Kommentar

Bryd ud af din jeg-svage hengivelse til skærmen

Mobiltelefonen fjerner os fra os selv og kobler os op på et netværk, der kontrollerer og udnytter vores private informationer og samtaler. Derfor må vi lægge den fra os, hvis vi skal genvinde magten over vores eget liv
»Når mennesket overlades til teknikkens selvbevægende kræfter, bliver det tomt og magtesløst,« skriver Markus Floris Christiansen i sin kommentar. 

»Når mennesket overlades til teknikkens selvbevægende kræfter, bliver det tomt og magtesløst,« skriver Markus Floris Christiansen i sin kommentar. 

Gonzales Photo

9. maj 2018

I dokumentaren Den unge Zlatan fortæller den vordende fodboldstjerne om sine første år i den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

Zlatan har udskiftet den trygge tilværelse i barndomsklubben Malmø FF med en uvis situation i en europæisk topklub. Kæresten er blevet hjemme i Skåne, vennerne og familien kommer kun sjældent på besøg. Zlatan er overladt til sig selv.

Om sin hverdag fortæller han:

»Der var meget død tid«.

Han han står op, kører til træning, tager hjem, spiser mad og spiller computer om aftenen. Hans sociale liv er begrænset til det minimale, og han beretter, at han ikke ville klare sig uden computeren. Det er computerspillene, der kvæler tomheden. Computeren får ham til at glemme tiden, men ikke mere end det. For Zlatan er timerne foran skærmen død tid.

De fleste smartphone-ejere kender den fornemmelse, at man spilder tiden ved at scrolle på sin telefon. På Facebook tjekker man hvileløst sit feed, man klikker sig ind på en artikel, man læser halvdelen og falder tilbage i kredsløbet af overskrifter og billedflader. Trump og pornomodellen. Putin i bar overkrop med katolske præster i baggrunden. Der er også et væld af 'events’ at forholde sig til, f.eks. et arrangement om stilhed på et museum. Man sørger for at trykke 'interesseret'. Pludselig er der gået en halv time.

Pludselig har man siddet på toilettet i tre kvarter. Maden brænder på, fordi man chatter på messenger.

Vi bliver umyndiggjort

På et tidspunkt afbryder man imidlertid sin egen fortabelse i den digitale cirkulation. Man løfter blikket fra skærmen, man ryster let på hovedet over den tabte tid. Det er stort set umuligt at gengive de pointer, man har læst sig frem til.

Måske drejede det sig om populismens fremmarch i den vestlige verden, måske var det opskrifter på 15 romerske pastaretter. Man har ikke fået udvidet sit erkendelsesapparat. Man har snuset til informationer, men ikke udbygget sin viden. Tiden man har brugt på at scrolle og kommunikere, får man ikke igen. Det er død tid. Tid, der er blevet kvalt.

Skærmene inddrager os i en tidsopslugende intethed. Som sorte huller suger de masserne til sig, hvirvler os rundt og kværner vores subjektive agens.

Vi er kommet til et sted, hvor det er nødvendigt at gøre op med den selvfortabelse, som vores tekniske remedier forfører os til. Det være sig både i mikro- og makroperspektiv. F.eks. bør det forbydes at medbringe smartphones i klasseværelserne i folkeskolen og gymnasiet, lige såvel som regeringens Disruptionråd bør nedlægges og erstattes af en teknologikritisk kommission, der tager konsekvenserne af digitaliseringen alvorligt.

Skærmene bevirker, som filosoffen Giorgio Agamben har påpeget, et element af uregerbarhed i vores tilværelse. Gennem mobiltelefonen foregøgles individet muligheder for at udvikle en ny subjektivitet, men når det kommer til stykket, har dette uomgængelige objekt i vores samtid en afsubjektiverende effekt på mennesket.

Mobiltelefonen forstyrrer og umyndiggør os. Den fjerner os fra os selv. Den kobler os op på et netværk, der kontrollerer og udnytter vores private informationer og samtaler.

At læse og tænke helt

Teknologioptimisternes idé om, at det blot er et spørgsmål om 'den rette brug', kan vi ikke længere bruge til noget. Det ligger nemlig i teknologiens væsen, at det ikke er os, der styrer den, men omvendt. Mennesket er viklet ind i et net af strukturer, som det ikke selv er herre over. Vi deler gladelig informationer og billeder af os selv på de sociale medier, og pludselig bliver det afsløret, at vores data bliver lækket til diverse, lyssky analysefirmaer.

Undersøgelser viser, at danskerne tjekker deres mobil 170 millioner gange om dagen. Man kan spørge sig selv, hvor mange af disse telefontjek, der egentlig er tilsigtede.

Tiden er inde til at bryde ud af digitaliseringens eksistentielle rædselsregimente. Når mennesket overlades til teknikkens selvbevægende kræfter, bliver det tomt og magtesløst. Det er nu, vi skal genvinde magten og etablere en seriøs diskussion om, hvordan vi kommer videre. Hvordan vi etablerer en meningsfuld modvægt til selvfortabelsen i den døde tid.

Hvor søger man hen, når telefonen og computeren er slukket? Et svar findes i de værdifulde erkendelseskilder, der har gjort sig gældende i menneskehedens historie siden antikken. Med fare for at lyde som en romantiserende humanist, er det netop i disse tider, at vi har brug for at re-aktualisere den humanistiske arv.

Vi skal læse bøger i stedet for at læse halve artikler. Vi skal konfrontere os selv med, hvad andre har tænkt gennem historien i stedet for at tænke over, hvad andre tænker om én på sociale medier. Vi skal sanse omverdenen i stedet for at forsvinde i skærmen. Vi skal lukke for den jeg-svage hengivelse til skærmen og åbne for viljen til et liv fri for teknologisk systemtvang.

Markus Floris Christensen er cand.mag. i Dansk og Filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Flemming Berger
  • Jeppe Poulsen
  • Finn Jakobsen
  • Christian De Thurah
  • Rune Rasmussen
  • Esben Lykke
Jakob Silberbrandt, Flemming Berger, Jeppe Poulsen, Finn Jakobsen, Christian De Thurah, Rune Rasmussen og Esben Lykke anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg er egentlig ikke uenig. Bortset fra, altså, at jeg ikke bruger telefon på nettet, men udelukkende laptop.

Men "vi"'et generer mig.
Fortæl mig hvad DU gør for at begrænse din elektroniske forbrugsmani.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Martin Rønnow Klarlund, Katrine Damm, Bettina Jensen, Christina Balslev, Rune Rasmussen, Nike Forsander Lorentsen, Eva Schwanenflügel og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Jeg er også udenfor. Ikke deste mindre har jeg forstået, at Facebook alligevel har snablen nede i min gøren og laden. Hvis det er rigtigt, burde ordensmagten skride ind for at sikre mit privatliv.
Men jeg er ignorant på området - er der nogen af alle de kloge her, der kan oplyse, hvordan landet ligger?

Rune Rasmussen

Jeg havde en samtale med en sælger i telefonen forleden. Noget der ellers sjældent sker, for jeg tager den normalt ikke, hvis jeg har den mindste mistanke om, at det er netop en sælger. Hun sagde på et tidspunkt: jeg går ud fra, at du har en smartphone. Det var ikke et spørgsmål men en slags konstatering. Så svarede jeg, at det skulle hun da ikke gå ud fra, for det har jeg ikke. Jeg har den måske billigste mobil, der findes. Jeg kan udføre og tage imod opkald og skrive sms'er på den, og det er det. Facebook forlod jeg i 2016 efter et længere on-off, altid yderst ambivalent, forhold til det. Instagram kunne jeg ikke drømme om at bruge, og jeg fatter ikke, hvorfor så mange menneskers familiealbums og lignende ligger derude, frit svævende, og for det meste helt offentligt. Jeg ville da for eksempel ikke bryde mig om, hvis jeg som ung ville kunne se tilbage på stribevis af billeder af mig som barn og teenager på nettet. Det er som om, mange mennesker slet ikke tænker over de her ting. Det er en fraværsskabende, narcissistisk "dokumentationstrang", der hersker visse steder. I værste fald bliver det en art åndelig turisme, hvor folk bliver deres eget produkt/projekt. Og at være til stede i samme rum, i en skov eller under åben himmel og tale sammen virker som det mest eksotiske for nogen. En slags paradoksal jeg-har-ikke-tid-til-at-bruge-min-tid-indstilling sniger sig ind. Så kommentaren fra Markus Floris Christensen har fat i noget helt rigtigt.

kjeld jensen, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Christina Balslev

Wow for et velformuleret indlæg, når det kommer til at beskrive den nagende følelse af at spilde sin tid på nettet. Tak for det! Men hvad er det, vi skal gøre i stedet for? Det får du ikke helt foldet ud overbevisende. At læse bøger kan da også være spild af tid. A noget læses på trykt på papir i stedet for fra en lysende skærm gør vel ikke en afgørende forskel for tekstens kvalitet…?
Så hvilke aktiviteter er ikke spild af tid? Og har det enkelte individ egentlig magten til selv at opsøge disse aktiviteter?

Anders Sørensen

"Vi skal sanse omverdenen i stedet for at forsvinde i skærmen"

Man sanser vel ret beset skærmen. Ellers ville det være svært at erkende dens eksistens eller bruge den. Og da skærmen er en del af omverdenen, sanser man altså (en del af) omverdenen ved at sanse skærmen. Den dufter ganske vist ikke så godt som roser, men den er en hel del mere interessant, hvorfor man naturligvis også bruger mere tid på at "sanse" den.

Hvorfor skulle det være mere givende at gå en tur i skoven end at surfe på nettet? Der er ord på nettet og dyr i skoven, halleluja.

Lise Lotte Rahbek

Hvem snakker om 'forbudt', Rune Rasmussen, ud over dig?

Ved at bruge 'vi', 1 person flertal, istedet for 'jeg', 1. person ental, gør brugeren sig til talsmand på manges vegne. Hvis det skal være klar tale, skal brugeren af dette 'vi' naturligvis angive, hvem 'vi' han taler på vegne er, ellers er udtalelsen frit svævende og uden relevans.

Vi er mange som mener, at at storebæltsbroen bør males lyserød.
Hvor mange vi er, hvor vi befinder os og hvorvidt vi har mobilkontakt indbyrdes, må du selv finde ud af... *rysterpåhovedet*

Rune Rasmussen

Øh, det var såmænd mere alment ment, fordi jeg synes, det nærmede sig et forbud. Det er nemt at være fejlfinder, men det er ikke altid det vigtigste.