Kommentar

Tidsånden fra 1968 forstår man kun, hvis man var der selv

1968 var ikke noget, man deltog i – det var noget, man gennemlevede, og selv de mest minutiøse historiske skildringer kan ikke indfange hele billedet
Når historikere og forfattere 50 år senere skal forsøge at beskrive 1968, så findes der noget, som de aldrig rigtig vil kunne forstå, hvor pertentligt nøjagtige de end måtte være i deres beskrivelser: Nemlig hvordan det var at leve præcis dengang og at se på verden med præcis den tids blikke.

Når historikere og forfattere 50 år senere skal forsøge at beskrive 1968, så findes der noget, som de aldrig rigtig vil kunne forstå, hvor pertentligt nøjagtige de end måtte være i deres beskrivelser: Nemlig hvordan det var at leve præcis dengang og at se på verden med præcis den tids blikke.

Knud Jacobsen

26. april 2018

Jeg er født i 1948 – tre år efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Historisk et kort tidsrum, men en evighed i akkumulerede personlige erfaringer og minder.

Jeg ved meget om, hvordan verden så ud i disse tre år, før jeg selv kom til verden. Om mine forældres verden ikke mindst – begge polske jøder og Holocaust-overlevere. Om hvad der skete dengang, og hvad der skete for dem. Jeg har anstrengt mig for at forstå, hvordan det, som skete, kunne ske. Herunder Auschwitz, hvor ubegribelig denne begivenhed end må have forekommet også allerede, mens den udfoldede sig.

Men hvad troede og tænkte mennesker i de år, inden jeg blev til? Hvordan så de på sig selv og på samfundet og verden? Hvad drømte de om? Hvad frygtede de, og hvad håbede de på? Hvad fik dem til at tænke, som de tænkte og opføre sig, som de gjorde?

For slet ikke at tale om alle de ofte svært registrérbare detaljer, som efter bare nogle år kan skille et menneskes verden fra et andets: Tøjstil, udtryksmåder, gestik, referencerammer og associationer.

Og netop her forbliver de tre år mellem mig og Anden Verdenskrig en evighed.

Hvor meget jeg end læser samtidige kilder og forsøger at indleve mig i en den tidsepoke, så forbliver den i alle sine utallige og ufattelige menneskelige detaljer en i vidt omfang fremmed verden.

’Tidsånd’ plejer vi at kalde det usynligt og mere eller mindre uhåndgribelige væv af menneskelige forestillinger og adfærdsformer, som hvert øjeblik former det, vi ser som virkelighed. Men som måske blot få år senere vil blive set tilbage på med forundring eller ligefrem uforstand. Ja, måske endda med en følelse af overbærenhed fra dem, der ikke selv var med.

Ha! Vidste de virkelig ikke bedre, den tids mennesker? Kunne de da ikke indse, hvilket forskruet virkelighedsbillede, de levede i? Manglede de virkelig blik for alle deres egne besynderlige besættelser, misforståelser og indimellem rent ud vanvittige handlinger?

Historikeren Henrik Berggren er født ni år senere end jeg. Det er igen et kort tidsspænd efter kalenderen, men en evighed når det gælder en bestemt type minder og erfaringer. I 1968 var Henrik 11 år, og jeg var 20. Jeg var med i 1968, om jeg så må sige, mens Henrik ikke var det. Ikke på samme måde i al fald. Han havde endnu ikke nået den alder, hvor en tidsånd kan gribe fat i et ungt menneske og på godt og ondt præge ham eller hende for hele livet.

Den stærke tidsånd

Henrik Berggren har skrevet en fantastisk læse- og seværdig bog, 68, om 1968, fuld af skarpe iagttagelser, indfølende beskrivelser og bevægende billeder. Jeg tror, det kan blive svært for andre historikere at komme lige så tæt på tidsånden, som han har præsteret.

Og alligevel kan jeg sagtens fornemme de ni år, som skiller os.

»At ’alting var i opbrud’ er en af de store myter om 1968,« skriver Henrik Berggren, »selv om det naturligvis blev oplevet sådan af dem, som deltog«.

Men 1968 var ikke noget, man deltog i.

1968 var noget, man gennemlevede, uanset om man ville eller helst var fri. Også de, som sad derhjemme og så westernserien High Chapparal i tv, drak lys pilsner eller sang med på svensktoppens schlagere, blev påvirket af det virkelighedsbillede, som blev skabt i tidens potente konstellation af omvæltende verdensbegivenheder og radikale drømme.

Det var en tid, da selv borgerlige skrev venstreorienterede bøger. I en bog med titlen Moderat samhällssyn skrev nogle toneangivende konservative unge, at partiet burde bryde alle bånd til erhvervslivet – en holdning, der kun kunne forklares ud fra tidsånden.

Kun få år senere var samme tidsånd knækket, og det, som for nylig var en realitet, var efterhånden blevet et fremmed landskab af uvirkelige forestillinger, urealistiske ideer og ubegribelige handlinger og hændelser.

Nogle forsøgte at fortrænge, at de nogensinde havde været en del af dette landskab, mens andre til det sidste forsøgte at holde fast i en virkelighed, som ikke længere fandtes.

Når historikere og forfattere 50 år senere skal forsøge at beskrive 1968, så findes der noget, som de aldrig rigtig vil kunne forstå, hvor pertentligt nøjagtige de end måtte være i deres beskrivelser: Nemlig hvordan det var at leve præcis dengang og at se på verden med præcis den tids blikke.

Sådan vil det også blive for de historikere og forfattere, som om 50 eller måske bare ti år skal forsøge at beskrive den tid, vi lever i nu. En tid, som er lige så præget af en stærk tidsånd, i lige så høj grad af en tilsvarende konstellation af omvæltende verdenshændelser og radikale tankestrømninger. Denne gang tillige forstærket af de sociale mediers filterbobler, ekkokamre og hashtag-opråb.

Lad mig gætte på, at de vil betragte den tid, vi nu lever i nu, som mindst lige så virkelighedsfremmed som nogen anden tid siden 1968.

© Göran Rosenberg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Hans Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Christian Mondrup
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Jens Thaarup Nyberg
Steffen Gliese, Hans Larsen, Kurt Nielsen, Grethe Preisler, Christian Mondrup, Maj-Britt Kent Hansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer