Kronik

Fri abort er startskuddet på et nyt, progressivt Irland

Det overvældende ja til fri abort i Irland viser, at de unges oprør mod den katolske kirkes undertrykkelse endelig er brudt ud i lys lue
Den irske kvindekamp er i sit forår, og tilkendegivelser om at ville forandre samfundet omsættes til reel handling. Her fejrer kvinder fredagens ja til fri abort.

Den irske kvindekamp er i sit forår, og tilkendegivelser om at ville forandre samfundet omsættes til reel handling. Her fejrer kvinder fredagens ja til fri abort.

Jeff J. Mitchell

29. maj 2018

Fredag den 25. maj 2018 stemte irerne ja til fri abort. Med et overvældende og overraskende flertal på hele 66,4 pct. af stemmerne er resultatet kulminationen på et opgør med den katolske konservatisme, der i årtier har gennemsyret Irland.

Stemningen op til fredagens afstemning var anspændt, idet alle forventede, at det ville blive tæt. Anspændtheden ændrede sig dog til ren eufori, da de første exitpolls blev offentliggjort. De viste, at ja-siden stod til at vinde en jordskredssejr med næsten 70 pct. af stemmerne. Et resultat ingen havde turde håbe på og som vidnede om de mange silent yes voters.

Abortafstemningen har ikke blot været Irlands forsøg på at følge trop med resten af Europa, men et decideret opgør med den katolske kirke, der i årtier har undertrykt det irske folk – i særdeleshed de irske kvinder.

I 1983 blev det indskrevet i den irske forfatning, at et foster fra undfangelsen har de samme rettigheder som en gravid kvinde. En ændring, der i daglig tale refereres til som The Eighth Amendment. Kræftramte gravide kvinder er blevet tvunget til at stoppe deres kemobehandling, kvinder med en graviditet uden for livmoderen eller kvinder, der har båret på et foster, som ikke ville kunne leve efter fødslen, er blevet nægtet en abort, så længe man stadig kunne høre fostrets hjertelyd.

I praksis har lovgivningen betydet, at de kvinder, der havde råd, rejste til udlandet for at få foretaget abort. Det er estimeret, at cirka 10 kvinder hver dag er fløjet fra Irland til England for at få foretaget en abort. De, som ikke har haft mulighed for at rejse, har bestilt ulovlige abortpiller på nettet.

Lovgivningen har ikke blot tvunget kvinder til at rejse udenlands eller foretage risikable aborter selv, den har også haft fatale konsekvenser: I 2012 døde Sevita Halappanavar på et hospital i Galway, da hun blev nægtet en abort, der ellers øjensynligt ville kunne have reddet hendes liv.

Kirkens kvindeundertrykkelse

Efter de foreløbige resultater af folkeafstemningen kom ind, beskrev den irske premierminister, Leo Varadkar, det som »kulminationen på en stille revolution i Irland«. Men revolutionen har langtfra været stille.

Det er godt 100 år siden Irland blev et selvstændigt land efter at have været under britisk styre. Siden da har den katolske kirke haft stor politisk og kulturel indflydelse, og Irland har – retmæssigt – fremstået som en gammeldags ø på kanten af Europa.

Først i 1985 blev det muligt at købe prævention i håndkøb (dog stadig i et begrænset omfang), først i 1990 blev voldtægt inden for ægteskab ulovligt, og først i 1995 stemte irerne, med et minimalt flertal på 50,3 pct., ja til retten til at blive skilt.

Dertil kommer den dystre fortid med de berygtede Magdalene Laundries, drevet af den katolske kirke, hvor kvinder og børn blev sendt hen og levede under miserable forhold. Det sidste vaskeri lukkede først i 1996, og man finder stadig massegrave af spædbørn fra vaskerierne.

De unge rejser

Det er ikke bare religiøst og kulturelt, at irerne har lidt under manglende frihed. Som tidligere britisk koloni har den irske økonomi i årtier været uden megen fremgang. Det indtil en boomende økonomisk vækst for alvor satte sit præg på landet i 00’erne, og Irland fik kælenavnet den keltiske tiger.

Da finanskrisen ramte i 2008 blev den keltiske tiger dog med ét kastreret. Som Grækenland, Portugal, Spanien og Italien har Irland siden været underlagt strenge økonomiske restriktioner.

Arbejdsløsheden, især blandt de unge, nåede nye højder og førte, igen, til en massiv emigration blandt de unge og veluddannede. Noget, der nærmest er en irsk tradition i krisetider. Her ti år senere er den irske økonomi i stadig bedring, men de unge vender fortsat ryggen til landet og rejser væk.

Kvindeoprørets forår

I en tid, hvor verden synes at lide under tilbagegang, synes en progressiv bølge nu at skylle ind over Irland. Med et flertal på 62 pct. stemte irerne ved en folkeafstemning i maj 2015 for at ændre forfatningen og sikre lige rettigheder for alle til at indgå ægteskab uanset køn.

I sommeren 2017 trak det overskrifter verden over, at Leo Varadkar var blevet valgt som Irlands premierminister, da han både er åbent homoseksuel og har en etnisk minoritetsbaggrund med en indisk far og en irsk mor.

Den veloverståede abortafstemning tvang irerne til at se sig selv og hinanden i øjnene. Til at have fundamentale værdimæssige samtaler og diskussioner med venner, familie og fremmede, de ellers ikke har haft. De har lyttet til de kvinder, der har stået frem og fortalt deres egne personlige historier om abort.

Den irske kvindekamp er i sit forår, og tilkendegivelser om at ville forandre samfundet omsættes til reel handling.

I marts 2018 blev fire mænd, hvoraf to er kendte irske rugbystjerner, frifundet i en meget omdiskuteret gruppevoldtægtssag. I forlængelse af blandt andet #MeToo-bevægelsen sendte frifindelsen chokbølger gennem store dele af den irske befolkning.

Dagen efter frifindelsen blev der arrangeret spontane demonstrationer i de større byer i både Irland og Nordirland, hvor omkring 1.000 mennesker gik gennem Dublins gader bærende på bannere i strakte arme med påskriften #IBelieveHer, #MeToo og i kor råbte, »We stand with her«.

Lige der, under den grå irske himmel, dækket i støvregn, delte kvinder deres historier om misbrug og voldtægt. Arme fandt hinanden i omfavnelser og tårer blandede sig med regnen.

Gruppevoldtægtssagen fik justitsminister Charlie Flanagan til at udtale, at man vil gennemgå den retlige beskyttelse af ofrene i sager omkring seksuelle overgreb og forsøge at nedbringe behandlingstiden for sagerne. Samtykke til sex bliver sat på dagsordenen i den irske seksualundervisning og den mandschauvinistiske samtalekultur bliver italesat og kritiseret.

Et nyt, progressivt Irland

Retten til abort er startskuddet til et nyt Irland, hvilket er tydeligt, når man ser, hvordan den unge generation har været helt central for valgresultatet af abortafstemningen. Ifølge The Irish Times exitpoll stemte 87 pct. af de 18-24-årige ja, mens vælgere over 65 år overvejende stemte nej.

På de sociale medier kunne man i torsdags følge #hometovote, hvor mellem 25.000 og 30.000 irere bosat uden for Irland, delte deres rejse fra alle verdenshjørner for at komme hjem og stemme.

Med det opløftende resultat af abortafstemningen står de unges tradition for emigration måske også til at ændre sig. Opfyldt af håb og med tro på fremtiden siger de unge, at de med vielsesafstemningen i 2015 og nu med abortafstemningen kan genkende sig selv og deres generation i det nye Irland. At de ønsker at være en del af Irlands fremtid og genopbygge landet. Så måske #hometovote bliver erstattet af #hometostay.

Nordirland næste i rækken

Forandringerne i Irland bølger også ud over landets grænser. Nordirland har en lige så restriktiv abortlovgivning som den irske og endda med en langt hårdere håndhævelse – på trods af at de er en del af Storbritannien.

De nordirske kvinder kalder sig selv de glemte kvinder. Næste punkt på ligestillingsdagsordenen ser derfor ud til at være Nordirland, hvor Alliance for Choice, søsterorganisationen til den irske Abortion Rights Campaign, arrangerer en demonstration til fordel for retten til abort – under hashtagget #northisnext – der vil finde sted i Belfast 10. juni.

Det er svært ikke at lade sig rive med af de irske unges eufori, håb og tiltro til en bedre fremtid. Lyden fra tusindvis af demonstranter, som samstemmende råbte, »I Believe Her«, »Me too« og »Repeal the Eighth« giver stadig genklang i Dublins gader.

Revolutionen har ikke været stille. Oprøret ulmer ikke blot, men er brudt ud i lys lue.

Amanda Holman Brogaard er bachelor i statskundskab og læser en master i Equality Studies i Irland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Trond Meiring
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
Erik Karlsen, ingemaje lange, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Trond Meiring, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Amanda Holman Brogaard

Det ville i den grad være ikke rettidig, men forsinket omhu seriøst at få reduceret den katolske kirkes rolle i det irske samfundsliv.

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Fundamentalistiske religiøse ledere og diktatorer af alle slags har vist altid haft problmer med kvinders ligestilling/selvstændighed.

Et ægte demokratisk samfund kan på ingen måde nægte kvinder retten til at bestemme over deres egen krop.

Familieplanlægning og fri abort vil iøvrigt på markant vis kunne styrke kampen mod fattigdom i mange udviklingslande og generelt øge sundhedstilstanden og livskvaliteten i de samme lande

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Religion i almindelighed bør ikke have nogen rettigheder i et virkelig demokrati. Velkommen til det 2100 århundrede!

Eva Schwanenflügel

"I marts 2018 blev fire mænd, hvoraf to er kendte irske rugbystjerner, frifundet i en meget omdiskuteret gruppevoldtægtssag. I forlængelse af blandt andet #MeToo-bevægelsen sendte frifindelsen chokbølger gennem store dele af den irske befolkning."

Kan ikke lade være med at tænke på, at fundamentalisme indenfor kristendommen helt forbigås af Dansk Folkeparti. Det gælder om at have de rette syndebukke..

Arne Lund, ingemaje lange og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Fedt hvis den katolske kirke omsider får knækket nakken. Dejligt, at det blev et ja i Irland. Så mangler der blot Malta og Polen.
Ja'et i Irland sætter udtalelser fra en fremtrædende EU-modstander i relief. Op til afstemningen om retsforbeholdet i 2015, sagde hun bl.a. at ”hvis retsforbeholdet blev afskaffet, så kan vi godt regne med, at den frie abort rulles tilbage". Udsagnet siger en del om pågældendes politiske dømmekraft.
Mht. Irland - så ser jeg frem til, at landet omsider bliver så progressivt, at det gør noget ved alle de skattesnydere og ditto virksomheder, der gemmer sig i Irland for at undgå, at betale den skat de skal, og at Irland begynder, at samarbejde med EU-Kommissionen om at beskatte tech-giganterne.
At være progressiv omfatter også, at man tager fat på ejendomsforholdene og tør gå i krig med markedskræfterne.

Bjarne Bisgaard Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

"Så mangler der blot Malta og Polen" ... og Færøerne? citat: "Konservative kristne holdninger spiller en stor rolle i det offentlige og politiske liv. Færøerne har således ikke indført ret til fri abort, ligesom færøske homoseksuelle ikke har ret til at indgå registreret partnerskab." ...
http://www.visit-faroe.com/dk/om-faeroerne.asp?SideID=8

Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund og Martin Lund anbefalede denne kommentar