Kommentar

Der skal mere end 50.000 kr. til for at få flere faglærte i fremtiden

Mette Frederiksen har ret i, at fremtiden er faglært. Men vi skal sikre lærerpladser og åbne op for flere forskellige veje igennem uddannelsessystemet, hvis vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse
Det er en god idé med en endnu tættere kobling mellem de kreative uddannelser, ingeniøruddannelserne, handelsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, skriver Louis Jacobsen. Sidste år arrangerede Svendborg Erhvervsskole en stor robotkonkurrence med deltagelse af gymnasieelever fra helelandet. Dommerpanelet bestod af en række roboterhvervsfolk.

Det er en god idé med en endnu tættere kobling mellem de kreative uddannelser, ingeniøruddannelserne, handelsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, skriver Louis Jacobsen. Sidste år arrangerede Svendborg Erhvervsskole en stor robotkonkurrence med deltagelse af gymnasieelever fra helelandet. Dommerpanelet bestod af en række roboterhvervsfolk.

Michael Bager

Debat
9. maj 2018

Skulle man være i tvivl om, hvorvidt Mette Frederiksen fik skudt valgkampen i gang 1. maj, så har man hørt dårligt efter under dagens kamptaler.

Hun fremførte flere gode visioner. Bl.a. fik hun, midt under afstemningerne om overenskomstforligene på det offentlige område, varslet et opgør med Moderniseringsstyrelsens urimelige position under OK-forhandlingerne.

Men hun lovede også 50.000 kr. til unge, der færdiggør erhvervsuddannelser med særlig efterspørgsel.

Som murersvend og tillidsvalgt kan jeg dårligt argumentere mod at give 50 af de lange til kommende arbejdere inden for bl.a. service, byggeri og industri. Men der skal mere til for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Og jeg tror også godt, at vi kan være mere visionære end det.

Student og lærling

Vi er nødt til at erkende, at de unge har valgt at gå den vej, vi som samfund har ledt dem i. I 2017 søgte 74 pct. af de unge mod gymnasierne efter grundskolen. Det er ikke en tendens, man bare lige vender.

For det første kan man ikke fortænke folk i at ville følges med vennerne. Gymnasiet er en hamrende lærerig tid, både fagligt og socialt. Det vil folk selvfølgelig gerne have med.

Så hvad med at fiske i nye vande? Når de unge nærmer sig studentereksamen, skal vi have dem overbevist om, at de bagefter skal vælge en erhvervsuddannelse. Det gør ikke noget, at de er ekstra godt forberedte, for det er ikke nemme uddannelser at tage. Så lad dem bare tage gymnasiet først.

En god start på en erhvervsuddannelse kan også være ude i virksomhederne. De unge kunne starte med seks til 12 måneders arbejde – med løn selvfølgelig – inden man sendte dem på erhvervsskole. Det vil give virksomhederne et langt bedre billede af, om den unge er klar til at tage uddannelsen. De unge får samtidig et måske tiltrængt afbræk fra skolelivet, og de ved bedre, hvad det er, de går ind til, så de vælger rigtigt.

På den måde tager begge parter ansvar for at uddanne den fremtidige arbejdskraft og samtidig sikre, at valget falder på den rigtige uddannelse.

En anden barriere, der får de unge til at falde fra, er, når de ikke kan finde læreplads. Derfor er der brug for et opgør med de korte uddannelsesaftaler, der gør det muligt for virksomhederne at tilbyde praktikpladser, der kun dækker en brøkdel af uddannelsesforløbet.

Det er fint, at vi skal være fleksible som svende. Men det skal være sådan, at når du passer dine sager, så skal du også kunne gennemføre uddannelsen. Jeg støder ofte på unge, der nu for gud ved hvilken gang skal ud og finde ny læreplads, fordi deres nuværende mester ikke ville forlænge praktikaftalen.

Nye uddannelsesveje

Endelig kunne det også være en idé med en endnu tættere kobling mellem de kreative uddannelser, ingeniøruddannelserne, handelsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.

Jeg ved, at der nogle steder allerede er den kobling, men den skal styrkes. Som faglært skal man kunne rykke videre til andre uddannelser uden studentereksamen, og vi skal få flere til at gøre det.

EUX-uddannelserne, der kombinerer et svendebrev og en studenterhue, er et godt eksempel, men vi bør tage skridtet videre, fordi forskellige mennesker har forskellige måder at blive klogere på.

For mig er det fuldstændig åbenlyst, at hvis du vil lave lysdesign, så er det oplagt med en elektrikeruddannelse, og hvis du vil specialisere dig i lysindfald i bygninger, så er det smart at starte med at blive glarmester.

En øget brug af adgangsprøver på forskellige uddannelser kunne åbne dørene for en mere bred skare ved at åbne for flere optagelsesmuligheder.

Man kunne f.eks. have et optagelseskrav om, at relevant erhvervsuddannelse plus to års erhvervserfaring inden for det givne fag, gav mulighed for at gå op til adgangsprøven.

Nogen vil måske sige, at der allerede er rig mulighed for at gøre, som jeg beskriver her. Fint, men så vær søde at gøre jer lidt mere umage med at sprede budskabet.

Min pointe er, at hvis en erhvervsuddannelse bliver en lige så naturlig vej til kunstakademiet, lærerseminaret eller DTU som gymnasiet, så vil flere automatisk søge den vej. Og når flere tager en erhvervsuddannelse, vil flere også finde ud af, at den faktisk var den helt rette uddannelse for dem, og så bliver de hængende.

Forslaget om at åbne op for mere fleksible uddannelsesveje vil betyde relativt store omvæltninger for måden, vi er vant til at tænke uddannelse på. Men vi kommer til at mangle 70.000 faglærte inden for de næste ti år.

Vi har på ret få år formået at få de unge til i stigende grad at fravælge erhvervsuddannelserne, og det er som bekendt ofte nemmere at rive ned end at bygge op. Så vi står over for en opgave, der er større end, at den kan løses med 50.000 kr. i halen på svendebrevet.

Louis Jacobsen er murersvend og bestyrelsesmedlem i 3F BJMF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Ja, f.eks. ville det være en simpelthen revolutionerende god idé, hvis der rent faktisk var praktikpladser nok.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar