Kommentar

Nybagte forældre: Det at få børn er altså ikke meningen med livet

Vi har netop fået en dejlig datter og er lykkelige over at være blevet forældre. I løbet af graviditeten og efter fødslen er vi ofte blevet mødt med udsagnet: Børn er meningen med livet. Den forestilling vil vi gerne gøre op med
16. maj 2018

Børn er meningen med livet. Det har vi hørt nogle gange, siden ’vi’ blev gravide. Selvfølgelig kun fra folk, der selv har børn eller har et brændende ønske om at få børn.

Det er et udsagn, vi gerne vil udfordre. Det fratager nemlig en masse mennesker muligheden for at opleve mening og bidrager til en fortælling om, at der er en rigtig måde at leve sit liv på.

Personligt er vi jo glade for at være blevet en del af klubben, nu hvor vi har fået et barn.

På den anden side vil vi også gerne holde fast i, at vores liv altså var meningsfulde, også før vi fik vores barn, og at der stadig vil være mange andre meningsfulde elementer i vores liv ud over vores barn. Det gælder vores venner, familie, arbejde, rejser, oplevelser, hverdagen, god mad med meget mere.

Og heri ligger pointen: Hvis vi reducerer meningen med livet til at være det at få børn, så ekskluderer vi både mennesker, relationer og oplevelser fra at være værd at efterstræbe.

Et meningsfuldt liv uden børn

Som forældre er vi slet ikke i tvivl om, at børn fylder forældres liv med både mening og lykke. Men det er en glidebane at hævde, at børn er meningen med livet.

Folk, der hævder dette, gør det højst sandsynligt, fordi de har oplevet stor glæde ved selv at få børn. Den glæde oplever vi også, og den er forunderlig.

Men når man hævder, at børn er meningen med livet, er man med til at understøtte en norm om, at man bør få børn. Og det er det, vi anfægter.

Livet byder på en masse fantastiske muligheder og fantastiske mennesker. Mennesker med og uden børn. Vi vil gerne slå på tromme for at gøre op med den holdning, der afviser, at man helt bevidst og aktivt kan fravælge at få børn og alligevel være et godt menneske med et lykkeligt liv.

Børn giver mening, men det er der også mange andre ting, der gør. Og børn tager tid. Den tid kan bruges på at gøre noget godt for andre mennesker og for sig selv. Om det er at pleje sit parforhold, lægge timer i frivilligt arbejde eller kæmpe for en politisk sag, er som udgangspunkt underordnet.

Vi ønsker blot at fremhæve, at der findes meningsfulde liv uden børn, og at der sågar også er brug for folk uden børn, der kan lægge kræfterne andre steder i samfundet og bidrage til øget diversitet. Vi vil gerne et samfund, hvor liv kan leves på mange forskellige måder, og hvor mening opleves forskelligt.

Normer skal udfordres

Det at få børn bliver som det naturligste i verden fremhævet som et hovedformål med at være til som menneske. Mange identificerer sig også først og fremmest med forældrerollen – de er far eller mor, før de er deres jobtitel, deres uddannelse, en god ven, dansker, europæer, klimaforkæmper, troende osv.

Det er selvfølgelig helt fint på det individuelle plan, men tænk lige på, hvor mange vi hægter af, når vi understøtter det som en norm, at det vigtigste i livet er at blive forældre: Folk uden børn, folk, som ikke kan få børn, og folk, der mister deres børn lever i så fald meningsløse liv.

Og hvad sker der, når børnene flytter hjemmefra og derfor ikke er en fast del af hverdagslivet? Er livet så meningsfuldt en gang eller to om ugen, når børnene kommer forbi? Børnene er også voksne, når de flytter hjemmefra, og dermed er meningen vel så vokset ud af livet?

Eller hvad med alle de ting, som virkede meningsfulde, før der kom børn til? Er arbejdet, vennerne, familien, rejserne, kæledyrene og de små, spontane eventyr i weekenden pludselig meningsløse?

Og endelig: Hvordan oplever børnene det, at de er meningen med deres forældres liv? Er det ikke lidt af et pres at være eneste leverandør af indhold til en andens liv?

Den eneste måde at komme uden om ’børn er meningen med livet’-postulatet på er ved at forkaste det eller gradbøje det.

Ved at gradbøje det, er der nogle ting, der giver mening, og andre ting, der giver mere mening. I den forståelse er børn så det, der giver mest mening. Det er en udglatning, jovist, men stadig lidt af en kamel at sluge for dem, der ikke har børn, men stadig synes, at de lever et meningsfuldt liv.

Derfor ser vi det som eneste mulighed, at vi helt forkaster udsagnet:

»Børn er meningen med livet«.

Børn giver mening til livet, og vi elsker børn – og vi knuselsker allerede vores lille datter, som vi skal have mange meningsfulde oplevelser med.

Men der er mange ting i livet, der giver mening.

Børn er én af dem. Der er heldigvis også mange andre ting, der giver livet mening. Den norm vil vi gerne være med til at etablere.

Maja Dalgaard Pøhler er læringskonsulent. Jesper Dalgaard Pøhler er kommunikatør og filosof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Mette Poulsen
  • Jørn Andersen
Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Der er vel grund til at skelne mellem det levede liv, som børn kan være en del af, og livet som fænomen, hvor børn, eller afkom, er det forsatte livs forudsætning,

Lise Lotte Rahbek

Mit barnløse liv har ikke eksplicit brug for anerkendelse fra forældre. Men tak alligevel.

Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Vibeke Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Katrine Damm og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Det mest meningsfulde, man kan foretage sig i livet, er at få børn. Man kan sikkert godt skabe sig en meningsfuld tilværelse uden børn - men i sagens natur ved man jo ikke, hvad man går glip af. Mennesker uden børn har ingen anelse om, hvad det indebærer at få børn.

Heidi Larsen

Hold nu op, altså. Livet er *biip* ikke en konkurrence og da slet ikke en konkurrence om hvad der gør livet mest meningsfuldt. Det må vel være op til det enkelte individ. Det kan i hvert fald aldrig rage andre mennesker!

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Meningen med livet - der er vel kun den mening, man selv putter ind i det...

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Man ved ikke, hvad man går glip af uden børn!!!

Næh, men det gælder vel et hvert forhold i livet - børn eller ej. Man ved aldrig, hvad man er gået glip af.

Johnny Werngreen

Som Tom Lehrer sagde for mange år siden: Life is like a sewer, what you get out of it depends on what you put in to it.

Martin Lund

Hvis det ikke er meningen med livet at få børn, så er der ingen liv.

Filosoffen er vist faldet for dekadence.

Jesper Dalgaard Pøhler

Tak for kommentarerne og interessen for vores indlæg. Her et par overordnede svar på tiltale:

@Johnny Werngreen og Martin Lund: Der er bestemt grund til at skelne mellem det sociale og eksistentielle liv og så det rent biologiske. Børn er klart en forudsætning for videreførelsen af det biologiske liv, men derfor behøver de ikke være meningEN med livet. De er dog naturligvis en nødvendighed på et helt generelt niveau for at kunne videreføre menneskeligt liv.

@Torsten Jacobsen, Maria Jensen og Sabine Behrmann: Dejligt, du fik læst artiklen trods træthed, Torsten. Selv har vi fået en del søvn, men den er da bestemt blevet mere intervalbaseret, end før vi fik børn. Det er helt rigtigt set med den sproglige korrektion, og det er den, vi håber, der kan komme ud at arbejde i vores dagligdags snakke med hinanden. Selv små sproglige justeringer kan skabe store forandringer i vores normer. Med nye normer opstår nye almindeligheder. Det er dejligt, hvis vores pointe allerede ses som almindeligheder, men det er desværre ikke tilfældet for alle mennesker.

@Jens Winther, Heidi Larsen, Katrine Damm og Maj-Britt Kent Hansen: Det er en central pointe, vi anfægter: At man ikke kan udtale sig om det at have børn (og alt muligt andet), før man selv har prøvet det. Nu har vi prøvet det, og så kan man jo anfægte, at vi ikke har prøvet det særlig længe, at vi kun har prøvet at have ét barn og så fremdeles ... Det er skruen uden ende, og man skal jo starte dialogen et sted. Vi tror på, at folk, der har børn, oplever en glæde og en mening, som, de ønsker, andre også skal opleve. Det er der intet galt i, for det er da kun dejligt at ville give glæde og gode oplevelser videre. Vi mener dog også, at der kan findes glæde og mening i mange andre oplevelser og relationer, som man muligvis går glip af ved at få børn. Derfor ved man ganske rigtigt ikke, hvad man går glip af ved ikke at få børn – men argumentet gælder begge veje.

@Markus Lund: Selv tak :)

Maria Jensen

Et par overuddannede humanister får et barn, og føler sig kaldet til at meddele, at det er helt ok, hvis andre ikke gør det samme. Godt vi fik det på plads.