Kommentar

Det er en falliterklæring, at Cepos og Enhedslisten er enige om økonomiens forrang

Noget af det vigtigste, vi kan lære af debatten om regnemodellerne er, at ikke alt kan eller skal reduceres til økonomi. Hvis vi glemmer det, har den finansministerielle logik vundet
CEPOS og Enhedslisten, deler ifølge Carsten Fogh Nielsen en fælles præmis: at værdien og nytten af skattefinansierede kultur- og velfærdsinstitutioner primært skal vurderes ud fra, hvorvidt det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan betale sig at investere i dem.

CEPOS og Enhedslisten, deler ifølge Carsten Fogh Nielsen en fælles præmis: at værdien og nytten af skattefinansierede kultur- og velfærdsinstitutioner primært skal vurderes ud fra, hvorvidt det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan betale sig at investere i dem.

Finn Frandsen

29. maj 2018

Den debat om Finansministeriets økonomiske modeller og fremskrivninger, der i disse uger kører i Information, er både vigtig og væsentlig, men den er samtidig farlig. Når man diskuterer samfundsøkonomi og regnemodeller er der nemlig, blandt både kritikere og tilhængere, en tendens til, at alle politiske spørgsmål om samfundets indretning reduceres til og vurderes ud fra snævre økonomiske kategorier.

I Information 23. maj hævder cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, f.eks., at offentligt finansierede kulturinstitutioner som biblioteker og museer mindsker udbuddet af arbejdskraft. Som han selv forklarer det: »Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned.«

Hvis man ændrer finansministeriets regnemodeller, bør man derfor, ifølge Lundby, også indregne den negative effekt, som velfærdsstatens kulturinstitutioner har på udbuddet af arbejdskraft.

I samme artikel bliver Lundbys ideologiske modpol, Pelle Dragsted fra Enhedslisten, bedt om at tage stilling til Lundbys konklusioner. Dragsteds svar er, at han er overbevist om, at de ændrede samfundsøkonomiske regnemodeller, som han selv og Enhedslisten foreslår, klart vil vise, at »velfærdsstaten er værd at investere i«. Hvorfor? Fordi »de lande, der har indrettet sig som Danmark med en stor offentlig sektor og et stærkt socialt sikkerhedsnet, også er de lande med nogle af de højeste beskæftigelsesgrader i verden«.

Alt reduceres til spørgsmål om økonomi

Begge parter reducerer altså spørgsmålet om skattefinansierede institutioners samfundsrelevans og -værdi til et investeringsspørgsmål: Hvad, om noget, er det samfundsøkonomiske udbytte af, at have sådanne offentligt finansierede goder?

Lundby forholder sig kritisk overfor, om skattefinansierede velfærds- og kulturinstitutioner samlet set giver et positivt økonomisk udbytte. Dragsted mener derimod præcis det modsatte: Det kan ifølge ham godt betale sig at investere i velfærdsstatens institutioner.

Lundby og Dragsted, CEPOS og Enhedslisten, deler altså en fælles præmis: at værdien og nytten af skattefinansierede kultur- og velfærdsinstitutioner primært skal vurderes ud fra, hvorvidt det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan betale sig at investere i dem.

Problemet med denne antagelse, og der hvor både Lundbys og Dragsteds argumenter kører af sporet, er, at de forveksler mål og middel. Hvis man alene betragter velfærdstatens kulturinstitutioner ud fra et snævert økonomisk perspektiv, så betragter man dem som midler til at sikre økonomisk vækst og velstand.

Men er økonomisk vækst virkelig det primære og væsentligste formål med at have offentligt finansierede museer og biblioteker?

Kultur har værdi i sig selv

Er formålet med sådanne institutioner ikke også at sikre fri adgang til en fælles kulturarv? At gøre det muligt for borgerne let at få oplysninger og viden om det samfund, de er en del af? Lidt højtragende kan man måske endda hævde, at museer og biblioteker er steder, hvor mennesket ikke blot er (politisk) borger eller (økonomisk) arbejdskraft. Det er tværtimod steder, hvor man som menneske ideelt set har mulighed for at udvikle og danne sine æstetiske, litterære og digitale evner uden at være underlagt hverken politisk eller økonomisk pres.

Her kan man, lidt overraskende, hente støtte i Lundbys kritik af offentligt finansierede kulturinstitutioners samfundsøkonomiske betydning. Hvad mange, herunder formodentlig Lundby selv, overser, er, at denne kritik implicit anerkender, at skattefinansierede kulturinstitutioner er attraktive og værdiskabende institutioner.

Biblioteker, museer og andre kulturtilbud med gratis adgang gør jo tilsyneladende menneskers liv rigere, bedre og mere attraktive, end de ellers ville have været. Ellers er det svært at forstå Lundbys argument om, at sådanne tilbud gør fritiden så attraktiv, at folk hellere vil bruge deres liv på at læse bøger og se på kunst end at arbejde og tjene penge.

God økonomi er ikke nok

Sagt på en anden måde: Kulturinstitutioner er ikke kun midler til et mål. De er ikke blot noget, vi lever af, men også noget vi lever for. Samfundet er også økonomi, arbejdsudbud og beskæftigelse, men samfundet er ikke kun økonomi, arbejdsudbud og beskæftigelse.

Uden en velfungerende samfundsøkonomi har man ikke råd til eller mulighed for at indrette et menneskeværdigt og retfærdigt samfund. Men en velfungerende økonomi er ikke i sig selv nok til at sikre, at et samfund er menneskeværdigt og retfærdigt.

Det kræver også, at samfundet faktisk muliggør og giver konkret rum for, at mennesker kan leve gode, interessante, tilfredsstillende og værdige liv. Det kan offentligt finansierede museer og biblioteker (og sygehuse, ældrepleje og domstole m.m.) hjælpe os med. Ikke blot som midler til økonomisk vækst, men som en del af det, der gør livet værd at leve.

Noget af det vigtigste, som vi kan lære af debatten om Finansministeriets økonomiske regnemodeller er derfor, at ikke alt kan eller skal reduceres til økonomi.

Hvis vi glemmer det, så har den finansministerielle logik vundet, og det eneste reelle politiske spørgsmål, der er tilbage at diskutere, er, hvorvidt og hvordan man skal justere de eksisterende økonomiske modeller.

Carsten Fogh Nielsen er adjunkt, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Pelle Dragsted og Joachim B. Olsens under behandlingen af finansloven sidste år.
Læs også
Venstrefløjen raser mod cheføkonomen i Cepos efter hans udtalelser om, hvordan ældrepleje, biblioteker og museer nedbringer arbejdsudbuddet. Men selv om han forveksler formodninger med fakta, kan han godt have en pointe
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Lystlund
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Tommy Andreasen
  • Søren Andersen
  • Flemming Berger
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Jørgen Wassmann
  • Jørn Andersen
  • Troels Holm
  • Maria Francisca Torrezão
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lars Christensen
  • Ejvind Larsen
  • Kaj Fog
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Pedersen
  • Torsten Jacobsen
Søren Lystlund, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk, Tommy Andreasen, Søren Andersen, Flemming Berger, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Kurt Svennevig Christensen, Jørgen Wassmann, Jørn Andersen, Troels Holm, Maria Francisca Torrezão, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Christensen, Ejvind Larsen, Kaj Fog, Gunilla Funder Brockdorff, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Pedersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Pedersen

Enig, dén principielle diskussion er vigtig. Derfor: godt indlæg. Kulturdebat er også debat om, hvad det gode liv er for en størrelse og hvorledes kulturen er med til at bane vej for nye måder at blive klog på selv samme liv.
For mig at se, må det være kernepensum for centrum-venstre at fastholde dette perspektiv - og blive ved med at holde debatten herom i gang. At have adgang til en mangfoldighed af kulturelle udtryk er ikke en luksus vi kan tillade os, når alle de samfundsmæssige pligter er overstået: arbejde, undervisning, omsorg osv. Det burde være en rettighed for alle, uanset rang, stand og herkomst. Det er nemlig her de vigtigste forestillinger om hvad vi er fælles om, bliver grundlagt. Dermed er kulturpolitik også en væsentlig forudsætning for et velfungerende demokrati. Dette var en af de kulturradikale tænkeres grundlæggende erkendelser. Med tanke på CEPOS kulturpolitiske linje kan man i alt fald konkludere følgende:
1. Der er stadig behov for en udvikling af en kulturradikal offentlighed.
2. Der er stadig behov for at synliggøre forbindelsen mellem et velfungerende demokrati og en aktiv kulturpolitik.
3. Det er stadig nødvendigt at minde om at en konsekvens af dette er, at kultur, i bred forstand, skal være tilgængelig for alle.

Mvh. poul.

Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Herdis Weins, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Troels Holm og Lars Christensen anbefalede denne kommentar
Troels Holm

Yderst vigtig kommentar.
Jeg var selv meget lunken ved Pelle Dragsteds argumentation.
Fogh Nielsen rammer hovedet på sømmet.

Ejvind Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bemærkning til - "Lundby og Dragsted, CEPOS og Enhedslisten, deler altså en fælles præmis: Lundby og Dragsted, CEPOS og Enhedslisten, deler altså en fælles præmis: at værdien og nytten af skattefinansierede kultur- og velfærdsinstitutioner primært skal vurderes ud fra, hvorvidt det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan betale sig at investere i dem.." -
Som jeg har forstået debatten, så er det en kritik af, at Finansministeriet regnemodel kun tager effekter ved få ting med og bruger dem til at vise, at det og det politiske greb er godt og vil medfører så og så meget for en god udvikling - Hvorimod Finansministeriets modeller ikke tager værdi af at børn kan passes i trygge rammer så far og mor kan være på arbejdsmarkedet. Det samme kan siges om uddannelse, sundhed osv.....
Med andre ord en kritik af modellen ikke en antagelse - om at dele præmissen: "at værdien og nytten af skattefinansierede kultur- og velfærdsinstitutioner primært skal vurderes ud fra, hvorvidt det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan betale sig at investere i dem".

Ejvind Larsen, Mogens Holme, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Økonomien er grundlæggende.
Og de, der besøger bibliotekerne bliver bedre arbejdskræfter.
Dem må vi have råd til, som Dragsted så rigtigt er inde på.

Torben K L Jensen

Kultur og sund økonomi er hinandens forudsætninger - så at fremhæve det ene frem for det andet er et misforstået udgangspunkt - eller sige som det er : Det er dumt.

ulla enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Økonomien er en politisk konstruktion, en infrastruktur. At vi har gjort den til mere, er en afgørende fejl.

Daniel Jensen, Ejvind Larsen, Torben Skov, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

At inddrage kulturudbud som "velfærdsforanstaltninger" er så langt fra dækkende.
Jeg mindes alt for godt nogle svære kriser i teen-årene, hvor biblioteket var mit fristed, og de altid venlige og diskrete bibliotekarer hjalp mig med mine prekære forespørgsler - uden at stille spørgsmål selv.
Jeg husker i tilgift ret mange familie-besøg hos Nationalmuseet, især i Brede, hvor den omgivende, vidunderlige natur også spillede ind.

Alt kan ikke opgøres i en eller anden mystisk regnemodel. Og det burde Enhedslisten faktisk sige højt. Også selvom journalisterne presser dem på 'pungen' ;-)

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Torben Skov, Ejvind Larsen, Tue Romanow, Poul Erik Pedersen, Flemming Berger, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Steffen - "at vi har gjort den til mere (end den er) " Det er sgu ikke os - det er det økonomiske præsteskab og deres løgne om "trickle down" og det er absolut ingen fejl at bekæmpe dem med deres egne midler - som feks. Pelle Dragsted gør - fortrinligt.

Brian W. Andersen, Ejvind Larsen, Benjamin Bach, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er herligt at kunne sætte sig i en kølig landsbykirke og nyde at den lokale organist øver sig på et par fuga´er af Johan Sebastian Bach. Gratis.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen, Flemming Berger, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben, WOW, du har fundet den lille skønhed i livet :-)
Som man heldigvis ofte og stadig gør..

Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Michael - nej - jeg er en troende ateist men anerkender at megen stor kunst er kommet fra religionerne.

Ejvind Larsen, Mogens Holme, Torben Skov, Poul Erik Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

BREAKING NEWS, Tirsdag 29. Maj ca. kl. 18.00
Fra TV2 News:

Regeringen : 20.000 på kontanthjælp skal erklæres jobparate * Regeringen foreslår, at 20.000 flere personer på kontanthjælp bliver erklæret parate til at tage et arbejde * Tiltaget sker for at komme udsigten til manglende arbejdskraft i møde * Ifølge regeringen skal aktivitetsparate, som i dag er omfattet af 225 - timers reglen, i stedet kategoriseres som jobparate * regeringen vil med tiltaget sikre, at ledige på kontanthjælp får et forløb med mere fokus på arbejdsmarkedet * Ifølge regeringen har man gode erfaringer fra flygtningeområdet, hvor nyankomne som udgangspunkt erklæres jobparate.

Brian W. Andersen, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Så prøver man lige at slukke lygten for yderligere 20.000 syge mennesker, der i forvejen er ramt af reformer op til øjenæblerne.

For bliver man erklæret jobparat, er der ingen hjælp at hente, hvis man har brug for behandling af sygdomme, hjælp til at skifte fag, misbrugsproblemer, smertebehandling.

Det er fuldt stop for noget som helst værdigt/værdifuldt forløb - hvilket i rigt mål er underrepræsenteret i dagens beskæftigelsespolitik.

Vi har overhovedet ingen socialpolitik længere.

Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Brian W. Andersen, Ejvind Larsen, Jan Skovgaard Jensen, ulla enevoldsen, Tue Romanow, Steen K Petersen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Pedersen, Ebbe Overbye og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvilken sørgelig dag..

Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Jan Skovgaard Jensen, ulla enevoldsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
John Christensen

Dothe Sørensen har fuldstændig ret i, at Lundbye og Dragsted ikke deler præmis - om vækst som sagliggørende.
Pelle Dragsteds kritik af "modellen" i FM-regnemaskinen er, at skattelettelser giver dynamiske effekter for økonomien - det gør "værdien af at børn kan passes i trygge rammer så far og mor kan være på arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhed osv....." (citat Dorthe S.) ikke.

Ifølge marxismen som Pelle Dragsted kan være inspireret af - så er økonomi, et hvert samfunds basis, og har derfor forrang for kunst, finere madlavning, forsvar og politik mv....., som udgør samfundets overbygning. Just saying!
Hvorfor bebrejde Pelle Dragsted hans marxistiske tilgang til - en reel kritik?

Trond Meiring, Benjamin Bach, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
John Christensen

Dothe Sørensen har fuldstændig ret i, at Lundbye og Dragsted ikke deler præmis - om vækst som sagliggørende.
Pelle Dragsteds kritik af "modellen" i FM-regnemaskinen er, at skattelettelser giver dynamiske effekter for økonomien - det gør "værdien af at børn kan passes i trygge rammer så far og mor kan være på arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhed osv....." (citat Dorthe S.) ikke.

Ifølge marxismen som Pelle Dragsted kan være inspireret af - så er økonomi, et hvert samfunds basis, og har derfor forrang for kunst, finere madlavning, forsvar og politik mv....., som udgør samfundets overbygning. Just saying!
Hvorfor bebrejde Pelle Dragsted hans marxistiske tilgang til - en reel kritik?

Jan Skovgaard Jensen

Synes kritikken af Dragsted er lidt hård. Hans pointe drejer sig om Finansministeriets økonomiske modeller og fremskrivninger. Det er simpelthen en "maskinen" eller regnemodel der kun kan håndtere tal. Forsørge man at lægge "sol på maven" ind som variabel tilter modellen. Derfor reducerer Dragsted alt til økonomi og tal. Og vi må anderkende at det er derfor at vi i Danmark har så relativ god offentlig økonomi. Vi putter kun tal i modellen.

At der er andre goder som f.eks. kultur og socialpolitik (og for DF: masser af Danske flag), som har værdi for os, er jeg sikker på at både Dragsted og CEPOS-manden er bevidst om. Og det er noget der livligt bliver diskuteret - f.eks. i fagministerierne.

Herdis Weins

John Christensen -
problemet er, at marxismens teori om basis og overbygning holder lige så lidt vand som Maslows behovspyramide.
Selv folk, der ikke har meget, finder overskud til en lille buket blomster eller en køn reproduktion til væggen. Selv ludfattige piger giver gerne deres halve arm for et par ekstra smukke bånd til at sy på kjolen og i koncentrationslejrene holdt folk hinanden i live ved at citere Shakespeare, Heine og andre store digtere for hinanden for at varme sig ved ordenes skønhed, nynnede folkeviser eller Mozart for at holde modet oppe, blev forelskede og nød et glimt af solnedgangen, fordi mennesket er så meget mere end trangen til næste måltid, ly for regnen og sikkerhed frem for alt.

Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Herdis Weins...du begår samme fejl som kronikøren, i kryber udenom essensen i spørgsmålet som Lundbye og Dragsted strides om.

Enten skal der medregnes dynamiske effekter for både det ene og det andet - eller også skal der ikke. That is the question.

Uden mad og drikke - dur helten ikke.
Eller prøv at holde vejret og tænk på filosofiske kategorier - god fornøjelse ;-)
Når verden ikke er sort/hvid, hvorfor så ikke acceptere nuancerne.
Striden handler ikke om hvad det vil sige, at være et menneske.
Indianere citerer ikke Shakespeare, og lytter ikke til Mozart, til gengæld nyder de solens op og nedture.

Det handler heller ikke om, at forfalde til økonomisme.
Det handler om - ikke, at sætte kikkerten for det blinde øje

Trond Meiring, Ejvind Larsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steen K Petersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For mg handler det om at erkende, at vi ikke i vores avancerede samfund skal bruge tid på igen og igen at diskutere subsistens!

Trond Meiring, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver.
Det er akkurat mangel på kultur og oplysning, som gør, at Mads Lundby Hansen og Cepos kommer frem med deres overvejelser. De er et resultat af et økonomisk tankesæt, der enøjet ser på penge som den eneste vej til en evig og sagelig tilværelse. Det er ikke fordi jeg ikke gør mig klart, at sund økonomi er vigtig i et samfund som vores og gør, at vi kan støtte kultur og oplysning og at vi ikke skal ødsle unødvendigt med vores økonomi. Men.

Vi har i de sidste mange år set, hvordan den almindelige befolkning og de mindre økonomisk heldige, er blevet nedsparede for at opnå skattelettelser for de rige. Vi har også fulgt med i, hvordan velhavende, politikere og ledere i stat og kommunen bliver begunstiget på alle mulige måder. De får det ene gyldne hårdtryk efter det andet og bliver så åremålsansatte og bliver begunstiget hver gang kontrakten fornyes. Lad os bare kigge på formanden for Folketinget og hendes mand, for hvem det snart bliver tur, at blive formand for statsrevisorerne. Er det sundt for vores demokrati, at begge bestrider førnævnte stillinger. Er der i virkeligheden langt større neopotisme i Danmark, end vi havde forestillet os?

I mit arbejde som formgiver har jeg arbejdet for mange rige mennesker. Undtagelsesvis interesserer nogle få af dem sig for kunst og kultur, ellers er det vigtigere for dem, at blive afbilledet i diverse sladderblade med deres huse, børn, hunde og biler. Kunst køber de fleste af dem kun ud fra devisen, holder kunsten prisen og tjener vi på kunsten ved salg og vil vennerne blive imponerede over købet. Det er disse mennesker, der bestemmer i vores samfund. Er de kulturfyrtårne? Oftes ikke. Det er disse mennesker, der også sender deres penge i skattely og det er også disse mennesker, der selv somme tider flytter i skattely. Hvem er det, der skaber deres værdier? Har de arbejdet helt alene? Har samfundet ikke givet dem skolegang og meget andet godt, således at de har været i stand til at starte en virksomhed? Nogle har arvet og ikke bidraget med noget.

Regnemodellerne kan politikerne til hver en tid indstille således, at resultatet passer til deres politik. Computerne regner ikke selv. De skal programmeres, endnu.

John Christensen
Indianerne skabte nogle af de største kulturskatte i verden. Kig det lige op. Hvor meget skal, der tages med ind i regnemodellerne. Sagen er ikke ukompliceret. Det er som en skrev i en tidligere artikel, hvilket samfund vil vi leve i?

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

20.700 "ledige"? http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-29-regeringen-vil-erklaere-20700-d...

Det er hovedsagligt er borgere med "småskavanker" som f.eks. cancer, sclerose, IBD, permanent arbejdsskade, vedvarende psykiatriske lidelser og tilsvarende ting, der ikke er blevet afklaret eller hvor deres tilstand ikke er blevet vurderet statisk. Typisk borgere med mere end en lidelse, der optræder i kombination med sociale problemer, hvoraf fattigdom bestemt ikke er det mindste. De fleste er mindst delvist gået i stå med sundhedsbehandlinger pga. den skarpe specialeopdeling i sundhedsvæsenet, der ikke giver mange muligheder for såkaldt "multisyge" og pga. manglende økonomi til medicin, sygetransport (ja, kontanthjælpsmodtagere skal selv betale), fysioterapi, med mere.

At Troels Lund Poulsen vil "sænke barren" for disse mennesker, er fuldstændig absurd, fordi det kan han ikke. Det er arbejdsgiverne og deres ansættelsespolitik som bestemmer højden på barren, hvilket han som "god Venstremand" burde vide og sandsynligvis ved. Jeg tror ikke en hat på alt det ordgejl han lige har lukket ud på TV, fordi hans lille manøvre, med tvunget at ændre kommunernes vurdering af alle disse borgere, udløser en meget specifik effekt:

Når vurderingsstatus for 20.700 personer ændres fra aktivitetsparat til jobparat, så træder 225-timers reglen fuldt i kraft for disse, hvor den hidtil har været sat i bero. Det betyder at samtlige sanktioneres for deres "dovenskab" med en 12.000 kroners reduktion i den årlige ydelse, hvilket øjeblikkeligt tryller en kvart milliard pr. år ind i Regeringens rådighedsbeløb. Vi er på vej ind i et valgår og næste finanslov er siddende regerings sidste chance for at lege julemand overfor de vælgere, som de ønsker stemmer fra. Det er dyrt at lege julemand.

Trond Meiring, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Torben Skov, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Ja, selvfølgelig handler det ikke om at hjælpe de syge ledige, men om igen-igen at spare penge på dem. Det er klamt ud over enhver grænse !!
Og det bliver dyrere i sidste ende for kommunerne, når så mange mennesker skal presses endnu hårdere. Disse folk vil udvikle endnu flere sygdomme, især psykiske lidelser.
De menneskelige konsekvenser er forfærdelige :-(

Trond Meiring, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Måske har manden fra C.E.P.O.S. ret i det han skriver? hvis han, og vi andre, da ellers kan finde et bibliotek i nærheden af, hvor vi bor? Fordi de er stort set alle sammen lukkede de her nærbiblioteker! Da jeg var ung i 1990erne, boede jeg nogle år i Rosenhøj (alment boligområde i Aarhus); her var der et glimrende bibliotek, indtil politikerne i 1994 eller 1995 besluttede at lukke det!

Dertil kommer, at manden fra Cepos jo helt overset, at det er umuligt at finde et museum med gratis adgang, at folk der på kontanthjælp og dagpenge som regel ikke bruger museerne, eller bibliotekerne, ret meget. Og at folk som er på kontanthjælp og dagpenge kan bruge især biblioteker til at læse aviser, og når de gør det, kigge efter jobannoncer og skrive jobansøgninger mm.

Hertil kommer hele det samfundsgode, som det jo er, i et demokrati, at have en veloplyst, velinformeret befolkning.....

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Nu er Mads Lundbys præmis stort set indsnævret til, at det handler om udbuddet af arbejdskraft, hvorimod Dragsted har et mere bredt perspektiv. Jeg synes der skrives ganske mange fornuftige ting i artiklen for dette debat indlæg. Naturligvis kan kunst og kultur ikke reduceres til et spørgsmål om økonomi. Det havner i de rene absurditeter når vi skal tage stilling til om almen folkeoplysning - eller bibliotekerne medfører et fradrag i udbuddet arbejdskraft - hvilket i sig selv er en absurditet under indflydelse af en helt bestemt økonomi-forståelse.

Men omvendt er økonomi forudsætningen for forståelsen af snart sagt hvad som helst, en produktionsmåde skaber produktionsforhold i bred forstand. Den slags betragtninger findes der rigeligt af hos Marx - og nogle ville måske endda tale om en form for økonomisk determinisme.

Åndslivet er ikke noget særligt i sig selv. Det er også en refleksion på materiel eksistens. Uddannelse og oplysning hænger som sådan sammen med, at være borger i vores samfund.

Og et eller andet sted hænger det jo ikke sammen, at ville efterspørge en arbejdskraft der skal kunne snart sagt hvad som helst - eller ville have en kvalificeret arbejdskraft der skal have viden om stort set hvad, og så ville lukke ned for kulturinstitutioner, biblioteker m.m. fordi det begrænser udbuddet af arbejdskraft.

Hvor mange jobs findes der efterhånden i vores samfund hvor der efterspørges det simple arbejde der kan tilgås uden kvalifikationer?

Men Mads Lundby Hansen må jo selv stå på mål for sine udsagn.

Det hele handlede vel om endnu en gang, at sætte en liberal dagsorden efter, at der var rejst tvivl om objektiviteten i finansministeriets beregninger.

Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar