Kronik

Mand dig op, kvinde!

Vores sprog er fyldt med kønsstereotypiske formuleringer og metaforer. Det er gammeldags, men det betyder ikke, at vi opnår ligestilling ved at oprette et kønspolitisk sprogpoliti
Det var tidligere helt normalt at titulere kvinder gennem deres mænds identitet. Se bare på Matador. Her bliver den ellers så belæste og begavede Ingeborg reduceret til at være fru Mads Skjern.

Det var tidligere helt normalt at titulere kvinder gennem deres mænds identitet. Se bare på Matador. Her bliver den ellers så belæste og begavede Ingeborg reduceret til at være fru Mads Skjern.

Allan Moe

7. maj 2018

Efter en gammeldags kønsopfattelse kaldes manden det stærke køn.

At være mandig forbindes med mod og styrke, deraf udtrykket at noget kræver sin mand. En kagekone er ikke bare en fødselsdagskage ligesom en kagemand. En kagekone kan man(d) også være, hvis det er konen, der har bukserne på, så at sige, og man er en svag og uselvstændig, måske endda kvindagtig, ægtemand. En kagekone har et anstrøg af det latterlige, for svaghed er en alvorlig karakterbrist, når man nu skal forestille at tilhøre det stærke køn.

Kvinden tituleres tilsvarende lidt altmodisch som det smukke køn. Det skal du ikke bryde dit lille kønne hoved med, kan man(d!) på patroniserende vis kun sige til en kvinde. Hvis man da tør. Kvindelige dyder tales der også om. For ikke at nævne kvindens dyd. Kvinder skal være jom-frue-lige i visse kulturer. Men at være fruet og i fruestørrelse er derimod ikke et kompliment. Kvinder kan være mandhaftige, og det er heller ikke videre populært.

Det danske sprog har været og er stadigvæk præget af, at mænd og kvinder opfattes forskelligt, og at samfundet har været styret af mænd. Selv vores Gud alias Vorherre er en mand. Det er mig bekendt ikke noget, man rigtig problematiserer her i landet. Anderledes forholder det sig som bekendt hinsidan.

Det svære ideal, som vort retssamfund stræber mod, nemlig retfærdighed, er inkarneret af fru Justitia. Justitia er den romerske gudinde for retfærdighed. Hun er blind og har en balancevægt i den ene hånd, et symbol på retfærdighed, og et sværd i den anden som symbol på magt.

Interessant er det, at vi i den verdslige verden har en kvinde som symbol på retfærdighed, mens vi i den gejstlige har en mandlig Gud. I Det Gamle Testamente er han vred og hævnende over for de uretfærdige.

De høje herrer

Også klogskab forbindes med det mandlige køn i sproget. I min barndom kunne man konsultere en klog mand, uden medicinsk uddannelse, for sine dårligdomme og skavanker, som en slags alternativ til det etablerede behandlersystem.

Retfærdigvis skal siges, at man også talte om kloge koner.

I modsætning til de vise mænd i Bibelen og nutidens formandskab for De Økonomiske Råd. Vismandsinstitutionen har sågar en overvismand. Indtil videre dækker titlen ikke bare over en stilling, men også over kønnet på rådsmedlemmerne. De er nemlig langt overvejende mænd, med bare én enkelt undtagelse.

Der tales om at mande sig op, og om at være ophavs- og ankermand. Der kan imponeres med mandsmod og mandsopdækning, og man kan blive overmandet af sin overmand.

I den mindre imponerende afdeling finder vi hoved-, volds- og gerningsmanden. Mansplaining er også et mandligt privilegium.

Ligesom den private ejendomsret. Mændene sidder stadigvæk på hovedparten af værdierne i samfundet, og er – bogstaveligt talt – hyppigere end kvinder herre i eget hus, der måske endda har et herreværelse, hvor husherren kan få serveret en herreret. I samme hus, hvor han har været bygherre, for han er meget muligt sin helt egen herre.

Kvinde, dit navn er svaghed

Frailty thy name is woman. Sådan siger en forbitret prins Hamlet i Shakespeares drama af samme navn om sin mor, Dronning Gertrud, fordi hun gifter sig med hans onkel kort efter faderens død. Den samme onkel, som Hamlet mistænker for at have slået sin egen bror ihjel. Så Hamlet græder over sin døde far og begræder sin mors karaktersvaghed, efter at hun har giftet sig igen så hurtigt.

I Bibelen er kvinden beskrevet som det svagere kar. Ifølge apostlen Peter skal kvinden adlyde sin mand. Han priser skønheden hos kvinden. Stilhed og mildhed er en del af kvindens skønhed. Mændene på den anden side skal ære deres hustruer, det svage køn, gennem klogskab og forståelse.

Det har forfatter og tidligere kriminalassistent Tove Nielsen i sin berømmede digtsamling måske ladet sig inspirere af. Den hedder Kvinde dit navn er offer, og handler om, hvordan kvinder bliver vold- og voldtægtsofre – ikke på grund af deres åndelige svaghed, men deres fysiske.

»Fru Forvalter«. Sådan titulerede min farmor i sin tid en af sine naboer. »Hvad er det, hun forvalter? Hvor er hun forvalter henne,« spurgte jeg. Mest for at provokere. For jeg vidste jo godt, at fru Forvalter ikke var forvalter. Det var hendes mand.

»Kalder du så hendes mand hr. hjemmegående husmor,« spurgte jeg min hårdtprøvede farmor, der forståeligt nok holdt op med at tale om forvalterfamilien, når jeg var i nærheden. Selv om det faldt mig for brystet, så var det en ganske normal måde at titulere kvinder på i min farmors generation. Gennem deres mænds identitet.

Se bare på Matador. Her bliver den ellers så belæste og begavede Ingeborg reduceret til at være fru Mads Skjern, og hendes velbeslåede mor, der har investeringer i både jord og ejendomme, og som på et tidspunkt må låne penge ud til sin svigersøn, er alligevel Fru Oluf Larsen. Den betrængte Misse er frøken Fernando Møhge, altså betragtet som sin fars datter, hvilket på en eller anden måde er endnu mere ydmygende.

Selv efter at manden, eller faderen, for længst var død, vedblev kvinderne med at være – nu – enkefru dit og dat. Mauds mor omtales f.eks. som enkeamtmandinden. At være frue er jo kvindens bestemmelse, som Misse udtrykte det.

Således taltes der, for det er ved at være passé, om læge-, direktør- og overklassefruer. Kvinderne havde samme status som den mand, de havde giftet sig med.

I et samfund med stor lighed er det blevet nærmest latterligt at sondre mellem overklassefruer og landbokoner. For her går det jo sådan set godt, fru kammerherreinde. I hvert fald med den del af ligestillingen, der går på, om kvinder kan forsørge sig selv, og ikke mere er afhængige af deres mænd. Ikke, at der ikke af andre årsager er god grund til at være kvinderettighedsforkæmper.

Vi kan ikke tale os til ligestilling

I Alternativet bruges ordet talsperson. Ordet er ikke nogen ny opfindelse, men har aldrig rigtigt slået an. Man kan også tilføje et m/k bagved for at signalere, at man er inkluderende og kønspolitisk korrekt.

Det er givetvis velmenende og måske endda sympatisk. Men også lidt fortænkt. Og vil det ændre noget?

Ud fra en socialkonstruktivistisk tankegang kan man via sproget forandre verden og den måde, vi anskuer verden på. Selv tror jeg nu mere på fleksibel familiepolitik end på sprogpolitik.

På mere økonomisk uafhængighed og på synliggørelse af, hvad kvinderne kan, som vejen til mere ligeberettigelse mellem kønnene. Og på netværk som f.eks. Bestyrelseskvinder og priser som Women’s Board Award, der gør opmærksom på kvindelige kandidater til fremtidens bestyrelsesposter.

Forligsmanden Mette Christensen, der har siddet på posten siden 1993, insisterer på at blive kaldt forligsmand og ikke forligskvinde. Og hvad så?

Det vigtigste er vel, at poster, der engang var forbeholdt mænd, nu også varetages af kvinder, og at fru Forvalter er en uddøende race. Retsformanden er nu oftest en kvinde, ligesom videnskabsmanden.

Pia Kjærsgaard er såmænd blevet Folketingets formand – som første kvinde. Nu mangler vi bare, at flere kvinder bliver bestyrelsesmedlemmer og vismænd – eller -kvinder – om læseren vil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Alvin Jensen
  • ingemaje lange
  • Maria Jensen
Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, ingemaje lange og Maria Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ehm Hjorth Miltersen

Det er vel næppe en nyhed at vi ikke har sproglig ligestilling - hvor er argumenterne for at sprogpolitik ikke er løsningen, når det åbenbart er et så centralt budskab i kronikken at det skal stå i manchetten?

David Zennaro, Henrik Rasmussen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det ville have klædt kronikken i dagens avis, om den havde oplyst nærmere om kronikørens identitet - udover navn og køn.
Helle Birk er lektor, cand. mag. et jur., gymnasielærer og feminist.

Derudover synes mig budskabet en anelse ufuldendt.
Det pointeres, hvordan man(d) bruger sproget til at underkende kvinder, ja, har gjort det i al historisk tid, og fortsætter med denne praksis i Danmark nærmest uden debat.
Samtidig konkluderes det, at det nok ikke har den store betydning alligevel..?

Personligt bliver jeg grænseløst irriteret over denne fortsatte brug af anakronistiske udtryk der burde afspejle en svunden tid.

Forestil jer at kalde en mand for en 'mandlig forkvinde', eller en 'politikvinde' ?

Alvin Jensen, Katrine Damm og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Mogens Brolin

Man kunne forestille sig politi på gaden der giver folk påtale for det de siger. Ved gentagne overtrædelser af ligestillingssprogloven af 2018 følger bødestraf. Ved udeblivelse af betaling kortere fængselsstraf.

Maj-Britt Kent Hansen

Dette er vel mere en konstatering end et kampskrift.

Alvin Jensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er vel nok morsomt, Mogens Brolin...
Ja, vi har rigtig mange problemer i Danmark - men den langsomme udvikling kunne, hvis man ville - betyde flere kvinder i Folketinget f.eks - mere miljø. På den anden side, går udskiftningen af politikerne i forvejen langsomt, så det er lutter genbrug, så godt som - på ministerstolene.

Biblen er ikke så gammel, så vidt jeg ved. Stemmeretten for kvinder 1915 var det vist. Man kunne lave om på en masse benævnelser - eller bare respektere på lige fod. Det er jo her kæden springer af. De tanker, vi tænker - og nogle formulerer.
Tag lige et blik på børnenes legetøj anno 2018 - små komfurer, strygejern og opvaskesæt med rigtig sæbe - maskingeværer og biler/ flyvemaskiner. Yndig lyserødt og lyseblå til poderne.

Estermarie Mandelquist, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mogens Brolin

Anne Eriksen du er lidt for hurtig til at dømme sarkasme, uden at kende mig selvfølgelig. Jeg mener faktisk at det kunne være en god idé. Det kunne lære hele befolkningen noget om demokrati at indskrænke det efter hovedet på dem nyder mest godt af netop demokrati.

Legetøjsfabrikanter må vel producere hvad de vil og forældre i øvrigt købe hvad de vil. Det står enhver frit for i et frit land at bruge deres lønkroner som de ønsker.

Flere kvinder betyder mere miljø? Har du forskning der kan underbygge det postulat?

Eva Schwanenflügel

@ Mogens Brolin

Vil du ikke være så venlig at forklare følgende sætning, for den giver ikke rigtig mening :

"Det kunne lære hele befolkningen noget om demokrati at indskrænke det efter hovedet på dem nyder mest godt af netop demokrati."

Henrik Rasmussen, Anne Eriksen, Katrine Damm og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Mogens Brolin
07. maj, 2018 - 15:45
jeg går ud fra du mener at dem der nyder mest godt af demokrati skal have mindre? Eller er det deres hoveder der skal være mindre?

Anne Eriksen

Mogens Brolin, ok - jeg værdsætter sarkasme, jeg har så ikke stødt på din før. Faktisk kan denne form for humor til hjælpe på fortrædelighederne, hvis altså den er i balance.
Det er jo netop fordi demokratiet ikke rigtig fungerer tilfredsstillende, at vi har så mange problemer. Det må ikke være noget med flertal for sin egen skyld, uoplyst og manipulerende.

Legetøjsfabrikanter fabrikerer det, de kan sælge - hvis man vader rundt i gamle kønsroller i stdet for at se individet.
Kvinder er så mødre og måske mere obs på miljøet end de fleste mænd, der til gengæld er et flertal der og ofte dem, der mener, at de har større ret :)

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mogens Brolin

Når nu politiet alligevel skal ud og afklæde kvinder, kan de jo lige så godt checke op på sproget samtidig.

Problemet med det gamle sprog er, at det er ekskluderende. Man får altid lidt ondt i maven, når man bliver ekskluderet i sproget, bare fordi man har et andet køn end det typiske.

Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ære den, som ære bør. Hvor meget forstand har byfolk i vore dage på bønder og bønder på agurkesalat?

I første afsnit af tv-serien 'Matador' er det Lise Nørgaard selv, der har skrevet drejebogen, og i andet afsnit er det Jens Louis Petersen. I seriens tredje afsnit (med titlen 'skiftedag') - hvor den følelsesmæssigt hæmmede og indremissionsk tugtede og avede senere tekstilfabrikant og bymatador i 'Korsbæk' Mads Andersen Skjern fra 'det mørke Jylland' forelsker sig pladask i 'grisehandlerens Ingeborg', er manuskriptforfatteren Karen Smidt. Og der skal jeg ellers lige love for, at grisehandleren, som jo i realiteten har giftet sig 'over sin {økonomiske] stand' med en 'bondepige', der har penge på kistebunden med sig hjemmefra og selv har været på højskole som ung, bliver pillet godt og grundigt ned fra piedestalen af sin ægteviv Kathrine, før han kommer for godt i gang med at spille patriark overfor gæsterne på 'grisefarmen'.

Gudene må vide, hvor Karen Smidt, der selv voksede op på stenbroen i Saxogade-kvarteret, havde det fra. Men jeg gætter på, at hun selv eller nogen af hendes gamle legekammerfrater fra Vesterbro har været feriebørn på landet, dengang der stadigvæk var 'forskel på folk og matroser', og fattigfolks unger fra København, som trængte til lys og luft og sul på kroppen, endnu var velkomne gæster hos 'bønderne' i 'det mørke Jylland' om sommeren. Hvis de ikke var så heldige selv at have familie på landet, der ville og kunne tage imod dem med åbne arme og varme hjerter, når skoleferien begyndte i 'Hovedstaden'.

Peter Jensen

Det er en gammel traver, om titler som formand og forligsmand skal ændres til forkvinde og forligskvinde, når de besiddes af kvinder. Det der hver gang har lukket diskussionen har været, at de kvinder der opnår disse poster selv insisterer på, at blive tituleret som formand og forligsmand. Der er ikke noget der tyder på, at der ville være nogen forhindringer, hvis de ønskede det anderledes.

Katrine Damm

Jeg mander mig ikke op, hvis jeg gør noget, så kvinder jeg mig op... Og det synes jeg både Lizette, Mette Frederiksen, forligskvinden og andre skulle tage at gøre, for det lyder faktisk ret dumt, at betegnelsen hedder hedder forMAND, når jobbet bestrides af en kvinde.
Undertrykkelsen ligger også i sproget.
Så lad os være opmærksomme på det og arbejde med sproget - det udvikler sig jo hele tiden.

Markus Lund

Stod det til mig skulle vi også neutralisere brandmand som brandbekæmper [firefighter], tillidsmand som tillidsperson, kassedame som kasseassistent osv. At kønne professioner er undertrykkende over for folk, der ikke kan spejle sig i kønsbilledet, der fremlægges, såsom kvinder og non-binære (queers).

Ehm Hjorth Miltersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Jensen

Citat
"Vores sprog er fyldt med kønsstereotypiske formuleringer og metaforer. Det er gammeldags"

Nej, det er ikke gammeldags, for de er ”sande” med modifikationer. Det ,der kan være gammeldags med dem, er, hvis vi ikke kan se ude over det kønsstereotypiske eller ikke MÅ bryde dem.

Men stereotyper, som kommer til udtryk i formuleringer og metaforer, er kun naturlige.
Dette er en måde at udtrykke sig på

Jeg er ikke tilhænger af helt faste kønsrollemønstre,Men man kan ikke komme uden om, at kønsrollemønstrene er linket til vores biologi. For vores biologi medfører tilbøjeligheder, som så kommer til udtryk i vores adfærdsmønstre og kønsroller, og igen jeg snakker ikke i absolutter her, men kun om biologiske tilbøjeligheder.

Men til dem der tror, at kønsroller er en social konstruktion, og at vi er frie,
så kan jeg kun sige, at der er nok af evidens for, hvad testosteron eller mangel deraf påvirker vores adfærd.

Og til det med ”opnår ligestilling ved at oprette et kønspolitisk sprogpoliti"
der er vi helt klart ude i feministisk ideologi og deres totalitære tilbøjeligheder,
et klart NEJ TAK fra mig af.

Og så vil jeg slutte af med at:
Ord er bare ord,
det der betyder noget er betydningen bag ordet, altså ens intentioner (fakta vs følelser)
eks. Slangord.
Der er så mange slangord, som klart påviser. at man, som et menneske, ingen problemer har med at differentiere mellem ord og ens intention med ordet.
Bare ikke i denne ideologiske kønskampen.

Mogens Brolin

En eller anden dag bryder samfundet sammen og den dag vil sproglig "undertrykkelse" være det mindste problem for størstedelen af befolkningen.

Om det kommer igennem krig, kometnedslag, stigende vandstand, vulkanudbrud, jordskælv eller vira er såmænd ligegyldigt. Størstedelen af befolkningen er rigtigt dårligt klædt på til simpel overlevelse.

Imens kan vi alle sidde og blive godt mugne over at der bliver produceret legetøj som.... gud forbyde... drenge gider lege med!

Morten Hjerl-Hansen

Mange gange når man vil sige noget nuanceret og indsigtsfuldt om noget så på-forhånd-givet som queer-kønsidentitet skal man sige noget logisk modsætningsfuldt. Man skal mene noget vildt for en stund. Her kommer jeg med nogle udsagn som i hvert fald ikke kan være sande alle sammen på samme tid. Forhåbentlig kan hjertet forstå hvad jeg mener.

1. Jeg synes det eneste vigtige er at vi alle er mennesker.

2. Manden som en mellemting mellem stodder og gentleman.

3. Kvinden som en mellemting mellem samler og konsensusbegærende mandeudsmider.

4. 68ernes fornægtelse af eksistensen af prinsessealderen og politimandsalderen.

5. Manden som initiativtager. Det er hårdt for kvinder.

6. Manden som initiativtager. Det er hårdt for mænd.

7. Magtens begreb er blevet femininiseret.

8. Kvinder: Stammen er venlig og ligetil.

9. Mænd: Den udstødte mand går vi ud og taler med, men vi vil ikke se feel-good film om ham.

10. Manden der oftere bliver hjemløs

11. Kvinden der oftere bliver ensom og ulykkelig

1 er i modstrid med 2&3
1 er en overfladisk løgn hvis 5&6 er sande
7 & 8 & 9 kan ikke være sande på samme tid
osv.

Teis Iversen

Selv sproget skal man(d) stå til regnskab for.

Ingen retfærdighed før de gamle Herrer ligger i graven; og barnløse karrierekvinder stolt kan udbryde: "ikke også mig", i anglificeret lettethed.

Måske er det først når bilen sprutter, vaskemaskinen lækker og vejene skal genasfalteres at kvinderne igen mindes om hvorfor de holdt mænd i første omgang.

Henrik Hansen

I Canada er de gået over til Peoplekind. I Danmark har vi for en gang skyld været fremsynet. Man-made - Menneskeskabt.

Man får helt tømmerkvinder af alle disse nye ord og de mange tolknings muligheder. Måske jeg får en reprikvinde for mine morsomheder.

Men er det helt gennemtænkt, nogle kunne finde de nye ord stødende.

Søsterkvinde - brormand
Fritidslandkvinde
Gårdkvinde
Bondekvinde eller skal vi beholde bondekone.
Huskvinde
Herrekvinde - damekvinde
Frøkvinde
Dørkvinde
Morkvinde - farmand
Fjerdekvinde
Flovkvinde
flyttekvinde eller en fragtkvinde
Plovkvinde
Huskvindskone
Franskkvinde
Andenstyrkvinde
Hovedekvinde
Underkvinde
Mørkekvinde
Græsenkekvinde
Kagekvinde
Konfirkvinde
Langekvinde
Sidstekvinde
Lirekassekvinde
Mellemkvinde
Landkvinde
Stråkvinde
Morgenkvinde
Tjenstekvinde
Ægtekvinde
Tredjekvinde
Trøstekvinde
Flovkvinde
Huskvinde
Natkvinde
Tissekvinde
Nullerkvinde
Spillekvinde
Buskkvinde
Kvindehul
Sprællekvinde
Sædekvinde
Pølsekvinde
Samdwichkvinde
Storkvinde
Skraldekvinde
Udkikskvinde
Skønskvinde
Vandkvinde
Dødkvindsknap
Købkvindestand
Døgnbekvinding
Kvinddatsvig
Kvindø
Overkvinde
Generalkokvindo
Overkomkvindo
Dos-kokvindo
Kvindolin
Risalakvinde
Salakvinder
Tillægskvindat

Anders Reinholdt, Martin Lund, jens peter hansen, Jens Jensen, Michael Pedersen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Valner Skjærbæk Grymer-Hansen

” Retsformanden er nu oftest en kvinde, ligesom videnskabsmanden.”
Jeg ved slet ikke, hvor Helle Birk har idéen om, at de fleste videnskabsmænd er kvinder fra. Det kan måske have noget at gøre med, at kvinder er kommet i flertal på universitetsuddannelserne, men at være indehaver af en akademisk grad og at være videnskabsmand er ikke en til en sammenlignelige. Videnskabsmænd eller -folk er personer, der gør karriere inden for forskning og akademia, og det begrænser sig ikke til naturvidenskaben. Sandheden er, at jo længere man kommer op i hierarkiet inden for akademia des færre kvinder er der. Helle Birk kan her med fordel rådføre sig med professor emerita Bente Rosenbeck fra center for kønsforskning ved KU, forfatter til bl.a. Har videnskaben køn?, der ved sin afskedsforelæsning sidste år gjorde rede for ligestillingens slette kår inden for akademia. Pointerne fra forelæsningen kan læses i denne artikel af Peter Edelberg:
http://kvinfo.dk/webmagasinet/se-fremad-ved-se-tilbage-professor-bente-r...