk ejendommen og ejere kan realisere evt. værdistigninger ved et salg.

Landsbyggefonden er en selvejende institution, hvis formål er “at fremme det almene byggeris selvfinansiering“ og her især renovering uden voldsomme huslejestigninger ved at hele den almene sektor løfter i flok. Når man fra politisk side så vælger at lægge beslag på store dele af disse midler til at lave symbolpolitik, så tager man jo netop penge, der er indbetalt af lejerne med det hovedformål at muliggøre renoveringer uden drastiske huslejestigninger og bruger dem til et helt andet formål. Dermed efterlader man jo så de boligforeninger, der har brug for renoveringer med netop kun de to muligheder, som artiklens forfatter nævner: Enten at sætte huslejen op for at dække disse udgifter (selvom disse jo ellers kunne have været dækket af de kollektive bidrag, der allerede er eller vil blive indbetalt af de almene lejere til Landsbyggefonden) eller vente til der igen er penge i Landsbyggefonden.

Så resultatet er i sidste ende: En del af de lejere i almene byggerier, der trænger til renovering, får en regning i enten kroner og ører eller ventetid, fordi regeringen ønsker at lave ghetto-signalpolitik uden at skulle ud og finde pengene til det.

At der er mulighed for boligsikring for lejere er irrelevant, da dette for det første jo ikke har noget med almennyttigt byggeri at gøre (sikringen gælder jo også private lejere) og for det andet er det en indkomstbetinget ydelse, dvs. at det ikke er en parallel til rentefradraget.

Om boligejere er begunstigede eller ej, afhænger naturligvis af mange faktorer, men det er værd at erindre, at lejerne også betaler boligskat og grundskyld - de er bare “skjult” i huslejen. Stiger en ejendom i værdi, ja, så stiger skattebetalingen jo sjovt nok også - ligesom ved værdistigninger for andre typer kapital (har du puttet penge i en aktie, der stiger med 25%, så er der jo også tilsvarende et større beløb at betale skat af). Ja, der er en særlig problematik omkring grundskylden, men her er det værd at erindre sidste års skatteaftale:
http://www.skm.dk/aktuelt/nyheder/2017/maj/forstaa-de-nye-boligskatter-p...
https://www.b.dk/politiko/regeringen-lander-ny-aftale-saadan-bliver-skat...
https://politiken.dk/indland/politik/art5934664/Her-er-hvad-du-skal-vide...
http://www.denoffentlige.dk/ny-boligaftale-betal-foerst-stigning-i-ejend...

Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Hansen

@Jens Winther: Og så var ideen om en voldsom stigning i kommunernes finansiering af grundkapitalen ikke noget, der utvetydigt kan ses som et forsøg på at bakke op om mere alment boligbyggeri - tværtimod:
http://www.fagbladetboligen.dk/articlelibrary/2017/juni/grundkapitalen-l...

Kort og lidt firkantet sagt så vil en drastisk stigning af kommunernes medfinansiering føre til et voldsomt forventet fald i opførelsen af almene boliger, da kommunerne ville skulle poste flere penge i etableringen, men fortsat er underlagt de samme økonomiske rammeaftaler med staten ift. indtægter og udgifter. Kommunerne kan altså hverken bare skrue op for skatter, låntagning eller samlede anlægsudgifter og dermed vil en fordobling af kommunens andel af grundkapitalen groft sagt halvere det antal boliger der kan opføres.

Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Morten Hansen, når der opføres almene boliger er det oftest kommunen, der står som sælger af bygggegrunden. Kommunen får dermed en indtægt ved salget, hvilket væsentligt reducerer kommunens nettoudgift ved grundkapitalindskuddet.

Man kan tale meget frem og tilbage, men at påstå, at landsbyggefondens bidrag til sanering af almene "ghettoboliger" er tyveri er i bedste fald en forsimpling grænsende til fake news!

Kim Houmøller

At påstå alle lejere mod de modtager tilskud er desideret løgn. At sprede denne "fake" tjener kun et formål hr. Winther. Til gengæld modtager samtlige ejere tilskud via et rentefradrag. Som andelshaver har vi ingen rentefradrag i vores boligforening. Boligmarkedet er et kludetæppe af tåbeligheder!

Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

@Morten Hansen

Du skriver : Landsbyggefonden er en selvejende institution, hvis formål er “at fremme det almene byggeris selvfinansiering“ og her især renovering uden voldsomme huslejestigninger ved at hele den almene sektor løfter i flok.

Hvis du afslutter sætningen efter selvfinansiering, så passer det. Resten er opspind. Dispositionsfonden kan afhjælpe økonomisk trængte afdelinger med tilskud, men renoveringer generelt er for egen regning.

Krister Meyersahm

Der er slet ikke brug for en Landsbyggefond.

Har det offentlige behov for at opføre "billige" boliger, fordi private ikke påtager sig opgaven, så kan det ske på samme måde som private klarer finansieringen. Man organiserer sig som selvejende boligforeninger, stiftelser, og optager de nødvendige lån som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse afbetales og forrentes dette på samme måde. Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales ned kan man så nedsætte lejen.

Med en sådan konstruktion er ejere og lejere sidestillede og politikerne kan ikke længere få adgang til boligforeningernes penge.

Ole Rasmussen

BL og Landsbyggefonden er en slags fagforening for almene boliger, som lejerne obligatorisk skal betale til. Det er boligselskabet som er ejer, men det er lejerne som hæfter juridisk for boligselskabets dispositioner. I takt med lånene betales ud, så stiger huslejen, det er den omvendte verden.

@Kristian Meyersahm, nu er det jo rimeligvis således, at private investorer ikke kan få statstilskud til at bygge og finansiere boliger - og at man har vedtaget et sammenhængende regelsæt for almene boliger, som skal overholdes for at boligforeningen kan få støttetilsagn.

Men du har ret i, at man bare - alene eller sammen med andre - kan købe en grund, optage de nødvendige lån (ligesom alle andre), afdrage lånene og så sidde uden lejebetaling (men skal betale ejendomsskatter og ejendomsværdiskat) - og så får man endda fornøjelse af det decimerede rentefradrag. Og politikernes holdning til landsbyggefonden kan man være lige glad med. Det er der sådan set ikke noget nyt i..!

Ole Rasmussen

@ Jens I den boligforening jeg boede i hæftede lejerne juridisk for boligforeningen. Det var den såkaldte almene andelsboligforenings model. Man indbetaler en andel på nogle tusinde kroner, og hæfter selv for den daglige drift. Derved falder administrationsomkostningerne en smule. Nu var ejendommen opkøbt, så måske det er forklaringen for ellers er det vist kommunen som stiller garanti for lånoptagning, men kun ved nybyggeri.

@Ole R, i tilfælde af en hæftelse fra beboerne er hæftelsen begrænset til det indbetalte indskud. Foreningen hæfter fuldt, og skal til enhver tid fastsætte lejen sådan, at foreningen kan svare enhver sit. Men eftersom lejerne til enhver tid kan opsige deres lejemål med 3 måneders varsel (og varslet for lejeforhøjelser i 3 måneder), er der ikke nogen realitet bag hæftelsen (udover indskuddet).

Ole Rasmussen

@Jens

Du har sikkert ret. I den afdeling jeg boede opsagde boligforeningen svampeforsikringen da de købte. Det var ikke lejerne som opsagde, men boligselskabet for at få en billigere husleje. Et år efter blev en allerede registreret hussvamp i tagkonstruktionen vurderet til 20 til 30 mio. (Havde boet der i 50 år). Regningen landede hos beboerne, og Alka slap for at betale. Det lykkedes at få Dispositionsfonden (som hjælper nødlidende) til at få andre afdelinger til at betale. Det samme gjaldt ny vinduer, som skulle udskiftes efter kun 10 år. Disse renoveringer betales normalt af lejerne, som optager lån, og som betales gennem huslejestigninger. Nu kunne ejendommen ikke belånes, da den var belånt med mere end 80%, hvorfor den heller ikke kunne renoveres. Sådan er der så meget.

Krister Meyersahm

Jens Winther.

Jeg skrev; "man organiserer sig som selvejende boligforeninger, stiftelser". Der er naturligvis ikke tale om, at private skal modtage tilskud eller statsgaranti. Det skal alene være stiftelser, med vedtægter der beskytter foreningen mod spekulation og angreb på stiftelsens ejendom - f.eks. ved at man ikke kan sælge ejendommen eller dele deraf - eller belåne den lejernes fornøjelser.

Ole Rasmussen

DV-planer

Alle afdelinger har en langsigtet drift- og vedligeholdelsesplan - i daglig tale en DV-plan. Den indeholder en oversigt over de kommende 10 års vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder i afdelingen. DV-planen bliver udarbejdet af afdelingsbestyrelsen i samarbejde med driftskoordinatorer fra Boligforeningen administration, men vedtages af afdelingens beboere på afdelingsmødet (som hæfter). DV-planen bliver præsenteret på det årlige afdelingsmøde, så alle beboere får lejlighed til at stille spørgsmål. På den måde er beboerne selv med til at beslutte, hvilken standard, der skal gælde for afdelingens vedligeholdelse. Det er i dag Københavns Kommune som sætter barren, ikke beboerne.