Kronik

Skal vi ghettoerne til livs, skal de rige kommuner bygge almene boliger

Hvis politikerne på Christiansborg reelt ville gøre noget ved ghettoproblemerne, skulle de presse de rige kommuner, som har få udsatte borgere, til at bygge flere almene boliger
Hvis politikerne på Christiansborg reelt ville gøre noget ved ghettoproblemerne, skulle de presse de rige kommuner, som har få udsatte borgere, til at bygge flere almene boliger

Ritzau Scanpix

28. maj 2018

Folk, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, må med den nye ghettoaftale ikke længere bo i »de 16 hårdeste ghettoer«, som Troels Lund Poulsen (V) siger, og heller ikke i 39 andre udsatte boligområder. Men hvor skal de så bo?

Jeg arbejder som socialrådgiver i en kommune, der grænser op til København. Vi har, som det er i dag, store vanskeligheder med at boligplacere borgere. Jeg har flere unge mennesker, som bor på herberg eller på hotelværelser i over et år, selvom de er kommet på akutlisten. For at komme gennem nåleøjet til akutlisten, skal man opfylde en række kriterier. Og de unge, jeg taler om, er kun på listen, fordi de har store sociale udfordringer. Det kan være, at de er blevet smidt ud hjemmefra, fordi mor eller far drikker eller slår. Det kan også være unge, som har misbrug eller psykiske lidelser.

I andre af kommunens afdelinger har de problemer med at kunne hjemtage borgere fra krisecentre og med handikaptilbud til egen bolig. Det betyder store udgifter for vores egen kommune og borgere, som står i venteposition længere end, hvad der er godt for dem.

’Men hvorfor skal disse borgere så absolut bo i de udsatte boligområder?’, tænker du måske. Kan de ikke bo et andet sted uden den type problemer?

Problemet er, at der ikke er andre steder at sende dem hen, hvis de skal blive inden for kommunens grænser og have råd til huslejen. Og min erfaring er, at borgerne kun bliver dårligere, mens de leder efter en bolig.

Færre billige boliger med ghettoaftalen

Den nye ghettoaftale lægger op til, at der skal ske en reduktion af almene familieboliger, der vil omfatte op imod 11.000 almene boliger. De skal sælges eller rives ned. Det sker ikke mindst, fordi de 16 ’særligt udsatte ghettoer’ skal udarbejde udviklingsplaner, der skal føre til, at områderne inden 2030 kun har 40 pct. almene familieboliger.

Alt i alt vil loven udelukke store grupper af udsatte borgere fra at bo i de 54 udsatte boligområder og føre til fjernelse af et stort antal af de almene boliger, som benyttes af samfundets fattigste og mest ressourcesvage borgere.

Loven forholder sig slet ikke til de problemer, det medfører. Der nævnes alene, at »de pågældende borgere skal sætte sig ind i ændrede ansøgningsregler og overveje alternative muligheder i forhold til at finde en bolig«.

Jeg kan blive helt harm, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kalder aftalen for en »håndsrækning« til dem, der i dag lever på overførselsindkomster, fordi han mener, at initiativet på sigt vil give en mere blandet beboersammensætning i områderne.

Det kan være udmærket med en blandet beboersammensætning. Men man skal altså forstå, at der ingen hjælp er at hente, når beboerne skal flytte, fordi deres bolig skal rives ned eller afdelingen ’udtyndes’ eller helt afvikles.

I dag er ydelserne på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integration så lave, at det eneste sted man har råd til at bo, er i netop de udsatte boligområder.

Der er overordnet to måder at løse problemet på. Enten skal man give disse folk flere penge mellem hænderne, eller også skal man skabe billigere muligheder for at bo. Jeg mener, man bør gøre begge dele, men her vil jeg fokusere på manglen på de billige boliger. Det er en udfordring, der kun vil blive større af ghettoaftalen.

Drømmen om den blandede by

For mange af de såkaldte ghettoer gælder det, at det en gang var manges drøm at flytte ind i sådan en rummelig lejlighed med toilet og rindende vand, måske endda med en dejlig udsigt over nyplantede træer og andre høje huse så langt øjet rakte.

I dag står højhusene og troner grå af historier om kriminalitet og arbejdsløshed.

Det har godt nok vist sig, at problemerne med kriminalitet slet ikke er så store, som de bliver gjort til, men utrygheden står tilbage. En utryghed, som må komme af, at vi efterhånden bor i et opdelt Danmark.

Et Danmark, hvor man ikke kender folk, som lever et andet liv end en selv. Hvor folk bliver chokerede over, hvordan fattige lever, når de ser dem i tv. Hvis nu vi boede mere blandet kunne man også få en større forståelse for hinanden, og vi kunne som befolkning løse sociale problemer i stedet for, at det kun bliver udlagt til kommunalt personale som mig.

Så jeg er helt enig i intentionen om at ændre på beboersammensætningen. Men løsningen er ikke at rive bygninger ned med en hastighed, der ikke giver mulighed for at finde løsninger for de mennesker, der kommer i klemme.

Som socialrådgiver oplever jeg en stigende klapjagt på de fattige. Det er igen og igen dem, der skal holde for. Mennesker som i forvejen har det svært. Mennesker som det er nemt at træde på, fordi de ikke stemmer, og fordi de ikke ejer noget. Hvorfor er det kun de fattige, der skal gøre noget anderledes for at ændre på beboersammensætningen? Mange, der står på venteliste til almene boliger, gør det jo, fordi der ikke er andre boformer, de har råd til at bo i.

Hvornår får vores politikere modet til at stille krav til de rige? De rige tjener penge på at eje boliger, og der bliver ikke stillet nogen krav til dem om at tage deres del i at løse Danmarks problemer.

Social eksport

Det er i øvrigt ikke noget nyt fænomen, at kommunerne har fleksible udlejningslister. Det har man også i min kommune, hvor man skal være i uddannelse eller arbejde for at flytte ind i vores to mest belastede områder.

Når vores borgere i kommunen selv finder andre steder at bo, ånder vi lettet op. Endelig har de tag over hovedet. Så skal jeg som socialrådgiver ikke have dårlig samvittighed over, at vi i kommunen ikke evnede at hjælpe borgeren.

Men det ændrer jo ikke ved, at den pågældende borger har sociale problemer, hvis vi ikke har nået at løse dem. Så er det bare en anden kommunes pengekasse og en anden socialrådgiver, der skal kigge på sagen. Jeg har haft flere borgere, der flytter til landkommunerne. Der har de ikke så mange udsatte boligområder – til gengæld har de billige boliger. Ghettoaftalen gør problemet med den slags eksport af sociale problemer meget større.

Byg mere alment – også i de rige kommuner

Almene boliger er en boform, hvor ingen tjener penge på det. En boform, hvor huslejen er omkostningsbestemt, så du kun betaler for dine udgifter.

Det er en boform, der er demokratisk. Hvor du er med til at bestemme, hvordan din bolig og dit område skal indrettes. Det er da den danske drøm.

Når politikerne river almene boliger ned, bør vi derfor bygge flere almene boliger op andre steder. Og vi bør presse kommuner, der i dag ikke tager et medansvar, til at gøre det.

Vi har et alvorligt behov for at se på den måde, vi indretter boligmarkedet på i Danmark. Som det er i dag, nedprioriterer vi de almene boliger gang på gang – samtidig med, at vores større byer bliver mere og mere ubeboelige, fordi spekulanterne overtager, så almindelige mennesker ikke har råd til bo der.

Hvornår tager vores politikere ansvar for, at Danmark skal være et dejligt sted at bo for alle?

Fremfor at politikerne nu blander sig i det kommunale selvstyre ved at fortsætte med mere af det samme, bare i en mere rigid form, så drømmer jeg om, at de i stedet hjælper kommunerne med noget af det, vi ikke selv er herre over, som det er i dag.

Det kunne være at presse en anden fordeling af almene boliger igennem mellem kommunerne, så kommuner, der i dag ikke tager et stort socialt ansvar, bliver pålagt at bygge mere alment.

Ditte Brøndum er socialrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Aaen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Svendsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Flemming Berger
  • Margit Tang
  • Trond Meiring
  • Espen Bøgh
  • June Beltoft
  • Frede Jørgensen
  • Brian W. Andersen
  • David Breuer
  • Randi Christiansen
  • Erik Karlsen
  • Henrik Leffers
  • Dorte Sørensen
  • Ervin Lazar
Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Margit Tang, Trond Meiring, Espen Bøgh, June Beltoft, Frede Jørgensen, Brian W. Andersen, David Breuer, Randi Christiansen, Erik Karlsen, Henrik Leffers, Dorte Sørensen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor flytter politikerne ikke ind i deres udpegede boligområder fx et års tid og samtidig udlejer deres bolig til en "udsat" familie, der bor i området.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Olav Bertelsen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, June Beltoft, Viggo Okholm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Rundstykke for jeg faktisk ikke læst artiklen, men kun overskriften, og deraf konkluderer jeg, at vi så ikke skal de såkaldte ghettoer til livs, da det i så fald skulle være de rige kommuner, der byggede almene, hvlket jo er komplet idiotisk - det siger sigselv.
Og tag nu fx Gentofte, det er faktisk overhovedet ikke fordi de ikke gerne vil, det vil de nemlig meget, meget gerne, sagen er altså bare den, at der er ikke plads (øv), men stik lige den du der du.

Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Så bliver man altså også nødt til at se på indbetalingerne til Landsbyggefonden. I det lidt nyere byggeri er beløbet så højt, at det dræner afdelingen for muligheder for fornuftig vedligeholdelse - hvis huslejen ikke skal stige til niveauer, hvor ganske mange er nødt til at flytte.
Der er ikke rimelighed i, at en afdeling i al evighed skal være låst fast til at betale kreditforeningslånene - når de udløber, skal den samme sum bare gå til Landsbyggefonden.
Når det så er politisk bestemt, at der ikke må bruges for meget af fonden til boliger, og slet ikke noget til almindeligt vedligehold - og da især, når regeringen føler sig berettiget til at hive fondens penge ud med det formål at ekspropriere boligforeningsboliger og sælge dem eller rive dem ned - så går det langt ud over det rimelige.
Det er på tide med en vurdering af, hvilke boliger der er mest "støttede" - almene boliger eller ejerboliger.
Samt på tide at få rettet op på forholdene. Så længe, det ikke kan betale sig at bo i almennyttige boliger i forhold til ejerboliger i det øjeblik, man ikke er berettiget til boligstøtte, så får vi ikke blandede kvarterer.

Karsten Andersen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Viggo Okholm og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det er da alene temmelig ubegribeligt, at (u)ansvarlige politikere vil fjerne gode boliger uden at erstatte dem med andre. Og det er direkte grusomt at : "Loven forholder sig slet ikke til de problemer, det medfører. Der nævnes alene, at »de pågældende borgere skal sætte sig ind i ændrede ansøgningsregler og overveje alternative muligheder i forhold til at finde en bolig«."

Overveje? Er det kun disse uansvarlige politikere, som ikke ved, hvor vanskeligt det er at finde en betalbar bolig i dagens danmark?

Karsten Andersen, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, June Beltoft, Ebbe Overbye, Viggo Okholm og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Altså fattige er jo fattige om de bor her eller der. Når undtages nogle få områder som Vollsmose og Gellerup så er de fleste ghettoer små. I Mjølnerparkens nærhed bor der masser af pæredanskere som kunne sætte deres unger i den samme skole, men nej. De flytter enten deres børn i private skoler eller på andre skoler i eller uden for distriktet, der er knap så indvandrerdominerede. Og så er det i øvrigt ligegyldigt hvilket parti de stemmer på ved valgene. I skolevalget handler de fleste fuldstændig ens, højre eller venstre. Mine børn skal ikke være med til at løse et samfundsproblem etc.etc.
Der er heller ingen der gider at bo hvor underboen altid er støjer om natten og overboen gør det om dagen.
I et område i Esbjerg som jeg kender udmærket, da min famile bor der, er der udlejningsboliger og parcelhuse fra 70'erne. Der er renoverede , lavet lejepladser og skolen er blevet super moderne. Parcelhusene er faldet i pris og alt hvad der kan krybe og gå søger væk fra lejeboligerne når de kan. Her er altså blandet bebyggelse, men er alligevel betegnet som ghetto. Tingbjerg, som jeg bor lige ved, har gode boliger, selv om Kabell ikke gad at have med noget der lå så langt væk fra indre by at gøre, bliver aldrig blandet så længe dominansen af indvandrere fortsætter og skulle det rykke så ville de pæredanske formentlig uden bøvl sætte deres børn i en skole lidt længere væk og undgå dominansen. Der er masser af kommuner, også København, der har en blandet befolkning, men ikke desto mindre er opdelt i små enklaver. Den dag de pæredanske turde sætte deres børn i spil så ville i alle tilfælde skolerne blive blandede. Gentofte kommune og andre velhaverkommuner bliver ikke smeltedigel for nogen som helst, når det ikke kan lade sig gøre i store områder i det røde København. Så længe man bliver ved med at sige at det er de rige kommuners skyld, begår man den samme fejl som dem der siger at der er de fattiges skyld.
Det er holdningsskift der er langt mere radikalt end den med at nogen skal gøre noget, men jeg hytter mig selv.

Karsten Andersen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Dumme politikere leder dumme folk med trusler fra ydre fjender og indre syndebukke. Et højdepunkt er at beboerne skal nedrive egne boliger for egne penge, og trues på pengepungen og hårdere straffe, hvis de ikke passer ind i et uklart billede om danskhed. Fantastisk at socialdemokrater og SF kan bifalde dette.
Mon der nu overvejes en lov, der gør det ulovligt, at være fattig?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Hanne Ribens, Karsten Lundsby og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Hvis ikke jeg husker galt, så var netop Gentofte en liberal mønsterkommune hvad angår fremmede i følge deres borgmester.

De havde endda løst problemerne med de fremmede med hjælp fra private borgere, og som borgmesteren hævdede, - burde kommunen belønnes af staten herfor, så de kunne give denne økonomiske belønning videre til mange private borgere.

Det ville blive en værdsat belønning til disse slidsomme og arbejdsomme familiers liv mere livsværdi i hverdagen, - så de kunne ansætte yderligere en au-pair pige fra Filippinerne eller Thailand.

- Jovist har Gentofte ydet deres for integrationen i kommunen af fremmede, og helt på frivillig og liberal basis!

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er enkelt at bygge nyt og uden offentlig støtte.

Har det offentlige behov for at opføre "billige" boliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån (statsgaranterede) som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse o.a. afbetales og forrentes dette på samme måde. Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales ned kan man så nedsætte lejen på samme måde som husejerne kan. Med en sådan konstruktion er ejere og lejere sidestillede og politikerne, lejerne eller andre kan ikke længere få adgang til boligforeningernes ejendom og formue.

Karsten Andersen, Trond Meiring, Karsten Lundsby og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Med 43.098,31 km2 landområde og pt. 136,36 personer pr. km2 er der i Danmark plads til, at hvert menneske kan få et område på 7 m2 til sig selv, som fint rummer plads til et afgrænset rum med ovenlys, seng og sondestativer til ind og afføring af næringsstoffer.

I denne model behøver ingen beskæftige sig med andre.

Kim Folke Knudsen

Jeg har ved opslag på Lejerbo bemærket, at Mjølnerparken pt. kun udlejer på midlertidige kontrakter. Kunne det tænkes at nu kommer moderniseringsplanen, som jager de sociale tilfælde af Hækkenfelt til og så begynder Mjølnerparken vejen til at få et socialt løft med en mere alsidig beboersammensætning. Godt for Mjølnerparken men skidt for de nuværende beboere, som måske ikke har råd til de kommende huslejer i de moderniserede boliger.

Det store problem: De fattige skal jo bo et eller andet sted og til en husleje som de kan betale ?

Kan vi så få den reform af byggeri lejeboliger, som gør det muligt at opføre nye boliger til en rimelig husleje ?

Hvorfor er det kun det almennyttige byggeri, som skal stå for den boligsociale indsats ? Kan de private udlejere ikke bidrage med deres andel ?

Byg flere almennyttige boliger, så boligmanglen ikke bliver endnu større end nu.

Kontanthjælpsmodtagere, Førtidspensionister, Folkepensionister uden privat opsparing. Hvad kan vi gøre for, at de får en indkomst, som gør det muligt at leje en anstændig bolig, der ikke sluger hele budgettet ?

Fjern de ydmygende fattigdomsydelser snarest muligt efter næste valg.

For middelklassen er også ved at gå hårde tider i møde. De stigende ejendomspriser i byerne trækker et spor af gæld med sig. Flere og flere låner til næsten op til skorstenen. Og hvis økonomien ryger på gulvet på grund af arbejdsløshed, social ulykke og/eller sygdom, så hænger boliggælden som en evig klods om benet på de arme såkaldte boligejere. Den korte gevinst for den ældre generation på boligmarkedet er blevet til de unges helvede, for de har sværere ved at etablere sig som boligejere tæt på deres arbejde.

Her er en rigtig sag for Socialdemokraterne, hvis de efterlyser et punkt til den kommende valgkamp, der kan bringe partiet fremad.

Vi har brug for reformer, der regulerer et boligmarked præget af ulighed og store problemer for især de lave indkomster og personer på offentlige ydelser.

Karsten Lundsby, Karsten Andersen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

ups: renoveret og legepladser, det er noget bøvl med gamle fingre og små mobiler, uanset politisk observans.

Steffen Gliese

Problemet er, at man nu med statens hjælp iværksætter en gentrificering, der overalt har bragt en lammende borgerlighed med sig og lagt det sociale liv øde.
Folk bor, hvor de har råd - og det vi oplever, er jo konsekvensen af de katastrofale love, som Karen Jespersen stod for i slut-90erne - hvor loft over boligsikring f.eks. netop fremmede den segmentering, vi ser nu.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karsten Andersen

Rigtig interessant og super vigtig påpegelse af det ulogiske og umenneskelige i ghettolovgivningen. De fattige medborgere og kommuner bliver sorteper. Bliv ved i samme spor!

Jonas Nielsen

Folketingets medlemmer har jo desværre aldrig haft some adgangskrav at man skal kunne forstå matematisk logik eller almen psykologi og dog da Adgangskravet til folketinget jo er at man udstiller grupper der ikke falder ind i flertallet af samfundet, gør dem til en trussel, skaber frygt og laver love der angriber disse minoriteter så man kan få flertallet til at stemme på sig.

Måske er adgangskravet blot manglen på empati og foragt for mennesker der ikke er ligeså økonomisk bemidlet som en selv?

Man må sige at denne her lov viser meget godt hvad for en type mennesker der sidder på magten i vores nation for tiden.