Kommentar

SIND hjalp mig ud af social isolation. Nu vil socialudvalget i København lukke rådgivningen

Psykisk sårbare skal have hjælp til at finde og tro på deres styrker, så de kan leve et liv med integritet. Mangel på forebyggende og langtidssigtet hjælp kan medføre, at de mister håbet og har svært ved at fastholde job og uddannelse. Derfor er det en katastrofe, hvis SIND’s psykologiske rådgivning bliver lukket ned
Samfundet må ikke tabe folk som mig på gulvet! Derfor er det en rigtig dårlig idé at tage hjælpen fra mennesker, der har det svært. Så derfor: Lad SIND leve, skriver Laura Kabongo.

Samfundet må ikke tabe folk som mig på gulvet! Derfor er det en rigtig dårlig idé at tage hjælpen fra mennesker, der har det svært. Så derfor: Lad SIND leve, skriver Laura Kabongo.

Jakob Dall

16. april 2018

Jeg har deltaget i projektet FRIT SIND, som er et gratis tilbud for folk med social angst eller overdreven generthed hos SIND’s psykologiske rådgivning på Nørrebro. Jeg husker, hvor glad jeg blev, da jeg læste om tilbuddet. Det var et håb, tænkte jeg.

Alt for længe havde jeg gået med hjertet oppe i halsen og haft vejrtrækningsproblemer. Jeg havde prøvet at stikke af fra angsten. Jeg havde isoleret mig fra middage, fester, skoler, arbejde. Heldigvis fik jeg hjælp.

Jeg skriver dette, fordi jeg har et brændende ønske om, at folk i en lignende situation fremover kan få samme hjælp, som jeg fik. Men desværre overvejer Københavns socialudvalg at lukke SIND. Det kan betyde, at folk ikke får hjælp i tide, at de isolerer sig fra samfundet og i værste konsekvens fra at leve livet.

Først vil jeg gerne slå fast en gang for alle: Det er bestemt ikke dovenskab, lav intelligens eller manglende initiativ, der har gjort det svært for mig at blive i job og uddannelse.

Jeg husker et frikvarter på studiet. Klasselokalet var et kaos af højlydte samtaler. Mit hjerte galoperede af sted i kroppen. Jeg sad helt stille på min stol, mens mit indre var i højeste alarmberedskab. Pludselig rejste jeg mig fra stolen i klasselokalet og stak af. Jeg troede, at jeg skulle dø. Ude på gaden ramte kulden mig. Det var november, og jeg var løbet ud uden overtøj på.

Nogle dage efter droppede jeg ud af universitet. Lidt efter opdagede jeg SIND’s psykologiske rådgivning på Nørrebro, og jeg besluttede mig for, at hvis jeg nogensinde skulle gennemføre en uddannelse, måtte jeg have hjælp til angsten.

Angsten og isolationen

Hos SIND lærte jeg, at social angst er en vane. Ikke en sygdom. Ret provokerende udsagn, kan jeg huske, jeg tænkte. Men det motiverede mig, for en vane kan ændres over tid.

Angst kan komme på grund af barndomstraumer, genetik, samfundspres og livet generelt. Det samme gælder for depression og stress, som der desværre er alarmerende mange mennesker, der kæmper med for tiden. Det er ikke nogens skyld, at vi får det psykisk dårligt. Det er altid et symptom på noget andet.

Hos SIND tog vi fat ved roden. Vi øvede os i at mærke vores kroppe igen, at acceptere tanker og følelser. Vi fandt ind til vores kerneværdier og lærte, hvordan vi langsomt kunne leve med integritet. Jeg lærte, at jeg ikke skulle stikke af fra angsten. Jeg skulle kigge på den, observere den, mærke den og nogle gange oven i købet takke den.

I mit tilfælde begyndte jeg langsomt at forbinde mig igen, til mig selv, mine drømme, venner og familie. Jeg fik håbet og energien tilbage i min krop. Jeg var euforisk. Jeg dansede hele vejen hjem.

Jakob Dall

At få hjælp giver håb

Psykiske udfordringer kan være altopslugende, hvis man ikke har værktøjerne til at leve med dem.

Socialudvalget overvejer at lukke SIND’s psykologiske rådgivning – et sted, hvor masser af folk hver dag kommer og får hjælp til livets problemer. Psykologerne på SIND arbejder frivilligt, hvilket gør den økonomiske udgift for det offentlige betydeligt mindre. Det letter samtidig yderligere det økonomiske pres for den sårbare.

Derudover er der ikke lang ventetid hos SIND. Folk kan komme ind fra gaden eller ringe til deres telefoniske rådgivning og få hjælp samme dag.

Til sidst skal nævnes, at folk ikke bliver diagnosticeret og sat i kasser. Jeg er en af dem, der ikke kan og vil placeres i en kasse. Min læge har prøvet at give mig piller, men for mig personligt er det symptombehandling. Som at drukne sorgerne i alkohol. Tømmermændene og sibirisk vinter kommer rasende igen.

Jeg skal bare have lov til at være her, som jeg er. Jeg kan være pisse skrøbelig og hypersenstiv. Nogle gange går jeg på stylter gennem livet, og det føles, som om min krop er lavet af glas. Jeg kan miste håbet og blive ensom. Men jeg er også stærk, intelligent, hårdtarbejdende og passioneret. Jeg er sgu ikke stabil. »Men derfor må du godt være her alligevel,« som min veninde siger. Tak for det.

Samfundet må ikke tabe folk som mig på gulvet! Derfor er det en rigtig dårlig ide at tage hjælpen fra mennesker, der har det svært. Så derfor: Lad SIND leve.

Laura Kabongo er tidligere bruger af den psykologiske rådgivning hos organisationen SIND i København.

Serie

Hvorhen, socialpolitik?

Det herskende socialpolitiske paradigme er nået til vejs ende, mener eksperter. Beskæftigelsen boomer, men mentalt har vi det dårligere. Spørgsmålet er, hvordan socialpolitikken bringer os videre. Det sætter Information fokus på.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Jonathan Smith
  • Lise Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
  • ulla enevoldsen
  • Anker Nielsen
Frede Jørgensen, Jonathan Smith, Lise Rasmussen, Eva Schwanenflügel, ulla enevoldsen og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu