Kommentar

Skal min datter gå i brechen for min folkeskoleidealisme?

Jeg er vild med ideen om folkeskolen som der, hvor vi mødes på tværs af baggrunde. Men jeg er mindre vild med ideen om, at min datter skal gå der
Jeg er vild med ideen om folkeskolen som der, hvor vi mødes på tværs af baggrunde. Men jeg er mindre vild med ideen om, at min datter skal gå der

Henning Bagger

28. maj 2018

Jeg har aldrig betvivlet værdien af folkeskolen. Det er en af de institutioner, som jeg altid har forsvaret med idealisme og patos. Men for to år siden, da jeg fik en datter, begyndte min idealisme at vakle. Tanken om privatskolen som den nemme og sikre vej i livet begyndte at få fat.

Den blandede folkeskole, hvor lægedatter og kontanthjælpsmodtagersøn tilbringer dagen sammen time efter time, er stadig en drøm i mig, men de senere års bashing på den gamle institution har efterladt dens omdømme i sølle stand.

Det ligger som noget grundlæggende i forældreskabet, at man ønsker at videregive det, man selv kommer af, til sine børn.

I mine ti år på skolebænken i Åbyhøj var alle lag af samfundet repræsenteret. Og selv om min (uden tvivl retrospektivt romantiserede) folkeskole også havde sine problemer, så er det stadig den skoleoplevelse, jeg ønsker at give videre til min datter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørgen Wassmann
  • June Beltoft
  • Jørn Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Randi Christiansen
  • Hans Aagaard
Morten Lind, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, June Beltoft, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Folkeskolen ?
Det giver ingen mening at omtale folkeskolen som om der var tale om en enhed.
Nogle steder er folkeskolerne udfordret på elevsammensætningen.
Nogle steder er der lidt problemer med fagligheden.
Den flittige og dygtige elev vil klare sig fint begge steder.
Så hvad er problemet?
Altså ud fra at jeg antager at den omtalte datter er både flittig og dygtig.

Mikkel Madsen, David Zennaro og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Fine overvejelser (dilemma), vi havde dem selv, her på Nørrebro, for over 30 år siden. Det endte med privatskole.
Bortset fra det, skulle du gribe en af bøgerne fra hylden, for at se om det om Christian II virkelig skrevet en sådan seddel. Hvorfor skulle han det, han var enehersker! Mon ikke det var en af de undertvungne svenskere, der gjorde det. F. eks Biskop Hans Brask.

Runa Sand, Ejvind Larsen, Mikkel Madsen, Jan-Inge Wijk og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis forældre gerne vil give sit barn de bedste forudsætninger for at få en arbejdsmarkedrettet uddannelse og lære de rigtige kammerater - og deres forældre - at kende, så er privatskolen sikkert det rigtige sted. Og når man nu kan betale skoleafgift ud af sin løn, så skulle man da være et skarn, om man ikke gjorde det. Lidt ligesom at tage på privathospital, når det offentlige ikke rækker. Gør det. Skide være med uligheden, for det er jo trods alt dine børn, som du har født i smerte og har fine ambitioner for.
De fattige lugter grimt og de smitter. Det har vi altid vidst.

Ulla Sauer, Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Hans Houmøller, Christina Petterson, Klaus Brusgaard, Flemming Berger og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mikkel Juul Krongaard

Du kender selvfølgelig historien om Mette Frederiksen, der i 2005 skrev:
»Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole«

I 2010 skulle Mette Frederiksen selv beslutte sig for skolevalg til sin datter:
Egebjergskolen i Ballerup eller Hareskovens Lilleskole i Hareskovby.

Hvilken skole tror du, hun valgte til sin datter ???

Morten Lind, Martin Sørensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Hans Houmøller, June Beltoft, Randi Christiansen, Ervin Lazar og Henrik Ellegaard anbefalede denne kommentar
Henrik Ellegaard

Kom også straks til at tænke på Mette Frederiksen, da jeg læste artiklen... og slet ikke for noget positivt :(

Martin Sørensen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Flemming Berger, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Det er et forenklet modsætningsforhold at stille op: folkeskole vs. privatskole.

Der findes rigtig gode folkeskoler og der findes ringe privatskoler - ligesom der findes elendige folkeskoler og virkelig gode privatskoler (målt på børnenes trivsel, deres faglige niveau og deres sociale kompetencer og sociale forståelse).

Jeg er tilhænger af folkeskolen - principielt, og har selv gået i folkeskole. Men de fleste af mine børn har gået i privatskole (5 ud af 6).

Du skal naturligvis vælge den skole, du føler, giver dit barn det bedste udgangspunkt for faglig læring, personlig udvikling og social forståelse. Og det hænger mere sammen med skolens, lærernes og skoleledelsens kvaliteter, værdier og holdninger end med elevsammensætningen.

Man kan efter min mening godt være tilhænger af folkeskolen og samtidig konstatere, at den lokale folkeskole er så ringe, at man ikke vil udsætte sine børn for den.

Når Mette Frederiksen med rette kan beskyldes for hykleri og dobbeltmoral, er det jo ikke fordi hun sendte sin datter i privatskole, men fordi hun fremkom med den moraliserende udtalelse om, hvad andre burde gøre med deres børn!

Morten Lind, John Liebach, Sanne Thøisen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Ulla Søgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Mikkel Madsen, Rikke Nielsen, Torben Lindegaard, Torben Skov, June Beltoft, Else Marie Arevad og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Inden min søn i 1997 skulle i skole, tog jeg den obligatoriske tur rundt til folke-og privatskoler. Valget faldt helt entydigt ud til fordel for den lokale folkeskole. Fine nye indskolingslokaler, rolige omgivelser, en god og progressiv stemning i lærerkollegiet. En rigtig dejlig skoleinspektør og en fremragende klasselærer. Indtil femte klasse hvor der skete et ledelsesskift. Skoleinspektøren gik desværre på pension, og den nye ledelse korresponderede dårligt med klasselæreren, som derfor tog sin afsked, hvilket mange andre lærere også gjorde. Skolens deroute begyndte. Min søn ville ikke skifte, fordi han havde det godt i sin klasse. Men læringslysten forduftede og var i gymnasiet helt forsvundet.

At drive skole kræver et talent, som det ikke er alle forundt at besidde. Men jeg hører fra de ansatte, at den seneste skolereform har været ødelæggende for deres arbejdsrum.

Uddannelsesinstitutionerne afspejler som alt andet resten af samfundet, og man kan være heldig at finde oaserne, hvor indsatsen kan gro og bære frugt.

Lisbeth Larsen, Eva Schwanenflügel, Krtistian Fogh Thomsen, Nis Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese, David Zennaro, Torben Skov og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Nå det mener du, Jørgen Wind-Willassen. Min erfaring ér, at "den flittige og dygtige elev", netop pga. engagementet risikerer at blive moppet så eftertrykkeligt, at det kræver år hos psykologer at overvinde det. Uden at skolen gør en skid. Og klager man oplever man at skolen hytter sig selv og sine ansatte. Mobning er pr. definition ikke eksisterende, og er der noget som ikke kan overses, kaldes det bare konflikter.
Skolens vigtigste funktion er, at være lærernes arbejdsplads,

Med mine erfaringer vil jeg ikke anbefale folkeskolen! Privatskole eller hjemmeundervisning!

Ejvind Larsen, Krtistian Fogh Thomsen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Et rigtig godt indlæg der vedkender sig hykleriet når ungerne skal i skole. Den funktionelle racisme trives når lille Malthe skal i skole, for så er det pludselig ikke så let at skulle bevise, at det kun er Inger Støjberg og Martin Henriksen, der peger fingre, mens man selv stemmer med fødderne og lister af til en anden skole, hvis elever ligner det søde pus .Skoleborgmester Per Bregengaard satte sine egne unger i privatskole. Nåh ja, men han stod gud hjælpe mig bagefter og uddelte reklamer for at byens børn skulle gå i den lokale folkeskole. Sådan har de tolerante, de indvandrervenlige og åh så forstående to moralsæt. Så længe man handler på den måde så er brøleaberne IS og MS bare dem der siger det højt de pæne gør i al diskret stilhed. For racist uha nej..

John Liebach, Martin Sørensen, Christian Lund Jensen, Klaus Brusgaard, Flemming Berger, Torben Lindegaard og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Den sikre vej til at øge uligheden i samfundet er at nedlægge folkeskolen.
Den sikre vej til at nedlægge folkeskolen er at vælge privatskole til sine børn.
Valget burde være enkelt.

Ulla Sauer, John Liebach, Jesper Lindén og gregers hoff anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Der er kun en vej. Stem på de partier der vil opkvalificere folkeskolen.
Politikerne har jo i årevis nedprioriteret den.

John Liebach, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, gregers hoff og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

Kan vi i øvrigt ikke snart få aflivet myten om at privatskolerne er for "de rige" ? Fordi sådan forholder det sig ikke generelt.

Over 4 ud af 5 børn går i øvrigt i en folkeskole (bemærk: Ikke folkeskolen i bestemt ental, der er et begreb, der bruges meget, men ikke giver analytisk mening).

Ejvind Larsen, Steffen Gliese og Ulla Søgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nej, men privatskolen kan smide Ahmed og Tommy ud. Det er den store forskel. Så kan folkets skole tage sig af de slemme. Rendyrket statsstøttet apartheid.

John Liebach, Martin Sørensen, Eva Schwanenflügel, gregers hoff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor fungerer mange privatskoler bedre end nogle folkeskoler? Først og fremmest fordi de er mindre, beskæftiger færre lærere, skaber et internt sammenhold, holder en balance mellem forældres personlige ønsker og helhedens funktionalitet. Og mere af samme skuffe.
Af alle udsatte offentligt ansatte er lærere dem, der er det mest, fordi de har børns tidlige bevidste oplevelser af verden udenfor hjemmet på deres samvittighed, med alt hvad det indebærer af lejlighedsvis uretfærdighed, tvang og irettesættelse.
Kunsten må være at komme på den anden side af det, at skabe en skole i det hele taget, der i højere grad ser og motiverer den enkelte til at blive klar over og realisere sine styrker på de måder, det bedst lader sig gøre.
Det er dog et skridt, man viger tilbage fra i den offentlige skole, hvor man gang på gang forsøger at finde almene kategorier at behandle børn og voksne efter frem for det mere nøgne og sårbare personlige udgangspunkt. Den samtale foregår dog ganske ofte og uden så mange dikkedarer på privatskolerne, selv på dem, der har ry af at køre en 'hård linje' med disciplin, ser man barnet i stedet for børnene.

John Liebach, Ejvind Larsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Nebelong

Historien om det stockholmske blodbad er ikke korrekt gengivet: det var biskop Hans Brask, der lagde den lille forbeholds-seddel ind i sit segl. Der stod: "Härtill är jag nödd ock tvungen" - dette redde ham fra en senere dødsdom for landsforrædderi. Man taler derfor i Sverige om en "Brask-lapp".
Venlig hilsen
Henrik Nebelong.

Runa Sand, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Forsvaret for at sende sine børn i privatskole, lilleskole, friskole eller katolsk skole er mangfoldige. Det morsomme er at det tilsyneladende er folk fra venstrefløjen der forsvarer den statsstøttede klassedeling i skolen. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis kun rige forældre der sætter deres børn i betalingsskoler, nogle gør selv om de dårligt har råd. Modsat ovre i England hvor mange familier sparer på smørret for at sende junior på de dyre kostskoler, hvor staten ikke giver et pund i tilskud. Det er næppe betalingen der holder folk væk fra privatskolerne. Betalingen er med SFO-ordning ikke meget dyrere end på folkeskolerne. Der er mange fordele ved privatskoler. For det første er det de rigtige børn der går der og skulle der være nogle intolerante bisser i blandt, ja så bare afsted med dem til den dårlige folkeskole. For det andet kan skolen ved at indkræve betaling give eleverne en række oplevelser som den offentlige skole ikke kan. Lejrskoler og udlandsophold er efterhånden meget begrænset i folkeskolen og opkrævning af elevindbetaling forbudt. I de offentlige skoler i de velhavende kommuner går langt de fleste børn, selvfølgelig fordi der går alle de pæne børn også, så der er ingen grund til at sende Sophus i privaten. Anderledes er det på det røde Nørrebro for der går Ahmed, Mohamed og Zainab på den nærmeste folkeskole og de er med til at sænke niveauet og vi ønsker jo bare det bedste for vores børn ikke ?

Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, når det er venstrefløjen, der støtter frit skolevalg, skyldes det, at det om noget udtrykker velfærdssamfundets ideologi: at gøre det muligt for de mange, som tidligere var forbeholdt de få.

jens peter hansen

Nej jeg tror ikke det er derfor venstrefløjen støtter. Det er en ældgammel tradition i DK, længe før der var noget der hed venstrefløj, og som i mange mange år ikke blev støttet af de røde. De private skoler fik et boost i 70'erne, da man begyndte med en anden pædagogik på lilleskolerne og forskellige andre skoler som Steinerskoler og Freinetskoler dukkede op. I 1946 blev tilskuddet til privatskolerne sat op til 80 % og på det lav har det holdt sig siden. Før var det langt under 50%. Nu er der i hovedsagen to grunde til væksten i af privatskoler. For det første nedlæggelse af de små skoler på landet. En friskole med de samme lærere som var i den nedlagte skole oprettes som erstatning for den nedlagte.. For det andet fordi forældre i de store kommuner ikke vil sende deres børn i de belastede folkeskoler. Skoler der er " belastet" med de forkerte børn. En belastning som bliver endnu stærkere af at saltet og kittet bliver fjernet og flyttet til private skoler. I en kommune som København, som har været rød i over 100 år har tæt på 30% valgt privatskolen. Det røde flertal har ikke haft lyst til at give de offentlige skoler et pædagogisk og økonomisk løft, som den bundkonservative Gentofte Kommune. Er det fordi venstrefløjen ønsker valgmuligheder ? Næppe.
Sandheden er at man har skåret ned i stedet for at forny og nytænke. Klasserne er store, skolerne enorme og resurserne knappe. I 7o'erne og 80'erne var jeg på lejrskole hvert år med de klasser jeg var klasselærer i. I 93 var jeg i Frankrig på 10 dages tur med ophold i private hjem. Og ja vi krævede betaling. Dog således, at de ikke havde så store midler betalte mindre. Lærerne renoncerede på de fuldstændig eksorbitante beløb vi skulle indkassere, fordi vi var i udlandet. Og vi så børnene, men også barnet. Alt dette blev fra midten af 90'erne smadret med forbud mod betaling, med optælling af timer og en lønmodtagertankegang som gjorde op med de ildsjæle der havde krudt i røven og s... på konventionerne. Og venstrefløjens folk som skulle bakke om om dette HAR sendt deres unger i privatskolen, så derfra skal man næppe søge hjælp. Den private skole er nu i den grad blevet venstrefløjens kæledække og anerkendes ikke som et solidaritetssvigt. Man vil jo kun det bedste for dit barn.

Christian Lund Jensen

Gør hvad du vil men kald det hvad det er: et udtryk for at du trods alle gode holdninger ikke vil opgive egne privilegier eller bekæmpe den strukturelle racisme. Det er skræmmende at lade sine børn indgå i en politisk kamp, men alternativet - at se på mens vi glider længere og længere væk fra hinanden og nærmere og nærmere højrepopulismens spådom om at vores samfund ikke kan rumme forskelligheder - er sindssygt uhyggeligt. Giv i det mindste folkeskolen en chance - og flyt skole så snart dine politiske værdier står i vejen for dine børns trivsel. Men lad være med at give op på forhånd.

jens peter hansen

Problematikken er oppe hvert år og har været det i mange år. Visse kommuner Fåborg Midtfyn fx har en privatskolefrekvens på 30, vist den højeste i DK. Dette kommer af en oldgammel tradition for friskoler der på egnen. På Lolland er der også mange friskoler og det i en af de fattigste kommuner i DK. I Frankrig hvor staten også giver massivt tilskud er der i visse egne i Vestfrankring kun private, dvs katolske privatskoler, her er det også en gammel tradition. Men det er altså i især i de større byer stigningen af privatskole elever finder sted, mens folkeskolen bløder. Inklusion og antallet af børn med anden etnisk baggrund er bl.a. årsagen til dette. Den enkelte skole kan ikke bestemme hvor mange elever der skal gå i hver klasse og ej heller hvor mange penge den skal modtage. Engang fik skolerne i København flere penge hvis man havde børn med anden etnisk baggrund end dansk. Det betød at havde man et stort, men moderat antal elever med fremmed baggrund faktisk scorede ret mange penge. Rent "danske" skoler blev altså sultet. Jeg har selv undervist på en skole hvor procentdelen af børn med indvandrerbaggrund steg fra 12 % til over 50% på mindre end 12 år. Hastigheden steg enormt til sidst, da antallet af børn med anden etnisk baggrund end dansk kom over de 30 % og de pæne, progressive og velmenende forældre fra villaområderne stoppede med at sende deres børn i vores skole, men foretrak den private katolske skole eller nogle lidt fjernt liggende næsten rene danske skoler. Det at der næsten kun var pæredanske børn i skolen blev i sig selv anset som en kvalitet, mens 80% af eleverne i 1. klasserne nu havde anden etnisk oprindelse end dansk. Jeg forstår udmærket begrundelsen for ikke at sende barnet i en stor skole med dårligt karaktergennemsnit, masser af problemer og måske også med en efterhånden stor udskillelse af lærere der ikke kan klare udfordringerne og som søger væk til privatskoler eller skoler hvor udfordringerne er til at overskue. Men det ændrer ikke på at folkets skole IKKE bliver bakket massivt op af venstrefløjen, som hygger sig med rengøring og samværet på lilleskolen. Da jeg gik i skole i Esbjerg så vi ned på de riges dumme børn der gik på privatskole, og det var ikke mange. I dag er det omvendt

Thomas Møller Jensen, John Liebach, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar