Læserbrev

Landsbyer kvæles langsomt

Danmark ikke er en virksomhed, der skal høste stordriftsfordele, men et land, der skal hænge sammen
7. maj 2018

De senere år har der været en tendens til, at man har investeret i storbyerne og glemt, at Danmark ikke er en virksomhed, der skal høste stordriftsfordele, men et land, der skal hænge sammen.

For nylig modtog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) 17 anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer. Anbefalingerne adresserer det problem, at prisen for et årti med sammenlægninger og centraliseringer betales af borgerne i de mindre bysamfund, som oplever forringede offentlige tilbud.

Strukturreformen i 2007 medførte, at de 275 kommuner blev reduceret til 98, og siden har de mindre byer oplevet at få lukket skoler, plejehjem, biblioteker, politistationer, busruter, erhvervsuddannelser og meget andet.

Når kommunalbestyrelser fra alle dele af Danmark har lukket folkeskoler, har de henvist til nødvendigheden af stordrift, når de skulle forklare, hvorfor de offentlige tilbud samles i kommunens største by. Samtidig har mange landsbyer ikke har haft nogen i kommunalbestyrelsen, som kunne tale deres sag, fordi få hundrede vælgere i en landsby ikke er nok til et mandat på det rådhus, som både i overført betydning og i antal kilometer ligger langt væk efter kommunalreformens sammenlægning til storkommuner.

Erhvervsskolerne kunne være et eksempel på et offentligt tilbud, hvor centraliseringen er gået for vidt, hvilket især rammer hårdt i landdistrikterne. Erhvervsskolernes økonomi er tilrettelagt, så de er afhængige af at have mange elever, men når elevantallet er lavt, må de lukke ned for uddannelser.

Uddannelserne er dog, selv om der kun uddannes få, helt afgørende for det øvrige samfund. Det kunne smedeuddannelsen i industribyen Frederiksværk være et eksempel på. Alligevel blev uddannelsen for nylig lukket, og det er ikke realistisk, at et ungt menneske fra Hundested, Frederiksværk eller Helsinge skal bruge tre-fem timer om dagen på transport for at tage uddannelsen et andet sted.

Et løsningsforslag kunne være, at man fra Christiansborg besluttede at afsætte en pulje penge, som kunne bruges til at understøtte erhvervsskoler, der ligger i områder med et begrænset opland og dermed har et begrænset potentiale for at rekruttere elever. Det ville komme hele Danmark til gavn og være et væsentligt bidrag til at undgå en langsom kvælning af landdistrikterne.

Rasmus Stoklund er folketingskandidat for Socialdemokratiet. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
  • Peter Knap
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Peter Knap og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak Rasmus. Lad os få åbnet for den diskussion.
Et samfund skal grundlæggende sikre livsforhold for dets mennesker, hader efterhånden ordet borger.
En virksomhed skal sikre sine ejere overskud.
Derfor skal samfundet sikre alles ret til eksistens, mens virksomheden sorterer mennesker efter nytteværdi for profitskabelse.

Eva Schwanenflügel

Kan vi efterhånden ikke erkende at strukturreformen var et gigantisk misfoster af Frankensteinske dimensioner?
Der var slet ikke grundlag for dette fejlslagne eksperiment !!

Socialdemokratiet burde arbejde for at få genetableret noget der ligner de gamle Amter, og ligeledes nedlægge de altfor upersonlige Regioner, der har bidraget til en yderligere polarisering mellem de danske områder, fx land versus by, Jylland og Fyn versus Sjælland ("Hovedstaden, København, Djævleøen").

Bare en idé..