Kommentar

EU skal gå hårdere til lande, der nægter kvinder retten til fri abort

I EU falder der brænde ned, hvis medlemslandene ikke overholder de økonomiske krav. Men når de ikke overholder menneskerettighederne, har det ingen konsekvenser. Det er hykleri
Vores europæiske fællesskab er ikke meget værd, hvis EU blot er en klub for rige virksomheder og stater, der kan profitere på det indre marked og lave lønninger. EU skal være til for sine borgere, og vi mangler lovgivning, der beskytter os og vores rettigheder - for eksempel kvinders frie ret til abort, skriver dagens kronikør. Noget, der ikke har været tilfældet med Irland, der for nylig ved en folkeafstemning stemte for at ophæve landets lov mod abort.

Vores europæiske fællesskab er ikke meget værd, hvis EU blot er en klub for rige virksomheder og stater, der kan profitere på det indre marked og lave lønninger. EU skal være til for sine borgere, og vi mangler lovgivning, der beskytter os og vores rettigheder - for eksempel kvinders frie ret til abort, skriver dagens kronikør. Noget, der ikke har været tilfældet med Irland, der for nylig ved en folkeafstemning stemte for at ophæve landets lov mod abort.

Irish Independent

31. maj 2018

I fredags stemte det irske folk ja til at forkaste den del af dets abortlovgivning, som siden 1983 har umuliggjort adgangen til abort.

Irlands premierminister har sidenhen udtalt, at afstemningen vil blive fulgt op af en ny abortlovgivning inden udgangen af dette år, der tillader abort op til 12. svangerskabsuge, sådan som vi kender det i Danmark.

Det er jo godt. Men gennem de sidste par uger, hvor bølgerne er gået højt i Irland, har jeg ikke kunnet lade være med at undre mig over, hvor resten af Europa var i hele den her sag. Og hvor de ville have været, hvis udfaldet var blevet et nej.

Samtidig stiller jeg mig dybt uforstående over for, at europæiske ledere og beslutningstagere i EU i flere år har accepteret, at Irland – og flere andre medlemslande – har frataget deres kvindelige dele af deres befolkninger retten til egne kroppe.

EU skal sige fra

Politiske ledere i den Europæiske Union plejer at stå parat i enhver sag med budskabet om, at EU er gennemsyret af vestlige, demokratiske værdisæt, og at EU er en stor og vigtig forkæmper for demokrati og menneskerettigheder. Unionen plejer stolt at henvise til de såkaldte Københavnerkriterier, der kræver, at ethvert EU-ansøgerland opfylder nogle værdimæssige, politiske og økonomiske krav, for at de kan blive en del af unionen, og således også få adgang til det indre marked.

Det er blandt andet på grund af Københavnerkriterierne, at Grækenland – sammen med andre sydeuropæiske lande – er blevet lagt i økonomiske lænker af EU og mødt med krav efter krav om hvordan, landene skal indrette deres nationale økonomi.

Man kan sige meget om retfærdigheden – eller manglen på samme – af de økonomiske krav, medlemsstater med svage økonomier er blevet underlagt af EU. Ikke desto mindre er det som om, det europæiske fællesskab har glemt, at unionen også er – og fortsat skal være – andet end et økonomisk samarbejde.

I store dele af Europa er adgangen til abort stadig minimal, og vejen dertil er brolagt med rigide regler og stopklodser, der forsøger at forhindre kvinder i at få foretaget en abort. På det europæiske landkort ser vi gentagne gange konservative kræfter forsøge at indskrænke kvinders ret til abort ved at lave lovgivning, der besværliggør og i nogle tilfælde – som Malta – umuliggør abort. Samtidig ser resten af Europa passivt til.

Europæiske regeringsledere har sågar i deres misforståede hensyntagen til religiøse kræfter i medlemslandende, skrevet en protokol ind i Lissabontraktaten i 2007, der eksplicit beskytter landes abortforbud.

I stedet for at vende det blinde øje til, når et land, der først er optaget i unionen, bryder vores fælles spilleregler, burde EU stå fast på de frihedsværdier, europæiske regeringsledere gang på gang prædiker, at unionen også står for. Når de enkelte stater ikke beskytter deres befolkninger og deres helt basale menneskerettigheder, skal det europæiske fællesskab træde i karakter og kræve, at det sker.

EU’s lovgivning er hyklerisk

I dag kan EU ikke skride hårdt nok ind over for stater, der bryder menneskerettighederne og f.eks. umuliggør kvinders ret til abort. Ud over at mangle redskaberne til at sanktionere lande, har europæiske ledere valgt, at abort ikke er noget, EU må lovgive om.

Det er dybt hyklerisk, at europæiske ledere ikke tør stille krav og sætte ind over for regimer, der fratager halvdelen af deres befolkninger retten til egen krop, men samtidig står parat med traktat efter traktat og utallige bøder, hvis de selvsamme lande ikke overholder de økonomiske spilleregler for det indre marked.

Man kunne fristes til at tro, at de konservative regeringsledere i EU går mere op i den økonomiske situation end i menneskers helt basale rettigheder og de demokratiske tilstande i unionen.

Vores europæiske fællesskab er ikke meget værd, hvis EU blot er en klub for rige virksomheder og stater, der kan profitere på det indre marked og lave lønninger. EU skal være til for sine borgere, og vi mangler lovgivning, der beskytter os og vores rettigheder.

Det er helt essentielt for udviklingen i Europa, at vi kan stille krav om, at adgangen til det indre marked og de økonomiske goder bliver fulgt op af politiske krav om en overholdelse af menneskerettighederne og demokratiske principper.

Den irske ja-kampagne havde et meget rammende slogan: »Sometimes a private matter needs public support.« Den støtte skal også komme fra de omkringliggende europæiske lande, og vi må ikke lade kvinder i Europa stå alene med deres kamp.

Vi har en pligt til at stå vagt om hinandens rettigheder både i Danmark, Irland og sågar i Polen. Og vi må bruge alle de redskaber, vi har, i kampen for at sikre hinandens rettigheder. Kvinders rettigheder er vigtige nok til, at der bliver lovgivet om dem – også i EU.

Kira Peter-Hansen er Europa-Parlamentskandiat for SF og medlem af SF Ungdom

Blandt de yngste vælgere stemte 87 procent for ophævelsen, og det var kun blandt de ældste vælgere, at der var flertal for at bevare forbuddet.
Læs også
Det overvældende ja til fri abort i Irland viser, at de unges oprør mod den katolske kirkes undertrykkelse endelig er brudt ud i lys lue
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Kira Peter-Hansen

Jeg kunne også godt tænke mig, at EU kunne bestemme over medlemslandene på flere områder.

Jeg ville lige på stedet forbyde tyrefægtning & pelsdyravl - og allerede dér kommer problemerne.

Kopenhagen Fur ville jamre til Himlene over mistede arbejdspladser og eksportindtægter.

Auktionshuset solgte 2015/16 et samlet antal minkskind på 26,4 mio, hvoraf 17,1 mio skind var produceret i Danmark, hvilket direkte beskæftige 6.000 mennesker.
Og jamren kan fortsættes ....

Og hvis alle de andre lande ville tage tyrefægtningen fra de spanske aficionados ....
Jamen altså.

Så derfor Kira, lad være med at tale ned til os.

Du ved jo udmærket, at EU træffer beslutninger ved konsensus og flertalsafgørelser om al det, der er omtalt i Traktaterne - senest Lissabontraktaten - og al det der ikke er omtalt i Traktaterne klares lokalt i Medlemslandene.

Men du skriver som om, det er en overraskelse for dig - og det er at tale ned til os.

Bjarne Bisgaard Jensen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Det løber mig ganske koldt ned af ryggen, når jeg læser indlæg som disse. EU skal fungere som koordinationsorgan så samarbejdet fungerer bedst muligt og som fælles organ udadtil når det giver mening at tale med én stemme. Så må enkelte lande indimellem indrette sig efter flertallet; det kan jeg godt acceptere.

EU skal derimod IKKE regulere interne forhold i de enkelte lande. Det er det, der får folk til at løbe skrigende væk fra unionen og betragte ledelsen af den som magtliderlige paver der skal stoppes.

Ligegyldigt hvor meget vi end støtter den frie abort i Irland og andetsteds (og jeg støtter den 100%) så er det ikke noget EU skal gribe ind i.

Kan EU så aldrig gøre noget ved brud på menneskerettighederne? Jo, alvorlige og dokumenterbare overgreb i form af racelove m.v. skal alle samarbejdspartnere reagere på, men der er vi MEGET langt fra bare fordi enkelte lande ønsker en anden abortlovgivning eller en mere restriktiv udlændingepolitik(ex. den ungarnske) eller en strammere censurlovgivning (ex. den tyske) eller en mere restriktiv kønspolitik (ex. den svenske).

Det er folkenes selvbestemmelsesret!

Torben Lindegaard

EU anerkender i Traktaterne "Den europæiske Unions Charter om grundlæggende Rettigheder" og "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention".

Det er slet ikke dårligt gået, når vi husker på, at den slags emner skal vedtages med eenstemminghed - og vi har EU Domstolen til at holde medlemslandene fast på også den del af traktatgrundlaget.

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraad...

https://www.echr.coe.int/Documents/Convention_DAN.pdf

Morten Ingemann Pedersen

Hvis EU skal sanktionere stater, der ikke tilbyder fri abort med henvisning til menneskerettighederne, kræver det en ret utvetydig formulering om fri abort i netop menneskerettighederne (der jo er fra 1948. Ikke et stort år for fri abort). Og den findes ikke. Hvis EU begynder at straffe sine medlemmer på baggrund af kreative tolkninger baseret på arbitrære flertallers forgodtbefindende, så går det først rigtig galt. Jeg sympatiserer med hendes kamp for fri abort, men det her er en fæl måde at kæmpe den kamp på.

Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Der burde være et sæt regler som man skulle acceptere for at være med i EU. Det måtte gerne være være en eksklusiv klub. Noget man ikke forhandler sig til.

Ingen statsreligion, ingen religiøs eller kulturbestemt forskelsbehandling af mænd og kvinder, ingen religiøs eller kulturbetonet menneske- og dyremishandling, en mindsteløn til at leve for, tvunget barsel til mænd, fri sundhedvæsen, fri uddannelse, job/borgerløn til alle, en rimelig pension, ingen skattely i eu, ens virksomhedskat, fri abort og prevention, ingen straf af stofmisbrugere og ingen alkoholreklamer.

Nu drømmer jeg!

Torben Knudsen

Ved vi noget om fostrets reaktion på drabet. Ved vi nok om de langtids psykologiske følger hos 'mor' og 'far', der må behandles i årevis uden resultater.
Er vi på rette kurs ved stillingtagen til kvinders 'frihed' til selv at bestemme drabshandlingen.
Er det blevet rutine for læger m.fl. at fortage disse drab?