Læserbrev

Sindberg fordrejer Alternativets bud på borgerløn

I Mathias Sindbergs fortælling er borgerløn for Alternativet »et frihedsprojekt for storbyeliten«, og alt, hvad der ikke passer ind i den fortælling, undertones eller udelades
Debat
4. april 2018

»En karikatur på en selvretfærdig storbyakademiker.«

Sådan beskriver Mathias Sindberg mig i en kommentar i Dagbladet Information den 26. marts efter at have hørt mit oplæg på Alternativets konference om borgerløn. Det virker dog til, at Sindberg på forhånd har været så arrig på Alternativet, at han ikke har kunne koncentrere sig om at lytte. I hvert fald er hans udlægning af såvel oplægget som hele konferencen stærkt fordrejende.

Sindberg fremstiller mig som en arbejdssky egotripper, når han hånligt refererer til, at jeg efter eget udsagn nødig vil tage et job, jeg ikke sympatiserer med. »Så ville han hellere anlægge en have efter permakulturelle principper med sin kæreste,« skriver han.

For det første må jeg pointere, at jeg klart tilkendegav i mit oplæg, at jeg gerne vil arbejde. Jeg ville blot, i et samfund med borgerløn, prioritere at arbejde deltid, i hvert fald mens min søn er lille. Det undlader Sindberg behændigt at nævne.

For det andet undrer jeg mig over, at han finder det så oprørende, at jeg helst vil kunne stå inde for det arbejde, jeg udfører? Anser Sindberg os alle for at være moralsk forpligtet til at tage et hvilket som helst job, uanset om vi anser det for samfundsgavnligt eller ej?

For det tredje fremgik det klart og tydeligt af mit oplæg, at det omtalte haveprojekt er min kærestes vision, ikke min. Jeg nævnte projektet som et eksempel på, hvordan den af borgerlønnen frigivne tid kunne bruges i større fællesskaber såsom det lokale gårdlaug, hun er aktiv i.

Jeg er ret ligeglad med, hvilket billede Sindberg i sin fordomsfuldhed danner sig af mig. Men det generer mig, at hans forvanskende udlægning af mit oplæg bruges til at tegne et misvisende billede af Alternativets politikudvikling. I hans fortælling er borgerløn for Alternativet »et frihedsprojekt for storbyeliten«, og alt, hvad der ikke passer ind i den fortælling, undertones eller udelades, hvilket Alternativet har illustreret i et modsvar bragt den 3. april.

Faktum er, at de sociale aspekter af borgerløn – og dermed gevinsten ved borgerløn for socialt udsatte – i høj grad var i fokus på konferencen. Så selv hvis man af uransagelige årsager skulle finde mine 15 minutters refleksioner frastødende storbyelitære, kan de ingenlunde siges at tegne hele konferencen.

Mathias Elrød Madsen, København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

"For det andet undrer jeg mig over, at han finder det så oprørende, at jeg helst vil kunne stå inde for det arbejde, jeg udfører? Anser Sindberg os alle for at være moralsk forpligtet til at tage et hvilket som helst job, uanset om vi anser det for samfundsgavnligt eller ej?"

Hvis man takker ja til en af samfundet betalt uddannelse, så har man vel i et eller andet omfang forpligtet sig - netop moralsk, ikke juridisk - til at vise sig imødekommende, når arbejdstøjet igen skal findes frem? Og nej, man skal ikke tage 'et hvilket som helst job'. Omvendt er der vel - igen moralsk set - grænser for, hvor kræsen man med rimelighed kan stille sig an?

Eller er begrebet 'solidaritet' helt gledet ud af de lærdes bøger?

Annette Hjort Knudsen

Man har i hvert fald forpligtet sig til at bidrage konstruktivt til fællesskabet, når man nyder godt af fællesskabets goder - men er det nødvendigvis et lønarbejde, der sikrer, at man bidrager på bedst mulig vis? Måske udviser man i virkeligheden mere ansvar og samfundssind ved at takke nej til et lukrativt men forurenende job, der dybest set ikke indeholder anden mening end penge?? Måske udviser man mere ansvar og samfundssind ved at passe sine børn eller sin syge mor? Det er vel også solidaritet? Blot et spørgsmål, man kunne stille - og som Mathias indlæg på konferencen stillede meget præcist. Selvom det desværre ikke fremgik af Informations "journalistiske" dækning af begivenheden. Suk.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja, man kan håbe på at Information næste gang, Alternativet arrangerer en konference, sender en træt gammel mand som reporter - uanset hvor gammel han er på papiret.

Det er i øvrigt ikke så længe siden, Alternativet arrangerede en 24-timers event, hvor der blev læst op af lediges erfaringer med jobcentre og deres udlægning af retten til kontanthjælp, til førtidspension etc. etc. , erfaringer med arbejdsprøvninger etc.
Det var der ikke meget storbyselite over - var Mathias Sindberg tilstede der som reporter ????

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Det er beundringsværdigt, at du vil arbejde deltid mens dine børn er små.

Men det uden for min fatteevne, at du synes, at der er andre, der skal betale for dette privilegie, Enten sparer du op til det, låner penge til det eller sætter forbruget ned i den periode.

Det er, synes jeg, en usund indstilling at tilgå livet med en indstilling om, at man ikke skal træffe hårde valg, men i stedet forvente, at andre betaler for en.

Er det den måde, du ønsker at opdrage dine børn på når du går hjemme hos dem?

UPS - der skulle naturligvis stå" IKKE sender en træt, gammel mand."

Michael Pedersen -
du glemmer, at der gives tilskud til børnepasning i institutioner.
Her i odense skal den samlede husstandsindkomst være over 500.800. før det sidste tilskud forsvinder.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Hvordan kommer det sagen ved?

Michael Pedersen -
du er harm over, at Mathias vil have penge for at gå hjemme og passe børn, men du er ikke harm over, at andre modtager tilskud til at få deres børn passet - hvilket jo i den grad er en udgift, da pædagoerne skal have løn og børnehavens bygninger vedligeholdes. Så alt i alt betaler det offentlige faktisk vældigt meget for at de arbejdende kan aflevere børnene i vuggestuer og børnehaver, hvor de så kan tilbringe hele dagen uden megen opmærksomhed eller omsorg, da pædagoerne jo ikke kan være allestednærværende. Så det kommer i den grad sagen ved. I dag er systemet endda så idiotisk indrettet, at de lediges børn SKAL være heldags i institution, da de ellers ikke kan modtage understøttelse. Til gengæld kan de få friplads - så Michael - det nuværende system koster kassen på børnepasningsområdet !

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg har overvejet om diskussionen "borgerløn/ikke-borgerløn" mangler en grundlæggende dimension, nemlig at få diskuteret begrebet "arbejde" og i tilknytning hertil "arbejdets samfundsmæssige betydning". Et af de væsentlige omdrejningspunkter er jo netop at det ses som en nødvendighed at den borger der modtager en offentlig ydelse og er i den arbejdsdygtige alder, har pligt til at stå til rådighed for samme samfund og tilbyde sin arbejdskraft - i det tilfælde der er efterspørgsel efter den. Af dette følger så også at vi har nogle bestemte forestillinger om, hvornår vi kan tale om et "rigtigt arbejde". En diskussion der iøvrigt har nogle år på bagen, jeg husker stadig en noget ældre diskussion om hvorvidt kvindernes arbejde i hjemmet burde kunne opfattes som lønarbejde eller ikke.
Jeg tror derfor det ville hjælpe Alternativet og ligesindede, hvis man tog fat i den forholdsvis grundlæggende diskussion der handler om at få afklaret hvad man egentligt forstår ved arbejdsbegrebet. Som inspiration hertil kunne de mere tydsk-kyndige gå i kast med at læse Oskar Negts "Arbeit und Menschlige würde" (Göttingen 2001). Det geniale ved Negt er at han forsøger på at tænke arbejdsbegrebet ud fra flere forskellige dimensioner. Spidsformuleret kan man sige at han stiller en række spørgsmål: er arbejde lig lønarbejde? kan vi operere med en række aktiviteter, som ganske givet har en arbejdsmæssig karakter men som blot ikke værdisættes som en arbejdsfunktion, i traditionel forstand? Læg her til Negts forsøg på at forstå arbejdsbegrebet i en historisk/idehistorisk sammenhæng, så er der hermed antydet at det er en ganske grundlæggende fremstilling vi har med at gøre. En fremstilling der ville kunne være med til at nuancere Alternativets position.
Dette peger på en lidt mere grundlæggende overvejelse, nemlig den at ALT sådan set peger på en væsentlig samfundsmæssig problemstilling: at lønarbejdet under kapitalismen er et væsentligt element for at kapitalismen kan fungere. Samtidig er selvsamme lønarbejde konstant under pres, fordi den samme kapitalisme også overflødiggør den menneskelige arbejdskraft og erstatter denne med teknologi. Så vidt jeg kan se mangler ALT at gå et spadestik dybere og udforme en forklarende analyse af, hvorfor lønarbejdet er under pres. Derfor har partiet også en åben flanke i denne diskussion, fordi der kan stilles spørgsmål ved om det er acceptabelt at "samfundet skal betale for folk, der ikke vil lave noget". For at kvalificere denne diskussion vil jeg mene, det må være af betydning at gå dybere ind i en afklaring af hvornår en menneskelig aktivitet (et stykke arbejde) har relevans for det menneskelige fællesskab (samfundet) og hvornår det kan begrænses til at have betydning for hin enkelte. Samt at koble denne diskussion til de samfundsmæssige dynamikker, som er med til at presse lænarbejdets mængde, kvalitet og indhold.
Når den diskussion er nogenlunde afklaret, vil jeg tro diskussionen om borgerløn kan begynde at give mening.
mvh. poul.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Det kommer stadig ikke sagen ved.

Samfundet stiller faciliteter til rådighed, her børnehaver, så forældrene kan passe deres arbejde. Så giver det ingen mening, at samfundet så skal stille faciliteter til rådighed, her borgerløn, for at man ikke passer sit arbejde.

Torsten Jacobsen

Poul Erik Pedersen,

Jeg kan desværre ikke tysk, og er ikke bekendt med Oskar Negt. Så tillad mig at spørge:

Berører han i sin diskussion af 'arbejdets epistemologi' spørgsmålet om, hvorfor visse typer af arbejde er uendeligt meget mere værd end andet?

En af mine personlige kæpheste er 'ligeløn'. Ikke feministernes forvanskede brug af begrebet, men virkelig 'ligeløn'. Lige løn for lige arbejde, simpelthen. Udmålt i timer.

Siden jeg var ganske ung, har jeg aldrig helt kunnet begribe, hvorfor løngabet - udmålt pr times arbejde - mellem eksempelvis en rengøringsassistent og en læge - på samme hospital - per nødvendighed skal være så stort?

Det har aldrig givet mening for mig.

Gængs visdom siger, at lønniveauet defineres af markedet. Samt at lægen 'har gjort sig fortjent' til sin meget højere løn. Jeg begriber denne form for argumentation, men forstår den i og for sig ikke. Jeg har aldrig rigtig forstået privilegerede menneskers insisteren på en høj løn. Og man er vitterligt privilegeret, hvis man har et interessant og (oplevet) meningsfuldt arbejde.

Borgerløn vil for mig at se i sidste ende kræve, at mennesker med interessante og meningsfulde jobs ophører med at insistere på den ekstra bonus, som den høje løn udgør. Altså kræver det, som Oskar Negt måske påpeger(?) en redefinition af begrebet 'arbejde' og sædvaneforestillinger om hvem der bør lønnes hvordan?

Man kan også sige det på en anden måde: Hvorfor er det en selvfølge i dette samfund, at mennesker med bestemte personlighedstræk præmieres så højt, mens andre mennesker præmieres så lavt.. Hvad er rationalet bag denne samfundskonstruktion? Er det Moralsk? Pragmatisk? De stærkes ret? Hvad er det egentlig, som foregår?

Flemming Berger, Poul Erik Pedersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Mathias Elrød Madsen

Sagen om Borgerløn er og bliver vigtig. Med automatisationen indenfor samfundet vil flere og flere servicejob forsvinde. Eksempel Hennes & Mauritz aktiekurs er styrtdykket, fordi flere mennesker køber tøj over internetgiganterne. Resultat færre fysiske butikker færre butiksansatte.

Der forskes i robotter som med tiden vil kunne lette vores dagligdag og overtage almindelige funktioner, bogføring, rengøring, havepleje, transport mv.

Hvordan indretter vi en borgerløns model, så den ikke vælter hele statsbudgettet ? og hvordan indretter vi en borgerlønsmodel, så der fortsat er incitament til at være en del af arbejdsmarkedet ?

Det er de store spørgsmål, som nok vil kræve en kommision og betænkning om borgerløns modeller.

Jeg glæder mig over Alternativets initiativ og er bedøvende ligeglad med, hvorvidt Matthias Sindberg har alle mulige mærkelige forestillinger om storbyeliten og din person.

Det væsentlige er at omsætte forslaget om Borgerløn til et realistisk forslag. Borgerløn handler for mig at se om, hvad der skal til for at bekæmpe den omsiggribende ulighed i samfundet mellem dem som er inde på arbejdsmarkedet og dem som desværre er sat udenfor.

Næsten alle mennesker som kan arbejde vil gerne give en hånd med.

Mennesket er det kreative og skabende væsen.

Den overskrift kunne jeg godt ønske mig blev anbragt over alle Jobcentre.

Ang. penge for at passe sine børn selv! KVAL-regeringen, har sammen med DF, altså fået vedtaget, at en kommune kan givet tilskud til at den (øvre) middelklasses kvinder går hjemme, og passer børnene, mens de er små. Her i min kommune er der vist omkring 40-50 kvinder, der får tilskud fra kommunen, da vil passe deres børn hjemme, mens de er små.

Mht. den der med om man er moralsk forpligtet til at tage et hvilket som helst arbejde, uanset om man selv finder det gavnligt for samfundet eller ej? Ja, det mener jeg bestemt man er! Og jeg mener bestemt også, at man har et ansvar selv for at tænke selv, vurdere selv, og reflektere selv ift. den uddannelse, man tager. Hvis man gerne vil være lærer f.eks. så nytter det altså ikke at tage en antropologi-uddannelse, vel. Så burde man hellere tage en engelsk-uddannelse på et universitet og uddanne sig til cand.mag. i engelsk og samfundsfag - og så skære sin uddannelse til i en mere antropologisk retning. Man må gerne tænke sig lidt om også - og også tænke, at det ikke er alle i verden, der er så heldige at kunne gå gratis på universitet; derfor må man gerne også tænke en smule på, hvilket job, man skal og kan have efter uddannelsen.

Jeg siger ikke her, at folk, der ingen erfaring har med fysik eller kemi, eller ikke er gode til matematik, skal gå den naturvidenskabelige vej; jeg efterlyser, at hvis man f.eks. er interesseret i kunst eller litteratur, ja så bør man læse dansk, eller engelsk (nordisk), på et universitet, og så tone sit studium i en mere kunstnerisk retning, f.eks. gennem analyser og tolkninger af billeder, malerier og film mm. Det mener jeg, at man, moralsk set, skylder det fællesskab, der har givet en den gratis uddannelse her i landet, i dette DK.

Steffen Gliese

Nej, Karsten Aaen, bare nej! Samfundets styrke ligger i, hvad folk kan - og samfundets interesse ligger i, at folk med stærke specialer har mulighed for at udøve dem til fællesskabets og menneskehedens gavn.

Poul Erik Pedersen

Torsten Jacobsen.
Nu er det noget tid siden jeg havde fat i værket, så jeg er ikke helt skudsikker i mit svar. Men i min erindring mener jeg ikke at det er værdisættelsen af arbejdet der er central i Negts analyse. Fokus ligger nærmere på en idehistorisk analyse, en væsentlig pointe er her at de filosofiske overvejelser over forholdet mellem arbejde og samfund går langt længere tilbage end til kapitalismens opkomst. Negt finder rødderne til tænkningen i den gamle græske filosofi.
For at give et indtryk af, hvad det er der er i Negts fokus i den omtalte bog "Arbeit und menschliche würde" (lidt ubehjælpsomt kan dette oversættes til "Arbejde og menneskelig værdighed") her mit bud på en oversættelse af de fem dele bogen består af:
1. Den tidslige dimension i begreberne Magt og Herredømme.
2. Tre blindgyder i måden samfundet forsøger at håndtere den økonomiske krise på.
3. Krisen i arbejdsfællesskabet (det arbejdende fællesskab).
4. Det levende arbejde og den politiske kultur.
5. Samfundsarbejde på vej mod Verdenssamfundet.
Om ikke andet giver de fem punkter en vag ide om, at Negt ser begrebet "arbejde" som en størrelse med flere forskellige dimensioner - dimensioner der rækker ud over den enkeltes forhold til det at have "et arbejde".
Mere generelt kan det siges at Negt er en del af en tradition for kritisk samfundsteori, ofte med forbindelser til venstrefløjen. Han betegnes som værende 2. generation af den såkaldte Frankfurterskole. Frankfurterskolen grundlagdes i mellemkrigstiden af Adorno og Horkheimer, skolen har både fokus på teorier om samfundets sociale udvikling og på udviklingen af en kulturkritik. Det ligger derved også i kortene at Frankfurterskonen, i lighed med Bauhaus-skolen der forsøger at udvikle en moderne arkitektur, kultur og boligindretning, rager uklar med de nye nazistiske magthavere i årene efter magtovertagelsen i 1933.
Skolen overlever derfor i eksil i USA, vender i 1945 tilbage til Tyskland. Her bliver Habermas, som bla. udvikler analysen af den borgerlige offentlighed, den centrale personlighed i den næste generation af Frankfurter-folk.
I efterkrigstiden står Frankfurterskolen centralt i forsøgene på at udvikle en venstreorienteret og kritisk teori om det moderne samfund, bla. påvirket af hele den samfundskritiske tænkning der udvikledes under 1968-oprøret - både inden for etablerede universitetskredse og inden for de øvrige venstreorienterede miljøer. (Marcuse bliver her en central person).
Som konklusion: det har helle tiden været centralt for skoens tænkere, at forsøge at udvikle en kritisk samfundsteori og en dermed forbundet analyse af det moderne samfund. Fokus har både været på sociale forhold og udviklingen i de kulturelle forhold. Kritik af sociale forhold er dermed også en kulturkritik - en erkendelse vi måske stadig kan have brug for? Måske særligt med tanke på vores forhold til arbejds-begrebet?
mvh poul.

Flemming Berger, Torsten Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Alt for sent, men alligevel :Tak for et særdeles godt svar. Var tråden ikke allerede død, ville jeg nok have mere at tilføje.

Poul Erik Pedersen

Torsten Jacobsen.
Jeg har ikke så meget at tilføje, så min bemærkning kan begrænses til: tak!
mvh. poul.

Jens Thaarup Nyberg

Aldrig har jeg set en jazzhånd, men det rimer på jubelkor.