Kronik

Hvis du vil være liberal, må du være liberalist

Rune Lykkeberg udvander begrebet ’liberal’, når han definerer frihed som friheden til at gøre og leve, som man gerne vil, inden for rammerne af en stærk stat. For frihed er ikke lighed – de to begreber er i praksis politisk modsatrettede
Ifølge dagens kronikør er det forkert, når Rune Lykkeberg anfører, at kritikken af overvågning bor på venstrefløjen, for den deles af så forskellige aktører som Zenia Stampe (De Radikale) og tænketanke som Cepos og Justitia, ligesom Liberal Alliance også har været med. Her er det fra et Cepos-arrangement om en ny energiaftale i februar i år.

Ifølge dagens kronikør er det forkert, når Rune Lykkeberg anfører, at kritikken af overvågning bor på venstrefløjen, for den deles af så forskellige aktører som Zenia Stampe (De Radikale) og tænketanke som Cepos og Justitia, ligesom Liberal Alliance også har været med. Her er det fra et Cepos-arrangement om en ny energiaftale i februar i år.

Tariq Mikkel Khan

16. april 2018

Den ideologiske liberalisme er død i dansk partipolitik. De partier, der givet deres navn burde basere deres politik på ideologien, har forladt den – for nylig eller for længst. Denne langt hen ad vejen rigtige diagnose kan man udlede af Rune Lykkebergs kommentar »Hvis du er liberal, kan du ikke være liberalist« i Information den 24. marts 2018.

Lykkebergs overraskende konklusion er, at det derfor er venstrefløjen, man nu må sætte sin lid til i forhold til forsvaret for frihed og liberale værdier. For venstrefløjen og mange af Informations læsere lyder det måske næsten for godt til at være sandt. Det er det også.

Lykkeberg har meget ret i beskrivelsen af Liberal Alliances kursskifte væk fra liberalismen bedømt på flere af regeringens seneste udspil. Hans analyse af problemet – fastholdelsen af en »gammeldags økonomisk liberalisme« modsat det, Lykkeberg angiveligt ser som en moderne form for liberalisme, hvor frihed realiseres gennem politiske fællesskaber – er derimod forkert.

To frihedsbegreber sammenblandes

For det første karikerer Lykkeberg med sin betegnelse »gammeldags økonomisk liberalisme« den grundlæggende idé fra liberal politisk filosofi om, at frihed kan defineres negativt som frihed fra ydre tvang. Dermed kan graden af frihed blandt andet – men ikke udelukkende – måles på skatternes samlede omfang og den offentlige sektors størrelse. Det er imidlertid altafgørende at holde fast i, at disse aldrig kan være mål i sig selv, men blot er indikatorer på det egentlige mål: den størst mulige grad af frihed for den enkelte.

For den liberale har friheden nemlig værdi i sig selv. Lykkeberg forveksler med andre ord målet med midlerne, hvorfor det ikke er så underligt, at den klassiske liberalisme for ham fremstår let at kritisere.

For det andet blander Lykkeberg to radikalt forskellige frihedsbegreber sammen. Det klassiske, liberale frihedsbegreb er individualistisk og negativt defineret som frihed fra ydre tvang. Frihed består ikke i at have mulighed for at gøre bestemte ting, men i ikke at være tvunget til at gøre bestemte ting. Frihed for den liberale er således friheden til at gøre, som man vil, så længe man respekterer andres ret til det samme.

Lykkeberg hylder derimod et kollektivistisk frihedsbegreb, der traditionelt har været forbundet med venstrefløjen, men som efterhånden trives i større eller mindre grad i alle Folketingets partier. Det kollektivistiske frihedsbegreb definerer frihed som friheden til at gøre og leve, som man gerne vil, inden for rammerne af en stærk stat, der regulerer adfærd både på markedet og i civilsamfundet. Det er imidlertid en falsk form for frihed, fordi forudsætningen om en stærk og omfattende stat per definition indebærer tvang, idet den ene person tvinges til at understøtte den andens ’frihed’.

Dermed er der reelt ikke tale om frihed, men snarere om lighed og tryghed, hvis vi skal undgå en udvanding af centrale idehistoriske begreber i en grad, hvor enhver skaber sin egen virkelighed gennem sproglige konstruktioner.

Rettighedsbegreber

De to forskellige frihedsbegreber hænger nøje sammen med to forskellige rettighedsbegreber. I Lykkebergs tilfælde er der tale om positivt definerede rettigheder, hvor den enkelte har ret til noget fra staten – det vil sige andre skatteydere.

Liberale hælder modsat til negativt definerede rettigheder, hvor den enkelte har ret til frihed fra noget – for eksempel retten til at tænke, tro og ytre sig, som man vil, uden at blive mødt med sanktioner af den ene eller den anden art.

Derfor er Lykkebergs idé om, at ’det liberale’ blandt andet handler om at »skabe betingelser for personlig selvrealisering«, en fejlslutning, der bygger på, at han roder rundt i frihedsbegreberne og gør en kollektivistisk idé om frihed på statens præmisser til en liberal værdi.

Denne kurs fører imidlertid ikke til frihed, men tværtimod til lighed. Man skaber ikke frihed for den enkelte i nogen meningsfuld forstand af ordet ved at tvinge alle borgere til at understøtte den enkeltes selvrealisering gennem omfattende skatteopkrævning og regulering af både markedet og borgernes privatliv, som det sker i den danske velfærdsstat.

Handler ikke om hvad og hvor meget

Lykkeberg sætter trumf på sin ideologiske og begrebslige vildfarelse med sin henvisning til filosoffen John Rawls’ ’politiske liberalisme’. Rawls var imidlertid ikke liberalist, men nærmere en art radikal eller såkaldt socialliberal, hvis man skulle placere ham på et dansk, politisk spektrum.

Det vil Lykkeberg kunne konstatere, hvis han læser op på debatten om Rawls’ hovedværk, A Theory of Justice (1971), herunder især filosoffen Robert Nozicks libertarianske modsvar i bogen Anarchy, State and Utopia (1974). De to filosoffer – der var gode kolleger ved Harvard Universitets institut for filosofi i 1970’erne – præsenterer to forskellige teorier om retfærdighed i ejerskab og fordeling af ressourcer i samfundet, der hænger tæt sammen med de to forskellige frihedsbegreber.

Rawls’ teori handler grundlæggende om resultatlighed – hvem har hvad og hvor meget – og omfordeling af ressourcer bliver derfor et legitimt middel til at sikre en mere retfærdig fordeling. Dermed bliver frihedsbegrebet kollektivistisk – på trods af, at Rawls til at begynde med definerer privat ejendomsret som en vigtig værdi.

Nozicks retfærdighedsteori fokuserer derimod på de processer, der går forud for resultatet. Teorien hviler på det liberale, individualistiske frihedsbegreb, idet retfærdighed ikke handler om, hvem der har hvad og hvor meget, men om hvordan den enkelte har fået ejerskab over sine besiddelser. Hvis vejen dertil er gået gennem frivillige transaktioner uden brug af tvang, har processen været retfærdig, og dermed er den fordeling, der opstår som resultat heraf, også retfærdig – uanset hvor store forskellene er.

Der er i allerhøjeste grad brug for liberal kritik af den omfangsrige og detailregulerende danske velfærdsstat. Med undtagelse af overvågning er kritikken fra venstrefløjen, som Lykkeberg henviser til, dog generelt alt andet end liberal, idet den typisk trækker i retning af endnu større lighed og mere kollektivisme. Kritikken af overvågning bor i øvrigt ikke på venstrefløjen – den deles af så forskellige aktører som Zenia Stampe (De Radikale) og tænketanke som CEPOS og Justitia. Liberal Alliance har også tidligere været med.

Det grundlæggende problem er, at forsvaret for friheden i dag er stort set ikkeeksisterende blandt Folketingets partier. Velfærdsstatens fokus på lighed har skabt en situation, hvor alle fra venstre til højre, der gerne vil smykke sig med frihedens attraktive fjer, er nødt til at låne dem ved at sætte helt eller delvist lighedstegn mellem frihed og lighed.

Men frihed er ikke lighed – de to begreber er i praksis politisk modsatrettede, hvilket liberale typisk er de første til at anerkende. Lykkeberg – og kollektivister i forskellige partier – vil derimod både blæse og have mel i munden. De bør indse, at de ikke kan få frihed og lighed på samme tid.

Det ville være både befordrende og befriende for den offentlige debat med en større grad af ærlighed og realitetssans i forhold til disse grundlæggende værdier. At skabe sin egen, foretrukne virkelighed gennem sproglige konstruktioner, der udvander begreber og omdefinerer dem, så de mister deres betydning, minder lidt for meget om en form for kommunikation, vi kender fra en vis nuværende amerikansk præsident og hans administration. En tilgang, der er god grund til at tage afstand fra.

Casper Hunnerup Dahl er ph.d. i statskundskab og ​ekstern lektor​​ ved Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leo Nygaard
Leo Nygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Endnu en CEPOS-proselyt - mein Gott Walther.

Hanna Grarversen, Roselille Pedersen, Alvin Jensen, Ivan Breinholt Leth, Thomas Olsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, søren ploug, Jørgen Wassmann og Helle Christiansen anbefalede denne kommentar
Helle Christiansen

Er vi mennesker ikke på en og samme tid individuelle og samfundssøgende? Og man kan fortsætte uden besvær private og offentlige ........
Ideologi er så ikke et forsøg på at skabe en sammenhængende forståelse af samfundet, men en fortrængning, hvor man prøver at undertrykke de sider af selvet, man finder ubehagelige.

Steffen Gliese

Nej, hvis man vil være liberal, må man være socialist. Liberal handler om frihed i dens menneskelige former, ikke om økonomisk frihed, der under alle omstændigheder er et slaveri, vi må gøre vort bedste for at neutralisere virkningerne af.

Roselille Pedersen, Vivi Rindom, Alvin Jensen, Per Klüver, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, Curt Sørensen, jørgen djørup, Jan Nielsen, Henrik Leffers, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, kjeld jensen, Khadra Cool, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Nielsen, Werner Gass, jep nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Casper Hunnerup Dahl
Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad du mener med frihed.Hvordan forholder det sig med friheden, som nogle har bestemt som den grundlæggende menneskeret? Er den blot ment som en elementær sikring af menneskers muligheder for livsudfoldelse? Eller er den noget, der har forbindelse med menneskets natur. Forekommer hævdelsen af ret til privat økonomisk udfoldelse ikke ret tilfældig? Bliver retten til fri ytring og meningsdannelse ikke paradoksal , når pressen og medierne arter sig som de gør?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Stig Bøg, vi er jo ude i to kolliderende syn på ejendomsret og dermed forbundet ansvar: for liberalisten er den enkeltes erhvervede formue en retmæssig ejendom, selvom den hviler på udnyttelsen af andres arbejdskraft til spotpris, mens kollektivt ejede midler ses som uden ejermand.
Omvendt er det for socialisten sådan, at det i fællesskab skabte er, hvad vi alle ejer, og som der skal hæges om, mens selve det, at enkeltpersoner kan lægge beslag på enorme andele af de i samfundet eksisterende værdier er til det yderste umoralsk.

Hanna Grarversen, Roselille Pedersen, Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Mogens Holme, Hanne Ribens, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Stig Bøg, Britta Felsager, søren ploug, ulla enevoldsen, Henrik Leffers, Werner Gass, jep nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, pr definition - om ikke andet - er man liberalist, hvis man er liberal. Den sondring, du indfører, er vrøvl!

På samme måde er en socialist pr definition ikke liberal!

Det er mest fremmende for en meningsfuld dialog, at vi ikke hver især forsøger at indføre vores egne definitioner på i forvejen veldefinerede begreber.

Lise Lotte Rahbek

Ideologierne og filosofierne begynder at kede mig. De er allesammen blevet til i samfund forskellige fra det, som vi står i nu.
Kunne vi ikke i stedet få nogle ærlige bud på, hvad det er for samfundsindretning og et menneskesyn, skribenterne for liberalismen gerne vil have?
Diskussion af ismer og soffer er jo bare ord - og dem har vi så rigeligt af.

Brian W. Andersen, Flemming Berger, Thomas Olsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Peter Knap, Christian De Thurah, Peter Tagesen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, en liberalist er tilhænger af liberalisme, der nærmest er det modsatte af liberalitet.

Roselille Pedersen, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, Jan Nielsen, Poul Genefke-Thye, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Casper Hunnerup Dahls og andre liberalisters argumentation kunne være meningsfuld, hvis vi allesammen levede enkeltvis på hver vores i øvrigt øde ø. Det gør vi som bekendt ikke. Erhvervsfolks mulighed for at tjene penge er betinget af et samfund med en fungerende infrastruktur, uddannelse, forskning med mere - så at betale skat er ikke uretmæssig fratagelse af ens penge, men bidrag til fællesudgifterne. Desuden ses der helt bort fra økonomisk tvang. Formelt set er det frivilligt, når man sælger (eller forsøger at sælge) sin arbejdskraft, så andre, hvis de køber den, kan tjene penge på ens arbejde. Men for dem, der ikke har andre indtjeningsmuligheder, er det en livsnødvendighed. Hvad mening giver det så at fokusere så ensidigt på den formelle frihed/frivillighed alene? Men denne enøjethed tillader liberalisten at kritisere skattesystemet for at berøve erhvervsmanden og kapitalejeren (og andre skatteydere) frugten af deres eget arbejde, mens det beror på "frivillighed", når erhvervsmanden og kapitalejeren profiterer af deres ansattes arbejde. Hvilken form for samfund, et liberalistisk eller et mere kollektivistisk, giver i øvrigt den største sum af velfærd? Marx og Engels så frem til et samfund, "hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling", liberalisterne til et, hvor enkeltes fri udvikling er betinget af de flestes manglende muligheder for fri udvikling.

Marie Jensen, Hanna Grarversen, Roselille Pedersen, Alvin Jensen, Per Klüver, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, Mogens Holme, Thomas Olsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen, Torben K L Jensen, Jes Enevoldsen, Steen K Petersen, søren ploug, ulla enevoldsen, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Just for the record, en socialist er tilhænger af socialisme, om han er social er et andet spørgsmål; en liberalist er tilhænger af liberalisme, men han vil med ret stor sandsynlighed ikke være liberal.

Roselille Pedersen, Alvin Jensen, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Min far sagde altid "kan du ikke sige noget pænt om et andet menneske", så hold din mund, det gør jeg så.

Jens Thaarup Nyberg

"Frihed for den liberale er ... friheden til at gøre, som man vil, så længe man respekterer andres ret til det samme."
"... frihed er ikke lighed – de to begreber er i praksis politisk modsatrettede"
Det ser ud til, lighed må gå hånd i hånd med frihed: " så længe man respekterer andres ret til det samme."
Så mangler vi ´broderskab´.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Thaarup Nyberg, uden frihed, ingen lighed - uden lighed, ingen solidaritet - uden solidaritet, ingen frihed.
Frihed er frihed, et er ikke afhængighed eller slaveri, lighed er ikke enshed, solidaritet er ikke begrænset til klassefrænder.

Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I det liberale samfund i modsætning til det liberalistiske samfund er målet til stadighed at neutralisere den hierarkisering, penge medfører.
I det liberalistiske samfund viger alt for det hierarki, penge medfører.

Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Britta Felsager anbefalede denne kommentar

Da jeg var ung,sagde en af mine forældres venner der var selvstændig,til mig man skal ikke være socialist eller liberalist,men realist.
Socialisme alene vil skabe diktatur,det samme gælder liberalisme,så begge ideologier alene skaber
kun undertrykkelse,for den lave del af samfundet,hvor kun eliten får fordel

'Men frihed er ikke lighed – de to begreber er i praksis politisk modsatrettede'
Betyder det at jo større uligheden er jo større er friheden?
Det er dokumenteret, at jo større ulighed der eksisterer i et samfund, jo mindre er den sociale mobilitet d. v. s. muligheden for at bryde den sociale arv. Det er f.eks. meget lettere i Danmark end i USA, fordi man som fattige i Danmark trods alt har flere muligheder end som fattig i USA.
Hvilken glæde har den fattige af friheden for at betale selskabsskat?
Hvis frihed ikke drejer sig om muligheder - det positive frihedsbegreb - er det er goldt begreb.
Det negative frihedsbegreb er det samme som uansvarlighed og egoisme ,der fører til stigende ulighed og mindre positiv frihed
Der er brugt for en stærk stat og stærke institutioner for at værne om menneskers frihed

Kristen Carsten Munk, Henrik Leffers, Hanna Grarversen, Roselille Pedersen, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, Mogens Holme, Jan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, liberalitet betyder fordomsfrihed, frisind (Den Danske Ordbog og Den Store Danske Ordbog).

Liberal har to betydninger: 1) positiv og tolerant overfor selvstændig tænkning, personlig frihed og fornyelse - og 2) som er tilhænger af eller bygger på liberalisme som ideologi (Den Dansker Ordbog).

Lad os venligst slippe for dine selvopfundne definitioner!

@Kjeld Jensen, liberalisme kan ikke forekomme i et diktatur, eftersom liberalisme går ud på at sikre det enkelte menneskes handlefrihed og tildeler staten opgaven med at sikre denne frihed. I et diktatur er den enkeltes handlefrihed stærkt reduceret. Du skal ikke tro på alt det vrøvl, du har hørt!

Steffen Gliese

Men, Ole Falstoft, frihed/lighed er jo mere radikalt end muligheder eller vilkår - det er tværtimod at kunne undlade at vælge social mobilitet, men alligevel dele kår med alle andre i samfundet, på fællesskabsniveau. Det tredje ord er broderskab, som vi i dag kalder solidaritet for ikke at gøre kønsmæssig forskel. Det betyder, at friheden og ligheden skal komme alle indbyrdes til gavn, at den ikke er en venden sig fra samfundet, men tværtimod en venden sig imod samfundet.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Torben K L Jensen og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"De bør indse, at de ikke kan få frihed og lighed på samme tid."
Kunne vi ikke prøve på bare at få en af dem til at begynde med. Den nuværende politiske rute går jo udenom både frihed og lighed.
De render rundt og gemmer informationerne for os bag mørklægnings love og påståede privatsager. Hvorefter de føler sig berettigede til at skulle "nudge" os til at træffe rationelle valg. Det er nok ikke så nemt at træffe valg på baggrund af ingen information eller direkte løgne.
Husk Irak: Det er ikke noget vi tror, Det er noget vi ved.
Og demonstrere dermed at de ikke selv kender forskellen på viden og tro. Men alligevel er det os der er de dyre ukvalificerede danskere.
Hvis de ikke er skrædderer, hvorfor stiger udgifterne så år for år, til løntilskud for folk, der ansættes til at arbejde under ledelse, af de her mennesker, der af liberalister, bedømmes til at have de "rette leder kvalifikationer"?

Ib Christensen

En eftertanke:
"De bør indse, at de ikke kan få frihed og lighed på samme tid."
Hvilket menneske vil med det samme opgive tanken om frihed og lighed på samme tid?
Er det ikke kun umuligt for de mennesker der opfatter frihed, som frihed til at skide andre mennesker et stykke? Er det ikke tyv tror hver mand stjæler?

Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Endnu en eftertanke:
Hvad skal amerikaneren eller en hvilken som helts anden på planten, tænke om regler, når selv verdenssamfundet snyder med reglerne om at outsource tortur til lande der har andre love.
Hvad er mon signalværdien af at magthaverne igen og igen demonstrer ,at intet er forkert medmindre det er andre der gør det.?

Steffen: Ja frihed er muligheden for at vælge Har man ingen muligheder er der ingen frihed. Men samtidig må vi vel holde fast i, at vi som samfundsborgere også har et ansvar( f. eks at betale skat),som vi ikke blot kan vælge fra, hvis samfundet skal kunne fungere. Et samfund uden et minimum af solidaritet falder fra hinanden. Det er vel det vi ser er i gang i USA?

Morten Balling

Frihed er en illusion. Måske en overbevisende en af slagsen, men stadig en illusion. Ole og Steffen nævner den sociale determinisme, og den skal man som nævnt ikke kimse af, men fundamentalt for begrebet frihed er at hvis man vælger at gøre A, så skal man også have haft muligheden for at gøre B.

Her kommer den hårde determinisme på banen, og det bedste argument mod den er kvantemekanikken, som hårdnakket påstår at i atomar skala kan begivenheder finde sted uden en årsag. (Yeah right!). I bedste fald erstatter det klassisk determinisme med et raflebæger, men det har intet med frie valg at gøre.

Ib Christensen

At frihed er en illusion er hvis på et noget andet niveau end om udkantsdanmark affolkes fordi folk manipuleres (nudges) til at forlade deres hjemegen, eller af frie valg foretaget udfra frie informationer.

Derudover mener jeg også at det heder, har man sagt A, så må man også æde B.
Lige nu har jeg indtrykket af at det heder sig, Jeg tager A, så må i andre tage B, for jeg kan godt finde ud af at dele!

Søren Ferling, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Et mærkeligt og unaturligt samfund, hvor alle er ens.
Hører hjemme på de falske utopiers losseplads.

Torben K L Jensen

Frihed og lighed kan man ikke få på samme tid ? Det er en løgn af de store når man ved at de to ting er komplementære - Det ene kan ikke eksistere uden det andet.

Niels Nielsen, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Troels Ken Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Et mærkeligt og unaturligt samfund, hvor alle er ens.
Hører hjemme på de falske utopiers losseplads."

Det vilde Vilde Vesten og den stærkestes ret er stadig et forbillede for mange mennesker uanset alder, konstitution og køn.
Det er mærkeligt.

Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke andre end liberalisterne, der taler om at være ens. Det er jo hvad de reelt kæmper for, fordi deres syn på menneskelivet er ganske smalsporet og handler om borgerlig retlinethed og hårdt arbejde.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Ribens og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Morten Balling,

Fænomener som spontane mutationer og subatomare processer uden påviselig årsag, og som derfor er uforudsigelige (det er kun deres statistiske sandsynlighed, der er forudsigelig) indebærer, at hård determinisme ikke bare kan tages for givet. Det er tænkeligt, at begrænsningerne i determinismen er illusoriske, men man kan ikke bare skråsikkert postulere, at de er det.

I øvrigt betyder frihed og frit valg, som det fremgår af diskussionen her, flere forskellige ting. Et frit valg kan forstås som fraværet af ydre tvang til at vælge én bestemt af flere muligheder. Det kan også forstås som den mulighed, at det i den første forstand frie valg mellem flere muligheder ikke er prædetermineret, og altså heller ikke (principielt) forudsigeligt ud fra leddene i en kæde af kausale sammenhænge, der går uendeligt langt tilbage. Altså at valget - uagtet at der kan være faktorer, der gør det ene valg mere sandsynligt end det andet - altså først er afgjort, når det faktisk træffes.

Tvang behøver heller ikke nødvendigvis at forstås alene som tvang fra andre personers side. Det kan også forstås som en situation, hvor der ikke foreligger noget alternativ, som man finder acceptabelt, eller som man overhovedet - i bogstavelig forstand - kan leve med.

I hvert fald behøver man ikke at gå ud fra, at man må vælge mellem at forudsætte enten hård determinisme eller slet ingen determin overhovedet.

Morten Balling

@Ib Gram-Jensen

Ja, egentlig ville mange mene at emnet "fri vilje" ikke hører under artiklens emne, men det stak mig alligevel i øjnene. Ift. kvantemekanikken: Personligt finder jeg det lidt frisk at mene at determinismen falder bort, baseret på grænsen af det fysikken "forstår". Jeg ved godt at det er konsensus, men konsensus var også imod relativitetsteorien i starten, og som nævnt er der en del viden bag kvantemekanikken vi ikke kender. Selv hvis det vitterligt viser sig at vi alle er bygget op af dimser som bryder med enhver form for intuition, og det er formentlig sandt, så erstatter det bare det nederste lag i en klassisk reduktionistisk determinisme, med et fundament af sandsynligheder. Det er ekstremt langt fra at ligne det fri valg.

Klassisk hård determinisme er iøvrigt ikke det eneste argument mod fri vilje i den gængse forstand. Bla. neuroforskning har vist at hjernen tager beslutninger op til flere sekunder før "bevidstheden" gør det. Konsensus blandt filosofer i dag må siges at være ret meget i modstrid med klassisk forståelse af fri vilje, og selv folk som Dennett er kompatibilister, og mener dermed at vi kun kan vælge frit, i de tilfælde, hvor "skæbnen" vil det samme som vi vil. Ellers er det skæbnen (fysikken) som bestemmer. Så meget for liberalisme! ;)

Det går iøvrigt op for mig, jo ældre jeg bliver, at praktisk taget alle i min omverden slipper ret godt fra at "bare skråsikkert postulere, at de er det.", og at de færreste reelt ved hvad et argument består af.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

Hvem andre end dig taler om at være ens?

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Hanne Ribens og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

Når nogen snakker for lighed, må der følge en længere forklaring, der går videre end Janteloven.
Jeg foretrækker - "lige ret" - uden at forhindre andre i den samme ret.

Morten:
Jeg synes, du bør udbrede din indsigt om ’den frie vilje som en illusion’ til alle de åndsformørkede mennesker, der forskellige steder i verdenen daglig oplever det, de opfatter som manglende frihed. Fortæl dem, at de er ofre for en illusion, at det er et blålys de tiltrækkes af, at den verden de lever i er ’den bedste af alle verdner’. Der drejer f eks. Om personer der sidder i fængsel fordi kæmper for ytringsfriheden, eller dem der sidder i fængsel fordi de mener de har ret til frit at leve i et homoseksuelt forhold etc. etc.. Amnesty International kan sikkert forsyne dig med navne og adresser på den type personer, der er ofre for illusionen om, at det er muligt at have en fri vilje De vil sikkert blive beroliget og glade for det budskab og straks opgive deres absurde holdninger.

Troels Ken Pedersen

"Loven i sin majestætiske lighed, forbyder rige såvel som fattige at sove under broen, at tigge i gaderne, og at stjæle brød." (Anatole France)

Og det er så det nærmeste, liberalisterne kommer på lighed.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Grethe Preisler og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Ole

Jeg tror du misforstår mig. Vi er ikke uenige om uretfærdighed, eller menneskers ret til at kæmpe for deres rettigheder. Også i fællesskab, og ikke bare styret af egoistiske behov. Det jeg pointerer er at rent videnskabeligt og rent filosofisk giver liberalisme ikke mening. Jeg føler mig ret overbevist om, at vi ikke fortager valg som ikke er styret af fysik, men det gør ikke at jeg bare sætter mig tilbage og venter på at tingene sker. Som jeg startede med at skrive er det en yderst troværdig illusion. Det eneste erkendelsen af determinismen har betydet for mig, rent praktisk, er at jeg måske har lidt nemmere ved at undgå at tage forhastede valg. Erkendelsen er et paradoks, men det er til at leve med. :)

Bjørn Pedersen

@Leo Nygaard
Hvis du hører nogen i en juridisk kontekst tale om lighed for loven, tænker du så at de "i virkeligheden" taler om at alle - anklaget, offer, nævninge, dommer - skal betragtes som "ens"?

Jens Koldbæk

Nu er det jo lidt paradoksalt (eller rettere sørgeligt) at et indlæg, på en ellers sober platform som Information, tilsyneladende fremkalder den samme slags reaktioner, som tilfældet er, på de mere underlødige medier (Berlingske etc.). Jeg synes, at det er ærgerligt, at et ellers neutralt indlæg bliver nedslagtet, blot fordi, at man kender til skribentens observans.
Dette indlæg er trods alt holdt så neutralt, som jeg tror at skribenten formår. Skribenten erklærer ikke, hvad han ønsker (i dette indlæg), men påpeger kun de ting, som han mener er direkte forkerte fortolkninger af de etablerede begreber indenfor samfundskundskab.
Jeg er slet ikke enig i skribentens holdninger (tværtimod), men jeg må dog anerkende hans konklusion: Lykkeberg har overhovedet ikke styr på begreberne.

Ivan Breinholt Leth

”Dermed kan graden af frihed blandt andet – men ikke udelukkende – måles på skatternes samlede omfang og den offentlige sektors størrelse.”

”Dermed er der reelt ikke tale om frihed, men snarere om lighed og tryghed....”

Det er fuldstændig korrekt. Men hvis man tilføjer et begreb om samfundsklasser, kommer tryghed og frihed til at hænge sammen igen. Set med baggrund i Casper Hunnerup Dahls trygge middelklasseliv kan man fint adskille frihed og tryghed. Men for små mennesker indebærer en stor offentlig sektor på visse områder størst mulig frihed. Især frihed fra sult og sygdom for alle os, som ikke kan være sikre på at være i arbejde, næste gang finanskapitalens frihed til at rode rundt med samfundsskabte værdier skaber en krise. Og dertil også alle os, som ikke har råd til at betale 5000 kr om dagen for en hospitalsseng, hvis vi bliver syge. For os er en vis form for tryghed det samme som frihed, og vi er bedøvende ligeglade med Casper Hunnerup Dahls forsvarstale for de velbjærgedes frihed til at spille hasard med den offentlige sektor og vores liv.

Ikke overraskende har Dahl ligesom hans ligesindede ingen indsigt i grundlæggende økonomiske mekanismer. Han tror, at staten opkræver skat for at dække den offentlige sektors udgifter. Han tror, at den ideologi, som han dyrker, plæderer for mindre stat. Hans ligesindede er begejstrede for statslig kontrol – med de små mennesker, ikke med dem som sidder på kapitalapparatet. De tilbeder bureaukrati som ingen andre bare der står EU foran. Og så tror Dahl selvfølgelig også, at en stor offentlig sektor indebærer en 'crowding out' af den private sektor. Det forholder sig omvendt, men det overgår naturligvis lektorens fatteevne. Med de holdninger, som han lægger for dagen, kan han se frem til en stor karriere indenfor den offentlige sektor, som han foragter.

Resten af Dahls tågesnak gad jeg ikke at læse. Han er som mange andre, som tilhører den højere middelklasse klasseblind. Jeg tilslutter mig Torben K. L. Jensens kommentar 21:57.

Ivan Breinholt Leth

Jens Koldbæk
16. april, 2018 - 23:08
Hvis man fremfører, at Casper Hunnerup Dahls udsagn om, at en stor offentlig sektor er det samme som en begrænsning af borgernes frihed, er et (politisk) neutralt udsagn er man ligeså klasseblind som lektoren. Klasseblindhed tjener et ganske specifikt politisk formål. Det har vi nu omkring 40 års erfaring med. Derfor er vi nogen, som har tilegnet os en række nødvendige fordomme overfor den slags 'neutrale' udsagn. Der er nu ca. 30.000 børn i Danmark, som lever under den fattigdomsgrænse, som den nuværende regering har afskaffet af bekvemmelighedsgrunde. Disse børn er ofre for den ide, at den offentlige sektor er for stor, og at den begrænser borgernes frihed. Hvorfor er det så svært for nogen at stille det helt nødvendige spørgsmål: Hvis frihed?

Marie Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Hillgaard

Hævdes det min ven, at noget er ganske vist og rigtigt,
så husk at dens dele, analoger og modsætning er lige så ret og vigtig.
Afprøv en sandhed på denne måde,
men vide at en mangel på realiteter også løser en gåde.

Hvordan er vi mon af virkeligheden skabt!
Egoistiske, men sociale individer - kort sagt!;
Bland så alle de dele med den rette balance,
så vi for pokker da ha` en chance.

Er en forskel for stor, eller flyder tingene sammen,
så fjernes fra livet al fryd og gammen.
Det er da i grunden såre banalt,
er alt lige-meget så går det da galt.

Ligger en magt uden for de andre magters kontrol,
ligger den enkelte åben for magtens vold.
Respekten for alle argumenters værdi,
kunne betegne det ægte demokrati.

Ovenstående vers er sammen mange andre formuleret i forbindelse de økonomiske forhold omkring 1980, hvor o-skatteyderne florerede samtidig med, at Heinesen kunne se den økonomiske afgrund ( kæmpeunderskud på stats og samfundsøkonomien). Over for de politiske og økonomiske autoriteter formulererede jeg det direkte forbrugsskattesystem og dens modsætning realindkomstskattesystemet, idet følgende ligning blev opstillet som "hjælpepædagog" til forstå "totalskattesystemet (et altomfattende valg), og hvor renterne tilstræbes placeret omkring inflationsniveauet, fordi produktionen er lige så vigtig som privatforbruget, herunder det som sker i offentlig regi.

Indkomst - privatforbrug= opsparing (af indkomstarter og privatforbrugsarter).

Her skal kun foretages en vurdering: er der ikke tale om privatforbrug er det en indkomst, og privatforbrugsvurderingen skal også fortages i dag. Derimod fjernes alle de mange vurderinger mellem indkomstarter, idet alle er skattemæssigt ligestillede, fx er indlåns- og udlånsrente skattemæssigt ligestillede med alle andre indkomstarter fx med løn og virksomhedsoverskud og med det, som pengene kan bruges til, endog til privatforbrug, idet fx en ikke forbrugt bil er opsparet for året og pålægges et rente/inflationstillæg.

Her som andre steder kan en ny måde forestille sig (en i realiteten banal) nytænkning, så kan den være inspirerende: fx kan en beskatning af årets opnåede forbrugsmulighed være beskatningsmuligheden, forstået således, at en bundet indkomst i et finansinstitut ikke kan forbruges før den bliver frigjort som en forbrugsmulighed med skattetræk og indberetning. Tages der et forbrugslån er der intet skattefradrag. Og alle indkomstarter behandles stadigvæk ens, svarende til fjernelse af en bunke lovopdelingen, som alligevel tilstræber en ligestilling, jf. de lovændringer der fulgte efter 1980: beskatning af kapitalgevinster, af renteindtægter og rentefradrag, kursgevinster, avancebeskatningslove, m.v. Selvstændige virksomhedsejere kan som de eneste nøjes med en under halvdelen af lønmodtages beskatning så længe overskuddet opspares/investeres. Først ved en frigørelse til forbrug bliver der en skattemæssig ligestillling, idet de dog kan udnytte grænserne før topskat og evt. grænsen før pensionsfradrag, og de kan udnytte de forhøjede topskattegrænser for indkomster, som er opnået i de meget lavere grænser før topskat..

Danmark er både et af verdens mest frie og mest lige lande. Altså er læserbravets pramis bevist forkert. Det her stinker langt væk af propaganda.

p.s. lighed betyder her lige muligheder og ikke som nogen påstår at de tror at alle skal være ens.

Bjørn Petersen, 22.56.
"Lighed for loven " betyder vel at alle skal dømmes ens for samme forbrydelse under samme forhold.
Men hvad har det med denne sag at gøre ?

Steffen Gliese

Lige muligheder er ikke lighed - lighed er lighed i status: at ingen i demokratiet er mere værd end andre, og at alle skal sikres, som minimum, at de kan deltage i samfundets politiske og kulturelle aktiviteter.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

USA definerer frihed som "fri markedsøkonomi"! Jeg tror en del af det der diskuteres her, blander ting sammen, så der er brug for, at få en fælles definition af, hvad vi forstår ved FRIHED. Er det fri markedsøkonomi? Er det menneskerettigheder? Er det lige muligheder? Hvad mener i det er ...?

Sider