Kronik

Vi svigter børn og unge med flygtningebaggrund

Børn og unge med flygtningebaggrund har et stort behov for hjælp til håndtering af deres psykiske vanskeligheder, men bliver i høj grad overset i kommunerne, skolevæsenet og sundhedssektoren. Derved skubber vi et problem foran os, som har store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser
Børn og unge med flygtningebaggrund har et tydeligt og veldokumenteret behov for hjælp, som i øjeblikket langt fra imødekommes. I dagens kronik skriver seks organisationer og ngo’er, hvilke tiltag der vil kunne opspore, forebygge og behandle problemstillinger og lidelser, før de bliver forværrede og kroniske. Arkivfoto.

Børn og unge med flygtningebaggrund har et tydeligt og veldokumenteret behov for hjælp, som i øjeblikket langt fra imødekommes. I dagens kronik skriver seks organisationer og ngo’er, hvilke tiltag der vil kunne opspore, forebygge og behandle problemstillinger og lidelser, før de bliver forværrede og kroniske. Arkivfoto.

Jeppe Bøje Nielsen

11. april 2018

Der findes få oplevelser, der belaster psyken mere, end at være vidne til krigens gru og rædsler på første hånd, og børn og unge med flygtningebaggrund mistrives da også i langt højere grad end danske børn og unge. Blandt andet peger en række undersøgelser på, at op mod 40 procent af børn og unge med flygtningebaggrund lever med en psykisk lidelse, hovedsageligt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), angst og depression. Nyere dansk forskning peger også på, at to ud af tre af de undersøgte flygtningebørn, hvis forældre lider af PTSD, viser tegn på psykosocial mistrivsel og utryg tilknytning.

Trods det åbenlyse behov for opsporing og hjælp er børn og unge med flygtningebaggrund kun halvt så ofte repræsenteret i psykiatrien som danskfødte børn. Dette skyldes formentlig en mangelfund opsporingsindsats fra de ansvarlige kommuner.

Således viser Dansk Psykolog Forenings nylige rundspørge offentliggjort i Magasinet P (og refereret i Altinget den 1. marts) da også, at kun 13 kommuner ud af 88 svarede ja til, at de havde en systematisk indsats til opsporing af flygtningebørn og -unge med psykiske problemer.

Som beskrevet i tirsdagens udgave af Information, viser en ny rapport fra Dansk Flygtningehjælp, at der skal mere til, før kommuner sætter ind med støtte og bistand til børn, der mistrives på asylcentre, sammenlignet med danske børn.

Samtidig ved vi, at en del af rehabiliteringscentrene for flygtninge hovedsageligt arbejder med de voksne traume- og torturoverlevere, og i mindre grad med familier og børn.

Alle undersøgelserne peger derfor desværre på den samme uhyggelige konklusion: At børn og unge med flygtningebaggrund har et stort behov for hjælp, som i høj grad bliver overset.

Manglende opsporing

Problemet er dobbelt, idet børnene for det første ikke opspores systematisk nok, og dernæst mangler der også reelle og rettidige tilbud til de børn, man måtte opspore. Den mangelfulde opsporing er formentlig dels et spørgsmål om for lidt viden hos fagprofessionelle, dels en manglende systematisk praksis, der kan understøtte opsporingen.

Nogle af børnene burde tilbydes behandling i psykiatrien, mens mange andre vil have gavn af lokale tilbud i kommunerne, hvor de kan blive fulgt tæt over tid og samtidigt også have en tæt kontakt til både forældre og lærere/pædagoger, som alle er vigtige voksne i barnets liv.

Enkelte kommuner har indsatser, der modsvarer behovet og for eksempel tilbyder støttegrupper til børnene i stil med dem, man kender fra sorgområdet samt egentlige tværfaglige behandlingstilbud med blandt andet psykologer, familievejledere og socialrådgivere. Men dette er desværre langt fra det generelle billede på tværs af landets kommuner, viser Dansk Psykolog Forenings rundspørge.

Området kræver et fagligt løft af alle involverede faggrupper, hvis opsporing og indsatser skal stå mål med det reelle behov. De kommunale helbredsundersøgelser er et oplagt første sted, hvor opsporing kunne foregå. Men efter at regeringen i 2016 fjernede lovkravet om, at kommunerne obligatorisk skal tilbyde alle nyankomne flygtninge en helbredsundersøgelse, tyder det på, at det har svækket både opsporingen og indsatsen på området. Et selvstændigt problem er, at rigtig mange flygtninge flytter til kommuner, som i forvejen har en voldsom mangel på praktiserende læger.

Nye tiltag

I øjeblikket foregår der rundt om i landet en række spændende tiltag for at imødekomme det store behov for opsporing, udredning og indsatser.

Hos Dansk Psykolog Forening har man eksempelvis for nyligt fulgt op og udviklet en faglig vejledning for psykologisk udredning af børn og unge med flygtningebaggrund, som er udsendt til alle landets PPR-afdelinger (pædagogisk og psykologisk rådgivning, red.). Samtidig har man også udviklet målrettede kurser for foreningens medlemmer.

DIGNITY har speciale i traumebehandling og arbejder tværfagligt med børn i traumatiserede flygtningefamilier. Forældre, som ofte selv lever med psykiske følgesygdomme efter tortur eller andre traumatiserende oplevelser, kan have meget svært ved at opfylde børnenes behov. For at støtte familien bedst muligt inddrager DIGNITY alle de personer, der samarbejder om familien, som led i familiebehandlingen. Det sker bl.a. gennem netværksmøder, hvor også forældrene og behandleren fra DIGNITY’s familieteam deltager. Og erfaringerne med den tværfaglige tilgang er gode.

Ifølge rapport er det særdeles vanskeligt at gøre serviceloven gældende på samme niveau for børn på asylcentre som for andre børn i Danmark. Arkivfoto.
Læs også

Red Barnet har iværksat projektet ’Fra flugt til skolegang’, hvor Red Barnet med støtte fra Egmont Fonden og Novo Nordisk Fonden opbygger en indsats med psykosocial støtte til nytilkomne flygtningebørn i modtagetilbud i grundskolen. Den psykosociale indsats styrker børnenes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer på en legende og kreativ måde, og dermed kan det fremme børnenes trivsel og livsduelighed, så de kan tilegne sig læring og udvikle deres potentiale i grundskolen. Projektet løber over fire år og vil nå ud til 6.000 flygtningebørn i 35 af landets kommuner.

Et andet godt eksempel er et nyt interventionsprojekt i Region Syddanmark, hvor sundhedsplejersker kommer i tæt kontakt med flygtningefamilier. Her bliver familierne guidet i systemet og klædt på til livet i Danmark – og projektet fungerer også som tidlig opsporingsindsats vedrørende psykiske vanskeligheder og mistrivsel i familierne.

For at fremme integration, sundhed og trivsel for flygtningefamilier har Nordea-fonden støttet et projekt, hvor netop sundhedsplejersker kan give ekstra besøg til nytilkomne flygtninge i form af ’besøgspakker’. Hensigten er blandt andet at forbedre samarbejdet med daginstitutioner og skoler, undgå hospitalsindlæggelser, øge tilknytningen til uddannelse og arbejdsmarked og/eller nedsætte behovet for kontakt med sociale myndigheder. Projektet løber fra februar 2017 til december 2019 og omfatter 16 kommuner, 700 sundhedsplejersker og 2.400 flygtningefamilier og vil blive fulgt op af en ekstern effektevaluering.

Opfordringer

Man kan uden tvivl med stor fordel lade sig inspirere af ovenstående tiltag, men det vil kræve udvikling af en langt mere gennemgribende og systematisk indsats, hvis vi skal matche børnene og de unges behov.

Som faglige organisationer og ngo’er med særlig opmærksomhed på dette område vil vi opfordre til, at man igangsætter følgende tiltag:

For det første bør man i alle kommuner indføre en systematisk praksis, som kan opspore de børn og unge med flygtningebaggrund, der har behov for støtte og indsatser pga. psykiske vanskeligheder eller psykosocial mistrivsel, samt registrere og evaluere denne praksis.

For det andet bør man i alle relevante kommuner skabe rettidig adgang til en vifte af både støttende foranstaltninger og egentlige tværfaglige behandlingstilbud af gradueret karakter, som kan modsvare de særlige problemstillinger, der kan være hos børn og unge med flygtningebaggrund.

Og endelig foreslår vi, at man uddanner og superviserer de faggrupper, som naturligt kommer i kontakt med børnene, blandt andet sundhedsplejersker, pædagoger og lærere, sådan at de bliver en aktiv del af en øget opsporing, henvisnings- og behandlingspraksis.

Børn og unge med flygtningebaggrund har et tydeligt og veldokumenteret behov for hjælp, som i øjeblikket langt fra imødekommes. Det er underskrivernes forventning, at man med de tre ovenstående tiltag i høj grad vil kunne opspore, forebygge og behandle problemstillinger og lidelser, før de bliver forværrede og kroniske. På denne måde kan børnene og deres familier hjælpes i tide, hvilket vil forbedre forudsætningerne for deres fremtidige psykiske og sociale trivsel, og mulighed for selvforsørgelse og deltagelse i det danske samfund. På sigt vil det dermed også gavne kommunernes økonomi.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, Dorte Steenberg, næstformand for Dansk Sygeplejeråd, Karin Verland, direktør for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet, Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen og Marie Nørredam, centerleder for Forskningscenter fra Migration, Etnicitet og Sundhed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Roselille Pedersen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Roselille Pedersen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Fra kronikken:
"Men efter at regeringen i 2016 fjernede lovkravet om, at kommunerne obligatorisk skal tilbyde alle nyankomne flygtninge en helbredsundersøgelse, tyder det på, at det har svækket både opsporingen og indsatsen på området."

Det er jo i det hele taget problemet, at den forebyggende indsats for udsatte i almindelighed i stigende grad bortspares, med resulterende stigende problemer i samfundet.
Idag lyder det, at lægerne er tvunget til at udskrive psykiatriske patienter alt for tidligt, pga mangel på sengepladser. En melodi vi ofte før har hørt.

Denne systematiske nedprioritering af sundhedindsatser har i asylanternes tilfælde ydermere et politisk/ideologisk sigte, og indgår i regeringens strammerkurs overfor udlændinge, der helst skal behandles så utåleligt som muligt for at skræmme andre fra at søge til Danmark.

Det bliver sandelig op ad bakke at overbevise politikerne om at højne indsatsen når det gælder asylbørnenes psykiske helbred.
Hvad der ellers ville gavne integrationen uendeligt meget mere end 'ghettopakker' og deslige, samt i tilgift spare betydelige udgifter i samfundet på sigt.

Ole Frank, lone hansen, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Jes Enevoldsen, John Andersen, georgi mitchew, Katrine Damm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
georgi mitchew

Dette tweet der omfatter forældreløse flygtningebørn kunne indgå i en idépakke til #regeringdk: Adoptionsloven bør hurtigst muligt ændres så danske barnløse let og ubesværet kan adoptere forældreløse flygtningebørn i alle EU lande. Stort problem fx. i Italien, der er gået død på håndteringen. #dkpol #dkmedier @tv2newsdk @DRNyheder @Marchen_Neel @Thorsen_Mark @lottefolke

Anne Stottrup

Vi har en menneskelig forpligtelse til at sørge for at traumatiserede flygtningebørn ikke lades i stikken, og de 3 foreslåede indsatsområder fortjener fuld opmærksomhed og ikke mindst, finansiering. Der er dog et område, jeg ikke ser nævnt i artikelen, og det er sprogbarriererne. Hvor i indsatsplanen arbejdes der med det faktum , at flygtningebørn udsættes for yderligere angst og uro ved ikke at forstå hvad der bliver sagt til dem. Hvor og hvordan har man tænkt at tage fat i det? Det er meget prisværdigt med opsporingsarbejde, udredning etc men hvilke tilbud vil man have for et traumatiseret flygtningebarn, der ikke forstår et ord dansk?