Kommentar

Enhedslisten kan ikke bekæmpe skattely uden EU

Det er urealistisk at forestille sig, at de nationale parlamenter effektivt skal kunne bekæmpe skatteunddragelse. Den kamp kræver fælleseuropæiske løsninger
Debat
12. maj 2018

1. maj bragte Information et indlæg af fem europæiske venstrefløjspolitikere, herunder Enhedslistens spidskandidat til Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen. I indlægget foreslår de, at de nationale parlamenter går til kamp mod skattely, da »EU nægter at indføre et solidt regelsæt«.

Kampen skal ifølge de fem afsendere foregå i en »koalition af villige lande«.

Skatteunddragelse har skabt stor frustration hos både borgere og politikere i mange lande. Der er dog ingen – som i slet ingen – chance for at komme problemerne til livs ved at lægge opgaven over på de nationale parlamenter.

Der findes ikke en koalition af villige lande. Der er ikke opbakning i de nationale parlamenter til at gå solo på skatteområdet.

Årsagen er enkel: Det vil have store omkostninger for de enkelte lande, men ingen effekt på skattelyene. Hvorfor skulle de gøre det? Problemet er, at enkelte lande, eventuelt i en koalition, ikke kan bestemme, hvordan f.eks. Cayman Island, Panama, Irland – eller for den sags skyld Danmark – indretter sin skattelovgivning, for landene er jo suveræne.

I en kronik i Information 16. april 2016 nævner skatteforsker Rasmus Corlin Christensen netop spørgsmålet om suverænitet som en af de væsentligste udfordringer for at komme skattely til livs.

Vi har ingen mulighed for at øve indflydelse på skattelovgivningen i en suveræn stat som Panama, men samtidig undergraver skattelyene suveræniteten i andre lande, hvor skatteindtægterne og dermed det politiske og økonomiske råderum reduceres, skriver han.

Løsningen findes i EU-regi

EU kan gøre en forskel.

EU er nemlig et samarbejde, hvor medlemslandene har valgt at afgive en del af deres suverænitet, fordi det giver mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemer, som intet land kan håndtere alene.

Skatteområdet er dog stadig et rent nationalt anliggende, men skatteafsløringerne har bragt skat øverst på EU’s dagsorden, og man kan forestille sig, at dele af skattelovgivningen underlægges fælles regler, f.eks. selskabsskat.

Hvis man forestiller sig en frivillig koalition som den, der omtales af Villumsen m.fl., rejser det en række uafklarede spørgsmål. Hvordan skal landene forpligtes (man må gå ud fra, at Villumsen ikke ønsker at afgive suverænitet)?

Hvem skal håndhæve, at de villige lever op til deres forpligtelser?

Hvilke sanktioner skal tages i brug, hvis det ikke sker?

EU er et samarbejde, hvor den institutionelle basis for at håndtere de spørgsmål er på plads i form af Kommissionen, Parlamentet og EU-Domstolen. Men vi har politisk valgt, at skattelovgivningen alene varetages nationalt, så EU’s muligheder er indtil videre begrænsede.

Alligevel har EU i de sidste år vedtaget love, der gør det sværere at lave skatteunddragelse.

EU har bl.a. gjort op med bankhemmeligheden, vedtaget regler imod aggressiv skattetænkning og indført automatisk indberetning af indkomster. Endelig har EU’s trussel om sortlistning af oversøiske skattely fået flere lande uden for EU til at ændre regler.

Det er derfor vildledende, når de fem venstrefløjspolitikere påstår, at EU nægter at indføre et solidt regelsæt. Det er faktisk nationalstater, der blokerer.

Hvis EU-landene samler kræfterne, får de muskler til at lægge arm med de store fisk i verdenshavene.

Det er handelspolitikken et godt eksempel på, for her har vi delt suveræniteten. Som en af verdens største økonomier og med en fælles handelspolitik har EU vist sig i stand til at presse andre lande eller store multinationale virksomheder til at acceptere de spilleregler, som vi vedtager i fællesskab.

Efter Donald Trump har bragt USA ind på en mere handelsprotektionistisk kurs, står en lang række lande i kø for at indgå aftaler, der kan styrke deres handel med EU. Her bruger EU også sin vægt til at presse nye handelspartnere på områder som f.eks. sociale forhold, menneskerettigheder, digital regulering, klima og miljø.

Dette kunne EU også gøre med skat. For nok er lande suveræne, men de har samtidig interesse i at handle og samarbejde med andre. At insistere uforbeholdent på sin nationale suverænitet vil ofte være i konflikt med egne økonomiske og politiske interesser.

Vælgerne kan godt gennemskue, at nationale parlamenter ikke har en chance for at dæmme op for problemerne. Derfor ville det være modigt og gavnligt, hvis Nikolaj Villumsen og de andre kandidater til Europa-Parlamentsvalget kastede sig ind i debatten om, hvordan vi bedst forvalter vores suverænitet i en stadig mere globaliseret verden.

De kunne hente inspiration hos den franske præsident Macron, der har talt for en fælles europæisk suverænitet, »der er stærkere end vores egen nationale suverænitet, når vi står over for store globale udfordringer«.

Dét er en debat, der kan gøre en forskel. Også i kampen mod skattely.

Malte Kjems er kommunikationschef i Tænketanken EUROPA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Malte Kjems

Flot debatindlæg !!

Bettina Jensen

"Det er handelspolitikken et godt eksempel på, for her har vi delt suveræniteten. Som en af verdens største økonomier og med en fælles handelspolitik har EU vist sig i stand til at presse andre lande eller store multinationale virksomheder til at acceptere de spilleregler, som vi vedtager i fællesskab."

Eller er det omvendt sådan at erhvervslivet dikterer hvor langt EU kan gå i unionens bestræbelser på at sminke sig med demokratiske og progressive idealer, mens medlemslandene fortsætter den neoliberale politikudvikling, som i stigende grad afmonterer resterne af folkedemokratiske styrker og traditioner?

"Her bruger EU også sin vægt til at presse nye handelspartnere på områder som f.eks. sociale forhold, menneskerettigheder, digital regulering, klima og miljø"

Ukraine er et godt eksempel, hvor man i forhandlingerne om at knytte Ukraine til EU betingede sig at landet beskar sine folkepensioner, sociale sikringsordninger og i øvrigt markedsgjorde betydelige dele af statens aktiviteter og landets infrastruktur for en tilknytningsaftale.

I specielt økonomisk kriseramte Portugal og Grækenland, som jo er medlemmer af Euroen, pressede EU for føje tid siden regeringerne til det samme, som man forlangte af Ukraine, nemlig en voldsomt øget strukturel ulighedsudvikling og en særdeles indgribende markedsgørelse af statens institutioner og infrastruktur.

Det bliver lidt vanskeligt at tro på EU's progressive intentioner, når man ser på blot den nære samtid. Det er muligt at enkelte elementer kan hives ud til nobel beskuelse, men når de store sammenhænge og historiske linjer drages frem, bliver det mildest talt meget lidt progressivt og folkevenligt at både se på, høre om og lugte til.

Jørgen Kærbro Jensen, Michael Waterstradt, kjeld jensen, P.G. Olsen, Tobias Nielsen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Anders Storm Løkke, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Lars Bo Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
niels astrup

" EU er nemlig et samarbejde, hvor medlemslandene har valgt at afgive en del af deres suverænitet, fordi det giver mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemer, som intet land kan håndtere alene. "

Ja. Og så gør man Jean-Claude Juncker, Luskenborg-fintens far, til chef for hele butikken.

Flot Kjems - et helt indlæg uden et ord om lækagen.

Er det ikke det, man kalder at forholde sig taktisk til sandheden.

Karsten Lundsby, Michael Waterstradt, kjeld jensen, Poul Simonsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tobias Nielsen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Hvordan kan man bruge EU til en kamp som EU er imod?

Torben K L Jensen, kjeld jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Man kunne vel starte med at vælge et parlament sammensat af partier, som er modstandere af skattely...
Men det kræver selvfølgelig befolkninger, som ønsker dette og giver udtryk for det i stemmeboksen.

Karsten Lundsby, Søren Kristensen, kjeld jensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Majoriteten ar borgere har tilsyneladende intet imod at en lille gruppe bliver ustyrligt rige bl.a. på deres bekostning, så kampen kan ikke vindes gennem parlamentarisk aktivitet. Måske drømmer de om, at det også kunne blive deres tur en dag

Karsten Lundsby, kjeld jensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Bjarne Bisgaard Jensen,

Præcis - vi som ønsker anderledes er i mindretal i befolkningerne - og i mit univers findes der ikke andre måder at vinde kampen på end ved hjælp af parlamentarisk aktivitet.
Det er andet er vist afprøvet godt og grundigt, tænker jeg.

Hver gang Nikolai Willumsen udtaler sig om EU, bliver jeg altid pinlig berørt på hans vegne. Hvorfor har EL dog ikke en kandidat til EU-Parl. der har blot en smule troværdighed, og som ikke benytter enhver lejlighed til at blamerer sig selv og sit parti. EL kan præsterer bedre end Willumsen, fx Chr. Juhl.

Bettina Jensen

"Man kunne vel starte med at vælge et parlament sammensat af partier, som er modstandere af skattely...
Men det kræver selvfølgelig befolkninger, som ønsker dette og giver udtryk for det i stemmeboksen."

Hovedparten af de eksisterende EUP-partier(s) politikere hævder jo at de er modstandere af skattely og skattetænkning, men vælgerne bliver narret. Der bliver løjet, fordrejet, dissocieret og manipuleret fra de politiske beslutningsniveauer - så vælgerne famler i blinde og knap kan skelne ét fra andet ... og svaret er at så er vælgerne jo selv ude om det. I sandhed et postmoderne demokrati.

Arne Lund, kjeld jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Bettina Jensen,
Du har helt ret i, at det er uhyre krævende at være vælger i en verden, hvor de fleste partier er rutsjet ud i populismens slimspor. Det er også dybt frustrerende at være i mindretal og ønske en anden samfundsindretning, men hvis dit og andres svar på denne situation er “proletariatets diktatur” fremfor parlamentarisme, så foretrækker jeg - som demokratisk international socialist - trods alt det som er.
Freiheitist immer die Freihet der andersdenkenden.

Krister Meyersahm

Skattely eller selvforsvar.

Diskussionen om skattely er oppe igen og vi bombarderes med kendsgerninger, rygter og antagelser. Følgende er et forsøg på at tilføre debatten om skat i bred forstand, en anden dimension, nemlig om det rimelige i, at politiske flertal udskriver skatter der åbenbart får skatteydere til at værge for sig. Med andre ord; er lovgiver selve årsagen til skatteflugt og -snyd.

Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel, når samfundet skal bygges og vedligeholdes og der skal tages hånd om de der behøver hjælp og omsorg. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt, omend der er en evig diskussion om skatternes størrelse, at der skal betales skat af penge man har tjent her i landet.

Som eksempel på én årsag, der kan vække lyst til ”smart” skattetænkning er den uforståelige tilstand, at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet. Man tager sig også ret til, at beskatte fast ejendom beliggende udenfor rigets grænser. Det forbavser - for danske lovgiveres mandat går selvsagt kun til indersiden af vore grænser, udenfor har vi ingen jurisdiktion. Desuden har vi i Grundloven bestemmelsen; at skatter kun kan udskrives ved lov og dansk lov har indlysende, ingen gyldighed i andre lande.

Man kan med en vis ret tvivle på, om myndighederne overhovedet har legalitet i ærindet, altså danskeres indtægter og formuer i udlandet. Er det tilfældet, er der i det mindste et aspekt om rimelighed og retfærdighed der trænger sig på. Går vi ud fra, at vi med skattely forstår et sted i udlandet, hvor danskere placerer udførte midler som er korrekt beskattede i Danmark, så er der ikke længere grundlag for beskatning til Danmark. Beskatning er nu et anliggende mellem den enkelte dansker og det land hvor midlerne giver afkast.

Krister Meyersahm

Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel, når samfundet skal bygges og vedligeholdes og der skal tages hånd om de der behøver hjælp og omsorg. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt at betale skat, omend der er en evig diskussion om skatternes størrelse og om der skal betales skat af penge man ikke har tjent her i landet.

ovenstående erstatter tidligere fejlbehæftede:

Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel, når samfundet skal bygges og vedligeholdes og der skal tages hånd om de der behøver hjælp og omsorg. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt, omend der er en evig diskussion om skatternes størrelse, at der skal betales skat af penge man har tjent her i landet.

Undskyld fejlen.

Henrik Plaschke

En række europæiske personligheder – politikere, forskere, fagforeningsfolk m.fl. – har for nylig lanceret en fælles appel om skabelsen af en ny progressiv europæisk vej – med sigte på at styrke debatten om progressive europæiske politikker som et led i forberedelserne til det europæiske parlamentsvalg til næste år. Denne appel beskæftiger sig også med skattespørgsmål, med virksomheders økonomiske, sociale og miljømæssige rolle og ansvar m.v.

Appellen har foreløbig fået opbakning fra mere end 60 europarlamentarikere samt en række nationale parlamentsmedlemmer, tidligere premierministre osv. Den er et led i en progressiv kamp indenfor de europæiske institutioner. Som det også fremhæves i appellen, er der allerede forskellige lovgivningsmæssige initiativer under diskussion i EU-systemet, og appellen er et forsøg på at styrke diskussionen om og interessen for disse.

Appellen er i første omgang offentliggjort i det franske dagblad Le Monde (11. maj) samt på hjemmesiden: http://www.descartes.law/ , hvor teksten også findes på engelsk.

Søren Kristensen

Told og Knot klarer det i hvert fald ikke alene.

Jens Winther

@Krister Meyersahm, danske skattemyndigheder (og dansk skattelovgivning) fungerer efter global indkomst princippet. Er man skattepligtig i Danmark (fordi man bor her) omfatter skattepligten al indtægt, uanset hvor den er indtjent (erhvervet). En lang række andre lande beskatter på samme måde.

Hvis man som skattepligtig i Danmark erhverver indkomst i et andet land, vil man som hovedregel skulle betale skat lokalt (også). Man kan derfor modregne den i udlandet betalte skat i den danske beskatning af den udenlandske indkomst.

Udlændinge, der erhverver indkomst i Danmark skal som udgangspunkt betale dansk skat af denne indkomst. De vil så også skulle betale skat i deres hjemland, men kan modregne den danske skat heri. Problemet er imidlertid, at den danske beskatning er hårdere ed skatterne i de fleste andre land.

Krister Meyersahm

Jens Winther.

Jeg er på det rene med hvordan beskatningspraksis foregår. Jeg stiller blot spørgsmål ved, om det grundlovsmæssigt er efter bogen at lovgiver går udenfor landets grænser efter skat. Der står jo trods alt i Grundloven, at den gælder for hele riget - ikke udenfor. Danskernes gøren og laden udenfor Danmark er jo normalt ikke et dansk anliggende - vi forlanger f.eks. ikke færdelsbøder eller udenlandsk moms erlagt i den danske statskasse. Jeg mener ganske enkelt - vi skal ikke tro på og finde os i alt hvad myndighederne finder på.

Jens Winther

@Krister Meyersahm, SKAT kender ikke til hæmninger. Og der er ingen politikere, der gør noget for at sætte grænser for SKATs virke.