Klumme

Løber i snor

Fødselsdagshilsen til en tronfølger
25. maj 2018

Usædvanligt for dansk forfatningshistorie irettesatte statsministeren for nylig kronprinsen i anledning af den kongelige højheds aktiviteter i Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Han skal holdes i kortere snor, var statsministerens besked, efter at kronprinsen, som det vil vides, er gået imod den danske regerings temmelig håndfaste politik i spørgsmålet om de russiske atleters deltagelse i legene.

Regeringen mener, at alle russiske atleter skal afvises, mens IOC mener, at de ikke-dopingskyldige atleter bør fritages boykotten. Kronprinsen stemte for IOC’s pragmatiske afgørelse. Så var der røg i køkkenet. Eventuelle uoverensstemmelser mellem det folkevalgte og det nedarvede element i den danske magtpyramides top holdes gerne indendørs; det kommer næppe længere end til antydninger, før løsningen findes. Pressen er i den forbindelse ikke elsket på Amalienborg. Men Hoffets og Statsministeriets embedsmænd kan også den slags.

Siden Christian 10.’s venligt sagt uheldige optræden i Påskekrisen i 1920 har majestæterne med eller uden støttepædagogik respekteret Grundloven og dansk parlamentarisk statsskik med vandtætte skotter mellem monark og magt og mellem monark og kontroversielle udtalelser og handlinger. Ophøjet neutralitet er nøgleordet.

Modydelsen er et liv i sus og dus, rigelige penge og begunstigelser og enorm prestige. Arbejdet er til at overse, det besværligste ligger i repræsentationen udadtil.

Privatpersonen Frederik Rex

Det pudsige er, at kronprinsen i sin rolle som bestyrelsesmedlem i IOC ikke optræder som Danmarks repræsentant i IOC, men IOC’s repræsentant i Danmark. Det vil sige, at kronprinsen i IOC er privatpersonen Frederik Rex og ikke Hans Kongelige Højhed kronprins Frederik af Danmark. Kronprinsen var dog næppe og trods store betænkeligheder blevet placeret i komiteen, hvis han ikke havde været det, han er, hvilket i sig selv er et paradoks.

Statsministeren, der ellers for sit eget vedkommende lægger vægt på at skelne mellem det offentlige og det private, udviser mindre forståelse for kronprinsens ageren på samme præmisser. Sådan set forståeligt i den forstand, at statsministeren kan opføre sig lige så tosset, han vil, leje sommerhuse gratis af kvotekonger, fifle med budgetter og nyde godt af vennetjenester osv., men uanset vigende respekt forblive statsminister, så længe han behersker flertallet bag.

For kronprinsen gælder trods alle krumspring andre vilkår, blandt andet at hans person er unddraget almindelige regler for ansvar og ikke i den forstand kan underkastes sanktioner eller afsættes. Alt i alt og uanset fornuften i IOC’s og dermed kronprinsens beslutning om russerne er det en dårlig idé, at han sidder i en institution, hvor den slags konflikter på topniveau risikerer at opstå og udvikle sig og altså gør det.

Regent blandt undersåtter

Nu fylder kronprinsen 50. Tillykke med det. I den anledning lever han smukt op til sine olympiske interesser, hvormed han åbenbart i første række også ønsker at identificeres. En række byer fik den bemærkelsesværdige gave i anledning af fødselsdagen, at kronprinsen klemmer sig ned i løbeskoene og spæner rundt i gaderne sammen med andre løbs- og sportstossede kommende undersåtter.

I denne gestus ligger noget, der kunne ligne et indvielsesritual – i Sverige hvad man dér kalder Eriksgata, det vil sige, at kongen eller den kommende konge lægger fysisk krop til de steder, han siden skal regere over ved at troppe op og hilse på. Hele Sverige rundt.

Kongen viser sig i kød og blod, bevæger sig som en af folket, den første blandt ligemænd, midt mellem de mennesker, han ellers står fjernt fra og hersker over. Kontakten med området, som også er en hellig handling i det mytiske lederskabs liturgi, består i, at kongen berører den lokale jord og gør egnen, byen og landsdelen delagtig i suverænens mystik. Pave Johannes Paul 2. havde det med at kysse jorden i de lande, han aflagde visit. Dario Fo hævdede, at pavens tunge var sort af al den asfalt, han havde slikket i sig.

I middelalderen opererede man med kongernes taumaturgiske kraft [gr. taumatugi. egl: mirakelarbejde], som bestod i håndspålæggelse med medfølgende helbredelse af syge. Det var jo i tider uden lægemidler og lidt af et tilløbsstykke, når Karl den Store på sin trone satte sig ud på torvet i Aachen og helbredte på stribe. Sagde man.

Kronprinsen tager fødderne på nakken og velsigner sit land ved at flintre rundt, som tiden tillader, og en sportstrænet 50-årig – og sikkerhedsopbuddet – kan overkomme.

Håndspålæggelse pr. begge fødder

Bemærk, at kronprinsen ikke har modtaget løbene i de udvalgte byer som en gestus fra folket, men omvendt; udtrykkeligt skænker han land og folk sit løb som gave. Kronprinsens spænen ind i sit 51. år er således mere end festlig jogging med folk og fæ i gade og på torv, men også håndspålæggelse pr. begge fødder.

Den løbende, dynamiske leder er ikke svær at finde. Uden at gå kronprinsen for nær, eller han skal misforstå noget, yndede Mussolini på sine officielle besøg at indtage de italienske byer i løb i spidsen for sine folk, der var tvunget til at løbe med. I mesterværket Amarcord (1973) lader Fellini diktatoren komme farende i røg og damp med aldrende sortskjorter, der er ved at skvatte besvimede om. Dynamik for enhver pris, det holder tankerne i ro. Kronprinsens hensigt er næppe optakten til et fascistisk statskup, snarere en opfodring til danskerne om at dyrke motion og løbe morgen, middag og aften. Det holder også tanken på afstand. Måske også tanken om at være i snor.

De elektroniske billedmedier var på forhånd oppe i de store formater. Dage før det nationale renderi var en studievært på hysteriets rand af begejstring og satte tonen an. Den blev ikke siden dæmpet.

Havde Frederik så i det mindste været til hest.

Som en rigtig prins, der i eventyret hugger hovedet af sin næsvise statsminister.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Jakob Venning
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Jakob Venning, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Har betydelig medlidenhed med Frede i hans tvungne eksil fra samfundet så jeg tilslutter mig Metz´s løkønskninger til fangen i det gyldne bur.