Kommentar

Tidligere bestyrelsesmedlem i Alternativet: Partiets hypnotiske begejstringsenergi udvander den politiske substans

Vi har brug for en nærværende, folkelig, progressiv bevægelse med en klar strategi og et program, der formidles i øjenhøjde med vælgere og borgerne generelt. Det formår Alternativet, som det ser ud lige nu, ikke
Alternativet har generelt svært ved at konkretisere deres udspil med fokus på implementering og økonomi. Som jeg også selv har oplevet i min aktive tid i partiet, påkaldes en form for hypnotisk begejstringsenergi, hvor substansen i det politiske forslag faktisk bliver udvandet. Og det er ikke populært at påpege de misforhold.

Alternativet har generelt svært ved at konkretisere deres udspil med fokus på implementering og økonomi. Som jeg også selv har oplevet i min aktive tid i partiet, påkaldes en form for hypnotisk begejstringsenergi, hvor substansen i det politiske forslag faktisk bliver udvandet. Og det er ikke populært at påpege de misforhold.

Sophia Juliane Lydolph

Debat
12. april 2018

Journalist Mathias Sindberg skrev den 26. marts en kommentar i Information med titlen »Alternativet er et studie i at undgå folkelig opbakning«. Efter at have deltaget i en konference om borgerløn arrangeret af Alternativet kom han frem til denne konklusion:

»Ingen idé er så sympatisk eller fornuftig, at jeg ikke får lyst til at undsige den, så snart Alternativet stiller sig bag den.«

Alternativets politiske ordfører Carolina Magdalene Maiers reaktion i et svar til Sindberg i Information den 3. april var forudsigelig, umiddelbar og reaktiv. Svaret var et forsvar for Alternativets ideer, politik og stil. Det var tydeligt, at Carolina læste Sindbergs kommentar som den stod skrevet, ord for ord, uden at have analyseret motivationen bag journalistens forbehold for Alternativet og andre progressives stil og måde at præsentere løsningsforslag.

»Det, der fik bægeret til at flyde over for Sindberg, det, der fik ham til at synes, at idéen om borgerløn er latterlig, det, der fik ham til at afskrive en tanke, som er diskuteret af alt fra græsrødder over intellektuelle til virksomhedsledere i årtier, var, at man til konferencen markerede sin enighed med ’jazzhænder’ frem for klapsalver,« skrev Carolina Magdalene Maier i sit svar.

Når jeg læser Sindbergs kommentar, fornemmer jeg, at antipatien mod Alternativets måde at fremstille og formidle sin politik på ikke kun handler om jazzhænder, grønne kjoler, dans og fester.

I stedet virker det for mig, som om antipatien bunder i, at en god sag (miljø, frihed og lighed) iklædes nogle populistiske gevandter, hvor det praktiske tager bagsædet. For eksempel viser valget af kulturborgmesterposten i København, at Alternativet har svært ved at tage et tungt ansvar, hvor det kan gøre ondt. Her tabte partiet en chance for at få en tung plads i København, hvor de kunne påpege manglerne i beskæftigelsessystemet.

Hypnotisk begejstringsenergi

De fleste mennesker er ufrivilligt havnet i en uheldig situation, hvor deres arbejdsliv, private forpligtelser og økonomi har fastgjort dem i en trædemølle, som har gjort dem handlingslammede. De har hverken frihed eller overskud til at træde ud af de bindinger, som de befinder sig i. Tingsliggørelse af mennesker på arbejdspladsen giver sig udtryk i stress og afmagt, hvilket er et udtryk for undertrykkelse af individets personlighed. Vi skal være konforme, loyale og ensrettede for at kunne klare os i arbejdslivet.

Derfor virker det provokerende på mange mennesker, når de ’kreative’ og dem, der har overskud, pludselig kommer med en masse højtragende tanker om, hvordan vi skal omstille os. Mange mennesker kan slet ikke se sig selv i disse drømme. Drømmene virker faktisk uvirkelige, abstrakte og fjerne for de fleste af os.

Alternativet har generelt svært ved at konkretisere deres udspil med fokus på implementering og økonomi. Som jeg også selv har oplevet i min aktive tid i partiet, påkaldes en form for hypnotisk begejstringsenergi, hvor substansen i det politiske forslag faktisk bliver udvandet. Og det er ikke populært at påpege de misforhold.

Det oplevede jeg blandt andet, da jeg var valgt til at repræsentere Storkreds Sjælland i Det Politiske Forum, hvor forslag fra politiske laboratorier evalueres og vedtages.

Min opfordring til Carolina Magdalene Maier og Alternativet er derfor at begynde et andet sted. At bringe fokus på de forhold, der bringer mennesker i den umulige situation, hvor de ikke er i stand til at finde udveje fra den fastlåste spændetrøje, de befinder sig i. Potentielle vælgere skal kunne se en praktisk vej til en bedre fremtid for dem selv og samfundet som helhed.

Derfor har vi brug for en nærværende, folkelig progressiv bevægelse, med en klar strategi, der formidles i øjenhøjde med vælgere og borgerne generelt. Som det ser ud lige nu, lykkes det ikke helt for Alternativet.

Niels Poul Dreyer er tidligere bestyrelsesmedlem for Alternativet i Storkreds Sjælland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Wind-Willassen

Det kunne være interessant at se, en opgørelse der viser hvad medlemmerne af alternativet har af beskæftigelse og uddannelse.
Jeg har mine tanker derom, men det kan jo være jeg tager fejl.

Annette Hjort Knudsen

Kære Niels Poul Dreyer
Tak for et tankevækkende indlæg – der er bestemt noget om snakken. Men Alternativet har også et væsentligt politisk budskab, der har langt sværere ved at finde spalteplads i medierne.
For det var præcis den politiske substans, du efterlyser, der var temaet for den konference på Christiansborg, der gav anledning til Sindbergs manipulerende og latterliggørende klumme.
Fagforenings- og erhvervsledere, kontanthjælpsmodtagere, freelancere, kunstnere og forskere drøftede, hvordan borgerløn vil kunne bidrage til at ophæve den handlingslammelse, ufrihed og tingsliggørelse, du selv nævner i dit indlæg. Og med det panel af talere, kan det vel dårligt blive mere praksisnært? Alle talte med udgangspunkt i egen praksis.
De meget tankevækkende drøftelser, der kom ud af den dag – for der var ingen billige eller letkøbte løsninger på tapetet den dag - er der ingen, der interesserer sig for at høre om.
Så sent som i går fik jeg afvist en kommentar, der forsøgte at sætte fokus på indholdet af konferencen.
Mens du er kommet igennem med kommentar, der igen sætter spotlyset på partiet snarere end budskabet. Information vil hellere gå efter manden end efter bolden.
Ikke at der ikke er noget om snakken – Alternativet har mange udfordringer som parti og organisation. Men der ligger også en seriøs politisk dagsorden, som har langt sværere ved at komme til orde - også i Informations spalter.

Niels-Simon Larsen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Karsten Aaen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Vi skal vist også være "konforme, loyale og ensrettede" for at begå os i Alternativet. Der slås hårdt ned på ethvert tegn på dissidens, selv ikke det bizarre ritual med at lave jazzhænder må der stilles spørgsmålstegn ved. Så kommer Carolina Magdalene Meier og irettesætter dig med sin frygtindgydende moderlige variant af passiv-aggressivitet. Ikke noget med at tænke selv, så er du ikke velkommen på den næste konference, hvor Peter Pan vil lære os alle sammen, hvordan man flyver.

Niels Poul Dreyer

Jeg er meget bevist om at Alternativet har præsenteret en række dybt seriøse pakker lige fra landbrug til skolepolitik. Problemet er at næsten ikke kender til det. Hvis man ikke hedder Trump, så er det vigtigt at have et godt netværk til journalister og presse for at blive hørt om omtalt. Carolina skubber Mathias væk ved at være proforma nysgerrig. Det er skadeligt. Jeg skriver ikke artiklen for at skade Å, men at få dem til at genoverveje deres nu noget flakkede brand. Når man laver et flippet image ovenpå seriøs politik sætter man sig mellem 2 stole og budskaberne forsvinder i tågen. For mig at se bør Uffe Elbæk kortslutte det og trække sig tidligere end om 2 planlagte år. Når man siger at man stopper, er man straks opfattet som en lame-duck. Her er så chancen for re-branding med ny stil og form. Der bør også ryddes op i politikken, så den bliver enklere, mindre, lettere at forstå og vigtigst af alt konsekvent. Heldigvis har Å været bedre mht til OK18 hvor de viser at de bakker op om de offentlige ansatte, det er meget godt at de gør det nu. Internt skal der være plads til kritikerne, uden dem dør det ud -det er kritikerne som holder udviklingen i gang fra fødsel til et mere praktisk nærværende progressivt part som kan få en bredere appel.

Jan Henrik Wegener

Mon dog Alternativister, Enhedslistister og lignende kan udgøre nogen virkelig udfordring til det der nærmer sig magtmonopolet? Nemlig diverse Venstre-Dansk folkeparti kombinationer (lignede resten af Europa).

Kim Folke Knudsen

Kære Niels Poul Dreyer

" Derfor har vi brug for en nærværende, folkelig progressiv bevægelse, med en klar strategi, der formidles i øjenhøjde med vælgere og borgerne generelt. Som det ser ud lige nu, lykkes det ikke helt for Alternativet " ( Citat slut, Niels Poul Dreyer ).

Jeg vil hellere have et parti med utraditionelle måder at kommunikere på end et parti, hvor medlemmerne er afskrevet fra indflydelse på grund af topstyring og professionalisering. Der er flere partier, som har erhvervsklubber. Her er indtrykket, at de magtfulde personer fra erhvervslivet som end ikke er medlemmer får mere indflydelse end partiernes egne medlemmer. Det er en helt urimelig spindoktoragtig forvridning af medlemsdemokratiet. Det gør sig ikke gældende for Alternativet, hvor medlemsdemokratiet er sat i højsædet.

Det der med at være i øjenhøjde med vælgerne. Det er for mig lidt af en floskel, som enhver kan lægge sin egen fortolkning i. Jeg regner med, at DF i den grad føler, at de er i øjenhøjde med deres vælgerpublikum. Men den øjenhøjde kan jeg godt undvære.

Alternativet tog på den omtalte konference et meget vigtigt spørgsmål op: Borgerløn.

Det finder jeg prisværdigt set i lyset af, at vi har alt for mange borgere, som er permanent afskåret fra at komme ind på det nuværende arbejdsmarked igen. De forandringer der er med automatisation og digitale assistenter peger på, at endnu flere jobfunktioner fremover kan overtages af robotter og computere.

Jeg synes at Mathias Sindbergs dækning af Alternativets konference bar præg af debattørens trang til at lufte hans egne personlige antipatier og fordomme om Alternativets medlemmer. Fordomme som jeg ikke deler. Det havde været langt mere spændende, hvis Mathias Sindberg havde konfronteret Alternativet med nogen af de udfordringer, som der kan være med at etablere en borgerlønsordning.

Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

jeg skal gøre det kort, men til overvejelse: Lad kreativiteten og de nye tanker blomstre, men sørg for alt i verden at være i stand til at dele sjov og brain storm med den alvorlige side, nemlig at forstå sammenhænge og hvorfor ikke alle hopper på Alternativets vogn. P:s. har nu stemt på jer både til folketing og kommunalvalg.

Anne Mette Jørgensen

Hørt. Ok med tanker og ideer om borgerløn, men der er også områder som skriger på handling her og nu. Partiet ved jo udmærket at der ikke foreløbig er flertal for borgerløn, og en udregning har ingen set endnu. De havde chancen for at påtage sig et ansvar akkurat som enhedslisten havde, da borgmesterposterne skulle fordeles.
Jeg blev ikke skuffet over alternativet, da jeg ikke havde regnet med dem ,men jeg blev og er decideret skuffet over enhedslisten. Da det så ydermere kom frem, at enhedslisten i et ½ år forinden havde besluttet sig for trafik og miljø så det endnu mere grumt ud.
Jeg er imod at alle skal behandles lige, når alle ikke er lige.