Fredag tog EU to østater af skattelyenes sorte liste – Bahamas og Saint Kitts og Nevis. Oven på Panamapapirerneog Paradispapirerne plus et par opdateringer af listen siden står EU nu tilbage med en noget broget liste af syv lande; tre amerikanske ø-territorier, Palau, Samoa, Trinidad og Tobago og Namibia. Spørgsmålet er bare, om den aggressive skattetænkning helt forsvinder, når flere lande tages af listen?
Det tvivler jeg på. Lige nu er det op til de enkelte lande at følge EU’s liste og indføre sanktioner. Det burde den danske regering gøre. Allerede nu viser listen i sig selv, at klare krav til skattelylandene kan flytte noget og gøre en forskel, men vi kan flytte os endnu hurtigere. Problemerne med skattely løses ikke i frigear.
Hvis vi virkelig vil bekæmpe skattely, skal vi vise vilje til handling og konsekvens. Sortlisten er et vigtigt signal at sende til skattesnyderne, men reelle sanktioner mod sortlistede lande vil sprede sig som ringe i vandet i det finansielle system og gøre det tydeligere, at vi tager kampen mod skattesnyd og aggressiv skattetænkning dybt seriøst både i EU og ikke mindst i Danmark. Danske sanktioner vil sende et effektivt signal til de, der udnytter skattely, og til de sortlistede lande, som må skynde sig at rydde op og rette ind.
Som samfund har vi ikke råd til en ny skatteskandale, der risikerer at tilsværte tilliden til vores skattefinansierede velfærdssamfund, og skattesnyd er hamrende urimeligt over for de borgere og virksomheder, der betaler skat.
Den danske regering bør derfor også arbejde for flere kriterier på den sorte skattelyliste. Men lad os i første omgang i Danmark følge EU’s opfordring og pålægge sanktioner mod de lande, der endnu er på sortlisten.
Lisbeth Bech Poulsen er SF’s finansordfører
