Kronik

V og LA har ingen særlig adkomst til at kalde sig liberale

Samfundsforskerne burde i det mindste skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist. Og så er neoliberalismen hverken ny eller liberal – den er knirkende gammelliberalistisk
Venstre og Liberal Alliance har ikke særligt krav på at kalde sig liberale, mener dagens kronikør. Her er det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Venstre og Liberal Alliance har ikke særligt krav på at kalde sig liberale, mener dagens kronikør. Her er det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Ólafur Steinar Gestsson

18. april 2018

Det at være konservativ eller højreorienteret er som bekendt ikke noget efterstræbelsesværdigt. Det samme gælder desværre også – ikke kun i borgerlige kredse – det at være venstreorienteret, som det senest er blevet bekræftet her i 50-året for 1968, glædeligvis også af en del venstreorienterede.

Endelig forveksler mange det at være socialist med det at være kommunist takket være en mangeårig, ihærdig indsats fra sovjetisk side for at sætte sig tungt på brugen af begge disse begreber. Kun et enkelt politisk, ideologisk ord har bevaret meget af sin lysende kraft. Nemlig ordet liberal.

Det er måske ikke underligt, for skal dette begreb fordanskes, må det blive med ordet frisind. Og så er det dog alligevel meget besynderligt, eftersom den udstrakte brug af ordet liberal i borgerlige kredse langtfra kun dækker en politik, som sikrer frisindet, om overhovedet. Hvor meget frisind er der for eksempel tale om i VLAK-regeringens DR-udspil eller i dele af dens ghettoudspil?

Den liberalitet/liberalisme, som disse to partier hylder, drejer sig blandt andet om lavere skat, mindre offentlig sektor, mere privatisering baseret på grundtanken om de frie (markeds)kræfters frie spil og tanken om, at den enkelte skal være sin egen lykkes smed.

I 1996 udtalte Uffe Ellemann ligefrem til Berlingske Tidende, at »målet for et ægte velfærdssamfund må være, at enhver er sin egen lykkes smed«, skønt målet med denne samfundsform jo er at hjælpe den borger, som ikke har været i stand til at smede sin egen lykke.

Den politik, som V og LA primært interesserer sig for, er således ikke den liberale, men den liberalistiske – frisind kontra frikonkurrence.

Den liberalistiske tænketank CEPOS

Det har derfor i adskillige årtier irriteret mig, at landets største borgerlige parti ligefrem har prøvet at sikre sig eneret på anvendelsen af ordet liberal. Venstre kalder sig jo Danmarks liberale parti, selv om det ikke længere høres så tit og udtales så højt. Men er dette parti – eller LA – præget af en højere grad af frisind end S, R og venstrefløjen?

Mens der skelnes mellem det at være social og det at være socialist – man kan godt være det første uden at være det sidste, men forhåbentlig ikke omvendt – så er der kun yderst få, som skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist. I årenes løb har jeg derfor søgt at overtale enkelte mediefolk med flere til at bruge ordet liberalistisk frem for ordet liberal om den politik, som V og LA fører.

Men det har kun kunnet lade sig gøre i meget få tilfælde. En journalist fortalte mig engang, at han blev skældt læsterligt ud af tænketanken CEPOS’ direktør Martin Ågerup, da han tillod sig at betegne denne tanks aktiviteter som værende liberalistiske. Ågerup fastholdt, at aktiviteterne er liberale. Det samme har han gjort over for mig.

Af CEPOS-statutterne fremgår det imidlertid, at man ønsker »en begrænset statsmagt«, en begrænset støtte fra det offentlige til befolkningen, fri konkurrence og frie markeder. Men det har jo intet at gøre med det at være liberal – det vil sige at være fri- eller storsindet. Det har noget at gøre med den liberalistiske tanke om de frie kræfters frie spil, sin egen lykke, vind eller forsvind, den stærkes ret, mindre stat og mere privat og så videre.

Af Informations artikel fra LA’s årsmøde fremgik det blandt andet, at partiet vil søge at »realisere den liberale samfundsomvæltning (vha., red.) én skattelettelse ad gangen«. Men det har jo intet med den liberale tanke om fri- eller storsind at gøre.

Som skrevet – det har været svært at få mediefolket, og en del andre, til at skelne. Derfor glædede det mig overordenligt, at Rune Lykkeberg den 24. marts skrev en kommentar i Information, hvor han sammenlignede det at være liberal med det at være liberalist.

Han kritiserede blandt andre LA for (ligesom V) at »måle borgernes frihed på, hvor lidt de betaler i skat, og hvor lille den offentlige sektor er«. Og han gjorde det med en henvisning til, at kvindernes frihed i form af selvforsørgelse for eksempel forudsætter daginstitutioner og dermed en vis fælles finansiering.

Det er således liberalt, men ikke liberalistisk med daginstitutioner, skrev han og fortsatte:

»Mennesker bliver først frie til at realisere sig selv gennem politiske fællesskaber, som kan garantere sikkerhed, institutioner, selvudfoldelsesmuligheder.« Og den garanti kan man jo ikke sikre, hvis man som liberalist afviser et nødvendigt skattetryk eller et skattetryk overhovedet.

Gammelliberalistisk

Lige så glædeligt det var at læse Lykkebergs ord og hans skelnen mellem det at være liberal og liberalist, lige så ærgerligt har det været at konstatere, at kommende ph.d. i statskundskab Rune Møller Stahl ikke foretager denne skelnen i sine udtalelser i Information vedrørende neoliberealismen.

I sin kronik i Information den 3. april definerede han denne isme som et »politisk projekt, som går ud på, at markedsregulering og konkurrence bør udbredes til så store dele af samfundet som muligt. Det handler også om, at deregulering af arbejdsmarked og finanssektor er nødvendig for at skabe vækst«. Det er han formentlig ikke alene om at mene. Men, hvad nyt er der ved det?

Det var jo i store træk den fremgangsmåde, man her i landet anvendte på den tidligere statsminister Thomas Madsen-Mygdals (V) tid i mellemkrigstiden, og indtil hans hjertensbarn, landbruget, blev så plaget af krisen i 1930’erne – efter det amerikanske aktiesammenbrud i oktober 1929 – at han måtte gå den tunge gang til Stauning og anmode om noget for ham, det øvrige Venstre og erhvervet så afskyeligt som statslig bistand.

Det fik han som bekendt i forbindelse med Kanslergadeforliget, der således kom til at betyde Mygdal-liberalismens sammenbrud, skønt det i højere grad er blevet mindet for den socialreform, som Mygdal ikke så sig i stand til at støtte ved det 18 timer lange møde hjemme i Staunings stue i Kanslergade. Som bekendt blev det ikke sidste gang, danske skatteydere kom til at hælde millioner og siden milliarder i gabet på landbruget.

Spørgsmålet må derfor være: Hvad er der i grunden ved det økonomiske system, som har genindfundet sig efter det keynesiansk-socialdemokratiske interregnum fra 1930 til 1970’erne? Og hvad liberalt er der ved det?

Svaret er intet. Neoliberanismen er, som Rune Møller Stahl skriver, baseret på markedsøkonomi og fri konkurrence. Dette genindførte økonomiske system er således ikke neoliberalt. Det er knirkende gammelliberalistisk.

Min fornemmelse siger mig, at Møller Stahl desværre ikke er den eneste samfundsforsker, som ignorerer eller er uvidende om denne skelnen mellem det liberale og det liberalistiske. På den måde har de borgerlige således gode videnskabelige muligheder for fortsat at skjule deres manglende frihedstanker under det politiske plusord liberal.

Henning Tjørnehøj er historiker og især kendt som Socialdemokratiets hushistoriker.

Serie

Polemikken om neoliberalismen

Neoliberalisme som økonomisk paradigme har mistet sin forklaringskraft, udtalte forskeren Rune Møller Stahl for nylig i Information i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Men neoliberalisme er blot en betegnelse, som venstrefløjen bruger om alt det, den ikke bryder sig om, svarede Jonas Herby fra CEPOS. Siden har flere stemmer blandet sig i debatten, og der er opstået en veritabel polemik om neoliberalismen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Roselille Pedersen
  • Vivi Rindom
  • Alvin Jensen
  • Jens Falkenberg
  • Steffen Gliese
  • Elisabeth Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kristen Carsten Munk
  • Christian Skoubye
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
  • Niels P Sønderskov
  • Poul Erik Riis
Jørgen Wassmann, Roselille Pedersen, Vivi Rindom, Alvin Jensen, Jens Falkenberg, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Christian Skoubye, Ejvind Larsen, Peter Knap, Niels P Sønderskov og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan huske, at jeg i sin tid blev forarget over, at en bank kunne slippe afsted med at kalde sig Den Danske Bank (siden ændret til Danske Bank). Men siden hen er den slags “vi er den eneste ægte vare”-navne blevet så almindelige, at man dårligt lægger mærke til dem.

Jørgen Wassmann, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Socialkammeraten mener vel sagtens den amerikanske måde at forstå venstrefløjen på som "liberals"
Det er jo ordkløveri af den værste skuffe - det ville rart at vide hvad han mener om Jeremy Corbyn og Labour´s forkastelse af alt hvad der lugter af Tony Blair,New Labour og den tredje vej som det danske socialdemokrati fulgte/følger i tykt og tyndt på vejen til tilintetgørelse sammen med resten af de klasseforræderiske socialdemokratier og deres visnende røde rose i Europa.

Torben Skov, Flemming Berger, Niels Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Den, der kommer nærmest kernen i den neoliberale tænkning i denne kronik, er Rune Lykkeberg, sådan som han citeres i et forsøg på formuleringen af et liberalt projekt: "Mennesker bliver først frie til at realisere sig selv gennem politiske fællesskaber, som kan garantere sikkerhed, institutioner, selvudfoldelsesmuligheder", bl.a. fordi formuleringen angiver nødvendigheden af politisk styring af rammerne for markedsøkonomien.

Selv om jeg godt er klar over, at der i det citerede ikke samtidig ligger et krav om, at målet for selvrealisering, fællesskaber, sikkerhed, institutioner og selvudfoldelse må være at sikre de bedst mulige rammer for markedsøkonomien, nationalt som internationalt.

Det er oplagt, at såvel de seneste regeringer under ledelse af Socialdemokratiet som Venstre, i høj grad har været styret af en neoliberal tænkning.

Som jeg forstår forsøgene på at afgrænse og præcisere begrebet neoliberalisme i de tidligere artikler i Information om emnet, så er neoliberalisme i dag overvejende en teori inden for politologien om statens opgaver med at sikre de bedst mulige rammer for markedsøkonomien, nationalt som internationalt.

Sidstnævnte forudsætter en række internationale institutioner, der bl.a. gennem fastlæggelse af fælles regler og muligheder for lån kan sikre de bedste muligheder for, at markedsøkonomien kan udfolde sig globalt.

I et dansk økonomisk perspektiv vil teorien i praksis også have haft betydning for den løbende tilpasning af de modeller, man arbejder ud fra i finansministeriet, f.eks. ADAM.
https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM

Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Venstre har lagt stemmer til et kontrol tyranni overfor ledige, syge, og personer på ressourceydelse og som skal afskæres fra Førtidspension, som er gennemsyret af mistillid, overvågning og kontrol af borgerne.

På Retsområdet har Venstre lagt stemmer til at fattige på gaden skal smides i fængsel, fordi de har slået lejr med en madras til at sove på. Hjemløse som tigger skal ligeså smides i fængsel. Venstre er nu ved at indføre en regel, som gør det muligt at fængsle asylansøgere uden at de fremstilles for en dommer i op til 4 uger.

Venstre er ligeså liberale som Socialdemokraterne er socialister. Begge partier er stivnet i deres egen magtretorik og systemtænkning.

Et liberalt menneskesyn tror på individet, hylder individet det enkelte menneskes frihed, talenter, ytringsfrihed og forskellighed. Det liberale menneske er optaget af, at der til en vis grænse er et fællesskab en stat, men at dennes rettigheder ikke griber så meget om sig, at borgernes rettigheder knægtes.

Det burde Venstre som parti holde sig i hævd, men partiet har i stedet udskiftet det liberale menneskesyn med neolberalistisk systemtænkning, som er skabt til at de rige kan udnytte de fattige.

Venstres dyrkelse af den neoliberalistiske systemtænkning og dogmatiske økonomiidelogi viser sig i partiets medansvar for, at vigtige statslige institutioner, som SKAT nu er nærmest ødelagt. På det felt er ladeporten åbnet for Glistrup tilhængere og lignende, som selv kan bestemme deres egen trækprocent helst så tæt på nul som muligt.

Diverse personsager med Venstres politiske top har afsløret, at partiet forskelsbehandler borgerne fremfor magtoppen. Et ægte liberalt parti holder selvjustits og fjerner tendenser til, at partiet giver sine egne særprivilegier. Diverse honorarer og pensionsforhold afslører, at der ikke stilles de samme krav om mådehold til partiets top, som der stilles til borgerne.

Uligheden vokser, de offentligt ansatte oplever en detaljestyring af deres arbejde, og landets svagest stillede behandles nedladende og ydmygende af myndighederne. Altsammen et resultat af Partiet Venstres dyrkelse af den neoliberalistiske systemtænkning.

Liberal Alliance er for mig at se en interesseorganisation for rige privat personer og for de rige firmaer. Partiets politik er bygget op om, at formindske de rige samfunds gruppers betaling til fællesskabet. Her dyrkes den neoliberalistiske systemstænkning ligesom hos Partiet Venstre. Utålmodigheden hos Liberal alliance har ført til højtflyvende planer om nedsatte skatter, der indtil dags dato kun er delvist realiseret.

Liberal Alliance har på retsområdet med tilslutning til nogen af de ovenfor nævnte forslag svigtet deres ansvar for at tale borgernes sag og sikre borgerne beskyttelse mod statens vilkårlige magtudøvelse.

Det liberale menneskesyn mistrives under dette VLAK Marionet teater og holdes nede af det ikke borgerlige nationalistiske parti DF. Den der leder efter det socialliberale menneskesyn kan finde det i tankegangen hos partier som Det Radikale Venstre og Alternativet , samt på visse områder hos Enhedslisten.

Enhedslisten har stillet op utallige gange og forsvaret det enkelte individs retsstilling, når der har været optræk til nye stramninger, hårdere straffe flere forbud og lignende.

Hvor vi i gamle dage talte om Venstre og deres liberale menneskesyn, som et parti på højrefløjen, er det idag på venstrefløjen og i den politiske midte, at de ægte træk af et liberalt menneskesyn skal findes. Historiens ironi vil, at det liberale menneskesyn har flyttet sig fra den traditionelle højrefløj over til Venstrefløjen.

Jeg glæder mig til den dag, der kommer en regering, som smider den dødsyge neoliberalistiske systemstænkning i skraldespanden og som sætter det ægte liberale menneskesyn i højsædet og samtidig forsvarer det demokratiske fællesskab, som skal til for at give alle borgere lige muligheder.

Torben Skov, Morten Hillgaard, Michael Waterstradt, Werner Gass, Ole Rømer, Roselille Pedersen, Gaderummet Regnbuen, Peter Jessen, Vivi Rindom, Alvin Jensen, Jørgen Larsen, Jens Kofoed, Finn Egelund, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Tue Romanow, Leo Nygaard, Kristen Carsten Munk, Niels Nielsen, Ole Bach, Jesper Lerche, Torben K L Jensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Kim Folke Knudsen: Jeg forstår godt din kritik af den nuværende Venstre ledede regering. Det jeg ikke forstår er, at du helt glemmer den tidligere Socialdemokratisk ledede regering.

Det mest succesfulde neoliberale makkerpar i nyere dansk politik må vel siges at være Bjarne Corydon og Margrethe Vestager, der som ministre opnåede stor anseelse blandt økonomer og erhvervsledere. Det gjorde dem efterfølgende fortjent til indflydelsesrige stillinger i udlandet.

Var der nogen, der i særlig grad var ansvarlige for regeringens såkaldte "løftebrud", var det dem. Under deres ledelse blev den økonomiske ulighed i samfundet større, og mulighederne for overførselsindkomster blev forringet.

Hvad er dine egne forventninger til, at en kommende Socialdemokratisk ledet regering er i stand til at gøre op med en "nødvendighedens politik", som den Bjarne Corydon gik ind for?

Flemming Berger, Michael Waterstradt, Werner Gass, Roselille Pedersen, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund, Jens Thaarup Nyberg, Tue Romanow, Niels Nielsen, Ole Bach, Torben Skov, Torben K L Jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Liberal i betydningen frisind.
Frisind, hvis jeg skulle vælge et yndlingsord har jeg nu fundet det. Det er som en fred og ro breder sig i mit sind, et hobbitland uden Mordor.

Flemming Berger, Werner Gass, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Torben K L Jensen, Anders Reinholdt, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Vi trænger til en manual for ordet liberal med alle disse afarter af udtryk, fra personlig indstilling til tilværelsen, gennem politiske programmer til betegnelser for samfundssystemer.
Ellers vil disse debatter fortsætte som en never ending story.
Tjørnehøj gør det ikke bedre.

Bjarne Toft Sørensen

Hvis man skal forstå begrebet neoliberalisme i Danmark i dag, må begrebet om "konkurrencenstaten" være centralt, hvor det meget let kommer til at stå som en modsætning til "velfærdsstaten. Konkurrencestatens hovedopgave må være at tilpasse det danske samfund til konkurrrencen i den globale kapitalisme.

I Laura Friis Wangs interview med Mette Frederiksen i serien "Det socialistiske projekt" opsummerer journalisten begrebet på følgende måde:

"Den tidligere S-regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen havde sænket topskatten og selskabsskatten og solgt DONG-aktier til Goldman Sachs. Imens forsvarede finansminister Bjarne Corydon flittigt nedskæringer i SU’en, kontanthjælpen og førtidspensionen ved at tale om »konkurrencestaten«".

Direkte adspurgt svarer Mette Frederiksen: "»Jeg har ikke tænkt mig at omdanne Danmark til en konkurrencestat eller på anden vis underlægge mig de kræfter, der er ude i verden.«

Samtidig fastholder hun: "Jeg vil insistere på, at vi har et ansvar for, at skatteborgernes penge bliver brugt bedst muligt. At føre en ansvarlig økonomisk politik, er en ting, der er kommet for at blive i Socialdemokratiet"

Spørgsmålet bliver så, om denne ansvarlighed mest kommer til at dreje sig om sikring af velfærdsstaten eller konkurrencestaten?

https://www.information.dk/moti/2018/04/mette-frederiksen-100-aars-evide...

Peter Ole Kvint

Den gamle liberalistiske tankegang eller den borgerlige tankegang er at man ønsker at give andre flere frie muligheder. Dette kræver en stærk stat, med retssikkerhed og lige adgang til uddannelse.
Den gamle adelige tankegang er de rige er en privilegeret klasse, og pøblen er en slags husdyr.

Olav Bo Hessellund

@Kim Folke Knudsen
Du giver en fin gennemgang af misbruget af begrebet liberal i dansk politik.

Men når du skriver
”Den der leder efter det socialliberale menneskesyn kan finde det i tankegangen hos partier som Det Radikale Venstre og….”.

- forstår jeg dig ikke, medmindre du her skelner mellem tankegang og praksis.

Det menneskesyn, de radikale, anført af Margrethe Vestager, lagde for dagen, da de var i regering med Helle Thorning, var da om noget ”...gennemsyret af mistillid, overvågning og kontrol af borgerne.” som du selv skriver i indledningen.

Jeg nævner blot få af de vigtigste eksempler: Den såkaldte vækstpakke, som i 2013 gav store skattelettelser til erhvervslivet og samtidig indebar besparelser på kontanthjælp; de nye dagpengregler, der sendte tusindvis af lønmodtagere over på kontanthjælp; og igen nye skattelettelser til erhvervslivet, denne gang finansieret ved besparelser på SU og kontanthjælp – alt sammen vedtaget med de radikales stemmer, og alt sammen baseret på et reduktionistisk menneskesyn, hvor mennesker er tingsliggjort, så de kan passe ind i de finansministerielle regneark.

Den velfærdsstat, som nu er under afvikling, hvilede trods alt på et noget andet menneskesyn end den konkurrencestat, som ikke mindst Helle Thornings regering med radikal tilslutning bekendte sig til. Konkurrencestatens kendetegn kan, kort sagt, siges at bestå i, at den tilgodeser hensynet til virksomhedernes bundlinje fremfor at tilgodese borgernes velfærd.

Torben Skov, Flemming Berger, Michael Waterstradt, Werner Gass, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen,

Kim Folke Knudsen skriver :
"Venstre er ligeså liberale som Socialdemokraterne er socialister. Begge partier er stivnet i deres egen magtretorik og systemtænkning."

Så mon ikke dit spørgsmål allerede er besvaret? ;-)

Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel: Jeg havde bemærket formuleringen og undrede mig over, hvorfor kommentaren så i øvrigt alene kom til at dreje sig om kritik af den siddende regering og de partier, der tage del i den.

Ved perspektivet i den valgte kritik opfatter jeg såvel Henning Tjørnehøjs kronik som Kim Folke Knudsens kommentar som socialdemokratisk propaganda.

Hvorfor skulle man foretrække en socialdemokratisk ledet regering frem for en venstre ledet regering, hvis grundlaget for det førte politik under alle omstændigheder stort set er og bliver det samme?

På baggrund af de små nuanceforskelle, der trods alt er, vil jeg dog foretrække en socialdemokratisk ledet regering, og der er jeg på linje med det parti, som jeg er medlem af.

Det virker selv her 30-40år efter Tjørnehøj startede med at blive socialdemokratiets propagandamanøvre stadig beskæmmende at man titulerer ham historiker. Det er lidt trist det åbenbart ikke er en beskyttet titel, for han er overhovedet ikke uddannet i historie.

Citat fra indlægget: Af CEPOS-statutterne fremgår det imidlertid, at man ønsker »en begrænset statsmagt«, en begrænset støtte fra det offentlige til befolkningen, fri konkurrence og frie markeder. Men det har jo intet at gøre med det at være liberal – det vil sige at være fri- eller storsindet. Det har noget at gøre med den liberalistiske tanke om de frie kræfters frie spil, sin egen lykke, vind eller forsvind, den stærkes ret, mindre stat og mere privat og så videre. Citat slut.
Spot on, bedre kan det ikke formuleres efter min mening. TAK

Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og for neoliberalismens vedkommende er det så sådan, at staten i stedet for at sikre lighed mellem mennesker i skal lighed mellem konkurrenter. Det er sølle.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Mikkel Juul Krongaard

Hermed følger et kort svar på kommentarerne fra kronikør Henning Tjørnehøj:

---
»Svar til Bjarne Toft Sørensen (18.4.) som er spændt på, om en kommende S eller S-ledet regering vil sikre velfærds- eller konkurrencestaten. Et fyldestgørende svar kan gives meget kort og klart:
Hvis det samfund, vi lever i, skal bevare eller forbedre sin velfærd kan det ikke ske, uden en bevaring eller forbedring af konkurrenceevnen.

Tak til Kim Folke Knudsen for en udmærket oversigt over uliberale tiltag fra det partis side, som kalder sig Danmarks liberale.

Anders Hede kan ikke snuppe, at Information kalder mig historiker.
Det er nu ikke Informations ’opfindelse’ . Det er Politikens. Da jeg udtrådte af arbejdsmarkedet i 2002 bad jeg om at måtte skrive uden titel. Det lod sig imidlertid ikke gøre. Men jeg fik valget mellem forfatter
eller historiker. Da jeg ikke har skrevet skønlitterære bøger foretrak jeg den anden mulighed, men føjede dog til, at jeg ikke er fag-historiker: ”Det var Palle Lauring heller ikke” lød svaret, og det var jo
ganske korrekt. Det var Grundtvig og Hartvig Frisch og Ebbe Reich i øvrigt heller ikke. Men det var de jo alligevel. Jeg kan så nævne, at jeg to gange har opponeret ved doktordisputatser - dels Claus Brylds om
Det tidlige socialdemokrati - tror jeg den hed - i øvrigt som den eneste ex auditorio - og dels Niels-Finn Christiansens om Hartvig Frisch. I 1990 indleverede jeg min bog ’Rigets bedste mænd’ (Gyldendal)
om Højgaard- og Haustrup(Danmarks)-Kredsene til licentiat-bedømmelse. Den faldt med en stemme – af formelle grunde. Min vejleder – senere prof. – opfordrede mig til at skrive bogen videre til en disputats.
”Så kan de ikke lade være med at give dig den”, mente han. Men jeg havde mit arbejde at passe, og her var man øvrigt lidt utilpas ved mit bogskriveri.

Henning Tjørnehøj«
---

Alt godt,
Mikkel, webredaktør

"Svar til Bjarne Toft Sørensen (18.4.) som er spændt på, om en kommende S eller S-ledet regering vil sikre velfærds- eller konkurrencestaten. Et fyldestgørende svar kan gives meget kort og klart:
Hvis det samfund, vi lever i, skal bevare eller forbedre sin velfærd kan det ikke ske, uden en bevaring eller forbedring af konkurrenceevnen "

Kan en historiker udtale sig om nationaløkonomi? Men selvfølgeligt. Skal samfundet bevares præcis som det ér, er det jo nærmest en tautologi.