Læserbrev

Information i EU-tiljublende selskab med storindustrien og eliten

Det hersker ingen tvivl om, at en dybt reaktionær højrefløj er vokset i frem i Europa. Men det er ikke korrekt, at det er som en konsekvens af et EU, som har udviklet sig til et »solidarisk europæisk fællesskab«
9. maj 2018

I Informations leder 20. april, under overskriften »EU-modstanden er skredet fra venstre mod højre. Men Enhedslisten blafrer«, kunne man læse, at højrefløjen ifølge Information i dag fylder mere og mere i modstanden mod EU. Det efterlod ifølge Information »Enhedslisten underligt blafrende i Europa-fjendtligt selskab med Dansk Folkeparti«.

Grundlaget for lederen og en tilsvarende artikel i avisen dagen før er en analyse udarbejdet af den EU-positive Tænketank Europa, hvis primære finansiering kommer fra store erhvervsinteresser som blandt andet Danske Bank og Industriens Fond.

Det forhold præger selvfølgelig de konklusioner, tænketanken fremlægger. Men oplysninger om finansieringsgrundlaget eller tænketankens EU-positive bias måtte læseren lede længe efter, da det hverken fremgik af Informations artikel eller tilhørende leder.

Det hersker ingen tvivl om, at en dybt reaktionær højrefløj er vokset i frem i Europa. Men det er ikke korrekt, at det er som en konsekvens af et EU, som har udviklet sig til et »solidarisk europæisk fællesskab«. Snarere er det et produkt af EU’s utryghedsskabende og udemokratiske politik.

Samtidig må man som læser undre sig over, at Information i sin leder fremhæver netop Tyskland som »besindighedens værner i Europa«.

Behøver jeg at minde om, at Tyskland var bannerfører for den benhårde højreorienterede nedskæringspolitik, som EU påtvang den græske befolkning, og som har ført til den største økonomiske recession og sociale armod i et europæisk land siden Anden Verdenskrig?

Man fristes næsten til at mene, at Informations leder efterlader avisen underligt blafrende i EU-tiljublende selskab med storindustrien og pengeeliten.

Tobias Clausen, Folketingskandidat Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Tobias Clausen

Jeg skal blankt indrømme, at jeg føler mig bedre tilpas med Enhedslisten i EU-modstandernes kreds.

Ved sidste EU afstemning - retsforbeholdet - røg jeg i NEJ-posen sammen med Morten Messerschmidt og Søren Søndergaard.

Føj for Satan

Men trods alt hellere dét, end stemme JA til et forslag, hvorom Erik Boel udtalte: "Det er en nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden ordning, vi skal tage stilling til"

Men det skal helst ikke gentage sig, så hold endelig godt fast i EU modstanden i Enhedslisten.

Dansk Folkeparti er jeg ret tryg ved - de skal nok blive på NEJ-fløjen.