Kommentar

Hovedland eller hovedstad? De danske dagblade bekender kulør

Når Jyllands-Posten flytter kulturredaktionen til Aarhus, er det, fordi selv de største aviser har erkendt, at de ikke er landsdækkende, men må koncentrere sig om deres kernelæsere – et segment, der ofte er geografisk afgrænset
»Jyllands-Postens læsere bor for de flestes vedkommende i Jylland«, sagde chefredaktør Jacob Nybroe for nylig i ’Presselogen’. Derfor er det naturligt, at Jyllands-Posten har opgivet illusionen om at være en national avis.

»Jyllands-Postens læsere bor for de flestes vedkommende i Jylland«, sagde chefredaktør Jacob Nybroe for nylig i ’Presselogen’. Derfor er det naturligt, at Jyllands-Posten har opgivet illusionen om at være en national avis.

Ritzau Scanpix

9. maj 2018

I søndags, da TV 2’s Presselogen diskuterede Morgenavisen Jyllands-Postens beslutning om at flytte sin lille kulturredaktion væk fra Rådhuspladsen i København, gik jeg på YouTube og genhørte 1986-landeplagen fra bandet På Slaget 12:

»Ja jeg har siddet fast så længe her
jeg havde næsten
glemt at man kan
og godt må tænke selv 
uh – hjem til Århus uh-åh
hjem til dig og Århus, ja ...«

Dengang havde DR lige oprettet den store ’provinsafdeling’ i et nyt kæmpebyggeri i Aarhus. Millioner af licenskroner flød til Aarhus, og byggeriet var så stort og teknisk veludstyret, at politikerne dengang seriøst overvejede, om ikke man kunne spare millioner ved simpelthen at lade det kommende TV 2 overtage det.

Men de radikales pris for at stemme for oprettelsen af TV 2 var, at det skulle ligge i Odense, og der skulle etableres otte regionale tv-stationer i ’Udkantsdanmark’ – fem år før ordet overhovedet blev opfundet.

I dag er det næsten et fyord, som ifølge Den Danske Ordbog henviser til »de områder af Danmark, der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet«.

Dengang var decentraliseringstanken så stærk, at mange af TV 2’s regioner blev placeret uden for de store byer. TV 2/Fyn kom til Svendborg, væk fra Odense, TV 2/Østjylland blev placeret i Randers, væk fra Aarhus. Begge flyttede senere ind til den større by. TV Nord ligger stadig i Aabybro, væk fra Aalborg, TV 2/Bornholm ligger i Aakirkeby, væk fra Rønne.

Statstøtten

Mens decentraliseringen således – med succes – blev påtvunget det statslige TV 2, gik Jyllands-Posten den modsatte vej. Man gik mod hovedstaden. »Danmarks internationale avis«, som et af avisens reklameslogans lød, var ikke tilfreds med at være jysk. En stor del af avisen flyttede ind i A.P. Møllers gamle hovedsæde på Kongens Nytorv, der blev lavet en særlig københavnerudgave – og pengene fossede ud af foretagendet.

Så meget, at man i 2003 måtte fusionere med ærkefjenden Politiken, og Danmarks største og rigeste bladkoncern JP/Politikens Hus så dagens lys i 2002. For femten år siden havde dansk dagspresse således selv sørget for, at København for alvor blev landets mediehovedstad.

Berlingske-koncernen havde opkøbt den fine gamle Aarhus Stiftstidende og en række andre aviser i Jylland og langsomt, men sikkert, suget kraft og oplag ud af dem. Indtil det gik galt for Berlingskes britiske kapitalejere, og alt uden for København blev solgt fra – til den nye koncern Jysk-Fynske Medier, som siden har kæmpet en desperat kamp for at gøre det til en god forretning. Det lykkedes kun i kraft af en samlet mediestøtte på over 70 millioner kroner. Uden statsstøtten, ville koncernens resultat sidste år have været et minus på over 50 millioner.

Nøglen til overlevelse

Siden vi sang med på ’Hjem til Århus’ for 32 år siden, er det staten, ikke det frie marked, der har sikret en både geografisk og indholdsmæssig mediepluralisme, også med mindre, nationale aviser som Information og Kristeligt Dagblad og nye netmedier. Havde det højtbesungne, kriseramte marked rådet alene, ville billedet have været langt værre.

Nu begynder de største aviser så at erkende, at de ikke er landsdækkende, men må koncentrere sig om deres kernelæsere. I stigende grad er dagbladene ved at erkende, at de er helt afhængige af deres læsere, og at læsersegmentet for de fleste også er geografisk afgrænset. Derfor forsøger de i stigende grad at opbygge en slags fællesskaber.

»Jyllands-Postens læsere bor for de flestes vedkommende i Jylland«, sagde chefredaktør Jacob Nybroe i ’Presselogen’. Derfor er det naturligt, at Jyllands-Posten har opgivet illusionen om at være en national avis. Berlingske har også åbent erkendt, at den er »en avis for borgerlige københavnere«.

Men uanset hvor tæt de kommer på deres læsere i et fællesskab, vil den statslige mediestøtte stadig – for langt de fleste – være nøglen til overlevelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
Torben K L Jensen, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skal tilbage til klassikerne som Leni Riefenstahl film udtaler Jyllands-Postens kulturredaktionen før afgangen til Aarhus.....