Læserbrev

Lykkeberg viderebringer falsk rygte om Polanski

Når Rune Lykkeberg skriver, at Roman Polanski »i 1977 drak en pige på 13 år fuld, gav hende stoffer, voldtog hende og flygtede fra retssagen,« viderebringer han et usandt rygte. #MeToo udgør et angreb på både retssikkerheden og kunsten og fortjener ikke den opbakning, den hidtil har fået i Information.
11. maj 2018

Rune Lykkeberg skriver den 5. maj, at Roman Polanski »i 1977 drak en pige på 13 år fuld, gav hende stoffer, voldtog hende og flygtede fra retssagen«.

Han viderebringer dermed et sejlivet rygte, som ikke passer.

Polanski er ramt af et uacceptabelt spil i det amerikanske retssystem – og af #MeToo-bevægelsen, der sætter retssikkerheden ud af kraft.

Polanski havde en aftale med det franske magasin Vogue om at levere en serie fotos, der skulle beskrive unge piger af i dag. Under nogle optagelser i Jack Nicholsons Hollywood-villa forførte Polanski rent faktisk en 13-årig pige.

Han forsvarede sig siden med, at forholdet var frivilligt, og at han ikke anede, at pigen var så ung: hun kunne sagtens gå for at være 18 år.

I sin selvbiografi Roman by Polanski siger han desuden, at han spurgte hende, hvornår hun første gang havde sex, og til hans store forbavselse svarede hun:

»Da jeg var otte – med en dreng i nabolaget.«

Anklagen lød på fuldbyrdet voldtægt, hvilket Polanski benægtede.

Over for dommeren indgik Polanski den aftale, at han erkendte sig skyldig i et ulovligt forhold til en mindreårig mod, at voldtægtsanklagen blev frafaldet.

Han blev idømt 90 dages fængsel.

Efter aftale med retten fik Polanski lov at rejse til Frankrig for at færdiggøre en ny film, og han vendte frivilligt tilbage til USA for at udstå sin straf.

Han regnede sig herefter for en fri mand.

I et retssamfund er man som bekendt kun skyldig for det, man er dømt for, og Polanski er aldrig dømt for voldtægt.

Men nu erfarede Polanski, at dommeren til nogle bekendte havde sagt, at han ville ophæve den aftale, de havde indgået, og i stedet idømme ham 50 års fængsel for at sikre, at han aldrig kom ud igen i live.

Dommerens ord blev blandt andet bekræftet af manuskriptforfatteren Howard E. Koch, kendt for at have modtaget en Oscar for filmklassikeren Casablanca. Da Polanski erfarede, at dommeren ville løbe fra den indgåede juridiske aftale, forlod han USA.

Polanski har siden boet i Frankrig, men helt frem til i dag har han også der haft problemer. Da det franske Cinémathèque i efteråret viste en kavalkade med Polanskis film, arrangerede en udløber af #MeToo-bevægelsen en protestdemonstration og forlangte kavalkaden standset. De mener ikke, at klassikere som Chinatown og Pianisten skal vises længere.

#MeToo udgør et angreb på både retssikkerheden og kunsten og fortjener ikke den opbakning, den hidtil har fået i Information.

Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Ole Frank
  • Trond Meiring
Hans Larsen, Ole Frank og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Der var ganske rigtigt mange spegede forhold omkring den retssag. MEN når en voksens "forførelse" af en 13-årig involverer sprut og nervemedicin, behøver vi ikke at holde os slavisk til retskendelserne for at kunne have meninger om, hvad der er foregået.

Alle de skeletter der er kommet raslende ud af skabet i anledning af #MeToo, og det er langfra kun Hollywood-historier, demonstrerer på nedslående vis at retssystemet og almindelige sociale spilleregler er fejlet helt gennemgribende og grundlæggende i at forhindre eller håndtere seksuelle overgreb, små som store. Derfor bliver vi nødt til at gøre nogle ting anderledes. At holde op med at komme med undskyldninger for åbenlyst og groft seksuelt misbrug som Polanskis er et godt sted at starte.

Kurt Svennevig Christensen

Jeg synes godt nok at denne sag har trukket store veksler på min tålmodighed, men det er altså kriterierne for at få ens synspunkter trykt i avisen.

Jeg får nu altid beskeden "Jeg må desværre takke nej i denne omgang. Vi modtager nemlig hver dag mange flere indlæg og kronikker, end vi kan få plads til i avisen. Vi er taknemmelige for de mange forslag, men det betyder desværre også, at vi af pladsgrunde ofte er nødt til at afvise en stor del – uanset at de er både gode og relevante."

Jeg synes bare vi skal beskæftige os noget mere med naturen, miljøet, fiskeriet, kvote konger og elendige ministre og regeringer, men på Information foretrækker man altså film og sex og alt hvad det har med de sager at gøre, ja, ja.

Trond Meiring, Anders Sigsgaard Skov og søren ploug anbefalede denne kommentar