Kommentar

Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Det er ikke kun os lærere, der har mærket konsekvensen af forandringerne på egen krop – også stigningen af stress blandt eleverne er synlig, skriver folkeskolelærer John Slot Petersen i sin kommentar.

Det er ikke kun os lærere, der har mærket konsekvensen af forandringerne på egen krop – også stigningen af stress blandt eleverne er synlig, skriver folkeskolelærer John Slot Petersen i sin kommentar.

Jakob Dall

31. maj 2018

Vi lærere har brug for en arbejdstidsaftale. Både for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, men i lige så høj grad for at kunne levere ordentlig undervisning til vores elever – vi skal huske, at det her handler om eleverne og deres mulighed for at få en ordentlig undervisning.

Jeg husker tydeligt de dage i april 2013, da vi stod med vores hvide T-shirts med skriften:

»Kvalitet eller discount« – »Tvungne heldagsskoler + mindre tid til forberedelse = Discount undervisning«.

Vi samledes i lange rækker på veje og i byer, for at gøre opmærksom på hvilke store konsekvenser, det ville få for fremtidens folkeskole, at vi ikke blev hørt og ikke havde medindflydelse på, hvordan folkeskolen skulle udvikle sig i fremtiden.

Jeg husker tydeligt det store tillidsbrud, jeg følte – og stadig føler.

Brug for forberedelsestid

Det er muligheden for at lave en varieret, differentieret og struktureret undervisning, vi lærere har brug for. Og det sker bl.a. gennem tid til forberedelse. Den forberedelse er minimeret betragteligt med det øgede antal timer, vi skal undervise.

Hvis vi kigger mod Finland, så har eleverne langt færre undervisningstimer end i Danmark, og de klarer sig rigtig godt. Det, de kan bryste sig af i Finland, er, at lærerne har massiv opbakning fra politikere, arbejdsgivere og befolkningen. Lærerne får den anerkendelse og dermed den autoritet, som er helt nødvendig.

Siden lockouten i 2013 har rigtig mange lærere skiftet arbejde. Nogle har søgt over til fri- og privatskolerne – andre helt uden for skoleverdenen. I øjeblikket er der 17.000 læreruddannede, der ikke er en del af folkeskolen. Det skal ses i sammenhæng med, at der i rigtig mange kommuner er store problemer med at rekruttere uddannede lærere.

Derudover har der siden 2012 været en markant stigning i antallet af lærere med stress, hvilket kan ledes direkte tilbage til lockouten. Det er ikke kun os lærere, der har mærket konsekvensen af forandringerne på egen krop – også stigningen af stress blandt eleverne er synlig.

Kommission er ikke nok

Nu har vi fået en kommission, der ikke har nogen beslutningskompetence, men kun kan komme med forslag og anbefalinger. Der er ikke noget forpligtende i det. Michael Ziegler har allerede været ude og sige, at han ikke lover nye arbejdstidsregler. Jeg er rigtig bange for, at det bare er en syltekrukke, så vi vil stå samme sted i 2021, når der skal forhandles igen.

Jeg synes langt hen af vejen, at Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os, der er medlemmer i DLF, og som forhandlingsleder for forhandlingsfællesskabet generelt. Men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale på baggrund af det indhold og den aftaletekst, der er på nuværende tidspunkt.

Jeg vil lige slå fast, at jeg absolut ingen intentioner har om at melde mig ud af DLF – stærke fagforeninger er uundværlige i fremtiden, hvis vi lønmodtagere fortsat skal have gode arbejdsvilkår.

Jeg frygter, at fagforeningerne forpassede en enestående chance for at skabe reelle forbedringer inden for det offentlige arbejdsmarked. Forhandlerne havde gennem stærk kommunikation og agitation fået mobiliseret medlemmerne i deres respektive foreninger. Det var ikke kun i foreningerne, der blev kaldt til kamp – vi stod skulder ved skulder og ville ikke lade os nøje med mindre end en løsning for alle.

Det er min fornemmelse, at der spirede et fællesskab frem mellem lønmodtagere fra forskellige faggrupper – ikke kun blandt de offentligt ansatte, men også på det private arbejdsmarked. Der var rigtig mange, der sympatiserede og sympatiserer med os.

Er det så bedre at stemme nej og gå i konflikt? Det er jo et stort og meget komplekst spørgsmål, som vi lærere stiller os selv i øjeblikket. Mange er ambivalente og med god grund – vi vil jo vores elever og folkeskolen det allerbedste.

For mit vedkommende er jeg afklaret. Jeg stemmer nej – det gør jeg for eleverne, mine kolleger, mig selv og for folkeskolen som helhed.

Jeg skal kunne se mig selv i øjnene, i forhold til hvad jeg mener, er de væsentligste elementer for at føre god skole. Her er en arbejdstidsaftale central, så jeg tager også et nyt (og forhåbentligt meget mere afbalanceret) lovindgreb med, men endnu hellere vil jeg håbe på, at mine arbejdsgivere vil indse, at vejen frem er medinddragelse og anerkendelse af deres medarbejdere – altså en arbejdstidsaftale forhandlet mellem vores fagforening og dem som arbejdsgivere.

Hvis et eventuelt lovindgreb ikke er afbalanceret, må vi jo straffe de partier, som står bag det – der er snart folketingsvalg. For Lov 409 er, efter min overbevisning, ødelæggende for folkeskolen.

John Slot Petersen er folkeskolelærer

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Colin Bradley
  • Alvin Jensen
Colin Bradley og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Spændende er det, om den politiske opbakning til Lov 409 stadig er til stede i Folketinget idag?
Spændende er det, om lærerne tør/gider sige fra overfor - den forhandlings-modvilje som de mødte, personificeret ved Michael Ziegler i Forligsen.
Faktum er, at lærerne ikke fik en arbejdstids-aftale ved overenskomstafslutningen, og kampen for
En LØSNING FOR ALLE - fortsætter derfor.

Pas på der ude lærere!
Socialdemokrater og SF´ere er "fedtet ind i stadset" - og vil forsøge at snyde på vægten, for ikke at skulle løbe fra den politiske muskertered som de indgik med blå blok i 2013. Eden gik ud på at lade lærerne betale prisen for skolereformen, igennem forringede arbejdsvilkår.

Bondo snød lærerne ved at komme ud fra Forligsen efterladende det indtryk - at han havde en aftale. Det viste sig så, at det havde han ikke. Det var bluff.
5 måneders forhandlinger endte resultatløse, og det var ikke på grund af manglende opbakning fra baglandet.

Stem Nej og lad os blokere Folketinget, indtil der er en arbejdstidsaftale - så er valgkampen igang.
Mobiliseringen er der. Det er bare et ord, så kører vi med klatten.

OBS
Jeg fik selv den betalte spisepause tilbage takket være OK18, og ikke mindst takket være det stærke sammenhold, og de faglige organisationers rettide omhu, på det spørgsmål. Moderniseringsstyrelsen, har gjort forsøg på at afskaffe den betalte spisepause der hvor de kunne slippe afsted med det. Det lykkedes på enkelte erhvervskoler for nu 3½ år siden, hvor lærergruppen er tjenestemandslignende ansat, og derfor ikke hverken kan strejke eller lockoutes.
Nu har vi fået pausen igen, og det svarer til en arbejdstidsnedsættelse med over 7%.
Ren fryd.

Nævnt her for at slå fast. Det nytter at stå sammen, og sammenhold gør virkeligt stærk.

Der er slanger i Paradis, og derfor min advarsel om, lige at huske at tjekke socialdemokraternes og SF´ernes gøren og laden i spørgsmålet om lærernes arbejdstidsaftale - før du indstiller kampen.
De har jo skidt på hænderne, og spræller i de borgerliges net.
Også derfor er kampen absolut - værd at tage.

God kamp, jeg støtter den.

Colin Bradley, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Bo Sørensen, Allan Filtenborg, Steen K Petersen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar