Kronik

Gymnasielærer: Det er os selv, der skaber frygten – ikke terroristerne

Vådeskuddet på betjenten ved Københavns Synagoge er ikke bare et tragisk uheld. Det er også en konsekvens af den frygtbaserede sikkerhedspolitik, vi accepterer, selvom den ødelægger demokratiet
I Krystalgade i København assisterer politiet med bevogtning af synagogen. Det var netop her at en politibetjent blev ramt af et vådeskud for et par uger siden.

I Krystalgade i København assisterer politiet med bevogtning af synagogen. Det var netop her at en politibetjent blev ramt af et vådeskud for et par uger siden.

Sille Veilmark

22. maj 2018

For et par uger siden blev en politibetjent ramt af et vådeskud ved synagogen i Krystalgade i København. Vådeskuddet blev affyret af en soldat fra forsvaret, der siden september har suppleret politiet i det massive sikkerhedsopbud, der har været i indre København siden drabet på Dan Uzan i 2015.

Lad det være sagt med det vons: Det er naturligvis forfærdeligt, at en politibetjent er blevet ramt. Heldigvis bragte skuddet ikke betjenten i livsfare. Gudskelov. Men lad det også være sagt sporenstregs: Det er mindst lige så forfærdeligt, at gadebilledet i København, med dets tungt armerede soldater, til forveksling ligner en skrøbelig stat i Latinamerika.

Episoden i begyndelsen af maj minder os om frygten for terror i mere end psykologisk og irrational forstand – uheldet kommer formentlig til at brænde sig fast i betjentens kød som et minde. Men frygten, mere end selve kødsåret, fylder langt mere end risikoen for et egentligt terrorangreb i Danmark.

Lille risiko – stor frygt

Hvor stor er risikoen egentlig for, at vi bliver ramt af et terrorangreb? Efter at politikerne intensiverede politiindsatsen mod terror i forbindelse med angrebene i 2015 på Krudttønden og ved synagogen, er der større risiko for at blive ramt af det store ‘tryghedsskabende’ arbejde, som militæret yder, end af terroristen selv.

Meningen med det massive sikkerhedsopbud synes at ligge på et meget lille sted. Militæret i Krystalgade er langtfra et enkeltstående tilfælde i kongeriget. Eksemplerne på pseudosikkerhed er legio: Store kampesten rundt om Christiansborg, stenblokke ved indgangen til Strøget og uigennemtrængelige potteplanter i eksorbitante størrelser ved Rådhuspladsen, der får Amsterdams prydhaver til at ligne glemte nyttehaver – for blot at nævne et par eksempler på, at frygten styrer vores samfund.

Risikoen for at blive ramt af et terrorangreb i Danmark har aldrig været mindre – hvis man f.eks. sammenligner med det antal terrorangreb, der foregik i Vesteuropa i 1970’erne – men frygten har aldrig været større.

Risikoen for at gå distraheret ud foran en bil, mens man tjekker sit facebookfeed, er mange gange højere end at komme til skade ved et terrorangreb.

Lev med risikoen

Kritikere vil påstå, at det er kynisk at forholde sig rationelt til frygten for terror ved at sammenligne med antallet af trafikdræbte. Frygt er ikke en rationel følelse, det medgiver jeg. Men ville det være for meget at forlange, at de folkevalgte udarbejdede lovgivning og tog beslutninger på baggrund af fakta og statistik, så man kunne lade befolkningen om at være irrationelle?

Kritikere vil også hævde, at nu kommer der, på grund af det store sikkerhedsopbud, i hvert fald ikke et terrorangreb ved synagogen i København, og det har de garanteret ret i. Og det er fantastisk, at det jødiske mindretal kan leve i fred, ligesom det muslimske har ret til, ikke sandt?

Men så snart bommene er sat op i Krystalgade, så snart potteplanterne forhindrer en lastbil i at torpedere turister ved pølsevognene på Rådhuspladen, lige så hurtigt finder terroristerne nye græsgange – og der er mål nok at tage af.

København er stor, vi kan ikke lukke alle veje og pladser ned, så ville vi gå i stå. Men vi kan symptombehandle – og det gør vi i stor stil – til min store ærgrelse.

Skal vi bare lade stå til, rive bommene op med rode, flytte stenene og lade potteplanter være potteplanter? Leve med, at risikoen for terrorangreb er til stede, omend den er meget lille? Ja, der er risici forbundet med at sætte sig ind bag rattet hver morgen, og der er risici forbundet med vores vestlige levevis, som, hvor god den end synes at være, skaber fjender. Ikke kun ude i verden, men også internt i Danmark. Det må vi leve med.

Trangen til at kontrollere samfundet er stor, men terrorens præmis er netop, at den er ukontrollerbar – den slår til på trods af overvågning og på trods af de forhindringer, vi sætter op.

Kritikere har også ret i, at der ikke er sket et terrorangreb i Danmark siden 2015, ergo må indsatsen virke. Men hvordan skal vi som samfund forsvare et vådeskud? Sikkerheden er ikke styrket – det er livsfarligt at skulle hente sine bogreservationer på Hovedbiblioteket over for synagogen, ligesom det er livsfarligt at bestille bord på Restaurant Ankara ved siden af synagogen. Det var også livsfarligt inden der var noget, der hed terror, men lad nu det ligge.

Uanset antallet af kameraer, overvågning på internettet og bevæbnet militær kommer terrorangrebet på dansk jord – i myldretiden, på Nørreport, på Vesterport, på Strøget. Det kommer til at tage mange menneskeliv, det bliver breaking, alle journalister skal på arbejde, Twitter vil koge, og statsministeren vil sige, at det er et angreb på vores demokrati – på vestlig levevis.

Men pilen peger på os selv. Vi er terroristerne. Vi er et angreb på vores demokrati, så længe vi tror, at synligt militær og store sten kan flytte noget som helst. Det eneste dét kan flytte er os selv hen imod et mere frygtbaseret samfund.

Vi giver køb på frihed

Påstanden om, at vi blot skal leve vores liv, som om intet var hændt, er lettere sagt end gjort. Det får vi bekræftet, når vi ser på, i hvor stor stil vi lader os overvåge, fordi vi så inderligt ønsker, at det skal forhindre potentielle terrorangreb. Men angrebene vil komme.

Hvis kamera og kropsvisitation kan være med til at fange bare én potentiel terrorist, er vi villige til at give køb på vores frihedsidealer, men i horisonten står den næste terrorist klar. Vi lader terrorens væsen diktere i hvor høj grad, vi vil lade kameraer fange helt almindelige menneskers gøren og laden.

Og vi lader terrorens væsen diktere i hvor høj grad, vi er villige til at blive overvåget i alt, hvad vi foretager os på nettet. Eksempler på at overvågningsdata bliver misbrugt ses allerede. Der er tilmed intet forskningsmæssigt belæg for, at terrorangrebene bliver færre, blot fordi vi øger overvågningen.

Argumentet om, at hende der ikke har noget at skjule, ikke har noget at frygte, er altså irrelevant. Det er ikke dét, der er pointen. Pointen er, at når vi lader vores frygt for terroren diktere den måde, vi indretter samfundet på, så indretter vi os efter terrorens væsen.

Vi lever netop ikke, som vi hidtil har gjort, selv om vi siger, at vi gør. Vi lader os styre af frygt. Vi taler om den frie bevægelighed, mens vi undgår visse steder på visse tidspunkter. Vi taler om tolerance, og kigger os over skulderen, når vi ser en stresset kvinde i burka.

Stop pseudoindsatsen

Tanken om, at der kunne være sket politibetjenten eller civile borgere noget, der var værre, tør jeg ikke tænke på. Er det virkelig den pris, vi er villige til at betale for vores pseudosikkerhed? Følelsen af, at man som politiker har gjort sit, og har taget ansvar for terrorrisikoen, overstiger risikoen ved, at vi kan ramme vores egne – i dette tilfælde helt bogstaveligt. Av, min arm.

Politikerne vil så gerne vise handlekraft, men de mangler i den grad mod til at gå mod tidsånden. Jeg savner folk på tinge, der tør sige, at vi skal fortsætte med at drive vores samfund som hidtil – og faktisk efterleve det via lovgivningen.

Det stik modsatte synes at være tilfældet, og dermed øger vi ingenlunde sikkerheden – vi risikerer blot, at en betjent bliver ramt af et vådeskud.

Min kritik mod det frygtbaserede samfund er ikke kun rettet mod VLAK-regeringen. Den massive pseudoindsats og den voldsomme retorik mod terrorismen er nemlig ikke begrænset til regeringspartierne. Over en bred kam af Folketingets partier kappes man om, hvem der vil sætte flest penge af til bekæmpelsen af terror, så vi kan sikre vores rettigheder og bevare de privilegier, vi nyder godt af i samfundet.

Problemet er blot, at i det øjeblik man begynder at afsætte millioner og fokusere på en enkelt terrorist, for at vi skal forsvare vores demokrati, så ødelægger vi demokratiet lidt mere. Næste gang er det ikke ’bare’ armen, der bliver ramt.

Lauritz Korfix Schultz er cand.mag. i dansk og historie og gymnasielærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Werner Gass
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • Jes Enevoldsen
  • Morten Balling
  • Eva Schwanenflügel
  • June Beltoft
  • Christian Skoubye
  • Leif Høybye
  • Anker Nielsen
  • Elisabeth From
  • Ervin Lazar
  • Hans Larsen
Torben Skov, Werner Gass, Esben Lykke, Flemming Berger, Anne Eriksen, David Zennaro, Jes Enevoldsen, Morten Balling, Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Christian Skoubye, Leif Høybye, Anker Nielsen, Elisabeth From, Ervin Lazar og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Hassing

Terrorbekæmpelsen er undskyldningen for borgeres indskrænkede frihed. Magthavere har alle dage haft ønske om borgerkontrol. Selvironisk er det så, at i demokratier vælger borgerne selv den indskrænkede frihed - godt hjulpet på vej af magthavernes manipulation.
Som det nævnes i artiklen er fakta (og oplsyning) særdeles vigtige værktøjer mod manipulation ....... formår vi som borger at tage mod den (lødige) presses information? Suk :-|

Rolf Andersen, Werner Gass, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Anne Eriksen, David Zennaro, Ole Henriksen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Leif Høybye, Hans Larsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Jeg synes vi skal udvise lidt respekt for ekspertisen , PET og dets partnere. Jeg synes det er fornuftigt at der tænkes og gøres præventiv, og det skræmmer ikke mig , at se blomsterkummmer i magnum. Kameraerne er der ikke alene for terrorens skyld, der findes mange andre gode grunde. Nej frygten er et produkt af det uforståelige og vilkårlige i terrorens væsen - ligesom Kåres kronik..

Britta Felsager, Christian De Thurah og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvad er formålet med den kronik og med at bringe den? Det er svært at se at den er oplysende, og vel slet ikke for potentielle læsere af Informations kronikker. Det er som om det er så vigtigt at imødegå en eller anden påstand som ingen har fremsat om at terrorangreb i Danmark har ført til massedød. Hvem er det der skal overbevises og hvad skal de/vi overbevises om?

Jan Weber Fritsbøger

jeg synes vi burde lade være med at lave terrorister ( føre krig i andre lande ) og det samme burde resten af verden især USA,
at pet elsker trusler og gerne vil have flere penge og flere beføjelser for at bekæmpe dem, får mig ikke ligefrem til at få større respekt,
jeg er overhovedet ikke skræmt, men jeg hader at se bevæbnede mennesker på gaden, især fordi jeg ved at det aldeles ikke gør risikoen ved at færdes mindre tværtimod, hvilket vådeskuddet jo viser i al sin grimme tydelighed, vi har for tiden de forkerte politikere som konsekvent gør de forkerte ting, og jeg håber det snart kan ændres, mit håb er dog ikke stort med et S som konsekvent siger de forkerte ting.

Dagmar Holdensen, Tino Rozzo, Werner Gass, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Anne Eriksen, Ken Sass, Kristen Carsten Munk, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Anker Nielsen

TAK! til Lauritz Korfix Schultz for denne Kronik. Du har fuldstændig ret i alt, hvad du skriver!

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Anne Eriksen, Ole Henriksen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Niels Jakobs

Der er ikke noget modsætningsforhold imellem at have respekt for ekspertisen hos PET og dets samarbejdspartnere og den kritik som Lauritz Korfix Schultz kommer med i sit debatoplæg.
PET laver fast sit efterforskningaarbejde og de løbende trusselsvurderinger efter bedste evne og med de ressourcer de har til rådighed. Det er politikerne, der vælger hvad disse ressourcer er og hvilken anvendelse af disse PET skal prioritere, lige så vel som at de træffer samme valg for Politiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Hjemmeværnet, osv., samt valgene for ressource og opgavefordelingen mellem instanserne. Derfor kan vi sagtens være kritiske overfor politikernes valg, uden at tabe den mindste respekt for eksperterne i de forskellige instanser, hvilket vi også bør være, eftersom den hårdeste kritik af de politiske valg meget ofte kommer fra instansernes egne eksperter.

Hvis du reelt mener som du skriver at det er fornuftigt at der tænkes og gøres præventivt, så vil jeg kraftigt anbefale at du revurderer hvad der er præventivt, fordi hverken kameraer eller XL-betonkummer og ditto klodser kan beskytte imod nogle, der virkelig vil gøre skade.
Kameraer har generelt en minimal forebyggelseseffekt. De er mest et opklaringsværktøj til efter at det er gået galt. De kan nogle gange intimidere kriminelle fra visse handlinger, fordi disse ikke ønsker at blive fængslet for deres kriminalitet, men overfor en terrorist, der blot vil gøre mest muligt skade i sit martyrium, yder de ingen prævention. Desuden kan deres effekt omgås vha. hærværk, maskering og forklædninger, hvilket gøres af kriminelle på daglig basis med metoder, der let kan adopteres af terrorister.

Kummer og klodser beskytter enkelte placeringer imod simple angreb med køretøjer, men lader omkringliggende områder stå sårbare og uanset ved hvilket sted eller begivenhed de er placeret, så skal alle udenfor den barriere de danner for at komme til og fra stedet. Deres præventive effekt overfor simple angreb er derfor begrænset og effekten overfor mere sofistikerede angreb er praktisk talt ikke eksisterende. De kan endda skabe inddæmninger, som gør terror med bomber og skydevåben langt farligere.

Jeg vil absolut ikke uddybe hvordan det kan gøres, men det er ret let at skaffe sig midlerne til et mere sofistikeret terrorangreb i Danmark. Med bare basal viden kan man på en enkelt eftermiddag skaffe sig materialerne til fremstilling af en IED, der kan være alt fra brevstørrelse til noget som kan vælte en bygning. Vores våbenlovgivning yder heller ikke nogen beskyttelse imod at våben falder i forkerte hænder, hvilket burde være åbenlyst for alle, der er fulgt bare lidt med i udviklingen af bandekriminalitet. At anskaffe sig et ulovligt våben kan ligeledes klares på en eftermiddag. De mere tålmodige kan også let skaffe sig lovlige våben ved at tage jagttegn eller ved at gå ind i en skytteforening og det bliver våbnene ikke mindre farlige af.

Tilgængeligheden af ulovlige våben kan vi rent takke en række politiske valg for. Schengen-traktaten har gjort det let at flytte andet end mennesker over grænserne inkl. våben fra lande med mindre restriktive lovgivninger end den danske. En større faktor er beslutningen om at tillade en meget fri handel med deaktiverede politi og militær-våben på tværs af grænserne. Titusindvis af de ulovlige våben i Danmark er lovligt handlede deaktiverede politi og militær-våben fra Spanien, Italien, Frankrig og Østeuropa, som er blevet reaktiverede. Det er politiske valg, hvor prioriteringen af penge, profit og vækst komplet har tilsidesat prævention af terror og kriminalitet, på trods af advarsler fra mange eksperter.

Som en ekstra understregning af tilstanden for danske terrorpræventive tiltag, så kan det nævnes at det ikke er ret meget længere end et halvt år siden at der blev stjålet 6 fly fra en flyveplads i Jylland i en sag, der stadig er uopklaret. Her var det tydeligvis en kriminel handling med henblik på salg af flyene eller deres dele, men der er intet der hindrer terrorister i at gøre det samme med helt andre formål. Her hjælper hverken kameraer eller betonklodser og et bevogtningsmandskab er blot flere potentielle ofre.

Politikerne sælger os pseudosikkerhed pakket ind i store symbolpolitiske armbevægelser. De fleste borgere køber det, fordi alt for mange ikke kender forskel på at være mere tryg og at føle sig mere tryg. Det er følelserne som styrer, således at store dele af den prævention vi får ikke er prævention imod terror og kriminalitet, men derimod prævention imod utryghed. Dette medfører nogle meget alvorlige problemer som øger den reelle trussel. Der bruges nemlig også præventive tiltag som eksperterne ved virker. Disse er primært efterforskning og forebyggende politiarbejde. Sidstnævnte sker som regel i samarbejde med sociale indsatser.

Begge dele er generelt meget lidt synligt for flertallet af borgere, men det er her at fødekæden til både terror og kriminalitet afskæres. Dels ved at hindre at personer i marginaliserede grupper når ud til et punkt, hvor de bliver radikaliserede eller kriminaliserede, og dels ved at identificere hvem, der trods forebyggelsen alligevel bliver det, så disse kan stoppes inden at de udgør en reel og større trussel for andre. Den aktuelle tendens igennem længere tid er at politikerne hele tiden flytter ressourcerne fra dette præventive arbejde over til mere bevogtning, flere barrikader, mere kontrol, flere kameraer og teknologiløsninger. Ting, der alle har det tilfælles at de er meget synlige for borgerne i enten gadebilledet, medierne eller begge, så politikerne kan vise at de er tought on crime and terror.

Selve flytningen af ressourcer bliver af politikerne som regel retfærdiggjort ved at pege på minoritetsgrupper i samfundet som særlige arnesteder for de trusler som tiltagene skal beskytte borgerne imod. Dette gøres ofte så groft generaliseret og højlydt at disse grupper marginaliseres endnu mere end tidligere, samtidigt med at polariseringen i hele befolkningen øges. Netop marginalisering og polarisering er sammen med social ulighed og social arv de største påviste faktorer i dannelsen af kriminalitet og terror, så derfor bliver der mere og mere brug for den mere usynlige prævention fra den efterforskning og forebyggelse, der fortsat må se sine ressourcer flyttet til andre områder. Kan du se hvad kurs vi er på her?
Kan du genkende dette som opskriften på en selvopfyldende profeti? At vi en dag nok skal få politikere, der kan blære sig med, hvordan kameraer og teknologi har ført til opklaring af et terrorangreb på dansk jord, og hvordan betonbarrierer og bevogtningsmandskab har reduceret antallet af ofre?

Frygt er ikke en uforståelig størrelse, men en følelse som vi kan tale op eller ned i hinanden. Terror er heller ikke en uforståelig handling. Den er drevet af følelser, hvoraf de stærkeste er frygt og vrede. Bange mennesker er lette at manipulere, hvorfor der altid vil være både politiske og religiøse ledere, som meget gerne vil tale frygten op. Det dummeste vi som borgere kan gøre, er ukritisk at lytte til dem, når de gør dette. Historien har gang på gang vist at gør vi det, så skaber vi selv det vi frygter. 100% tryghed kan aldrig opnås, men vi har et valg imellem at være mest muligt trygge eller at dulme frygten med en følelse af tryghed. Det er to meget forskellige ting.

Niels Jakobs, Jørgen Kærbro Jensen, Werner Gass, Morten Nielsen, Bjørn Pedersen, Karsten Lundsby, ingemaje lange, Flemming Berger, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel, Lars Bo Jensen, June Beltoft og Christian Skoubye anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis artikelskriveren har ret kunne man så ikke bare nøjes med at komme til flyet i lufthavnen, som om det var en bus og slippe for check i hoved og r..?

Christian De Thurah, Maria Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Hold nu op med det der "VI ACCEPTERER". ("vi accepterer, selvom den ødelægger demokratiet")

VI accepterer ikke en skid, og der er ingen steder at gå hen med utilfredsheden. Hvis noget overhovedet, så lyttes der KUN til flertallet af dem, man spørger, og ikke resten. Så, hvor er dette VI?

Spørg mig!

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Benjamin Bjerre anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Jeg plejer at sammenligne risikoen for at blive slået ihjel af en terrorist her i Danmark, med at ingen reelt tror det er særligt sandsynligt at de vinder i Lotto. Alligevel er der én eller flere som vinder næsten hver uge. Det er absolut ikke hver uge at nogen slås ihjel pga. terror i Danmark. Der slås globalt og årligt flere mennesker ihjel af lyn end af terror. Du er vel ikke bange for tordenvejr? Hvis man virkeligt vil sætte ind, er der andre ting som er langt mere farligt. (Det ville til gengæld medføre et endnu højere befolkningstal ;)

Det med at indsatsen virker er et ikke-argument. Op til år 2000 var der udbredt frygt for at computere ikke ville kunne klare årsskiftet. Derfor satte man massivt ind med år 2000 forberedelser, og betalte i dyre domme for at "det forfærdelige" ikke skulle ske. Dengang var jeg chef med ansvar for en masse teknisk udstyr og computere i alle afskygninger. Min direktør ville selvfølgelig gerne have at vi sikrede os, men det lykkedes mig at tale ham fra det. Da dagen oprandt var der ikke ét problem, men jeg læste om mange bagefter, som havde været glade for at de havde sikret sig. For de firmaer som stod bag "sikringen" var det win-win. Havde Verden kollapset havde de haft ret, og nu kunne de sige at det ikke skete pga. deres arbejde.

Jeg siger ikke at arbejdet med at forhindre terror er spildt, og jeg er sikker på, at masser af politifolk knokler til de bløder. Der er bare andre steder hvor ressourcerne kunne bruges bedre. Det er f.eks. en falliterklæring at mange ikke længere føler at det nytter noget at ringe til politiet, fordi de ikke har tid.

Rolf Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Der mangler noget i ligningen, nemlig det såkaldte 'trusselsbillede', altså vurderingen af hvor stor en risiko, der til enhver tid er for at der bliver gennemført en terrorhandling på dansk grund. Det er PET, der foretager denne vurdering, antagelig med baggrund i konkrete efterretninger. Jeg skriver med vilje 'antagelig', for det er selvsagt meget få mennesker, uden for PETs egne rækker, der har indsigt i selv samme efterretninger og deres tilvejebringelse, endsige hvorfor og på hvilket grundlag PET drager de konklusioner, der udgør fundamentet for 'trusselsbilledet'.
I den forbindelse er det værd at notere sig, at PETs budgetter er mangedoblet over de sidste 10-15 år. Af indlysende årsager, vil nogen sikkert sige. Men det ændrer ikke ved, at PET, som statsinstitution, har indtaget en helt unik position i det danske samfund: PET bestemmer reelt selv hvor mange ressourcer PET skal have tilført. Der er ingen i kongeriget - heller ikke på Christiansborg - der kan eller ønsker at sætte spørgsmålstegn ved det trusselsbillede, PET fremmaner. Hvis PET siger, at situationen er farlig, ja, så er den farlig - og PET skal have alle de ressourcer, der er nødvendige for at imødegå den.
Vi er med andre ord overladt til at stole blindt på PET, som på sin side har indlysende interesser i ikke at nedtone trusselsbilledet. Ordet 'terror' sender, nærmest pr automatik, alle andre hensyn ud i kulissen.
Det er svært at forestille sig, at det kan være anderledes. Omvendt er det problematisk, at have en efterretningstjeneste, som, i ly af behovet for diskretion, svinger taktstokken for terror-beredskabet og tilsyneladende lider af uhelbredelig volumensyge

Randi Christiansen

Læs krishnamurti 'fri for vold' og forstå voldens væsen og udspring.

Den splittelse, det menneskelige kollektiv lider under, er ubegribelig uintelligent. Men som de kloge siger, er vi midt i en opvågnen, ved at udvikle en fjerde hjerne (prof. erik hoffmeyer). Og iflg den danske mystiker martinus er vi færdigudviklede som art om 3000 år.

Bare hold ud kære venner, siger jeg - og som martinus sagde 'alt er såre godt'.

Eva Schwanenflügel

Selve tilstedeværelsen af bevæbnet politi og militær med skarpladte våben øger risikoen for utilsigtede ulykker - eller tilsigtede angreb.

I USA - verdens mest bevæbnede land - er der i snit 30.000 skudrelaterede dødsfald om året. Antallet af sårede er endnu højere.

En ganske betydelig del af disse skudepisoder er uheld. Børn finder forældres våben og leger med dem, forældre tror der er indbrud i huset og skyder deres teenager der har prøvet at liste ubemærket hjem efter en fest, politi skyder børn der peger på dem med legetøj, eller skyder bare fordi folk har en 'forkert attitude' eller 'forkert hudfarve'.

Jo flere våben der er i et samfund, jo flere potentielle uheld er der risiko for.

Det massive opbud af sikkerhedsforanstaltning ved 'udsatte' steder som ved synagogen, eller den på sigt uendelige grænsebevogtning, forhindrer ikke de såkaldt hjemmegroede terrorister i at agere. En ganske almindelig hobbykniv er nok, som vi så i Frankrig for et par uger siden.
En lille, ensom og pæredansk pige kan sidde og planlægge bombninger af skoler hun definitivt eller diffust hader.

Sessionslogning (hvor man masseovervåger ethvert telefonopkald, enhver aktivitet på internettet osv), har overhovedet ikke ført til nogen tiltaler for terror.

jens peter hansen

Kom til Paris så skal I se milærtær med maskinpistoler. Det er jo skræmmende men hvorfor?

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

Vi er da nødt til at beskytte vores religiøse mindretal, hvad ville udlandet ellers tænke om os?

Eva Schwanenflügel

@ Maria Jensen

Det kommer nok an på hvilket religiøst mindretal vi skal beskytte..

Det er åbenbart ikke muslimer.

Eva Schwanenflügel

Det er faktisk helt udenfor the twilight zone, når ministeren for Udlændinge og Integration råder muslimer der holder ramadan til at holde ferie.

Faktisk har hendes egen Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, påpeget at det er rigtig godt at faste i flere døgn af gangen.

Jan Skovgaard Jensen

På Venstrefløjen får artiklen en yderligere vinkel, idet vi siden 9/11 blot har haft een såkaldt rød regering. Netop forbi sikkerheds aspektet er konservativt og nationalt. Og diverse borgerlige regeringer således har klare interesser i at det fortsætter så'n.

Så venstrefløjens catch 22 er enten blive national, hvilket vi er håbløse til, eller håbe at det hele går over, og hvergang det er lige ved at gå over starter de borgerlige noget nyt.

.....så det er endnu en grund til at starte den revolution!

Maria Jensen

Eva: At muslimer under fasten ikke indtager føde mellem solopgang og solnedgang er ikke nødvendigvis et problem. Det giver lavt blodsukker og deraf følgende irritation mv. At de heller ikke indtager væske er et stort problem. 18 timer uden væske under en hedebølge er ikke forsvarligt. At de spiser og drikker og fester om natten for at indhente det forsømte går ud over nattesøvnen.

En buschauffør, der er dehydreret, har lavt blodsukker og ikke har sovet nok, og nu skal styre linie 5A gennem Københavns myldretidstrafik i 30 grader og bagende sol? Det kan aldrig være en god ide.

Hvad statsministeren mener er ret underordnet. Disse stakkels mennesker lever i angst for en straffende Gud. De tror, at de kommer til at brænde i helvede, hvis de ikke overholder disse umenneskelige regler. Det er en form for angstneurose, og vi skylder dem som samfund at forstå, at der ikke sker noget ved at drikke vand i løbet af dagen. Gud har ikke noget imod det.

Maria Jensen

Angående kronikken, så kan jeg ikke se den som andet end letgennemskuelig victimblaming. Nej, det er ikke vores skyld, at vi bliver bange. Det er terroristernes skyld.

Christian De Thurah

Personligt bryder jeg mig ikke om bevæbnet militær i gaderne (med Livgardens vagtparade som eneste undtagelse), da militæret efter min mening ikke er til indenlands brug. Men at tale om "massive sikkerhedsforanstaltninger" ved f.eks. synagogen i Krystalgade, hvor man har erstattet to politimænd med maskinpistoler med to soldater med geværer, er måske at overdrive en anelse.

jens peter hansen

Risikoen for at gå distraheret ud foran en bil, mens man tjekker sit facebookfeed, er mange gange højere end at komme til skade ved et terrorangreb.
Siger artikelskriveren, som i overskriften introduceres som gymnasielærer. Er det nu en profession der i særlig grad giver autoritet i terroristtilfælde eller hvad ?
Der er ikke militær over alt i København, men ved tre jødiske institutioner. Måske en overreaktion, men ville gymnasielæreren stå på mål for at Carolineskolen blev angrebet af en galning, når risikoen for at komme til skade med mobiltelefonen er større og bevogtningen derfor overflødig ?
Ingen bryder sig om militær eller bevæbnet politi på gader og stræder, som i Paris. Det er der jo heller ikke i København.

jan henrik wegener

En ekstra kommentar til de der synes vi her overdriver frygt og had mod terrorister, og er hardlinere kan man se på hvad der gøres andetsteds, nærmere bestemt Irak. Jeg så i går en artikel om sager mod IS-fanger, specielt kvindelige udlændinge, der står overfor måske at hænges. Så vidt jeg forstod får de 10 minutters tid til at forklare sig.

Morten Balling

@Maria

"Nej, det er ikke vores skyld, at vi bliver bange. Det er terroristernes skyld."

Helt så enkelt er det ikke. Terroristerne ved at de kan spille på vores irrationelle frygt. Derfor udfører de terrorangreb som aktiverer frygten. De laver angrebene så "spektakulære" som muligt, for at få pressen til at skrive om dem. Presseomtalen gør frygten værre. Det medfører at politikerne føler et behov for at handle. Det giver os en falsk tryghed, som afløser den irrationelle frygt.

Der er mange steder at bryde den kæde af sammenhænge. Bemærk f.eks. at politikere ofte ifm. et terrorangreb udtaler at vi ikke må lade frygten ødelægge vores samfund. Derpå indfører de ny symbolsk lovgivning, og fletter deres egne behov for f.eks. mere overvågning ind i det hele.

Den vigtigste måde at stoppe terrorisme på, er at få folk til at indse at det statistisk er usandsynligt at de selv rammes. Det kan godt være det lyder kynisk, men det er sandt. Hvis vi alle kunne vende det døve øre og det blinde øje til terror, ville terror ikke give mening, og dermed ville idéen dø helt af sig selv.

Eva Schwanenflügel og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

Morten Balling: Det er ikke irrationelt at frygte terrorisme. Det er irrationelt at tro, at det går væk, hvis vi bare lader som ingenting. Frygten er en helt legitim reaktion på en konkret fare, og det er faren, der skal elimineres, ikke frygten.

Statistikargumentet er latterligt. Terror er ikke noget der sker tilfældigt. Det er ikke et naturfænomen, vi bare skal lære at leve med som lynnedslag eller jordskælv. Det er en bevidst handling, en viljesakt fra nogle mennesker, der foragter os og ikke vil os det godt. De skal vide, at vi både kan og vil forsvare os.

Prisen for multikultur og åbne grænser er soldater i gaderne. Det har vi vidst hele tiden.

Maria Jensen

Terroren er udtryk for en krig mellem civilisationer. Man vinder ikke en krig ved at sige til fjenden: "Bare slå os ihjel, i bliver vel trætte af det på et tidspunkt". Hvor mange døde skal vi acceptere, før end vi begynder at overveje, at de måske ikke bliver trætte af det?

Hvad hvis deres mål slet ikke er at gøre os bange? Hvad hvis de slår os ihjel, fordi de betragter det som deres religiøse pligt, og de i virkeligheden er komplet ligeglade med, hvad vi føler, fordi det er vores blotte eksistens, der er problemet for dem og deres Gud? Tør du tænke tanken til ende?

René Arestrup

@Maria Jensen
Din brug af 'fjenden', 'de' og 'dem' er upræcis og rummer (bevidst?) en underliggende præmis om, at det handler om klodens 1,6 milliarder muslimer.
I så fald er der ikke blot tale om forvrøvlet ekstremisme, men også om en dæmonisering, som i sig selv er farlig.

Randi Christiansen

René, nu er der andre end muslimer, som dræber for deres tro - på penge, magt og land f.eks.

Morten Balling

@Maria

Statistik argumentet er netop ikke latterligt men rationelt. Jeg kan huske at jeg engang efter 9/11 sad i et S-tog og kiggede på en muslimsk mand med en stor rygsæk, mens frygten vældede op i mig, ved tanken om at det nok var en kæmpe bombe han bar rundt på. Da han senere steg af toget, og jeg stadig var i live, gik det langsomt op for mig hvor latterlig min frygt var.

Så gik jeg helt terapeutisk i gang med at studere emnet, og fandt ud af hvad der var sandsynlighed for at jeg en dag ville dø af, og terrorisme var ikke engang på top 20 af den liste. I Vesten dør vi af levestil og alderdom. Det fik mig også til at forstå hvor meget døden er tabu. Det klassiske eksistentielle dilemma med at det er at livet fedt, men at bevidstheden om dette, også fører til at det er surt at erkende at livet har en udløbsdato er skræmmende for mange, og det fører bla. til religioner, som kan bilde folk hvad som helst ind, fordi de til gengæld lover evigt liv.

Der findes en meget interessant teori i psykologien, som kaldes Terror Management Theory (TMT). Den forklarer bla. hvad der sker når to religiøse mennesker mødes. De har begge opfattelsen af, at de skal følge et bestemt sæt regler, og så kan de leve evigt i en eller anden form for paradis efter deres jordiske liv er slut. Problemet opstår når de indser at de følger forskellige regelsæt. Derfor opstår der et behov for at overbevise "de andre" om at de regler man selv følger er de rigtige.

At der findes f.eks. muslimer som er så vildledte i deres tro, at de ønsker at udrydde alle de vantro er helt sikkert. Det er bare et fåtal af muslimerne som tænker sådan. Langt de fleste muslimer er langt mere optaget af at få deres dagligdag til at fungere, og det inkluderer at få den til at fungere med ikke-muslimer.

Personligt kender jeg flere muslimer, og selvom de synes det er trist at jeg en dag "havner i helvede" er de samtidig nogle af de rareste mennesker jeg har mødt. Det vidste jeg ikke før jeg mødte dem, og før jeg begyndte at spørge til dem og deres religion. Jeg kender også jøder og der oplever jeg det samme. Det med helvede må tiden vise, men jeg har min tvivl ;)

I en hvilken som helst religion finder man ekstremer. Når det kommer til muslimer er det bare ofte dem som fokuseres på, selvom det overvældende flertal er meget lidt ekstreme. Ja, Ramadanen virker tosset for os leverpostejsfarvede danskere, men det gør Julen dybest set også. Prøv at spørge omkring dig, om folk ved, hvorfor vi fejrer pinse.

jens peter hansen

Ramadanen virker tosset for os leverpostejsfarvede danskere. Skriver Morten Balling. Det er dog en usædvanlig farve du må have !

Morten Balling

@Jens Peter

Jae... Den tanke kan du jo så passende hygge dig med, næste gang du guffer en leverpostejsmad i dig :)

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Udenfor? Jeg vil nærmere mene at Inger Støjbergs seneste blogindlæg i BT ligger dybt inde i Twilight Zone, hvor vi skal skræmmes af fantastiske historier om der uventede og makabre. Uanset hvad vi kalder hendes seneste udmelding, så er det ikke til at komme udenom relationen til denne debattråds emne, fordi hun direkte er ude i at puste til frygtens flamme. https://www.bt.dk/blogs/stoejberg-nu-er-det-ramadan-og-jeg-vil-gerne-sla...

Hendes nyoppustede agurketidsspinballon har ingen basis i fakta. De alm. regler for Ramadanen er at børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste, men det er ikke de eneste undtagelser. Muslimer har også nogle generelle undtagelser, der både omfatter bøn og faste. Troende der udfører arbejde med ansvar og/eller risici for andre menneskers liv er også lovligt undtaget fra at faste og de skal bestemt heller ikke stoppe deres arbejde for at lægge sig på knæ med hovedet rettet imod Mekka. 3F, der er fagforening for landets chauffører, har sågar haft kaldt en imam ind for at afklare hvilke forhold, der gælder for deres medlemmer og svaret var klart og utvetydigt. Chaufførerne skal sørge for at drikke væske i løbet af arbejdsdagen og må også spise efter behov. Samme regler gælder også for læger, piloter, sygeplejersker, SOSUer, folk der betjener tungt industriudstyr, osv.

Statistikkerne giver heller ingen støtte til Støjbergs ærinde. Der er i stigende grad blevet fejret Ramadan i Danmark lige siden at Nusrat Djahan Moskéen åbnede i 1967, men der er ikke registreret nogen tilsvarende stigning i antallet af arbejdsulykker og trafikulykker under den årlige Ramadan-måned ift. resten af årets måneder.

Desværre har ingen af delene afholdt Inger Støjberg fra skrive den bombastiske udmelding af trumpske dimensioner: "Vi bliver nødt til at forholde os til de problemer, som ramadanen giver os i nutiden....". Den er rigtigt interessant set i forhold til hendes normalt anvendte vinklinger, der mest er bygget på frygten for islamisk terror og krav til muslimers deltagelse i arbejdsmarked og danske traditioner, hvor hun nærmest kræver at "vi" skal være meget vrede på muslimer, der ikke arbejder og meget bange for hvad de ellers kan bruge deres tid på. Det er en helt fantastisk ny vinkel hun har føjet til sit arsenal: Nu skal "vi" være bange for muslimer, der deltager i samfundet og passer deres daglige arbejde.

Og det har virket. Hundredtusinder af etniske danskere er blevet bange, fordi Inger har sagt at de bør være bange. Effekterne af denne frygt bevæger sig nu igennem Danmark som en lang række af væltende dominobrikker, der på blot 2 dage har fået så meget fart på at de også skubber til brikkerne i andre lande. Støjbergs påstande er naturligvis allerede adopterede og taget i brug af Danmarks nationalistiske højrefløj og hvis nogle skulle være interesserede i at se hvordan den brug ser ud, så vil jeg foreslå at de tager et kig ind på Ekstra Bladets læserdebatforum Nationen. https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/stoejberg-i-ramadan...
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/cekic-tordner-mod-stoejberg-du-s...
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ramadan-oproer-bred...

Jeg er godt klar over at der er mange danske avislæsere, som ikke regner EBs Nationens debatter for seriøse, hvilket er ganske velbegrundet set ud fra kommentarindholdet, men derfor bør man alligevel ikke overse at forummet har en stærk indflydelse på den samlede danske mediedebat. Blandt deres ca. 170.000 brugere er det medlemmer og vælgere fra DF og NB, som sammen med medlemmer fra SIAD, For Frihed, m.fl. har den absolutte dominans i alle forummets debatter. Hvad de skriver og hvad de spørger om breder sig ud på 1.000+ hjemmesider og SoMe-grupper, hvorfra det knopskyder videre ind i alle danske debatfora inklusiv dette. Der er Inger Støjberg "guden" der aldrig tager fejl og effekten på internettet er ikke det værste der siver ud derfra. Det værste er at kommentarerne direkte afspejler hvordan der tales til og om muslimer ude i det fysiske samfund i alle de situationer, hvor folk kan slippe fra det uden fare for sig selv.

I hver eneste danske bus, hvor chaufføren ikke er tydeligt lyserød i ansigtet, vil der nu og fremover dagligt være personer, som spørger chaufføren kritisk eller anklagende om faste. Der vil være personer, der smider en bidende bemærkning om faste eller Ramadan til chaufføren netop som de træder i sikkerhed for konsekvenser ved at stå af bussen. Der vil være grupper af personer, som hørbart for chaufføren diskuterer faste og Ramadan i alt andet end venlige toner. Et meget tilsvarende billede vil kunne ses på mange større danske arbejdspladser, hvor muslimer er en minoritetsgruppe blandt de ansatte. Her vil det blot være grupper af etnisk danske kollegaer, der står for denne adfærd. Der vil også være patienter i sundhedsvæsenet, der spørger til personalets faste.
Fra i forgårs blev det pludseligt meget sværere at være muslim på det danske arbejdsmarked og det rammer oven i købet direkte ind i muslimernes vigtigste højtid. Den marginaliserende effekt heraf er omfattende.

Det har allerede affødt kraftige reaktioner fra både muslimer og fra det politiske centrum-venstre og mange flere er på vej. Herfra er der ikke kun afvisning at Inger Støjbergs påstand og kritik af at hun overhovedet fremsatte den. Der er også en voldsom fordømmelse af de dele af højrefløjen, som ukritisk løb videre med påstanden til brug for deres egne dagsordener. Dermed mærker de nu også en øget marginalisering. Med Danmarks to største minoritetsgrupper kastet ud i øget marginalisering, så eskalerer polariseringen uundgåeligt imellem alle samfundets grupper.

Marginalisering og polarisering. To af de primære faktorer i dannelsen af radikalisering, kriminalitet og terror. Inger Støjberg har dermed enerådende og egenhændigt fodret den fødekæde, der på national skala både kan give os de næste 10 efterfølgere til Omar Abdel Hamid El-Hussein og en dansk udgave af Anders Behring Breivik. Samtidigt har hendes blogindlæg nået de internationale medier, som f.eks. her USA: https://www.washingtonpost.com/news/worldviews/wp/2018/05/22/danish-mini...
Og her Indien: http://www.thehindu.com/news/international/ramzan-fasting-can-be-dangero...

Også på den internationale skala virker det polariserende, men det gør også noget andet. Det gør allerede etablerede, udenlandske, islamiske terrorgrupper opmærksomme på Danmark. Et lille land i nord, som aldrig er blevet tilgivet for Muhammedtegningerne og som udefra set nu kritiserer deres hellige højtid. Det vil blive opfattet som endnu en provokation, der udpeger Danmark og danskere som fjender af islam og det er langt fra første gang at Inger Støjberg sætter os alle i den rolle. Jeg ved ikke hvor meget man skal irritere en mellemøstlig terrorgruppe før at den føler sig tilstrækkeligt provokeret til at række sin voldsarm 4.000 kilometer nordpå for at slå til, men det vil være naivt at tro at den internationale terrortrussel imod danskere ikke bliver øget.

En samlet stigning i trusselsbilledet, der ikke kun gælder terrortruslen, men også truslen fra stigende kriminalitet. Dette må PET så medtage i deres trusselsvurderinger i år fremad og hvordan skal vi så reagere på disse? Mere kontrol? Flere kameraer og betonklodser? Flere bevæbnede soldater på danske gader og stræder?

Og som afrunding udenfor hovedemnet: Hvordan laver man egentlig integration under forhold som disse? Og hvorfor valgte Inger Støjberg at skrive som hun gjorde?

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om du har misforstået mit indlæg, eller om du blot elaborerer på det? ;-)

Når jeg skrev "udenfor the Twilight Zone", mentes der med det at IS - egentlig ret bemærkelsesværdige initialer! - var så langt uden for skiven, at selv 'the zone' var for ufarlig..

For du har så ganske ret i, at hendes famøse blogindlæg gør Danmark yderligere interessant for islamistiske terrorister.

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Elaborerer, fordi det desværre er blevet vigtigt at så mange som muligt kender til de dybere årsagssammenhænge bag de ting de frygter. Dels læser også nogle af de mere frygtsomme med i trådene her og dels var der en chance for at jeg måske har husket et overset argument som du ville kunne bruge i andre debatter. Det er nogle ret gode grunde til at grave lidt ned i detaljerne. ;-)

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

P.S. Danskere der er meget bange for terror, burde være skrækslagne for Inger Støjberg.

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

"Danskere der er meget bange for terror, burde være skrækslagne for Inger Støjberg."

Du har fuldstændig ret !!
Hun er akkurat som en pyroman i overført betydning..
Alt handler om selvhenførelse, for at bruge et udtryk fra psykologien.
Al omtale er god, skidt være med hvordan det går landets borgere.. Og pyt med hvordan Danmark bliver repræsenteret i udlandet.