Kommentar

I Skive ved man, at hunde er en større trussel end ulve

Mens alle de landsdækkende aviser puster til ulvefrygten, maner Skive Folkeblad på ægte radikal vis til besindighed. Måske skulle københavneraviserne slå et smut forbi den selvejede lokalavis
Skive Folkeblad bragte i mandags denne overskrift: »14 får døde efter hundejagt«. »Det var en solid, god nyhedshistorie med underbevidste signaler om landets tilsyneladende store ulvekrise.« skriver Lasse Jensen. 

Skive Folkeblad bragte i mandags denne overskrift: »14 får døde efter hundejagt«. »Det var en solid, god nyhedshistorie med underbevidste signaler om landets tilsyneladende store ulvekrise.« skriver Lasse Jensen. 

Joachim Rode

25. april 2018

På Skive Folkeblads forside i mandags var der et farvebillede af et dødt får. Overskriften lyder over fire spalter: »14 får døde efter hundejagt«. Det var en solid, god nyhedshistorie med underbevidste signaler om landets tilsyneladende store ulvekrise.

Men nej, det var ikke ulve. Historien handlede om en fåreavler, der havde mistet 14 får, der var døde af stress, fordi nogle hunde var sluppet løs i fåreflokken. Nu frygtede ejeren, at miste yderligere 70-75 lam, fordi de drægtige får risikerer at abortere, når bliver stressede.

»Det var nok ikke ulve,« sagde fåreavleren Niels Lomborg, som mente, at hvis det havde været ulve, så ville et eller flere får nok være blevet til et måltid på marken ved Thorum i Salling.

Jeg har de sidste par uger læst Skive Folkeblad hver dag. Jeg er nu godt inde i stort og småt i det lokale fællesskab. Jeg ved, at Blachman fra X-Factor kommer til Jenle, hvor Jeppe Aakjær huserede engang. Og at der er fejl i syv ud af ti klagesager om børnemishandling i Skive Kommune, og at der er en ny rekord for turismen på vej på Skive-egnen.

Og jeg kan læse, at ulvediskussionen fylder så meget, at chefredaktør Ole Dall i en leder manede til besindighed. Chefredaktøren mener tydeligvis, at københavnerne (inklusive regeringen) er i gang med at afspore debatten. De nye – nok alligevel sparsomme – ulvetider handler ikke så meget om ulve, men om noget andet.

»Der kunne hurtigt komme andre reaktioner, hvis en gruppe ulve blev set i Dyrehaven nord for København,« lyder chefredaktørens lakoniske kommentar.

Omgivet af vand og hugorme

Hver gang jeg læser et lokalt dagblad, bliver jeg en anelse både vemodig men også glad. Vemodig, fordi der kun er få tilbage. I 1945 havde vi 255 landsdækkende, lokale og regionale aviser. I dag kun 30.

Det med de landsdækkende er imidlertid så som så. Berlingskes nye koncernchef, Anders Krab-Johansen proklamerede ved sin tiltræden, at Berlingske ikke er en landsdækkende avis, men en »avis for borgerlige københavnere«. Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, er begyndt at betegne sin avis som en jysk avis, og den tid, hvor Politiken erkender, at det er en avis, som primært købes i større universitetsbyer og allermest i hovedstadsområdet, kommer vel også snart.

Når det kommer til lokalaviserne, er der ikke så mange tilbage. Mange er blevet forvist til nogle få lokalsider i en regionalavis, der som Nordjyske Stiftstidende dækker et kæmpestort område med adskillige kommuner. De fleste er nu ejet af en af landets fem store koncerner, Jysk-Fynske Medier, Sjællandske Medier, Nordjyske Medier, Berlingske eller JP/Politikens Hus.

Når vi taler om selvstændige, lokalt ejede og drevne aviser, kan de tælles på meget få fingre. Skive Folkeblad er en af dem. Måske fordi den – som Bornholms Tidende, der er nomineret til en af årets publicistpriser, der uddeles onsdag aften – dækker et naturligt afgrænset område. Bornholm er en ø. Salling med hovedstaden Skive er, som Folkebladets tidligere chefredaktør Hans Larsen engang sagde: »Omgivet af vand på tre sider og hugorme på den fjerde.«

Jagtromantisering

Jeg besøgte Skive Folkeblad mandag. Landets sidste overlevende radikale avis, selv om den nu kalder sig »socialliberal«. I Skive ved man nu, at hunde er en større trussel end ulve, og avisen er på ægte radikal vis nøgternt mådeholden, fordi fødderne er fast plantet i ulvemulden.

Den ideologiske kamp overlades til de to hovedstadsaviser: borgerlige Berlingske og kulturradikale Politiken. Den kan tydeligvis også tage overhånd.

I Skive fornemmedes et godt jysk grin over Berlingskes lederskribent – måske nordjyden og chefredaktør Tom Jensen – der mandag støttede »den biodiversitet, som ulven repræsenterer« og opfordrede fåreholderne til selv at passe på deres dyr (!).

Grinet omfattede også Politikens chefredaktør, Christian Jensen (fra Grindsted, Jylland), der søndag »vovede pelsen« og stillede sig helt på ulvejægerens side. Da Politiken er en intellektuel avis, citerer Jensen den russiske forfatter Turgenjevs klassiker En jægers dagbog, hvor jagten romantiseres. Måske skulle de begge en tur til Skive eller bare læse Folkebladet.

Ulven er nok verdens mest mytologiserede dyr. Litteraturhistorien er fyldt med historier om ulven: Den lille Rødhætte, Tre små grise, Peter og ulven, Ulven kommer! ... Der er forklædte ulve alle vegne, og i film fra Ringenes Herre til talrige Disney-produktioner er ulve portrætteret som glubske væsener, der angriber for at angribe.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Hanne Ribens
  • Grethe Preisler
  • Flemming Berger
  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Munk
  • Christian Estrup
  • lars søgaard-jensen
  • Poul Anker Sørensen
Ole Frank, Hanne Ribens, Grethe Preisler, Flemming Berger, Steffen Gliese, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Christian Estrup, lars søgaard-jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her på Djævleøen har vi større problemer med hunulven Inger, der jagter muslimer hele året.

olivier goulin, Hanne Ribens, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Erik Karlsen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar