Kronik

Grøn omstilling kræver investeringer, ikke bare skattelettelser

Med det nye energiforlig har VLAK en sidste chance for at vise, at man ikke kun er en regering for dem, der er på den grønne gren, men også for dem, der er på det grønne hold. Men regeringens udspil svigter på fire afgørende punkter
De næste ti års energipolitik kommer til at afgøre, om Danmark på ny ifører sig den grønne førertrøje, eller om vi overhales af vore nabolande, mens Lars Løkke Rasmussen og Anders Samuelsen soler sig i fordums styrke og prioriterer skattelettelser over grønne indsatser. Desværre tyder regeringens energiudspil på det sidste, skriver Jens Joel, energi- og klimaordfører for Socialdemokratiet

De næste ti års energipolitik kommer til at afgøre, om Danmark på ny ifører sig den grønne førertrøje, eller om vi overhales af vore nabolande, mens Lars Løkke Rasmussen og Anders Samuelsen soler sig i fordums styrke og prioriterer skattelettelser over grønne indsatser. Desværre tyder regeringens energiudspil på det sidste, skriver Jens Joel, energi- og klimaordfører for Socialdemokratiet

Thomas Sjørup

9. maj 2018

Vi er den første generation, der for alvor mærker klimaforandringerne. Og den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Undlader vi at handle, er det for sent. Det gør kampen for en bæredygtig grøn omstilling til en bunden politisk opgave i vores generation.

De næste ti års energipolitik kommer til at afgøre, om Danmark på ny ifører sig den grønne førertrøje, eller om vores nabolande overhaler os, mens Lars Løkke Rasmussen og Anders Samuelsen soler sig i fordums styrke og prioriterer skattelettelser over grønne indsatser. Desværre tyder regeringens energiudspil på det sidste.

På mindst fire afgørende punkter er der markant forskel på oppositionens og regeringens svar på klimaudfordringerne. Hvis vi skal indgå en bred aftale, der sikrer både klimaet, dansk erhvervsliv og fremtidens arbejdspladser, så er der ingen vej udenom højere grønne ambitioner.

Kampen for en bæredygtig omstilling er ikke ny. I hvert fald ikke i Socialdemokratiet.

Det var Stauning, der som statsminister gjorde naturfredningsloven til sit område. Det var Jens Otto Krag, der udpegede den første miljøminister i 1971. Og det var Svend Aukens visioner for vindenergien, der gav international genlyd i 90’erne. Faktisk er det i år 20 år siden, at Svend Auken bad de danske energiselskaber om at bygge havvindmøller. Planerne om de 500 store møller på havet var blevet annonceret på et møde i Washington efteråret forinden – som en gave til verden.

De næste måneder afgør, hvad det er for en verden, vi giver videre. Om vi er klar til at tage de næste skridt. Vores opgave er igen at gøre Danmark til en grøn stormagt. En position, der gavner verdens miljø og klima, men også en position, som giver masser af industriarbejdere herhjemme smør på brødet.

At passe på naturen og den klode, vi skal give videre, har en værdi i sig selv. Men netop nu, hvor hele verden som konsekvens af klimaaftalen skal investere svimlende 90.000 milliarder kroner i grønne løsninger, har vi en helt unik chance for at gøre det, vi er bedst til: Nemlig at kombinere ansvaret for fremtiden med erhvervsudvikling og arbejdspladser til alt fra 3F’ere og metalarbejdere til kontorfolk og ingeniører. Derfor er regeringens manglende ambitioner ikke bare en begmand til klimaet. Det er simpelthen utilgivelig dårligt købmandskab.

Regeringen vægter lav skat over grøn energi

Hvis Danmark skal tage de næste store skridt i den grønne omstilling, så kræver det minimum fire ting af den kommende energiaftale: 

  1. Massiv udbygning af sol- og vindenergi.
  2. Brug af grøn strøm, dér hvor vi i dag bruger sort energi.
  3. Fortsatte energibesparelser så omstillingen ikke bliver for dyr.
  4. Og en markant investering i morgendagens løsninger.

Desværre har regeringen ikke leveret overbevisende på nogle af de fire punkter. Til gengæld bruger de borgerlige i deres såkaldte energiudspil hvert eneste år langt flere penge på skatte- og afgiftslettelser, end de bruger på støtte til vedvarende energi, energibesparelser og eksportfremme. Der er altså langt flere skattelettelser, end der er energiindsatser i energiudspillet. Socialdemokratiet ændrer gerne de afgifter, der står i vejen for den grønne omstilling. Men regeringens balance er helt skæv.

Grøn strøm og energispareløsninger

Først og fremmest skal vi have meget mere grøn strøm. Vind, sol eller anden vedvarende energi. Tallene viser, at udbygningen med grøn energi skal skrues op til dobbelt tempo de næste ti år, og regeringens mål om 50 procent vedvarende energi skal skærpes.

Socialdemokratiet tager udgangspunkt i klimarådets rapporter, der viser, at vi skal nå op på 55 procent i 2030, og vi foreslår derfor også tre nye, store havvindmølleparker, der i alt skal levere mellem 2.500 og 3.000 megawatt. Det er tre til fire gange så meget havvind, som regeringen har foreslået. Det er nødvendigt af hensyn til klimaet, men det skal også sikre danske arbejdspladser og industriens førerposition. Derfor lægger vi allerede nu en konkret tidsplan frem, så erhvervslivet kan planlægge og inden længe levere grøn strøm uden støtte.

Det er ikke længere nok at være verdens bedste til at lave grøn strøm – vi skal også blive bedre til at bruge den. Vi skal elektrificere samfundet. Klogt. Vi får mest klima for pengene ved at elektrificere der, hvor vi kan erstatte den sorte energi med grøn strøm. Eksempelvis i transport- og i varmesektoren. Socialdemokratiet foreslår en målrettet lempelse af elvarmeafgiften, så vi kan få den grønne strøm ind i fjernvarmen, og vi foreslår bedre udnyttelse af den overskudsvarme, der allerede findes i produktions- og servicevirksomheder.

Men der er ingen vej udenom transporten. Biltrafikken står for en stor del af CO2-udledningen og er desværre også et af de få områder, hvor klimabelastningen stiger år for år. Derfor foreslår vi bl.a., at vi skal have en halv million el-, hybrid- og brintbiler på vejene i 2030. Vi har brug for de grønne biler, hvis vi for alvor skal gøre noget ved klimaet, og derfor er det også dybt problematisk, at regeringen helt har droppet transportdelen i deres energiudspil.

Den billigste energi er stadig den, vi ikke bruger. Vi ved, at prisen på den grønne omstilling bliver markant højere, hvis ikke vi samtidig sørger for at spare på energien, når vi omlægger til vedvarende energi. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at en ny ambitiøs energispareindsats både skal omfatte vores virksomheder og vores bygninger.

De offentlige bygninger skal spare på energien, og i vores hjem skal der være bedre muligheder for at udnytte energien klogt. 40 procent af det samlede energiforbrug sker i vores bygninger, og går til eksempelvis opvarmning, belysning og madlavning. Kan vi reducere forbruget her, er der med andre ord virkelig noget at komme efter.

Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at lave energispareløsninger. De eksporterer energieffektive løsninger for 34 milliarder om året og giver jobs til 45.000 lønmodtagere. Alligevel har regeringen skåret ambitionerne ned til EU’s minimumkrav og valgt, at der ikke skal satses på mere energieffektive bygninger. Hvis ikke der rettes op på regeringens udspil, så kan det desværre betyde, at Danmark, som det blev formuleret af Danfoss-direktør, Kim Fausing, mister sin internationale grønne styrkeposition.

En milliard til nye ideer

Sidst, men ikke mindst, skal energiforliget sørge for, at vi finder svarene på morgendagens udfordringer. Danske lønmodtagere og virksomheder er dygtige. Mange vindmøller, termostater og pumper, der hver dag gør alverdens lande en lille smule grønnere, er made in Denmark. Det giver os et helt særligt ansvar og nogle helt særlige muligheder. Der lurer et enormt marked derude for dem, der formår at knække de næste nødder i den grønne omstilling.

Men regeringens nedskæringer på forskningen kan mærkes. På den første finanslov skar man halvdelen af energiforskningen væk, og hvis regeringen får magt, som de har agt, vil man i 2020 blot bruge 580 millioner på energiforskningen, hvilket stadig er godt 200 millioner mindre, end da Lars Løkke og energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt satte sig i ministerbilerne i 2015.

Det er morgendagens arbejdspladser, der forsvinder, når der skæres i forskningen. Det kan koste dyrt for danske virksomheder. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at vores grønne energieksport styrtdykker – for tredje år i træk. Den udvikling skal vendes. Derfor skal vi investere en milliard kroner om året i den grønne energiforskning og ikke mindst fokusere på løsninger, der betyder, at vi kan gemme den grønne strøm til de dage, hvor vinden ikke blæser.

Investeringer og ambitiøse mål for en bæredygtig fremtid handler om den klode, vores børn og børnebørn skal dele. Det skabes ikke med skattelettelser alene. Med energiforliget har de borgerlige en sidste chance for at vise, at man ikke kun er en regering for dem, der er på den grønne gren, men også for dem, der er på det grønne hold.

Jens Joel er energi- og klimaordfører for Socialdemokratiet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Lad os håbe at Socialdemokratiet virkelig mener det - denne gang.
Et virkelig god måde ville være at påbegynde et tilbagekøbsprogram af DONG aktier. Øh - Ørsted - sorry.

Lise Lotte Rahbek

Derfor foreslår vi bl.a., at vi skal have en halv million el-, hybrid- og brintbiler på vejene i 2030.
Er det bedre at bilerne holder i kø og forbruger el eller brint? Det er stadigvæk et enormt spild af tid , penge og energi.
Prøv nu at være lidt ambitiøse i S og tænk noget så gammeldags som offentlig transport ind i jeres planer. I kan godt.

Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, kjeld jensen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Tue Romanow og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Muligvis kan de godt, billedet er et andet!

Hvad hjælper det at slå om sig med tal og grafer - "en halv million el-, hybrid- og brintbiler på vejene i 2030" - Kæmpe vindmølleparker (danner de så skygge for alle havbrugene?)
"Jakob Ellemann-Jensen, fik her i eftermiddag stemt et nyt storforurenende aquakulturforslag gennem Folketinget".
Politikerne må møde krav om realisme her og nu - det er ikke hver dag, det blæser...

Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Torben KL Larsen, det lyder da som er komplet idiotisk forslag at staten skulle købe Ørsted. men ikke de penge kan bruges til noget bedre? Staten ville realistisk set komme til at give 25-40% over dagens børskurs og at forære aktieejerne de penge forekommer da aldeles sygt. Det kommer der jo heller ikke mere "grøn" energi af, vel?

Thomas Andersen

@Torben

Et virkelig god måde ville være at påbegynde et tilbagekøbsprogram af DONG aktier. Øh - Ørsted - sorry.

Det ville da være laaaangt mere oplagt at staten solgte den sidste halvdel af Dong/Ørsted. Herved ville der blive frigivet rigtig mange mia. kroner som kunne bruges på den grønne omstilling. Dit forslag ville binde en masse mia. kroner som kunne være brugt på den grønne omstilling,

Leo Nygaard

5. Ændre samfundsøkonomien, så den støtter den stor omstilling, istedet for som nu at modarbejde den.
6. Fokusere på at nedsætte aktiviteten og forbruget generelt.
7. Samarbejde med udlandet om at gøre det samme - vi er kun en dråbe i havet.

Torben K L Jensen

Tilbagekøb ? Man skal selvfølgelig kræve tyvegodset tilbage og samtidig straffe tyvene for landsforræderi.

Jens Winther

@Torben KL Jensen, nu er der jo ikke tale om tyveri, men om en foræring, som du skal bebrejde Corydon. Hvis nogen skal straffes for landsforræderi er det således også der, du skal henvende dig.

Thomas Andersen

@Torben

Kom dog ind i kampen. Staten var elendig til at drive Dong forud for salget. Staten var elendig til at forestå salget af en andel af Dong. Først da der kom private aktører ind over blev selskabet veldrevet og steg kraftigt i værdi. Og da staten stadig ejer godt halvdelen af Dong/Ørsted har staten også scoret en kæmpe gevinst på sin andel som passende kunne omsættes til grøn omstilling hvis det virkelig hastede. Statens andel har endda så stor en værdi at man nemt kunne finansiere yderligere 5 verdens største havvindmølleparker (som enhedslisten foreslår) selv om dette ville være det dummeste man kan forestille sig på nuværende tidspunkt. Hint, det blæser ikke altid! Men blot som eksempel på at dine venner ude på den yderste tåbelige venstrefløj også plæderer for dybt tåbelige forslag.

Og der er jo intet nyt i at staten er elendig til at eje og drive virksomheder. Listen af katastrofer er jo skræmmende lang (PostNord, Nyt signalsystem, Nyt Niels Bohr institut, Københavns bycykler, Skat, Indkøb af nye tog, Letbane i Århus, Letbane i København som allerede inden første spadestik er underfinansieret med 8 mia osv. osv.).

Torben K L Jensen

Norge´s olie-fond (10 tusind milliarder) er da et godt eksempel på at en stat tjene penge hvis man har viljen og bruger Mærsk´s og Hr. Møllers motto : Rettidig omhu i den forstand at Norge har råd til en hurtigere omstilling end noget andet vestligt land. Og hold så for fanden op med jeres våde drømme om markedet som det bedste bud på effektive klimaløsninger. Jeg er bekymret for jeres forstand.

Egon Stich, Bettina Jensen, Torben Skov, Frede Jørgensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

PS. Norge har også hyret nogle af verdens bedste hoveder til at tjene penge til deres fond og dermed staten.

Thomas Andersen

@Torben

Flot, du skal til udlandet for at finde et eksempel på et statsligt veldrevet foretagne, et foretagne som du selv skriver er inspireret af et dansk privat firma (rettidig omhu) og vel og mærke et foretagne hvor hele værdiopbygning er baseret på alt andet end grøn omstilling (udvinding af olie). Jeg er ikke specielt imponeret!

Torben K L Jensen

Thomas - dine argumenter er helt ude i hampen. Når Norge viser RETTIDIG OMHU er det fordi de lavede en olie-fond fordi de vidste at olie-eventyret måtte ebbe ud på et tidspunkt og der ville komme en dyr oprydning efter olieeventyret og nye energikilder som tillæg til deres vandkraft skulle finanseres på en bæredygtig måde som feks. deres havmølleprogram,bølgeenergi - det hele biver holdt under statslig kontrol hvor det meste af profitten bliver investeret i forskning og infrastruktur.

Thomas Andersen

@Torben

Det er dig som startede med at skrive at den danske stat burde købe Dong/Ørsted tilbage.

Det er dig som endnu ikke er kommet med et eneste argument for hvordan tilbagekøb af Dong/Ørsted skulle gavne den grønne omstilling. Tværtimod ville et så tåbeligt opkøb jo binde mange mia. kroner som kunne være brugt laaaangt bedre på grøn omstilling.

Det er dig som ikke kan nævne blot et dansk eksempel på hvor den danske stat driver en offentlig virksomhed med success (der er eksempler, men de er få).

Det er dig som hiver Norges oliefond ind i debatten, en konstruktion som er så kul sort rent miljømæssigt at det løber koldt ned af ryggen. Norges økonomi er jo i uhyggelig grad baseret på udvinding og salg af sort energi. Der er sku ikke meget grønt over et par vandkraftværker hvis de er finansieret ved at forsyne hele verden med olie!

Og ja, det er da fornuftigt at Norge opsparer de fleste af deres indtægter fra olien i deres oliefond. Danmark burde gøre det samme med skatteindtægterne fra nordsøen (selv om vi laaangt fra flyder i olie som Norge), den dag disse indtægter stopper skal vi igang med massive besparelser i det offentlige budget!