Kommentar

Meghan Markle får svært ved at levere forandring i det tilbageskuende kongehus

Når vi hylder det britiske kongehus for at tage imod Meghan Markle, så hylder vi også det modsatte af dette system, der giver os så få af disse lykkelige stunder – nemlig demokratiet
»Hvordan Meghan Markles assimilering spænder af, skal blive spændende at følge. Uanset at det splittede Storbritannien måske blev helet for en dag af kongelige kys og pragt, står det tilbage, at vi må se i øjnene, at vores fortællinger om identitet, suverænitet og national selvforståelse er svangre med konflikter.« skriver Suzanne Moore.

»Hvordan Meghan Markles assimilering spænder af, skal blive spændende at følge. Uanset at det splittede Storbritannien måske blev helet for en dag af kongelige kys og pragt, står det tilbage, at vi må se i øjnene, at vores fortællinger om identitet, suverænitet og national selvforståelse er svangre med konflikter.« skriver Suzanne Moore.

i-Images /Pool

Debat
24. maj 2018

»Er monarkiet så reddet for de næste 100 år?« sms’ede en amerikanske ven mig. Ja, skrev jeg tilbage, det tror jeg, det er. Sidste lørdag var en smuk solskinsdag, hvor Storbritannien kunne fejre sig selv som et åbent og inkluderende samfund, fuldt af berømtheder og heste. Det var balsam for sjælen. De to mennesker, der stod i centrum for hele dette pragtskue, strålede af kærlighed. Der var et gospelkor og en prædikant, der var en enlig mor, der sad for sig selv i vældig værdighed. Jeg var glad på alles vegne.

Meghan Markle er erklæret feminist, mens Harry er en smaskforelsket prins. På den måde fornyer en gammel institution sig selv – i en atmosfære af selvhyldest. Se lige os! Vi er slet ikke nogen ondsindet, indadvendt, småracistisk nation, for nu har vi inviteret en, der ikke er kridhvid, indenfor i vores royale forlystelsespark. Den symbolske værdi er ikke til at overse. Man skal ikke have en bestemt hudfarve for at få sin prins. Eventyrfortællingen åbner døre, og ind træder vidunderlige Meghan Markle.

Bliver døren stående på klem? Vil hun lade sig assimilere ind i firmaet? Ét er sikkert. Fra nu af vil hun i resten af sit liv være underlagt absolut kontrol.

Fornyeren Diana

Prins Harrys mor erklærede sig ikke som feminist, men hun rev det manuskript i stykker, hvor der stod, at prins Charles godt kunne tage sig en elskerinde, hun ville ikke acceptere, at hendes børn skulle på kostskole, eller at hun ikke måtte beklage sig over hoffets traditioner. Hun ville ikke finde sig i at være i fangenskab. Prinsesse Dianas evne til at skabe dramatik omkring sig selv gjorde hende til et forstyrrende element, en ægte forandringsagent.

Meghan Markle er skuespiller og social retfærdighedskriger – hvordan hun spiller sin rolle, kan blive afgørende for det britiske monarkis fremtid, også når en aldrende og upopulær kronprins tager over. Daily Mail har allerede anbefalet hende at forholde sig »politisk neutral«, dvs. lad være med at udfordre noget eller nogen. I forvejen er Kate Middleton, gift med prins William, hele middelklasse-Englands karakterløse prinsesse, og Meghan Markle forventes at falde lige så fromt til føje. 

Eufemismen for hendes blandede herkomst er »moderne«. I et land, der er hjemsøgt af splittelse omkring, hvem der må høre og ikke må høre til, bliver sorthed således fremhævet som modernitet snarere end anerkendt som en del af britisk historie.

Mens de hjemløse blev ryddet væk fra Windsors gader for at gøre plads til alle gratulanterne, måtte man spørge sig, hvorfor et ’interracialt’ bryllup dog skulle gøres til en stor historie. Det plejer at være den veluddannede middelklasse, der vedvarende belærer arbejderklassen om racisme, og dog er det just i samfundets nedre lag – ikke helt til tops – at parforhold på tværs af etniske baggrunde er så almindelige, at ingen længere tager notits af dem.

Det er i den øverste elite, at sorte holdes ude. »Social apartheid,« kaldte Labour-politikeren David Lammy det, da det kom frem, at 13 colleges i Oxford i seks år ikke optog en eneste sort studerende på højniveau.

Konfliktfortællinger

Hvordan Meghan Markles assimilering spænder af, skal blive spændende at følge. Uanset at det splittede Storbritannien måske blev helet for en dag af kongelige kys og pragt, står det tilbage, at vi må se i øjnene, at vores fortællinger om identitet, suverænitet og national selvforståelse er svangre med konflikter.

Kulturkritikeren Raymond Williams taler om, hvordan nye kulturelle meninger og praksisser vokser frem og gradvist kan ændre den dominerende kultur. Alt flyder, men ikke omkring monarkiet, hvis betydning samme Williams med rette kaldte arkaisk, for kongehuse er stadig en feudal affære. Deres rolle er at vise os, at her går grænserne for det kapitalistiske demokrati.

Så alt det her handler ikke om, hvorvidt Meghan Markle har formatet – det har hun øjensynligt – eller om brylluppet ikke var fantastisk – det var det. Det handler om, hvorvidt dette symbolske øjeblik kan holde sig selv oppe. Om disse frembrydende nye betydninger i forhold til feminisme og mangfoldighed kan konsolidere sig selv. Om hun kan føre firmaet ind i den modernitet, der vil gavne det og os så enormt. Tænk, hvis kongehuset kunne fremstå mere moderne end vores kedelige konservative politikere.

Blot skal vi huske på, at når vi hylder dem for at tage imod denne ekstraordinære kvinde, så hylder vi også det modsatte af det system, der giver os så få af disse stunder af lykke: demokratiet.

Jeg ønsker Meghan Markle alt det bedste, men Gudfader, hvilket uvirkeligt tilbageskuende sted er hun dog ikke havnet.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Alene kan Meghan Markle ikke redde det britiske kongehus. Tænk hvor mange der er blevet skadet ved kontakt med det britiske kongehus. De gamle ronkedorer, dronningen, og kronprinsen er stadig ved magten, sammen med personalet med alle traditionerne.

Grethe Preisler

Ærlig talt
- har vi ikke snart fået kongerøgelse nok for i år her i Danmark, hvor 'vores egen kronprins', der snart bliver 50, stadig går og venter på, at hans gamle mor tager sig sammen til at falde af pinden, så han kan blive konge og hans kone, som er borgerligt født i Australien, kan blive blive dronning?