Kronik

Jo, malkekøer er sørgende mødre

Forskning viser, at dyr både kan føle glæde og sorg, men den slags fakta fejes af bordet med artschauvinistiske fordomme, når folk skal forsvare deres medvirken til dyremishandling
Dyr – herunder køer – har også følelser.

Dyr – herunder køer – har også følelser.

Mathilde Bech

11. maj 2018

Under mælkeindustriens årlige pr-event Køernes Forårsfest, hvor op mod 200.000 danskere flokkes til økologiske mælkegårde over hele landet for at se køerne blive lukket ud på græs, protesterede vi sammen med mere end hundrede andre aktivister. 

Vores budskab var, at uanset om mælken er økologisk eller ej, kommer den fra sørgende mødre. For at køer kan producere mælk, skal de først have født en kalv. Og for at blive ved med at producere mælk, skal de have en ny kalv hvert år. Også i den økologiske del af industrien tager man kalvene fra deres mødre få timer efter fødslen.

I en artikel på dr.dk, som omtalte protesterne, udtalte professor i bioetik og dyrevelfærdsekspert, Peter Sandøe, at »køer er sociale væsener med følelser. Der er ingen tvivl om, at en ko, der lige har kælvet, er stærkt knyttet til sin kalv, og kalven er stærkt tilknyttet til sin mor. Der vil være følelser af tab, angst og afsavn, når man skiller dem ad«.

Vores budskab er altså ikke grebet ud af den blå luft, men tværtimod baseret på forskning.

Usaglig kritik

Alligevel har flere i kølvandet på protesterne anfægtet ideen om, at det er smertefuldt for både ko og kalv at blive adskilt.

I radioprogrammet Stegger og Toft på P3 udtrykte de to værter stor forundring over, at nogen kan »tro«, at køer er følende væsener, som kan opleve sorg. Som jyder mente de at have et mere snusfornuftigt og realistisk forhold til køers kognitive egenskaber.

Det er provokerende, at to radioværter i bedste sendetid får lov at udtale sig så skråsikkert om noget, de tydeligvis ikke har den mindste forstand på. Men o.k., vi nøjes med at trække på smilebåndet af de to entertainere, som jo ikke kan forventes at have læst op på forskningen i dyrs indre liv.

Den undskyldning havde professor i zoofysiologi, Tobias Wang, imidlertid ikke, da han 16. april udtalte sig til TV 2 Østjylland om dyrs følelsesliv (på trods af at kognition efter alt at dømme ikke er i nærheden af at være hans fagområde).

Han påstår bl.a., at koen hurtigt glemmer tabet af sin kalv, mens han i næste åndedrag siger, at vi ved meget lidt om, hvad der foregår i dyrs sind. Der er altså ifølge Wang ikke videnskabeligt grundlag for hans entydige konklusion.

Dyr har også følelser

Tobias Wangs udtalelse er blot én i rækken af eksempler på, at fagpersoner mister evnen til at tænke rationelt og argumentere sagligt, når det kommer til menneskers udnyttelse af og forhold til andre dyr. For faktum er, at vi faktisk ved rigtig meget om dyrs indre liv i dag.

Siden Darwin gjorde sine banebrydende iagttagelser, har vi vidst, at mennesket blot er én dyreart blandt mange andre, og at relationen mellem arter er kendetegnet af det, man kalder evolutionær kontinuitet. Evolutionær kontinuitet betyder, at ikke kun anatomiske og fysiologiske forskelle, men også forskelle i kognitive egenskaber på tværs af arter, er gradsforskelle snarere end kategoriske forskelle.

Implikationen af dette er, at vi som udgangspunkt må antage, at fysiologiske såvel som psykologiske træk ved os selv som art også findes i andre dyr. En række forskere bekræfter i dag, at komplekse følelser og bevidsthed langtfra er forbeholdt mennesket, men faktisk findes på tværs af arter fra pattedyr til fugle og fisk.

I en samlet erklæring fra 2012, Cambridge Declaration on Consciousness, som er underskrevet af førende forskere inden for blandt andet kognitiv neurovidenskab og neurofysiologi, blev det slået fast, at den del af nervesystemet i hjernen, som giver anledning til menneskelig bevidsthed, også er at finde hos en lang række andre dyrearter, hvorfor det ikke længere giver mening at foretage en skarp sondring mellem mennesker og andre dyr.

Ifølge professor emeritus i økologi og evolutionær biologi, Marc Bekoff, står det i dag fuldstændig klart, at ikkemenneskelige dyr – og ikke kun dem vi er tættest beslægtet med, såsom primater – kan føle både glæde, kærlighed, og ja – sorg over at miste en partner eller en unge.

Når dyr udviser tegn på komplekse følelser, som f.eks. når køer sørger over tabet af deres børn i mælkeindustrien, eller når rotter udviser empatiske evner og altruistisk adfærd i forsøg, så bortforklarer mange det alligevel pr. automatik med instinkt, reflekser og evolution, hvor al adfærd kan ledes tilbage til dens overlevelsesmæssige fordel for arten.

Men det er i princippet lige så plausibelt at reducere empati og altruistisk adfærd hos mennesker til et spørgsmål om biologiske og evolutionært adaptive processer.

Så med mindre man er konsekvent i sin anvendelse af denne evolutionære psykologiske forklaringsmodel, er afvisningen af køers sorg og rotters empati blot en fordomsfuld opvisning i antropocentrisme og artschauvinisme. Ligesom der tidligere var tale om etnocentrisme og racisme, når visse etniske grupper af mennesker blev udsat for samme fordomsfulde reduktionisme.

Vi skal f.eks. ikke længere end 150 år tilbage i historien for at finde eksempler på hvide slaveejere, der fornægtede eksistensen af kærlighed mellem slavegjorte og beskrev enhver form for emotionel tilknytning mellem dem som ’simpel dyrisk tiltrækning’.

Heldigvis kan de fleste af os i dag se absurditeten og uretfærdigheden i udsagn som disse, når de handler om andre mennesker. Men et flertal kan stadig ikke se gennem fordommenes slør, når det handler om andre dyr.

’Eksperter’ med egeninteresser

Lad os afslutningsvis vende tilbage til radioværterne Stegger og Toft.

»Jeg får lyst til at ringe til Bengt Holst fra Københavns Zoologiske Have, the voice of reason«, udbrød Julie Toft i radioindslaget.

Det ville imidlertid være en gedigen fejltagelse at søge sagligheden og fornuften hos netop denne mand.

Bengt Holst affejer enhver kritik af menneskers overgreb mod dyr med henvisning til floskler om disneyficering, menneskeliggørelse af dyr og moderne bymenneskers distancerede relation til naturen. Samtidig driver han selv en forretning midt i København, som holder vilde dyr fanget i betonindhegninger omgivet af pølsevogne og souvenirbutikker, der sælger nuttede bamseudgaver af selvsamme dyr.

Hermed er han det ypperste eksempel på, at mange af de såkaldte eksperter, offentligheden må forlade sig på, når det kommer til viden om ikkemenneskelige dyr, er dybt investerede i udnyttelsen af dem. Zoodirektører og forskere i husdyrvidenskab er ikke neutrale i deres fortolkninger af den foreliggende data.

Når vi, der anerkender ikkemenneskelige dyr som de sansende, følende, bevidste, sociale individer, de er, igen og igen bliver skudt i skoene, at vi menneskeliggør dyr og drager paralleller mellem dem og os, som ikke kan drages, er det ikke fornuften, der taler, men fordommene. Fordomme om ikkemenneskelige dyr, som videnskaben for længst har gjort til skamme.

Alligevel eksisterer de i bedste velgående, også blandt folk, der burde vide bedre, fordi vi lever i et samfund, som er gennemsyret af mange tusind år gammelt antropocentrisk tankegods. Ideen om menneskelig exceptionalisme, der løber som en rød tråd gennem vestlig idéhistorie, er lige så indbildsk og forfejlet, som den er svær at slippe af med. Men af med den skal vi.

Så længe beskyldninger om menneskeliggørelse og disneyficering udgør modsvaret til den videnskabeligt funderede kritik, vi dyrerettighedsfortalere rejser, fastholder vores opponenter debatten om menneskers udnyttelse af dyr på et uoplyst og uværdigt niveau.

Simon Gerlach, psykolog og repræsentant for dyrerettighedsforeningen Go Vegan, Mathias Elrød Madsen, sociolog og repræsentant for dyrerettighedsforeningen Go Vegan

Over det ganske land skinner solen på svinefarmenes sortglaserede tegltage og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • johnny lang
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Ole Frank
  • Randi Christiansen
  • ingemaje lange
  • Palle Yndal-Olsen
  • Jørn Andersen
  • Anne Eriksen
  • Rune Rasmussen
  • Ervin Lazar
johnny lang, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Ole Frank, Randi Christiansen, ingemaje lange, Palle Yndal-Olsen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Rune Rasmussen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi begår ikke overgreb. Overgreb er noget mennesker kan gøre ud fra en forestillingsverden og dømt i andres øjne. I tilværelsen kan vi kun være eller ikke være.
Det vi gør at agere og det giver en reaktion. Er vores ageren hensigtsmæssig, vil omverdenens reageren give os livsrum i mange 100000 år frem i tiden.
Er vores ageren uhensigtsmæssig, forsvinder vores art på få årtusinder.
Så jo, i besjæler naturen og genopfinder animalismen. Det kan så være en smuk måde at løse nogle af vores problemer på.
Drabet skal I ikke kun diskutere med fåret men også med krokodillen.

Niels Duus Nielsen, Anders Funch Lerche, Søren Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Jeg er i tvivl om formålet med denne kronik?
Skal vi anerkende at også vores produktionsdyr selvfølgelig har følelser?
Skal vi være sure over de mange ignorante borgere?
Skal vi kræve bedre forhold i produktionen eller holde op med at drikke mælk og spise kød?
Er formålet at styrke veganisternes tvivlsomme brand som religiøse og forvirrede, med høj lix og fin syntaks?
Hvad er formålet?

Selvfølgelig har køer følelser. Det har grise, kyllinger og laks også.
Vi skal behandle dem ordentlig inden vi spiser dem!!

Ole Løkkevik, Birgitte Melander, Anne Schøtt, Rikke Nielsen, Jens Kofoed, Mogens Holme, Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Anders Funch Lerche, Joy Nitav, Jørn Andersen, René Arestrup, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Annette Schlätzer-Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

@Jakob Venning:

Glædeligt at du anerkender dyr som værende levende væsener ligesom os. Men jeg forstår ikke din konklusion.

I gamle dage var det kun borgerne, der havde rettigheder og krav på at blive behandlet ordentligt (inkl. ikke at blive slået ihjel), hvorimod f.eks. trælle og tyende blev behandlet som ejendom uden selvstændig værdi.

Lidt senere blev borgerbegrebet så lidt bredere, så det (ideelt set i hvert fald) kom til at dække alle indfødte. Påståede undermennesker (f.eks. afrikanske slaver) blev stadig behandlet som ejendom.

Senere igen blev borgerbegrebet så udvidet til (ideelt set i hvert fald) at dække alle mennesker. I dag er de fleste (i den vestlige verden i hvert fald) sådan rimelig enige om, at det ikke er okay er behandle andre mennesker dårligt endsige slå dem ihjel.

Men dyrene behandles stadig som ejendom. Vi er godt nok nået dertil, hvor de fleste af os kan være sådan rimelig enige om, at vi trods alt skal behandle dem nogenlunde inden vi slår dem ihjel, men de fleste af os er stadig ikke nået til for alvor at stille spørgsmålstegn ved, om det i bund og grund er i orden at slå dem ihjel. Dvs. vi tager stadig ikke den tanke, at dyrene ligesom os har et ønske om at leve, udfolde sig og forfølge deres egen agenda her i verden, alvorligt.

Er det virkelig så ekstrem en tanke, at vi en dag indlemmer alle levende væsener i den kategori, som har krav på at blive behandlet ordentligt inklusiv at få lov til at leve i fred og ikke blive slået ihjel? Jeg forstår personligt ikke, hvordan man på én og samme tid for alvor kan anerkende at noget/nogen har følelser, livsdrift etc. og så samtidig se det som uproblematisk at slå han/hun/den/det ihjel.

Mikkel Ellersgaard Sørensen, Mikael Johansen, johnny lang, Eva Schwanenflügel, Anna Juul, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Karen Grue, Birte Lambjerggaard, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Rune Rasmussen og Mathias Elrød Madsen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Samtidig driver han selv en forretning midt i København, som holder vilde dyr fanget i betonindhegninger....."

Så længe der findes krybskytter i denne verden, er det måske ikke nogen helt dårlig ide, med mindre man er tilhænger af, at visse dyrearter udryddes.

Lillian Larsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Det er jo Dyrene i Hakkebakkeskoven om igen.
Det er en god historie, men ræve og mennesker spiser altså kød.

Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Anders Funch Lerche og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

@Erik Karlsen:

Dyrene i zoologisk have er nok ligeglade med, om de er de sidste af deres art.

Ole Frank, Birte Lambjerggaard og Mathias Elrød Madsen anbefalede denne kommentar
Morten Nissen

Trist at krænkelseskulturens selvproklamerede frelsere også har fundet vej til Information. Magen til absurd vås. Desværre skal man ikke lede længe for at finde noget tilsvarende. Nettet flyder over med massere af den slags sygelig krænkelsesonani. Hvad bliver det næste? Skriger agurken, når man skræller den? Græder æbletræet, når vi spiser dets børn? Hvem ringer græsplænen til, når den bliver slået? Den ene kronikør skriver sig under som psykolog, hvilket kan undre? Som psykolog burde man overveje om trangen til at give dyr menneskelige egenskaber kan være, men ikke nødvendigvis er, tegn på psykisk sygdom. Det er vel passende at slutte af med et par bønner: Kære Simon & Mathias, hvis I virkelig mener at dyr er som mennesker og at man kan have relationer til dem som man har til andre mennesker, er det en dårlig ide at hoppe ind til tigerne i Zoologisk Have, fordi I tror at I er deres venner. Det ender ikke godt, så hold jer langt væk fra den slags. Når man læser jeres kronik kunne man få den tanke at I ville have godt af en samtale med en psykolog, så jeg håber at I vil følge mit råd og tage kontakt til en så hurtigt som muligt. Kære Information: Kunne I ikke holde den journalistiske fane noget højere og ikke ligge spalteplads til usagligt sygeligt vås? Hvis ikke, burde navnet måske ændres til Misinformation? Dyrevelfærd er et vigtigt samfundsrelevant emne som fortjener så meget mere denne kronik har at byde på.

Torben Bruhn Andersen, Jens Kofoed, Mogens Holme, Karsten Aaen, Anders Funch Lerche, ulrik mortensen, René Arestrup, Morten Simonsen, Martin Kristensen, Leo Nygaard og Morten Clausen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Den eneste reelle dyrevelfærd der findes er frie dyr, da velfærd betyder at fare vel, altså at rejse godt, hvilket er umuligt, hvis du behandles (mishandles) som en produktionsenhed med mere, eller langt oftere, mindre plads sammen med en masse andre artsfæller.

Men selvfølgelig, hvis man er imod viden, realiteterne, virkeligheden som den er i det hele taget, så er man imod kronikken. Mennesker er dyr, alle dyr har følelser. Det er logik for, ja, burhøns, men de behøver ikke at blive indført i den teoretiske del for at mærke det på egen krop, imens de ligger med brækkede ben i egne ekskrementer sammen med deres artsfæller. De kan, som vi ved, selvom nogen forsøger at fortrænge det med mærkværdigt uddaterede hypoteser, at de kan mærke det. Det er deres liv. De findes. Det kan man ikke komme udenom med nogen ord.

Urd Lacroix, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Trond Meiring, Ole Frank, Birte Lambjerggaard, Jørn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

De to skribenter er overmenneskeligt hensynsfulde. Stakkels muh-ko, er du ked af det.
Skulle budskabet tages alvorligt, hvad er så konsekvensen efter forfatternes mening.
Ansættelse af dyrepsykologer på slagterierne ? Adgang til dyre terapeuter ?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man ikke personligt kan overskue at tage konsekvensen. Altså at man anerkender, at man ideelt set ikke burde medvirke til kød- og mælkeindustrien osv., men at man alligevel er så konform at man ikke orker at føre det ud i livet.

Men at man ligefrem, som flere her i tråden synes at gøre, opfatter det som sygeligt, skørt og latterligt at tage hensyn til dyrene som de levende væsener de er, det skræmmer mig gang på gang. Jeg trøster mig med, at der formentlig i langt de fleste tilfælde blot er tale om en forsvarsmekanisme, snarere end at afsenderen rent faktisk i bund og grund er 100% blottet for empati overfor dyr.

Urd Lacroix, Thomas B, Gunilla Funder Brockdorff, Mikkel Ellersgaard Sørensen, Nis Jørgensen, johnny lang, Kirstine Rosenberg, Eva Schwanenflügel, Anna Juul, Hanne Ribens, Søs Dalgaard Jensen, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Karen Grue, Ole Frank, Trond Meiring, ingemaje lange, Dorte Haun Nielsen, Joy Nitav, Carsten Munk, Palle Yndal-Olsen, Jørn Andersen, Anne Eriksen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Morten Nissen. Skriger agurken når man skræller den? Reagerer planter når man spiller musik før dem, klassisk eller rock. Det findes en interesant bog om det.
The secret life of plants. Af, Peter Tompkins og Christopher Bird.

Niels Duus Nielsen, Karen Grue, Birte Lambjerggaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Det er provokerende, at to radioværter i bedste sendetid får lov at udtale sig så skråsikkert om noget, de tydeligvis ikke har den mindste forstand på. Men o.k., vi nøjes med at trække på smilebåndet af de to entertainere, som jo ikke kan forventes at have læst op på forskningen i dyrs indre liv."

Man behøver ikke forskning for at kunne iagttage og erfare at rigtigt mange dyr er knyttet til deres biologiske relationer og deres flok og art, blot på stærkt varierende måder (ligesom mennesker er det). Så vi kan både være provokerede over at de to radioværter (inklusive mange andre mennesker) ikke bruger deres perceptioner, følelser og kognitioner på en sammenhængende og elementært vidensgivende måde - og provokerede over at kritikere af radioværterne underforstår at man skal kende til forskning for at forstå og erkende sammenhængen. Vi er tydeligvis på røven på mere end én måde i så henseende.

Bettina Jensen

"Som psykolog burde man overveje om trangen til at give dyr menneskelige egenskaber kan være, men ikke nødvendigvis er, tegn på psykisk sygdom."

At hæve at følelser og emotioner kun er noget menneskeligt forekommer stærkt uintelligent og uoplyst - ligesom de fleste psykologer nok ville finde det uhørt barnagtigt og usagligt at opfatte forståelsen for dyrs følelsesliv som tegn på psykisk sygdom. Det er i øvrigt værd at notere sig at opdagelsen af spejlneuroner, som i høj grad er influerende på menneskers sociale adfærd, bl.a. skete via studier af højere primater (aber).

Eva Schwanenflügel, Søs Dalgaard Jensen, Ole Frank, Birte Lambjerggaard, Trond Meiring, Carsten Munk, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Randi Overgård og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

At give dyrene menneskelige følelser og egenskaber, har intet med velfærd at gøre.
Heller ikke noget med fødekæden fra tidernes morgen.
Der er intet nyt i, at mennesker lægger menneskelige egenskaber i deres relation til kæledyr.
Mors lille mis.

Anne Eriksen

Enten eller - eller hvad?
Det er skræmmende, at nogle mennesker ikke kan iagttage en dyremors glæde ved sit afkom. Ingen kan være i tvivl - er vi ikke glade for vores børn. Dyr er fantastiske mødre... (og lad være med at finde på at fisk efterlader deres æg!)
For vore produktionsdyr betyder det, at afkommet fjernes meget kort tid efter fødslen, men at der som her fortsætter med at stjæle kalvens mad i årevis. Kalvene eksporteres og fedes hurtigt op for at blive slagtet. En eftertragtet spise.
For grisen er billedet det samme, der tilsættes så zink/ kobber og gives antibiotika for at de kan overleve, hvilket ikke altid er tilfældet. Det giver så til gengæld forurening og resistens for virkningen til andre arter (os).

Nej, det er ikke psykisk sygdom - noget man efterhånden frit kan pådutte andre, hvis man ikke er enige med dem, især i sundhedssektoren. For hvad drejer livet sig om efterhånden?
Det handler om økonomi, ikke? - Det nævnes som besparelser og dermed berettiget, men er det det? - Er det ikke begærlighed og magt, at glemme humanisme, hvad enten det gælder kød-produktionen eller de mennesker, der f. eks. skal flyttes fra dyre områder for at man kan bygge noget til ordentlige personer, der ikke er på kontanthjælp. - At overbebyrde nogle faggrupper, fordi sundhedsvæsenet er blevet for dyrt efter magthavernes mening.
Medicinen, som der meget gerne må forskes i, vi er leveringsdygtige, er temmelig dyr og skal naturligvis bruges. Noget som cannabis er for farligt at frigive. Vi kan lave noget medicin med det og tage patent på det, så...

Verden kunne være et dejligt sted, hvor det levende og livsglæden kunne trives - men menneskedyret foretrækker at vægte sin dominans som rovdyr, vel og mærke ikke med måde som rigtige rovdyr, men ved at kæmpe mod hinanden og udbytte naturen.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Søs Dalgaard Jensen, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Eigil Thomassen, Trond Meiring, Carsten Munk, Frede Jørgensen, Jørn Andersen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard:

Det er naivt og farligt at tro, mennesket skulle adskille sig så radikalt fra resten af dyreriget som du synes at mene. Derudover er der absolut ingen saglig eller faglig grund til at tro det.

Eva Schwanenflügel, Søs Dalgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Ole Frank, Birte Lambjerggaard, Palle Yndal-Olsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Leo Nygaard

Der er intet overmenneskeligt hensynsfuldt i at lade andre være. Det er sådan set bare at lade dem være, og så tage de beslutninger, der støtter den idé. Veganisme bygger på den idé.

Det er i øvrigt ret selvmodsigende, at dem der påstår, at de ikke-menneskelige dyr tillægges menneskelige egenskaber af modparten, er dem, der selv gør det. Dyrerettighedsforkæmpere, og andre der deler disse holdninger, tillægger ikke andre dyr menneskelige egenskaber som del af forsvaret for dem. Der peges i stedet på dyrenes ret til egne liv. At mange dyr så har mange lighedstræk med mennesker er en anden side af sagen. Mange dyr kan en masse andet, som mennesker ikke kan, fordi det er en del af deres egensindige livsduelighed.

Urd Lacroix, Mikkel Ellersgaard Sørensen, Eva Schwanenflügel, Søs Dalgaard Jensen, Britta Hansen, Trond Meiring, Eigil Thomassen, Birte Lambjerggaard, Anne Eriksen, Bettina Jensen, Tor Brandt, Jørn Andersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Mennesker har drukket mælk i tusinder af år. Vigtig kilde til kalk. Professor Hanne Frøkiær: "Man kan godt dække sit kalkbehov via andre kilder end mælk, men det kræver, at man spiser en hulens masse grøntsager for at få den samme mængde kalcium i blodet, da indholdet af kalcium er meget lavere i de fleste grøntsager. Desuden bliver planternes kalcium ikke altid optaget lige så effektivt som mælkens, og man skal fx vide, hvordan man behandler grøntsager for at få kalken fri" ...
https://videnskab.dk/krop-sundhed/myndigheder-maelk-svaert-erstatte

Rune Rasmussen

@Ulrik Mortensen

Gad vide hvor mange gange man skal læse de her usandheder om komælk og lignende i de her tråde. Ligegyldigt hvad, så bliver de ikke sandere af at blive gentaget, men Arla jubler sikkert over at se andre sprede deres løgne. Ved hjælp af ganske lidt research kan du selv opdatere din viden om området, og få afkræftet det du selv skriver. Hvis du altså vil. Vegansk kost er som udgangspunkt sund kost. Og der behøves intet ekstra tilskud af kalk.

Urd Lacroix, Trond Meiring, Eigil Thomassen, Birte Lambjerggaard, Dorte Haun Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

@Rune Rasmussen:

"Vegansk kost er som udgangspunkt sund kost."

Det passer ikke, jeg hørte engang om en mand, som udelukkende spiste hvidt sukker, og han blev altså syg :)

Leo Nygaard

Tor Brandt, 16.31 - Du er da en noget specielt dyr. Hvordan har du lært at læse og skrive.

Rune Rasmussen, 17.10. : " Der peges i stedet på dyrenes ret til egne liv."
Nå, nu er der sørme et juridisk problem. Noget for menneskeretsdomstolen - ny paragraf : Dyreret (ikke at forveksle med dyreryg )

@Leo Nygaard:

Afviser du, at mennesket hører til dyreriget, eller hvordan skal det forstås?

Rune Rasmussen

Han har da lige skrevet, at "du er da en noget specielt dyr", så du er i hvert fald regnet med, men måske er det kun dig. :)

@Rune Rasmussen:

Manden boede i et cirkus på nordpolen, og han fik sit sukker fra Kina, som han havde gravet en tunnel til.

Og du har nok ret, for jeg har altid følt mig anderledes end alle andre mennesker :)

Rune Rasmussen

@Tor Brandt

Det er godt, at der er styr på manden.

Det er pudsigt, for jeg har altid følt mig som alle andre mennesker. Det har været et problem til tider, når jeg har tænkt på, om jeg er Ulla, Preben, Bitten, Hans Henrik, Olaf eller Sylvester nede fra Kajakklubben. Sådan kan man være så forskellige. :)

Rune Rasmussen

Jeg vil aldrig holde op med at undre mig over at tilhøre en art, som på den ene side kan finde på at opfinde droner, der skal finde harer og rådyr i markerne, så de ikke bliver slået ihjel under høsten, imens grise, køer eller andre dyr står inde i en lade og venter på at blive slået ihjel.

Palle Yndal-Olsen, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Ole Frank, Søs Dalgaard Jensen, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Birte Lambjerggaard, Tor Brandt, Flemming Berger, Anne Eriksen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Er mælk mælk?
Nej, vi har ikke drukket mælk i tusinder af år og da vi begyndte var det sikkert en ged eller kamel, som nogle af de første tamdyr. Modermælk er til mennesker og pattedyr får kun mælk som unge.
Komælk indeholder 300 gange så meget kasein som modermælk. Der er mere fosfor i komælk end der er calcium. For at optage dette behøver kroppen calcium, som trækkes fra fra knogler, tænder og muskler. (ældre får osteoporose, noget de færreste er opmærksomme på)

Komælk indeholder tre gange så meget aminosyre som grøntsager og kan på sigt give syreforgiftning (PH) fordi der trækkes på mineraler i kroppen ved optagelse.
Selvom letmælk kræver mindre galde for at blive fordøjet end alm. mælkefedt, kan proteinet ikke optages uden det og giver mere syre, ufordøjet kan give forkalkning af årer, led og nyrer.
Pasteuriseret mælk får ødelagt de naturlige enzymer...

Et landbrugsland vil selvfølgelig gerne afsætte produkterne :)
http://komaelk.dk/wp-content/uploads/2015/06/H_1.pdf
http://komaelk.dk/maelk-mangler-sundt-indhold/

Britta Hansen, Birte Lambjerggaard, Tor Brandt, Frede Jørgensen og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

"Tom, tom er verden for andet end ting" -
skrev Klaus Rifbjerg i 1960erne - som portræt af en verdensanskuelse, hvis mangler blev klarere i de følgende års debat.

At se verden alene som ting er en - evt. psykopatisk - verdensanskuelse - men desværre også et praktisk handlegrundlag - -for folk som jægere, maskinførere m. flere.

Men en tids ophold i fx. en skov kan hurtigt kurere os for denne fejltagelse og overbevise os om, at vi er levende væsener ligesom de egern og fugle, der smutter rundt omkring os.

Skoven er heller ikke en ting - men et "fællesskab" - som vi kan se, hvis vi undersøger, hvordan træerne beskytter hinanden mod udtørring - ved at danne en fælles sky af vanddamp, og derved modstår tørke bedre end individuelle træer.

Det er altså tingsliggørerne der har misforstået situationen - og de kan fornemme fejlen ved at følge naturens fænomener et for et.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Birte Lambjerggaard, Rune Rasmussen, Jørn Andersen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Jorden er flad. Fake news er måske rigtige. Op er ned. Hvorfor gøre sig umage når man kan få bekræftiget sit livssyn i osteklokken? Videnskaben skal man ikke tro på for man ved bedre. Velkommen tilbage til middelalderen. Bortset fra det er det rigtigt at vi nok er dyr, men også rovdyr. Derfor kan vi godt respektere andre levende skabninger inden vi tager deres liv for selv at leve og overleve. Det er ikke forkert, men ganske naturligt, da vi indgår som en naturlig del af livet på denne planet sammen med de andre skabninger.

René Arestrup, Niels Duus Nielsen og Morten Nissen anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard:

Ja, selvfølgelig er der forskel. Og hvad så? At nogen er forskellige fra mig har vel ikke noget at sige for, om jeg skal behandle dem godt - eller slå dem ihjel for den sags skyld?

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Birte Lambjerggaard og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@John Østergaard Madsen

Jeg har aldrig mødt et menneske, der var et rovdyr. Jeg har læst om enkelte seriemordere, der nok kan betegnes som rovdyr pga. deres bestialske forbrydelser, men det er også det.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Det virker som om, der er mange mennesker, der ikke forstår, hvor meget det ville gavne os mennesker selv med et paradigmeskift på det her område. At gå fra en "produktion" hvis eksistens består af vold og drab til en fredelig planteproduktion vil være et etisk fremskridt af enorme dimensioner, det vil være et fremskridt for klima- og miljø i betydelig grad, hvilket ville komme de næste generationer til gode og det vil også være en åndelig evolution, fordi det fjerner det antropocentriske verdensbillede og bringer verden frem i lyset igen. Vi er ikke glade forbrugere, der lever i et supermarked, vi er ikke turister i en forlystelsespark, vi ejer, vi er en art på Jorden, som måske kan ændre vores adfærd betydeligt for at kunne blive her i lang tid endnu. Med den selvbevidsthed vi har, bør det faktisk være muligt.

johnny lang, Kirstine Rosenberg, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Bettina Jensen og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Hvem skrev : " Det er naivt og farligt at tro, mennesket skulle adskille sig så radikalt fra resten af dyreriget som du synes at mene."
Hvem har sagt, at vi ikke skal behandle dyrene godt ?
Og så er der nogen, der mener helt alvorligt, at menneske ikke må spise dyr !!

Birte Lambjerggaard

@ Jacob Venning
Formålet med artiklen er vel at oplyse om, at videnskaben for længst har afklaret, at de andre arter er sansende, bevidste, følende og sociale individer, men at der eksisterer mange fordomme omkring dyr blandt folk, og at de såkaldte eksperter, der udtaler sig offentligt ikke er troværdige, idet de er involveret i udnyttelsen af dyrene. At vi skal af med disse fordomme.
Ja, vi skal anerkende, at de såkaldte produktionsdyr er sansende, bevidste, følende og sociale individer, fordi forskningen for længst har vist dette.
Synes at dine sidste udmeldinger er noget selvmodsigende – man kan da umuligt behandle et dyr godt og så sende det til slagteriet, hvor det efter en stressfyldt og belastende transport så også skal udsættes for stor stress, angst og smerte i forbindelse med aflivningen.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Britta Hansen, Trond Meiring og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard:

For mig indebærer det, at man behandler nogen godt, bl.a. at man ikke slår dem ihjel.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Rune Rasmussen og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

@Peter Knap
Vi har vel netop en forestilling om, at voldtægt, kidnapning og mord er forkert og har også derfor lovgivet derom - handler det om andre mennesker er der tale om meget grove forbrydelser, der kan give mange års fængsel. Hvis det er dyr som hund og kat vil det blive betegnet som dyremishandling, sexovergreb og dyredrab, så det handler om endda meget alvorlige overgreb. Nu er disse overgreb så rettet mod nogle individer, som vi kalder produktionsdyr, men idet der er tale om sansende, bevidste, følende og sociale individer må der sandelig være tale om overgreb -endda meget grove overgreb. Men kødspisere vil selvfølgelig gerne benægte dette, det er ikke rart at se i øjnene, at man støtter mishandling og drab,

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Britta Hansen, Trond Meiring, Bettina Jensen, Tor Brandt og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Tor Brandt

Dybt chokerende! Vil det sige, at du aldrig smadrer kraniet på dine venner med en boltpistol bare for hyggens skyld?

Birte Lambjerggaard

@ Morten Nissen
Du henviser til, at artiklen er usagligt sygeligt vås, men dette passer så meget bedre på dit eget indlæg her, der netop vidner om uvidenhed og fordomme.
Du giver en sammenligning til planter, hvilket jo er helt absurd, planter tilhører et andet rige – planteriget, hvor dyrene herunder menneskedyret tilhører dyreriget.
Planter har i øvrigt intet centralnervesystem, og forskerne er derfor enige om, at de ikke kan føle angst, smerte m. m. ligesom dyr herunder menneskedyret.
Ja, som artiklen også nævner, ser det ud til, at du har lyttet lidt for meget til de såkaldte eksperter, som udtaler sig offentligt og profiterer på dyr.
Undersøg i stedet selv forskningen på området, så vil du sikkert bedre kunne forstå artiklen, som i øvrigt er meget velskrevet og oplysende.

Birte Lambjerggaard

@ Leo Nygaard
Budskabet - at de såkaldte produktionsdyr er sansende, bevidste og følende individer bygger på massiv forskning og skulle jo derfor gerne tages alvorligt.
Du foreslår dyrepsykologer/ terapeuter til dyrene, men det er da ikke dyrene, det er galt med, men dem, der begår overgrebene mod dyrene - både de, der udfører dem og de, der støtter dem (forbrugerne)
Altså er det mennesket det handler om.
Nu er det så heldigvis sådan, at mennesket lever bedre uden kød/ animalske produkter, så der er slet ingen grund til at mishandle og dræbe andre bevidste og følende arter.
En plantebaseret kost er den sundeste kost, viser forskningen - når man sammenligner med en vegetarisk - og en kødbaseret kost. Verdens største sundhedsorganisation har foretaget forskning, der viser, at en plantebaseet kost er sund, næringsrig og kan forebygge/ behandle sygdomme på alle alderstrin.

olivier goulin, Tor Brandt, Ole Frank og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Hvorfor "udvikler" de her "debatter" sig altid på samme forudsigelige måde? Dem som har religionen Baconismen, hvis bibel er ordet bacon, efterfølges af pludseligt udsprungne planterettighedsaktivister, der i ramme alvor sammenligner det at plukke en banan med at skære halsen over på en hundehvalp. Der findes ingen gode argumenter imod veganisme, og selv dem der prøver må efterhånden vide det. Husk nu at råbe op næste gang du ser en mand slå græs, for det må da være hjerteskærende. Jeg bliver gammel før tid, hvis jeg skal deltage i det her igen i den nærmeste fremtid.

Jens Kristianq Overgaard, Torben Bruhn Andersen, Britta Hansen, Tor Brandt, Ole Frank, Birte Lambjerggaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Det er alligevel pokkers, at disse planter som ifølge en enkelt bog der altid refereres til, ikke kan flytte sig, når de nu efter sigende skulle kunne føle smerte. Sådan er naturen åbenbart virkelig dårligt indrettet. Det er ellers ikke den sædvanlige konstatering, når man kigger på naturen. Goddag mand, økseskaft.

Rune Rasmussen

Det er en slags deja vu-helvede at være med til det her. Nu kommer der nok snart noget om eskimoer.

Britta Hansen, Anne Eriksen, Tor Brandt, Bettina Jensen, Trond Meiring og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

@ Leo Nygaard
Du burde sætte dig mere ind i forskningen på området, så ville du opdage, at de forskellige arter herunder menneskedyret har meget fælles, det gælder både det anatomiske,fysiologiske og det kognitive.
De andre arter kan endda udvise empatisk og moralsk adfærd viser forskningen.

Anne Eriksen, Morten Balling, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

@ John Østergaard Madsen
Mennesket er ikke et rovdyr, men tilhører gruppen af primater, der hovedsageligt lever af planteføde. Primater og rovdyr er to undergrupper til pattedyr.
Du skriver - før vi tager deres liv for selv at leve og overleve.
Der er sandelig noget, du helt har misforstået her, mennesket behøver ikke at tage nogens liv for at leve og overleve, mennesket lever endda bedre ved at undlade at tage de andres liv og dermed undgå kød.
WHO linker kød til cancer, hjertesygdomme, diabetes m. fl.

Eva Schwanenflügel, Rune Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Sider