Kommentar

Hvorfor skal vi nu høre om uartige Aalbæk igen?

Peter Aalbæk Jensen opfører sig bare, som han plejer. Han ved, at al omtale er bedre end ingen omtale – og medierne leger villigt med
Peter Aalbæk til sommerfest på Zentropa.

Peter Aalbæk til sommerfest på Zentropa.

Per Gudmann

16. maj 2018

Der er nogle få, såkaldt farverige personer (undskyld, ’personligheder’), som uanset hvad altid får spalteplads og tv-minutter. Man behøver ikke at bruge tid og energi på at præsentere dem – vi kender dem allerede. Journalister, redaktører og tv-tilrettelæggere skal ikke bide negle af frygt for, at de er kedelige (underholdningsværdi slår væsentlighed og relevans). Den er, kort sagt, hjemme hver gang.

Når Søren Pind forlader politik, iklæder han sig en dyr uniform fra provisorietiden og bliver dagens mand i skysovs, mens det væsentligste ved regeringsrokaden – fjernelsen af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen – kommer i anden medierække. Vi kan vist godt være enige om, at selv på en dårlig dag er Pind langt sjovere end Lunde, selv hvis han er på toppen.

I den forløbne uge fik kongen over alle personligheder så et kortvarigt comeback. Peter Aalbæk Jensen, kendt som Ålen, tog endnu en tur i mudderbadet, og han nød hvert øjeblik. Han er for længst blevet fjernet fra personaleansvar og ledelse i filmselskabet Zentropa (som han måtte sælge halvdelen af til Nordisk Film for næsten ti år siden).

Både Politiken og Information kunne senest i 2017 afsløre flere tilfælde af sexchikane, mobning og ydmygelser af yngre kvindelige medarbejdere (såkaldte ’småtter’), og ledelsen af Zentropa lagde yderligere afstand til Ålen. Efterfølgende kunne Arbejdstilsynet tilsyneladende bekræfte problemerne, og Zentropas øverste ledelse iværksatte reformer og indførte nye etiske retningslinjer.

Ålen slår til igen

Så skulle man tro, at Ålen havde udspillet sin rolle.

Men nej, filmfestivalen i Cannes stod for døren, og Zentropas verdenskendte instruktør (og provokatør) Lars von Trier skulle efter syv års eksil fra det sydfranske genintroduceres, og den nye Trier-film The House that Jack Built (om en seriemorder, der bl.a. får ram på Sofie Gråbøl) skulle promoveres. Ålen er en af filmens mange producenter, og han vidste præcist, hvordan den skulle skæres. Når det nu var slut med tissemandsopvisningerne, der tidligere gav massiv mediepote i Cannes, måtte han finde på noget andet. Og Ålen ved bedre end de fleste, at selv dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Så han gav et interview til to journalister fra Politiken, hvor han erklærede, at han ikke angrede noget som helst, at han ikke havde læst de nye etiske retningslinjer, at han synes, det er »uendeligt kedsommeligt og småborgerligt«, at han ikke længere må klaske småtterne i røven, og at han som »lønmodtager« nærmest har en pligt til at tale ledelsen imod.

Bingo! Peter Aalbæk kom på forsiden af Politiken den 7. maj, og fem dage efter tonede han frem i TV 2 News-interviewprogrammet Lippert, hvor han i en halv times tid gentog og uddybede sine synspunkter. Man havde en fornemmelse af, at både TV 2, Politiken og Ålen samstemmende havde ventet utålmodigt på den dag, hvor den seksmåneders mundkurv, som Zentropa-ledelsen havde forsynet den tidligere direktør med, blev ophævet. Det gav øjeblikkeligt pote. Forsiden og programmet var hjemme.

Ekko i medierne

Aalbæk opførte sig fuldstændig, som han plejer.

Han gjorde det, som medierne før #MeToo-gennembruddet ukritisk havde elsket, og som nogle medier efter #MeToo gysende rapporterede om. Klassens uartige dreng var ikke rehabiliteret, han var lige så fræk, som før han fik taleforbud. Nu er han bare ikke længere en del af magten – han har ikke længere noget ansvar og kan helt frit stå uden for og galpe op.

Det væsentlige ved den nye historie om og med Aalbæk er svært at få øje på. Bortset fra at han tilsyneladende er nyhedsværdig, fordi han er den person, han er og altid har været. Det var interessant, da han var Danmarks førende, frækkeste og mest innovative filmmand; grundlægger af og ildsjæl i Zentropa og – en overgang for efterhånden mange år siden – en central skikkelse i kulturpolitik og -debat.

Han blev båret på skjolde af begejstrede medier, indtil tidsånden løb fra ham. Et ekko er, som bekendt, en lyd, der forsinket kastes tilbage. Før kom han på skærmen og på forsiden, fordi han var noget, og ikke mindst fordi han aldrig var kedelig. Nu genhørtes et ekko af fortidens Peter Aalbæk fra to af landets førende medier. Man kan undre sig over hvorfor.

»Jeg stopper med at klaske røve,« sagde Peter Aalbæk for et par dage siden til branchebladet The Hollywood Reporter. I de danske medier fremstår han dog stadig lige kæk.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Lindegaard
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Jørn Andersen
  • Henning Kjær
  • Herdis Weins
Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard, Olaf Tehrani, David Zennaro, ingemaje lange, Jørn Andersen, Henning Kjær og Herdis Weins anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens christian jacobsen

Mavesure Lasse Jensen ka ikke lide Peter Aalbæk for Ålen er stadig vital og opfindsom og tager pis på hønisser som jævnaldrende Jensen.
Måske kan du komme i praktik hos Ålen, Lasse Jensen. Du kan lære meget..!

Anders Sørensen

Og nu igen igen igen.

Aalbæk er en interessant person, som dumme svin generelt er, og ikke mindst kontroversiel, som man ofte er som dumt svin. Folk tager afstand, folk sympatiserer. Folk klikker på artikler, penge genereres.

Som med Peter Madsen. Hvis man ikke ønsker at beskæftige sig med ham og Aalbæk og mener, at de og sagerne bør ties ihjel, kan man jo altid lige skrive lidt om, hvorfor man ikke bør skrive om Peter Madsen Aalbæk og derved holde egen sti og røv ren, mens man søber lidt af sovsen og holder hjulene igang.

Peter Andersen, David Joelsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Tænk, er det allerede syv år siden vi sidst så Lars von Trier slikke spotlight i Cannes. Som tiden dog går!

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Magtmisbrug er et udtryk for en form for utilstrækkelighed. Deraf behovet for at bekræfte sig selv. Her i form af nedgørelse af andre.

Giv denne perfide opførsel et par år, for snart vil den med sikker hånd kunne behandles i en retsal.

Peder Bahne

Ålen ville ikke længere vride sig i smatten. Bukserne af for det. Når voksenmobningen og udskamningen når et vist niveau, føler jeg instinktivt empati for offeret, med eller uden stiv pik. Herregud, det virker lidt, som når de konservative bliver syndigt uterlige over egne tanker omkring Christiania og al den hash.