George Monbiot
Godt nyt for fans af The Guardians og Informations grønne stridsmand. Efter en ufrivillig pause som følge af en kræftsygdom og efterfølgende kirurgi er klimaklummisten nu atter tilbage i vigør med nye klummer på vej – også til denne avis.
Joan Collins
I dag fylder ungdommelige Alexis fra tv-serien Dollars 85 år og har fortsat så travlt som altid med at lade sig fetere i sladderpressen som uforlignelig primadonna. Fire ægtemænd har hun slidt op – hun er i gang med den femte, den 32 år yngre Percy Gibson.
Nicklas Bendtner
Med tre uger til fodbold-VM ser det skidt ud for Danmarks knæskadede angrebsspids, der kan miste positionen som førsteangriber i Rosenborg til den mere scorende Alexander Søderlund. Ringe træning i en middelmådig liga er næppe opskrift på verdensklasse.
Thomas Helmig
Konventionel visdom vil dog vise, at Danmark brillerer bedst ved slutrunder, jo mere undertippede vi er. Og noget bliver i al fald som i gode gamle dynamitdage, nemlig fodboldslagsangen, der skulle være på vej, skrevet af dette 80’er-ikon.