Læserbrev

Boykotbevægelse mod Israel skal kåres som nobelprismodtager

Lad os hylde Boycott, Divestment, Sanctions i deres kamp for fred, frihed og frigørelse af undertrykkelse af det israelske apartheidregime
Debat
2. maj 2018

Det vil være den største anerkendelse af den palæstinensiske frihedskamp, hvis Nobels Fredspris gives til Boycott, Divestment, Sanctions (BDS), der er nomineret til prisen. Organisationen er inspireret af antiapartheidbevægelsen i Sydafrika og opfordrer til et komplet boykot af Israel. For hvorfor ikke gøre noget meningsfuldt og give Nobels fredspris til en bevægelse, der kæmper for fred, frihed og frigørelse fra undertrykkelse?

Siden den israelske besættelses fødsel i 1967 har den blot medvirket til oprettelsen af et helvede for de civile palæstinensiske indbyggere, der nu har levet under besættelse i mere end 50 år.

En besættelse, hvor din bevægelsesfrihed afgøres af farven på dit pas og nummerplade. En besættelse, hvor to mennesker under samme tag lever under to vidt forskellige retsstandarder. En besættelse, hvor det palæstinensiske folk dagligt terroriseres, undertrykkes og etnisk udrenses.

Reaktionen fra adskillige palæstinensiske bevægelser har ikke været ideel. Selvmordsangreb og raketangreb rettet mod de israelske byer som reaktion mod undertrykkelsen har ikke løst konflikten. Israel har ikke hævet besættelsen, men apartheid mod palæstinenserne fortsætter stadig for fuldt blus. I stedet har uskyldige på begge sider måttet lade livet. Civile palæstinensere og israelere har på tragisk vis mistet venner, familie og bekendte.

Heldigvis har palæstinenserne fundet et bedre, fredeligere og mere forfriskende alternativ. I stedet for at fokusere på den væbnede kamp mod den israelske besættelsesmagt satser palæstinenserne på fredelige, ikkevoldelige boykotmetoder. Æren for dette kan gives til den palæstinensiske antiapartheidbevægelse, BDS, der ønsker at stoppe de israelske bosættelser, blokaden og besættelsen. Med en boykot ønsker BDS at presse Israel til at overholde international lov, internationale aftaler og helt basale menneskerettigheder.

Under apartheidstyret i Sydafrika levede de sorte under brutal undertrykkelse, og verdenssamfundet besluttede at boykotte det sydafrikanske apartheidstyre både kulturelt og økonomisk. Apartheidstyret faldt sammen, og de sorte sydafrikanere blev frigjort fra undertrykkelsen.

Utallige virksomheder og banker i hele verden har boykottet Israel, EU har sanktioneret varer fra israelske ulovlige bosættelser, og den kendte sangerinde Lorde har droppet sine koncerter i Israel. Ifølge det israelske finansministerium vil verdenssamfundets boykot koste Israel omkring 69 milliarder kroner årligt.

Lad os hylde BDS i deres kamp for fred, frihed og frigørelse af undertrykkelse af det israelske apartheidregime. Lad os boykotte Israel økonomisk, akademisk og kulturelt. Lad os hylde BDS ved at kåre dem som nobelprismodtager. For som frihedskæmperen Nelson Mandela har sagt:

»We know too well that our freedom is incomplete without the freedom of the Palestinians.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mogens Brolin

Det støtter jeg 100%. Israel er sluppet for godt fra alle deres overgreb i alt for længe. Nu må de forlade Vestbreden én gang for alle!

Jørgen Nielsen, Tove Lodal, Marianne Borgvardt, Hans Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Nobels fredspris til (BDS), jeg skal se det først for at tro på det. English militær har sagt god for det de metoder Israel bruger mod ubevæbnet demonstranter.

Jørgen Nielsen

@Touhami Bennour
Tvivler på det britiske militær ville sige god for drab på ubevæbnede civile i den situation.
Du har nok bare hørt en tidligere britisk officer udtale sig. Der er f.eks. en tidligere britisk oberst der hedder Kemp, der tit har udtalt at Israel ikke har begået krigsforbrydelser i Gaza. Men der er så bare det at Kemp selv er en zionist, så han har selvfølgelig ikke nogen troværdighed.