Læserbrev

Akademikernes dagpenge er en byrde for det arbejdende Danmark

Der er mange fordele ved dagpengestramninger for nyuddannede. Det kan nemlig især hjælpe akademikeren væk fra dagpenge, for mange nyuddannede med en lang videregående uddannelse er nemlig på dagpenge – i modsætning til nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse
14. maj 2018

Debatredaktør Gry Inger Reiter skriver i Information den 8. maj, at ingen vil få gavn af Simon Emil Ammitzbøll-Billes tanker om dagpengestramninger, og at det i dag lykkes de allerfleste nyuddannede at komme i arbejde.

Blandt nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse gælder dette heldigvis nogenlunde, hvor kun 29 procent af de nyuddannede i 2015 modtog dagpenge på dimittendsats ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det gælder dog desværre ikke for nyuddannede med en lang videregående uddannelse, hvor hele 61 procent af de nyuddannede får dimittendsatsen i mindst én uge de første 26 uger efter uddannelsens afslutning.

Her er det tydeligt, at de økonomiske incitamenter ikke er intakt for den ene gruppe – for mens dimittendsatsen og lærlingelønnen følger hinanden nogenlunde, så er satsen mere end dobbelt så høj som SU’en, hvilket ikke just tilskynder akademikeren til at tage andet arbejde, før drømmejobbet venter.

Og uanset hvad, så vil det altid være lettere at komme i betragtning til drømmejobbet, når man har vist, at man kan tage fra og gøre en indsats på det brede arbejdsmarked.

I modsætning til Gry Inger Reiter kan jeg se mange fordele ved dagpengestramninger for nyuddannede. Det kan hjælpe akademikeren væk fra dagpenge, ud på arbejdsmarkedet og dermed tættere på drømmejobbet, hvilket samtidig letter trykket på det arbejdende Danmarks skuldre, der i forvejen har betalt i dyre domme for uddannelsen.

Andreas Ellgaard Bruhn, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører, Liberal Alliances Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

"Og uanset hvad, så vil det altid være lettere at komme i betragtning til drømmejobbet, når man har vist, at man kan tage fra og gøre en indsats på det brede arbejdsmarked."
Du bør argumentere for, at din påstand er sand. Ellers er det bare en tom påstand. Det lærer man måske ikke på din uddannelsesinstitution.

kan jeg se mange fordele ved dagpengestramninger for nyuddannede. Det kan hjælpe akademikeren væk fra dagpenge
Hvordan skal det at gøre mennesker fattige, hjælpe dem?

Hvilke ledige jobs er det, du ønsker at 'hjælpe' de nyuddannede akademikere ud i med stramninger af deres økonomi?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Mathias Jönsson, Anne Schøtt og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Andreas Ellgaard Bruhn giver nogle tilsyneladende sammenlignelige statistiske oplysninger om forskellige nyuddannedes brug af dimittendsatsen.
Når oplysningerne ikke fremstår helt sammenlignelige er det som oftest fordi oplysninger IKKE ER sammenlignelige, men som skal dække over kreativ brug af statitik, hvor man sammenligner æbler med pærer.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Mathias Jönsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Brian W. Andersen, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

"Og uanset hvad, så vil det altid være lettere at komme i betragtning til drømmejobbet, når man har vist, at man kan tage fra og gøre en indsats på det brede arbejdsmarked."
Det en omskrivning af, at man skal tage arbejde som på et lager, rengøring eller andet ufaglært arbejde. Så er der ganske vist en ufaglært, der ikke får arbejde - bare ærgeligt sonny boy -mens akademikeren går og spilder tiden med at tage hans plads i stedet for at kunne søge job ekstra effektivt og holde sig opdateret.
Det er så snothammer tæskedumt, at man græmmes.
Lige om lidt skal jeg 4 uger i nyttejob - hvor jeg tilsyneladende skal holde orden på parkerede cykler og andet forefaldende arbejde. Det skal jeg for angiveligt at "kunne fastholde og opkvalificere mine kompetencer". Jeg er cand.mag., har arbejdet med museums - og kulturhusudstillinger og rundvisninger i årevis, samt lavet presse- og infomateriale. Hvordan det her nyttejob skal kun opkvalificere mig, er mig en gåde. Men jeg ved, det bliver dyrt for mig, fordi det ligger så langt fra min bopæl, at jeg må tage bussen til og fra hver dag i 20 dage. Det bliver så lige en ekstraudgift på ca. 600 kr. + dagligfrokostmad. Det er er helt nødvendigt for samfundets sammenhængskraft, kan jeg forstå, for jeg modtager jo for pokker hver måned ca. 9000 kr. og det er en voldsom udgift, der sikkert spærrer for adskillige skattelettelser og billigere biler til hårdtarbejdende direktører, forvaltningschefer etc.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, et akademisk drømmejob får man af at have gjort sig stadig dybere bekendt med materien i sit fag = som arbejdsløs sideløbende med henvendelser på opslåede job og uopfordret at bruge sin tid på at holde sig ajour og vise sin faglighed igennem synlighed i relevante fora.
Hele denne rottefamilietankegang, som er ved at rive vores engang højt kultiverede og værdidyrkende land fra hinanden må simpelthen stoppe, før vi gør os uhjælpeligt til grin i det øvrige Europa, der med 'tabet' af England kan vende sig imod dyderne og lade være med at dyrke synderne.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Udover præmieidiotien bag afskaffelsen af Styrelsesloven, hvad er så den største fejltagelse i dansk uddannelsespolitik i min levetid? Mit svar er ubetinget: det offentliges overtagelse af uddannelserne til det private erhvervsliv. Det har vist sig at være en gøgeunge af den anden verden, som fuldstændig undergraver den offentlige interesse i uddannelse til opfyldelse af samfundets demokratiske opdrag.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Mathias Jönsson anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Man kan i den seneste udgave af Weekendavisen læse, at man de senere år har tegnet et falsk positivt billede af behovet på arbejdskraft med en erhvervsuddannelse. I denne sammenhæng er det bl.a. en myte, at dem der vælger disse uddannelser altid hurtigt får arbejde. Der er meget stor forskel på efterspørgslen på de forskellige erhvervsfaglige uddannelser, nogle fører meget hurtigt til ansættelser, for andre tager det betydeligt længere tid end for akademikerne.

Man forsøger at drive en kile ind mellem akademikere og erhvervsfagligt uddannede på dagpengeområdet, som der ikke er noget sagligt grundlag for.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mathias Jönsson

Det nytter ingenlunde at skære af dagpengesummen, for dem med en lang videregående uddannelse, da det er arbejdsmarkedet som ikke tør tage imod dem.

Kommer der en murer, en snedker, eller som jeg selv, en It-uddannet, og beder om et job, er firmaerne ved at gå i svime, da det er nemt at se, hvor vi kan bruges.
Kommer der til gengæld en akademiker, som i min kæreste tilfælde, og beder om en stilling, så er firmaerne, pludseligt, meget mindre hjælpsomme. Til trods for at en akademiker er udrustet til at klare, langt mere varierende opgaver, end en erhvervs uddannet, så kan firmaerne ikke gennemskue, hvad akademikeren egentlig kan. Det er en skam, da det er akademikere, som kan sætte til flest ting. Jeg er uddannet datamatiker, og arbejder som IT-konsulent. Jeg er kun dygtig gjort inden for det felt. Min kæreste, derimod, har en lang videregående, sproglig, uddannelse, med massere af både lingvistiske- og analytiske kurser i baggagen. Hun kan fungerer på langt flere niveau end jeg kan. Til trods for det, er det så meget nemmere at se hvor jeg skal bruges i et firma, end min kæreste.

Min pointe er, at det ikke er dagpengenes skyld at akademikere ikke er i arbejde, og en stramning vil ikke gøre andet end at sætte dem i en dårligere økonomisk situation. Det der bør arbejdes på, er en større forståelse hvor vigtige akademikere faktisk er i et firma. Uden dem var der ingen HR, chefer, sekretærer, analytikere, lingvister, undervisere, tutore, plejepersonale, konferenciers, kirketjenere, socialrådgivere, uddannelsesvejledere, business controllere, eller skribenter.

Jeg er klar over at nogle af de job jeg nævner, har deres egen tilknyttede uddannelse, men pointen er, at de ligesåvel kunne bestrides af en akademiker.

David Zennaro

Det har altid været kutyme at give nyuddannede svende mindst 3 måneders arbejde, så de har fået en god start på deres videre karriere. Derfor er der næsten ingen nyuddannede faglærte, som har brug for understøttelse.

Eva Schwanenflügel

Gry Inger Reiter, Information, 8. Maj 2018

"Hvis unge akademikere vælger det solidariske dagpengesystem fra, ryger regningen tilbage i hovedet på de ældre og kortuddannede, hvis interesser politikerne angiveligt forsøger at beskytte.

Så det kan godt være, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille er fristet til at give de unge endnu et drag over nakken, men i praksis rammer afstraffelsen kollektivt."

Det er sagens kerne.
Dagpengesystemet er en torn i øjet på DA og LA. De sørgelige rester af det.. Men det skal åbenbart helt væk. Ligesom det også kunne være dejligt, hvis fagforeningerne gik nedenom og hjem.

Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg er da sikker på at forfatteren allerede ved færdig uddannelse får/fik job i fatters selskab, og alle andre er uduelige når deres forældre ikke lige er direktører.